PODCAST · religion
Sjælehverv
by Sara Cecilie Ullner
Velkommen til Sjælehverv: En podcast der er på udkig efter værktøjer til spirituel selvudvikling og forhåbentligt sjælefred. For hvordan kan man lære at bruge sin spiritualitet i sin travle hverdag, hvis man ikke arbejder med det åndelige professionelt?Jeg hedder Sara Cecilie Ullner og tager med denne podcast rundt i landet for at undersøge det spirituelle arbejde. Jeg vil gerne omkring alle afkroge i spirituelle retninger, og derfor er hvert afsnit et kapitel for sig, hvor jeg har inviteret en gæst til at dele ud af sit væsen og sin viden på det spirituelle plan.
-
38
Reiki healing med Reiki Master Jonas Kristensen
I dette afsnit ringer værten Sara Cecilie til Reiki Master Jonas Kristensen, som har lovet at dykke ned i reiki healingens hovedprincipper og essens sammen med hende. Det bliver en samtale, der kredser om healing - ikke kun reiki, men Jonas afgrænser netop reiki ved at fortælle om andre healingsformer bl.a. IET (Integrated energy therapy). Jonas fortæller om sit første møde med det spirituelle - at blive læst af en fremmed og spået til en fremtid hvor fokus er på andre; at hjælpe dem til at finde balance, lykke og flow i deres energi, at opnå guddommelig indsigt. Han fortæller om sin mission og sine youtube-videoer, som kan streames gratis med fjernhealing til specifikke chakraer, blokeringer i kroppen, manifestationer og formål.Jonas åbner op omkring sin egne oplevelser med det guddommelige. At føle sig velsignet og badet i et kærlighedslys, kundalini energien, der har omfavnet ham, og i det givne moment gav ham ren nydelse og udvidet horisont. En følelse han beskriver som at være i flow og i symbiose med altet, med naturen, men menneskeheden og universet. Jonas taler ind i korsets bevidsthed; Det vertikale (det guddommelige) versus det horisontale (det jordiske), og Sara Cecilie spørger ind til, hvordan Jonas formår at opnå balance imellem de to. De taler om manifestationer, om de karmiske love, om egoets behov frem for sjælens, og hvordan de kan gå hånd i hånd.Værten Sara Cecilie deler en personlig oplevelse om en healingsession, og de taler ind i traume-psykologien. Kan et traume være trygt? En ven?Jonas slutter af med at velsigne lytterne og værten Sara Cecilie. De holder hinanden op på at optage et afsnit mere omkring IET og dennes healingsform.Hvis du er nysgerrig på Reiki Master Jonas Kristensen og hans fjernhealingsvideoer, så tjek hans youtubekanal ud: https://www.youtube.com/@reikimasterjonas Hvis du har spørgsmål til reiki healing, er velkommen til at kontakte ham på mail: [email protected] eller på hans instagramprofil: @reikimasterjonasOg hvis du er glad for at lytte til Sjælehverv, og gerne vil støtte mit fortsatte arbejde med podcasten, må du endelig gerne gå ind på www.buymeacoffee.com/sjaelehverv og give et lille bidrag. Det vil jeg sætte stor pris på. På forhånd - fra hjertet- TUSIND TAK! <3
-
37
At skifte ham, forårsjævndøgn og påske under lup med Josefine
I dette særafsnit ringer værten Sara Cecilie til en tidligere gæst i Sjaelehverv, nemlig magikyndig, praktiserende heks Josefine, der er med på en snak om traditioner bundet op på højtider, hedenske ritualer, der knytter bånd til de kristne, og hvilke ligheder og forskelle, der er ved forårsjævndøgn og påsken. Sara Cecilie åbner for en personlig udvikling, hun står midt i, hvor dette år, ildhestens og opgørets år, mærkes tydeligt. Også i hendes drømme. Josefine fortæller om sin fejring af forårsjævn sammen med sin familie, og kommer med gode råd til Sara Cecilie, der frygter at have gjort Hyldemor - naturånden- vred. Hvad kan man gøre for at mildne hendes harme og måske hendes forbandelse? Det bliver en samtale, der blander folklore-historier om påskens traditioner såsom påskeharen og ægget og hvor idéen om gækkebrevet oprindeligt stammer fra sammen med tanker om verdenssituationen, den kollektive tanke om at være en god borger, og med en ærlig og åben samtale om private ting, der rumsterer i begges liv.Følg Josefine på hendes instagramprofil: @soestersmilet hvis du ønsker mere info omkring hendes praksis.Hvis du er glad for at lytte til Sjaelehverv, og gerne vil støtte mit arbejde med podcasten, er du meget velkommen til at give et valgfrit bidrag på www.buymeacoffee.com/sjaelehvervDet vil jeg sætte stor pris på. Et kæmpe tak til dig for at lytte med og for at støtte podcasten. <3Kh. Sara Cecilie
-
36
Human Design coach Kathlin Ganzel
I dette afsnit dykker værten Sara Cecilie ned i det komplekse energisystem Human Design. Hun besøger Kathlin Ganzel, der er Human Design coach, yin yoga lærer og bevidsthedsnørd. Samtalen bevæger sig over livsformål, autoritet og strategi, og hvad det egentlig vil sige at leve efter sit menneskelige design. Kathlin forklarer roligt om HD termerne og gennemgår bodygrafen, der er et billede af ens personlige energiaftryk i verden. Kathlin og Sara Cecilie er begge energitypen Manifesting Generator, og udfra denne taler de ind i sårbare emner som at ramme muren pga stress og udbrændthed, at føle sig utilstrækkelig som mor og det at leve med bevidstheden om en diagnose og vælge at gå imod systemet og medicinering.Kathlin taler om vigtigheden i fællesskabet og om styrken i, ingen er ens; at vi netop har brug for hinanden for at lære og låne af hinandens energi.Hvis du er nysgerrig på Human Design og Kathlin Ganzel, så besøg hendes kanal: kathlin_energiEller kontakt hende på instagram: @kathlinganzelOg hvis du er glad for at lytte til Sjælehverv, og gerne vil støtte mit arbejde med podcasten, er du meget velkommen til at donere et valgfrit bidrag til Sjælehverv på: www.buymeacoffee.com/sjaelehverv Det vil betyde meget for mig. På forhånd af hjertet TAK!- Sara Cecilie
-
35
Breathwork med Nadia Avoghlian
I dette afsnit møder værten Sara Cecilie den dansk-iranske skuespiller, clairvoyant, sjælementor og breathwork facilitator Nadia Avoghlian i hendes lejlighed på Nørrebro. Nadia underviser i shamanistisk breathwork hos Soulhouse, og hun har taget uddannelse hos shaman Pia Nissen bl.a. en master i breathwork, ceremonier og ritualer. Med breathwork guider Nadia sine klienter gennem bevidste åndedrætsøvelser for at skabe plads til healing af stagneret energi og traumer i kroppen, emotionel frigivelse, indre afspænding og ro. Og i afsnittet demonstrerer Nadia til sidst bl.a. den antidepressive vejrtrækning og det fysiologiske suk. Sara Cecilie spørger nysgerrigt ind til forbindelsen mellem åndedræt og bevidsthed og hvilke bevidsthedslagog trancetilstande kroppen kommer i, når man praktiserer breathwork. Sara Cecilie taler ud fra sin egen oplevelse ved en Rebirth Breathwork workshop, hun deltog i, som Nadia faciliterede, og de undersøger nærmere, hvilke tematikker, der kom op til overfladen dér fra Sara Cecilies dybe underbevidsthed og tidligere liv. Nadia forklarer forskellen på den parasympatiske og sympatiske vejrtrækning, og fortæller derudover om sin spirituelle rejse, sit ophav med en dansk far og en iransk mor, der flygtede til Danmark fra krigen i Iran, og om hendes egen bevidstgørelse af sin engang overfladiske vejrtrækning, der stammede fra moderens stressede nervesystem i beredskab og krig. Hun åbner op om sin opdagelse af sine clairvoyantiske evner, og trækker orakelkort på en måde, der lærer Sara Cecilie en ny måde at stille spørgsmål til universet på. Hvis du er nysgerrig på Nadia Avoghlian og hendes workshops i breathwork, så følg hende på instagram på: @nadiaavoghlian Du kan også gå ind på Soulhouse' hjemmeside, hvor du finder mere information om de kommende breathwork ceremonier og begivenheder: www.movingsouls.dkHvis du er glad for at lytte til Sjælehverv og vil støtte mit arbejde med podcasten, må du endelig gerne bidrage med et valgfrit beløb:www.buymeacoffee/sjaelehverv.dkAlle beløb er velkomne. På forhånd af hjertet TAK!
-
34
Dyretelepati og healing ved Maja Skovgaard
I dette afsnit besøger værten Sara Cecilie dyretelepatør og healer Maja Skovgaard på gården, hvor hun bor sammen med sin kæreste og deres fire fantastiske heste. Maja fortæller om sin rejse til at finde dyretelepatien som sit kald og levevej, og Sara Cecilie møder hestene i stalden til en samtale dyr og mennesker imellem. For Maja Skovgaard taler ikke med dyrene, hun sanser og stiller ind på deres energi, healer og mærker, hvad dyret har brug for, og hvilken historie, de bringer med sig. De taler om fjernhealing gennem billeder, om dyrs manglende ego, om Majas ældste hest, Venus, der har en helt særlig betydning for hende. Sara Cecilie får en ny ven i hesten Aslan, da deres energier minder om hinanden. Og orakelkortet Maja trækker i starten husker dem begge på den sjælelige forbindelse, der er mellem dyr og mennesker, - hjertekraften, der hos dyrene især er til stede, blottede, som de er, for egoets bekymringer og blokeringer.Hvis du er interesseret i at høre mere om dyretelepati og healing ved Maja Skovgaard, så tjek hendes hjemmeside ud:www.dyretelepati.comeller følg hende på instagram: @dyretelepatiEr du glad for at lytte til Sjælehverv, og vil støtte det fortsatte arbejde med podcasten, må du meget gerne støtte med et lille bidrag (alle beløb er kærkomne) på hjemmesiden: www.buymeacoffee.com/sjaelehvervDet vil betyde rigtig meget for mig. TAK! <3
-
33
Vølve Nanna Bomholt
I afsnit 33 får værten Sara Cecilie besøg af vølve Nanna Bomholt. De har aftalt at lave et blot sammen, som hyldest til det nye år, der er kommet. Nanna fortæller om forskellen på blot og sejd, og udfolder sin rejse fra barnsben til, hvor hun står i dag, som asatroende, vanedyrkende vølve, månesøster, gydje og medlem af Forn Sidr - det asatroiske trossamfund i Danmark. Sara Cecilie er nysgerrig på, hvad det vil sige at være en moderne vølve i dagens Danmark, og hvad båndet til Nannas månesøstre betyder for hende. Nanna uddyber sejden, og åbner for hendes historie med at føle sig afhængig af sejdens kraft, der fik hende væk fra virkeligheden, og på et tidspunkt blev enormt usund for hende. Nanna er selvlært vølve, og har brugt sine Månesøstre til at støtte sig op af i en fortrolig kreds, der træner sejd og nordisk troldkraft sammen. De dyrker vanerne, især Freja og Frej, da de er mere naturbundne end aserne. Hun fortæller om sin fascination af sten, der altid har forfulgt hende, og givet hende tilnavnet 'Stonechild*, og Sara Cecilie stiller et spørgsmål og trækker en rune fra Nannas håndlavede runer, der er skåret og skabt i forening med hyldemor/ en hyldegren. Sara Cecilie bliver klogere på sin skæbne, og til sidst synger Nanna en tak til guderne, til forfædrene og naturen for at lukke kredsen.Hvis du er nysgerrig på Nanna Bomholt og gerne vil i kontakt, så følg hende på instagram: @nordic_wild_voelve Du kan også følge: @moonsisters_nordic_witchcrafteller tjekke deres youtubekanal ud: MoonSisters - MåneSøstrene NordiskHvis du er glad for at lytte til SJÆLEHVERV, og gerne vil støtte mit fortsatte arbejde med podcasten, må du meget gerne bidrage med et valgfrit beløb på: www.buymeacoffee.com/sjaelehvervDet ville jeg sætte kæmpe pris på! <3
-
32
Astrolog Lukas Trolle
I afsnit 32 møder værten Sara Cecilie astrolog Lukas Trolle for anden gang. Der gik nemlig ged i teknikken ved første møde, og Lukas forklarer Sara Cecilie, at vi netop er gået ind i perioden, hvor Merkur står i retrograd og kommunikation og teknik kan glippe. De to fortsætter, hvor de slap, og Lukas fortæller om sin rejse til, hvor han er nu som astrolog og podcastvært på 'Ramt af stjernerne' . Han deler oplevelsen af en dramatisk bilulykke, hvor både hans mor, søster og han selv svævede mellem liv og død, men mirakuløst overlevede. Lukas tror på skæbnen- og at denne oplevelse var en del af hans, så han nu kan bruge astrologien til at hjælpe andre, både børn og voksne, til at forstå sig selv og hinanden bedre. At finde balance og bruge stjernerne som vejviser. Ligesom de gjorde i oldtids Egypten. Både værten Sara Cecilie og Lukas deler fascinationen af Egyptens historie og mystikken ved denne. De taler ind i tidligere liv og karmafilosofien, ind i en eventuel kronologisk rækkefølge af soltegnene, som en prøvelse, vi alle skal igennem. Lukas forklarer hvad skyggesider, måneknuder og descendant versus ascendant egentlig går ud på. Og så taler de sig ind i skyttens styrker og svagheder og den kommende skytte-sæson, hvor vi alle kan blive inspireret til nye visioner og idéer. Lukas løfter sløret for, hvad 2026 vil bringe. Vi går ind i Vandbærerens tid, og med dette kommer lys, håb og forhåbentlig forandring for individet og kollektivet på verdensplan. Hvis du er interesseret i at kontakte Lukas Trolle til en astrologisk session eller høre nærmere om hans virke, så tjek hans podcast 'Ramt af stjernerne''s hjemmeside ud:www.ramtafstjernerne.dkFølg Lukas Trolle på instagram på hans profil: @lukas.astrologiHvis du er glad for at lytte til Sjælehverv, og kunne tænke dig at støtte mit arbejde med podcasten, må du meget gerne donere et lille bidrag til mit fortsatte arbejde på: www.buymeacoffee.com/sjaelehverv (Alle beløb værdsættes)Det vil jeg sætte utrolig stor pris på. På forhånd tak. <3 Kh. Sara Cecilie/ vært på Sjælehverv
-
31
Kompagniet ILT med Sofie Alhøj og Christine Gaski
I dette afsnit besøger værten Sara Cecilie det regenerative, scenekunstneriske kompagni ILT, der består af skuespillerne Christine Gaski og Sofie Alhøj. De mødes på dagen for allehelgen og samles om et stemningsfuldt alter med lys, rensdyrgevir, knogler og fjer skabt til ære for forfædrene, de afdøde og den lille død, som vi alle møder i vinterens dvale. Kompagniet ILT hører til på naturcenter Amager, hvor de skaber oplevelser og rum til fordybelse, fortabelse, forelskelse, forargelse og forbundethed med naturen, med fællesskabet, historiefortællingen og med spiritualiteten. I samtalen folder Christine og Sofie deres egne rejser med spirituel bevidstgørelse ud, og indvier lytterne i et helt særligt møde mellem dem i indisk kælder. Kompagniets vision er, at det skal blive lige så naturligt for mennesker at være forbundet til sit indre og til naturen, som det er at trække vejret. ILT står for Inkluderende, Livgivende, Transformerende, og Sofie uddyber deres tanker om, hvordan de begge havde brug for at finde sig selv igen som skuespillere, som mennesker og spirituelle væsner, efter at have følt sig låst i faste og forkerte roller - helt bogstaveligt talt i fx Ludvig Holberg dramaernes små, korsetklemte pigeroller, der strammer og afviger fra deres og samtidens kvindesyn. I processen med at skabe kompagniet ILT fandt Christine tilbage til sine samiske rødder, hvor en urtidsbefolknings tro og tradition stadig den dag i dag lever og ånder i samspil med naturen omkring dem. Christine er oprindeligt norsk, og hun fortæller om den skam, der har hvilet over det samiske folk, siden kristendommens indtog, og om hendes sorg over, at farfaren ikke førte traditionen videre med stolthed, men pakkede den væk. Hun har derfor selv måtte finde den frem, sammen med trommen og joikens kald. Sofie deler sine tanker om meditationens og stilhedens kraft, og Christine kommer ind på regenerativ tænkning, hvor den rette relation imellem os og alting spiller en vigtig rolle, og hvor det ydre pres kæmper mod den indre længsel. Afsnittet sluttes af med en lille scenekunstnerisk ceremoni skabt af de to kvinder. I ceremonien bruges der tekst af Dannie Druehyld.Hvis du er interesseret i at høre mere om Kompagniet ILT, så tjek deres hjemmeside ud på:www.kompagniet-ilt.dkeller besøg deres instagramprofil:@kompagnietiltHvis du holder af at lytte til SJÆLEHVERV, og vil støtte mit fortsatte arbejde med podcasten, må du endelig give et lille bidrag på: buymeacoffee.com/sjaelehvervDet ville betyde meget for mig. TAK. <3
-
30
Kunstner, Reiki Master og Sjæleprenør Elise Eloïs Bloch
I dette afsnit besøger værten Sara Cecilie kunstner, reiki master, og sjæleprenør Elise Eloïs Bloch, der byder indenfor i sit hjem og atelier i Indre By. Elise Eloïs fortæller om sin evne til at åbne op og få kontakt til det åndelige plan og med det at skabe spirituelle kunstværker i form af sjæleillustrationer og 'sacred totems' og penduler. Hun fortæller om healing på flere planer, deriblandt at heale sit tidligere liv, kemohealing og om at hjælpe sine klienter med at genfinde deres tabte sjælestykker, som sjæleprenør. Elise Eloïs Bloch er uddannet modedesigner og skabte sig det anerkendte tøjbrand TUSNELDA BLOCH Copenhagen i 2006, men valgte at lukke forretningen 2015 for senere at uddanne sig som clairvoyant og reiki master hos Rikke Rasmussen. Elise Eloïs fortæller om grundprincipperne i uddannelsen: Hvor vigtigt det er at heale sig selv, for at kunne heale andre. Samtalen berør også emnet angst, som Elise Eloïs har haft tæt inde på livet. Med angsten som en ufrivillig følgesvend har hun netop forstået, at man, ved at turde gå dybere i sin egen healingsproces, kan opnå højere åndelige forståelse. Det har hun lært at praktisere hos shaman Pia Nissen, som Elise Eloïs deler et helt særligt bånd til. I samtalen kommer værten Sara Cecilie og Elise Eloïs begge ind på deres tanker omkring religion og de fordomme, der fremmedgør særlige trosretninger. Elise Eloïs fortæller om sit møde med en højere kærlighedsenergi, som hun i dag tror, var Jesus tilstedeværelse.Hvis du er interesseret i at kontakte eller vide mere om Elise Eloïs Bloch, så tjek hendes hjemmeside ud:www.atelier-bloch.comeller besøg hendes instagramprofil:@elise_elois_bloch Sjælehverv er en selvfinansieret podcast - et con amour projekt, jeg lægger mange kræfter i.Hvis du vil støtte mit fortsatte arbejde med Sjælehverv podcast, kan du donere et lille bidrag på: bymeacoffee.com/sjaelehverv Det ville betyde meget for mig! Tusind TAK!
-
29
Clairvoyant og intuitiv rådgiver Flemming Bille
I dette afsnit møder værten Sara Cecilie clairvoyant og intuitiv rådgiver Flemming Bille på hans charmerende kontor i indre by. Bille byder på kaffe og deler samtidig sin historie om, hvordan han fandt sig selv spirituelt i jagten på kærlighed. Fra at være opvokset i Aalborg, uddannet i tekstildesign, udflyttet til USA og vendt hjem igen, arbejdet til søs og derefter søgt job på en boreplatform, hvor præmissen var en jobsamtale i København, er Flemming Billes livshistorie i sig selv en spændende rejse. Men det skal senere vise sig, at turen til København også indebar en blinddate, der ledte til den store kærlighed og en stor sårbarhed, der dengang fik Flemming Bille til at åbne for sine spirituelle evner. Bille fortæller om tiden på clairvoyanceuddannelsen, og erkendelsen af, at denne ikke kun var ment for hans egen selvudvikling, men også skulle gives videre i form af intuitiv rådgivning, som han praktiserer og tilbyder sine klinter i dag. Bille deler, hvordan han åbner op til den åndelige verden med hjælp fra sine spirituelle guider, og Sara Cecilie deler nogle af sine egne overnaturlige oplevelser og får svar på, hvad hendes guider ønsker for hende. Bille spår Sara Cecilies kommende fremtid, og i snakken om meditation, kommer de frem til en enighed om, at man ikke nødvendigvis behøver at sidde fordybet i ro under meditation, men sagtens kan være til stede i nuet og forbundet med naturen og det åndelige, mens man, fx. som Bille gør, går ture langs stranden med sin hund. Orakelkortet, som Bille trækker i begyndelsen, giver god mening for dagens hovedpunkter. Den indre jord forenes med den ydre.Hvis du er nysgerrig på Flemming Billes sessions, meditation eller clairvoyant-uddannelse, så kig nærmere på hans hjemmeside: www.flemmingbille.comDu kan også følge ham på instagram for de nyeste updates: @bille_dkStøt Sjælehverv podcast ved at donere et selvvalgt beløb på: http://buymeacoffee.com/sjaelehvervPå forhånd mange tak!
-
28
Homøopat og Doula Stine Ruge
Værten Sara Cecilie besøger homøopat og doula Stine Ruge, der er et velkendt navn inden for naturmedicinske kredse. Stine er oprindeligt uddannet Body SDS terapeut, og mens hun opbyggede sin kundekreds og praksis, havde hun samtidig stor interesse for homøopatisk naturmedicin, så tilfældet ville, at hun en dag tilbød en klient et naturmiddel. Det hjalp! Og ét middel blev til flere, og den tryghed Stine skabte for klienterne på briksen blev udløst i flere forespørgsler, om Stine kunne hjælpe og være til stede ved fødslen, når gravide klienter skulle føde. Med ét blev Stine født som doula, og nu efter mange fødsler og masser af erfaring underviser hun selv på doulauddannelsen. Hun har senere uddannet sig til cand.lic. i Homøopati fra London. I dette afsnit bliver Stines lyserøde sofa fyldt med orakelkort, der vækker Stines systemkritik, masser af "dumme" spørgsmål fra Sara Cecilie, Stines homøopatiske opslagsværker og ikke mindst det lille blå kit, som er homøopatiens svar på den klassiske røde førstehjælpskasse. Stine og Sara Cecilie kommer begge med deres personlige fødselsberetninger, og Stine åbner op om sit forhold til det danske sygehusvæsen, der ikke greb hende og lyttede til hendes ønsker som førstegangsfødende. De slutter af med konspirationsteorier om corona-pandemien i den lyserøde sofa, og orakelkortet, Stine trak til at begynde med, finder betydning.Kontaktinfo på Stine Ruge:Hjemmeside: www.stineruge.dk/links/instagramprofil: @naturensvejLink til podcasten 'Moder Jord & Homøopatien': https://podcasts.apple.com/dk/podcast/moder-jord-homøopatien/id1835497949?l=da
-
27
Hvile- og indre barn-traumeterapeut Carina Qvist
I dette afsnit besøger værten Sara Cecilie hvile- og indre barn-traumeterapeut Carina Qvist til en snak om, hvad disse terapeutiske begreber går ud på. Carina er uddannet psykiatrisk sygeplejerske, men da hun fik konstateret stress, besluttede hun sig at søge en alternativ og spirituelt funderet vej. I dag er hun uddannet reiki healer og restorativ yogalærer med overbygning som hvile- og indre barn-traumeterapeut. Hun hjælper derudover andre spirituelle spaceholders til at finde fodfæste i lederskabet. Det var igennem den tantriske yogafilosofi hun fandt en metode til at forbinde krop, sind og energi ved at ritualisere sansning og flow i kroppen, gennem vejrtrækning, yogaøvelser og ceremoniel cacao. Værten Sara Cecilie bliver budt på Carinas rituelle cacao og de trækker orakelkort fra Carinas eget producerede kortdæk. I samtalen føres Sara Cecilie gennem de 4 punkter på, hvordan man efter Carinas mening skal behandle stress- ikke ved medicinsk behandling, men ved at skabe en relation til den via erkendelse, anerkendelse, accept og respekt. Denne relation går igen, da de dykker ned i indre barn-traumeterapien, hvor Carina fortæller, hvor vigtigt det er først at skabe distance til sit indre barn, for at kunne se på det, forstå traumet, det har oplevet og skabe en tryg relation til barnet. Samtalen slutter i tantraens navn, hvor Sara Cecilie bliver klogere på, hvordan man kan benytte tantrafilosofien til netop hvile- og indre barn-traumeterapi.Hvis du er interesseret i at kontakte Carina Qvist eller deltage i en af hendes onlineworkshops, så følg disse links:Hjemmeside: www.carinaqvist.dkInstagramprofil: @carina_qvist_the_soul_guidanceCarinas næste workshop 'Når din sjæl kalder dig hjem': www.carinaqvist.dk/workshop_oktober2025Carinas podcast 'Healing i Stilhed' kan du finde på bl.a. Apple podcasts app
-
26
Dyk ned i numerologien med Aiyannah Falkelund
I dette afsnit genbesøger numerolog Aiyannah Falkelund Sjælehverv, da hun vil hjælpe værten Sara Cecilie med at dykke dybere ned i numerologien. Turen er gået til omegnen af Skanderborg, hvor Aiyannah bor og har sin praksis som master i numerolog, yogalærer og reiki healer. For tiden er hun i færd med den helt store oprydning i huset og i haven, og det giver mening, da dette år er et 9'er år i numerologisk forstand, der kredser om tematikken 'afslutning'. I samtalen får Aiyannah ridset de basale tanker op om numerologiens opbygning og forståelse, og blandt ord som grundessens, lektioner, mestertal, engletal og skyggesider, så drejer samtalen sig også ind på månefaser og tegn. Den kommende måned står i jomfruens tegn, som lægger op til at gøre sig umage. I september vil hele 2 nymåner vise sig, og det er i følge Aiyannah en kraftig indikation på, at det er tid til at give slip på det gamle og forberede sig på det nye. 2026 er et 1'er år - en ny begyndelse venter... Og så er der kun tilbage at spørge: Tør du tage springet?Hvis du er nysgerrig på Aiyannahs praksis: VIBRATIONER, HEALING & FALKEBLIK:Kontakt Aiyannah Falkelund via hendes hjemmeside: www.falkelund.dkeller på mail: [email protected] instagramprofil er: @maaneguld_og_talmagi
-
25
Magikyndig, praktiserende heks Josefine
I afsnit 25 af Sjælehverv møder værten Sara Cecilie den magikyndige og praktiserende heks Josefine i en samtale om magi, heksekunst og udførelsen af disse via ritualer, amuletter, månedyrkelse, sankning af urter, bær og planter og alterofringer. For hvad vil det sige at praktisere det at være heks? Ikke mindst magi? Virker det? Eller er det ren placebo? Alt det dykker de to kvinder ned i og dissekerer magiens former og farver; hvid, sort, høj og lav - for at komme helt ind til benet og marven på, hvad Josefines opfattelse af magi indbefatter, og hvad et magisk ritual består i for hende.Josefine har noget på hjerte. Det er mørkt. Det er lyst. Det er sagnomspundet. Mystisk. Det er hverdag. Det er dovent. Det er lige til. Det er ubegribeligt. Begærligt. På viden og liv. Det er brændende. I lyset ved ritualet. I de chantende ord. I intensiteten. Og i Josefines øjne, der ser. På intervieweren. På verden. På mennesker. På alt det, vi andre ikke ser...Kontakt Josefine via instagram på hendes profil: @soestersmilet
-
24
Sæsonafslutning med Karenn Poulsen
Dette afsnit er sidste afsnit i sæsonen, og dermed en opsamling og dedikation til denne sæsons spirituelle gæster og deres retninger og råd. Værten Sara Cecilie befinder sig på Cinemateket i Købehavn i selskab med psykoterapeutstuderende Karenn Poulsen, der udover at være hendes veninde og syngende kollega, også er en ivrig og trofast lytter af Sjælehverv. Karenn og Sara Cecilie deler tanker om, hvad de hver især har lært og fået med fra hvert enkelt afsnit. De taler om drømmenes tydning og sprog, at føre drømmedagbog, at lære at se og kode tegnene i naturen, i tal og farver, numerologiens univers og månens faser. De kommer ind på meditation, ren bevidsthed versus sjæl, tarotkort versus englekort, fordomme, fantasi, læsning i te, personificering af naturen, lydhealing og chakraernes toner og farver. De runder Sara Cecilies frøfobi, tapping, krystallernes univers, mirakelpunktet, mineralogi, mod og balance. Karenn fortæller om sin spirituelle opvågnen og de intuitive, mærkbare dagdrømme, hun er begyndt at have. Og så har ét afsnit i sæsonen fået en særlig plads i Karenns hjerte, da det hjalp hende med at tage skridtet og ændre sit navn ved hjælp af numerologi.Sidste afsnit er en hyldest og opfordring til at følge sin intuition, at folde sine vinger ud og huske at drømme både dag og nat.Hvis du vil i kontakt med Karenn Poulsen kan du skrive til hende på instagramprofilen: @karennpoulsen
-
23
Krystalhealer Michelle Lerchedahl
Værten Sara Cecilie besøger krystalhealer Michelle Lerchedahl i hendes butik The Crystal Avenues på Østerbro. I samtalen åbner Michelle op om den rejse, hun har været på - både som en modig backpacker og eventyrer rundt i USA, Asien og Mellemøsten, men også om den rejse hun har taget ud i spiritualitetens mange hjørner og uddannelser for at finde vejen til sig selv og sin essens. Michelle fortæller om en livsomvæltende omstændighed, der ramte hende, da corona-pandemien lukkede hele verden ned, og for Michelle blev pandemiens afslutning en ny begyndelse i Danmark, og den amerikanske drøm, hendes parforhold og livet, som det så ud, måtte ofres. Krystallerne havde allerede kaldt på Michelle, da hun boede i Las Vegas, og siden hun som barn blev præsenteret for krystallernes vibrationer og healende kræfter hjemme hos sin oldemor, så har hun altid haft en særlig forbindelse og sensitivitet over for dem. Den fortæller hun videre om i afsnittet, hvor astrologien også kommer i spil. Emner som chakrafarver, mineralogi, aura og feng shui bliver også berørt.Hvis du er interesseret i at høre mere om Michelle Lerchedahl og hendes krystaller, så besøg butikken The Crystal Avenues, eller gå ind på hendes hjemmeside: www.thecrystalavenues.com Du kan også følge hende på instagram: @thecrystalavenues
-
22
Tankefeltterapeut Morten Hinz
Værten Sara Cecilie besøger i dette afsnit tankefeltterapeut Morten Hinz for at tale om, hvad tankefeltterapi (også kaldet tapping ) er, og hvordan det kan løsne op for eventuelle emotionelle traumer. Det bliver en samtale, der breder sig vidt, og mens hyggen og roen spreder sig med kaffe på kanden og kringle på bordet, dykker de ned i emner som meridianbaner, traumer, det frosne punkt, reinkarnation, egoet versus sjælen, fred med sig selv og fred med andre, konflikthåndtering, ufo'er, transcendental meditation, kristendommens budskaber, frøer og Sara Cecilies fobi for netop disse små væsner. Morten tilbyder Sara en demonstration af en tankefeltterapi, hvor Sara Cecilie skal forsøge at stå ansigt til ansigt med sit frygt for frøer og erindre tidlige barndomsminder, mens Morten banker let på hendes meridianbaner og udfordrer hende i en række øvelser.Hvis du er interesseret i tankefeltterapi, kan du læse mere og kontakte Morten Hinz via hans hjemmeside: www.mortenhinz.dk
-
21
Lydhealer Tina Marie
I dette afsnit besøger Sara Cecilie lydhealeren Tina Marie i hendes lille, hyggelige træhus i Faxe. Blandt hendes store, inspirerende samling af afrikanske instrumenter, vindspil, lerfløjter, syngeskåle og gong gong'er fordyber de sig i en snak om, hvad lydhealing er for Tina Marie, og hvad det kan gavne og bibringe. Tina Marie sætter for første gang ord på tanker om sin egen stemme; sjælens stemme. Hun fortæller om sin barndom med en far, der drak for meget, og om det at være "medafhængig", som en del i en familie, hvor man altid skulle gå på listefødder og være stille. Netop stilhed bliver et omdrejningspunkt i samtalen, og balancen mellem at kunne udtrykke sig frit og kreativt med ord, lyd, musik og parallelt kunne dyrke stilheden, er en vigtig kvalitet for Tina Marie den dag i dag. Tina Marie har de sidste 9 år arbejdet med at skabe ro og balance i sine klienters sind, sjæl og kroppe via vibrationer, toner og lyd, der skaber en healende kraft. Til sidst i afsnittet demonstrerer Tina Marie en lydhealing med syngeskålene i centrum. Hvis du er interesseret i at høre mere om Tina Marie og hendes lydhealing, kan du kontakte hende via hjemmesiden:www.lydhealing-tinamarie.dkeller via hendes instagramprofil: lydhealing_tinamarie
-
20
Urteheks Terese Kokholm
I dette afsnit går turen til Nivå, hvor Sara Cecilie møder urteheks Terese Kokholm, der leder vejen langs 'Nivusse' åen ud til 'Nøkkens bro'. Det er Terese selv, der har navngivet åen og stedet, da de betyder meget for hende. Det bliver et walk & talk afsnit, hvor Terese og Sara Cecilie møder mange på deres vej både mennesker, dyr og planter. Terese udfolder sin viden omkring de planter, der vokser og trives langs åen, og fortæller om sin rejse til at have fundet sit kald med planter, teblandinger, amuletter, får, uld, akvarelmaling, skriverier om cyklus og urteteopskrifter, der alt i alt brygges sammen til hendes egen særlige fortryllede mikstur og livsanskuelse. Sara Cecilie og Terese slår sig ned ved Nøkkens bro, hvor naturen vokser vildt, åen og underbevidstheden strømmer frit og broen til naturens væsners verden kan blive synliggjort i et særligt glimt, hvis man er heldig. Hvis man kan lytte og indstille sig på den frekvens. Terese har selv oplevet flere magiske væsner, og på denne tur opfordrer og inspirerer hun til, at man skal lade sig genfortrylle og være åben for at møde magiske naturvæsner såsom Nøkken spillende på sin violin. Sara Cecilie og Terese drikker Tereses urteteblanding med en intention, og i tegrumset viser der sig et ansigt for Sara Cecilie. Terese opfordrer hende til at tage derhen, hvor dette væsen befinder sig for at finde svar og søge tilbage til begyndelsen.Hvis du er nysgerrig på Terese Kokholms virke og hendes zine (hæfter) med blandt andet urteteopskrifter kan du kontakte hende på instagramprofilen @urteheksenskoekken
-
19
Tarotheks Mariia Snebjørk
I 19. afsnit af Sjælehverv er Sara Cecilie på besøg hos tarotlæser Mariia Snebjørk, der også er stifteren bag Copenhagen Occult Club. De har aftalt at dykke ned i tarotkortenes univers, men samtalen breder sig længere og bliver samtidig en snak om, hvad det okkulte egentlig vil sige, hvilke fordomme, der rumsterer, og hvilken identitet, Mariia har fundet frem til efter at være blevet fyret fra sit tidligere job under corona-pandemien og måtte se sig selv i øjnene og mærke efter, hvad det egentlig var, hun brændte for. Det okkulte blev hendes kald. Mariia er blevet kaldt mangt og meget. Tarotheks. Okkultist. Tarotekspert mm. Hun har trukket på smilebåndet, for i hendes forståelse af identitet, har hun ikke haft behov for et stempel. Men at formidle, facilitere og inspirere andre æstetisk såvel som energetisk til at dykke ned i det okkulte - det skjulte - er blevet et livsformål. Sara Cecilie udfordrer Mariia og stiller spørgsmålet: "Men er du heks?" Det svarer hun på, og til sidst leder samtalen ind på døden og det smukke i den. Sara Cecilie udleder, at det okkulte måske er tættere på døden end livet, eller i hvert fald anerkender den, som var den en..ja...naturlig del af livet.Hvis du er nysgerrig på Mariia Snebjørk og tarotlæsning, så tjek hendes instagramprofil ud: @youluckydevil_tarotOg gå endelig ind på hjemmesiden: www.lobstermoontarot.com hvis du vil læse mere om Copenhagen Occult Club.
-
18
Gestaltterapeut Kenneth Pedersen
I dette afsnit har gestaltterapeut Kenneth Pedersen inviteret vært Sara Cecilie i klientstolen og derefter til en snak om, hvad gestaltterapi egentlig går ud på. Samtalen spores hurtigt ind på nuet og det at være til stede i netop det. For hvad vil det egentlig sige at være rigtigt til stede? Og til stede hvor? Skal man være i komplet ro, have skærpet alle sanser for at kunne opnå en tilstedeværelse i nuet? Kenneth fortæller om den buddhistiske meditationsform Vipassana, som går ud på at træne sin opmærksom og at se virkeligheden, som den er. I følge Kenneth går gestaltterapi hånd i hånd med denne tanke, og han har lært at træne sig til at observere nuet, være til stede og lade dét passere, som der er - uden at afvige fra momentet trods eventuelt ubehag. Kenneth fortæller om sin oplevelse med et Vipassana retreat i Sverige med 10 dage i stilhed. Sara Cecilie og Kenneth filosoferer over 'NOGET' - den kosmiske bevidsthed og livsoplevelsen, som den danske tænker Martinus har manifesteret.------------------------------------------------------------------Hvis du er interesseret i en gestaltterapi hos Kenneth Pedersen, kan du kontakte ham på mail: [email protected]
-
17
Numerolog Aiyannah Falkelund
I 17. afsnit af SJÆLEHVERV er turen gået til Aarhus, hvor Sara Cecilie mødes med numerolog Aiyannah Falkelund ved det smukke Varna Palæ ved Marselisborg skov og bugt. Det er et helt særligt sted for Aiyannah, som hun beretter om i afsnittet. Udgangspunktet for samtalen er månens faser og deres indvirken på os, men samtalen breder sig over mangt og meget mellem himmel og jord. Tal og tegn i naturen, lydenes vibrationer, loven om tiltrækning, fugle og fjer lagt som spor, sjæleessens, om at finde modet fra sit gule chakra, om at skifte ham, slangens år, om at afslutte det, der er dødt og finde begyndelse i nye indsigter og udfordringer. Om at miste sit livs kærlighed, om at blive enke, og om at finde troen på sin egen styrke og sjæls formål. Om taknemmelighed trods alt.Hvis du er interesseret i numerologi, yoga eller spirituel vejledning hos Ayiannah, så kontakt hende via:instagram: @maaneguld_og_talmagie-mail: [email protected](hjemmeside under udvikling)
-
16
Drømmetyder og clairvoyant Rikke Oberlin Flarup
I dette afsnit besøger Sara Cecilie drømmetyder og clairvoyant Rikke Oberlin Flarup, der deler ud om sin viden omkring drømmes tydning, frekvens og sprog. Til hverdag skriver Rikke selv drømmedagbog, og har derved forstået at spotte de mønstre og symboler, der gentager sig i hendes eget drømmesprog. Farven blå har forfulgt Rikke et stykke tid med budskabet om, at hun skal turde tale sin egen sandhed og være ærlig over for sig selv. Drømme om en kær afdød ven har fulgt hende i ugerne efter hans død, selv om hun inderligt ikke ønskede at blive konfronteret med ham og hans bortgang. Tabet var for stort at rumme, men drømme lyver aldrig, som Rikke nævner flere gange i afsnittet, og med mødet med vennen, fandt hun forståelsen af vigtigheden af drømmenes budskaber, og derved passionen for drømmetydning. Rikke hjælper også Sara Cecilie med at tyde nogle af sine drømme, og nogle helt specifikke dyr kommer under symbolsk lup.Rikke Oberlin Flarup kan kontaktes på:www.readingsbyrikke.dk og på hendes instagramprofil @readingsbyrikke
-
15
Reiki/ Epigenetisk/ Spirituel Healing v. Therese Willstedt
I 15. afsnit af Sjælehverv besøger Sara Cecilie healer og clairvoyant Therese Willstedt, der i stedet for at begynde med at trække englekort, lader lytteren og hende synke ned i en dyb healingsmeditation. Therese er uddannet Reiki Mester, spirituel healer og epigenetisk healer. Hun uddyber de forskellige healingsformer og samtalen breder sig langt fra emner som kvantefysik til tidligere liv og sjælens forløsning. Therese mener, at den gode universielle drivkraft, livsenergien og den reneste form for kærlighed findes i alt - og jo mere vi healer og forløser de blokeringer og traumer, vi bærer rundt på - desto mere får vi adgang til at mærke det smukke og guddommelige, der omgiver os. Jo mere vi mærker det, desto flere kærlige ringe i vandet vil vi skabe for os selv og for alt, der omgiver os. For alles og helhedens højeste bedste.Kontakt Therese Willstedt: hjemmeside: www.vildsted.dkinstagramprofil: @vildsted.theresewillstedt
-
14
Regressionsterapeut Melina
I dette afsnit af SJÆLEHVERV besøger Sara Cecilie regressionsterapeut Melina, som deler tanker om sin vej til accepten og forståelsen af sine spirituelle evner, der til at begynde med viste sig som drømme og forvarsler om et dødsfald af en nærtstående. Melina er uddannet sygeplejerske og har dertil en kandidat i Afrika studier, og Afrika har altid haft en helt særlig plads i hendes hjerte. Om det er fordi, hun har levet et tidligere liv i Afrika, afviser Melina ikke, men selv som regressionsterapeut har man brug for en hjælpende hånd, en tryg tilstedeværelse af en anden terapeut, for at komme ned i det lag af underbevidsthed, hvor minder fra fjerne tider og måske endda lande...trækkes frem. Melina hjalp Sara Cecilie ved at guide hende trygt til dét lag og tilbage til sit tidligere liv, og i dette afsnit taler de om oplevelsen.
-
13
Point of no return - opsamling med Annika
I 13. afsnit har Sara Cecilie inviteret astrolog Annika Raunstrup-Arentzen tilbage i studiet, nu med journalistiske briller. Hun faciliterer afsnittet, mens Sara Cecilie denne gang sætter sig i den varme stol og fortæller om den udvikling podcasten og hun selv har gennemgået via læring og værktøjer fra de spirituelle eksperter. Annika trækker et englekort, der indikerer, at hun skal finde hjem, hvilket leder samtalen over på at føle sig hjemme i flere betydninger. Hvad sker der, når ens identitet drejer i en anden retning, end den man ellers havde forudset? At turde at stå ved sig selv, sine holdninger og sin tro. Og at indse, at man er nået et vis vendepunkt; point of no return, bliver omdrejningspunktet i afsnittet.
-
12
Mia Schouw Enneagrammet
I dette afsnit af Sjaelehverv får Sara Cecilie besøg af sin tidligere medvært Mia Schouw, der inviteres til at fortælle om sin rejse til spiritualiteten og hendes passion for Enneagrammet. Mia forklarer og uddyber Enneagrammets filosofi, der er baseret på 9 personlighedstyper, der 3 og 3 tager udgangspunkt i enten krop, hoved eller følelse. Typernes basale frygt og ønske bliver konkretiseret, og Mia fortæller, hvordan hun selv bruger Enneagrammets værktøjer i sin hverdag som coach, men også hvordan hun mærker og forstår det spirituelle aspekt i Enneagrammet. Kontakt Mia Schow via instagram @movebymia eller på hendes hjemmeside www.movebymia.dk
-
11
Clairvoyant og englelæser Ole Storm
I 11. afsnit af Sjaelehverv møder værten Sara Cecilie clairvoyant og englelæser Ole Storm, der har taget toget til Køge for at medvirke i podcasten og tale om sit spirituelle virke og engle-tarotkortlæsning. Det er et walk & talk afsnit, hvor samtalen breder sig over dybe emner såsom dysfunktionelt ophav, sjælerejser, selvmord, skæbne og bevidstgørelse af selvsamme, mens Ole og Sara Cecilie bevæger sig gennem forskellige steder i Køge by. Ole fortæller om sin svære barndom og ungdom i et belastet miljø og om kampen med at springe ud som homoseksuel. Han fortæller om sine magiske hænder, han opdagede som barn, men ikke kunne forstå og følelsen af at være det sorte får. Ole stiller clairvoyantisk ind på Sara Cecilie med hjælp fra ærkeenglene. Ole Storm: www.ole-storm.dk instagram: @olestorm.dk
-
10
Håndlæser HekseHannah
I 10. afsnit af Sjaelehverv møder værten Sara håndlæseren HekseHannah, der oprindeligt er uddannet ambulancefører, og havde et helt andet liv med fart over feltet, inden hun fik øjnene op for spiritualiteten. Det var et traume på arbejdspladsen, der satte gang i en udredning af adhd og en ny forståelse og indsigt i hendes liv og sjælerejse. I afsnittet drejer samtalen sig bl.a. om skæbnetro og troen på sig selv- at turde stå ved sine valg - og sine hænders sandhed. Håndlæsningens kundskaber kommer i spil, da Sara lægger sine hænder i HekseHannahs, og føler sig både set, ramt og rørt.
-
9
Sara Cecilie opsamler
Sara Cecilie tænker højt og samler op på de seneste 3 afsnit. Hun letter også sløret for de næste par gæster, hun skal samtale med, og sender Mia, sin tidligere medvært, en kærlig tanke.
-
8
Astrolog Annika Raunstrup-Arentzen
I 8. afsnit af Sjaelehverv møder værten Sara Cecilie astrologen Annika Raunstrup-Arentzen, der har en lidt anden tilgang til spiritualiteten, end de tidligere gæster. I stedet for at finde sin egen røde tråd imellem jord og himmel- ja det hele, så har hun affundet sig med, at man ikke kan vide alt, og det er sådan set ok. Især hvis det virker alligevel! Og her taler hun netop om astrologien. Den er hun temmelig skarp til, og i dette afsnit skærer hun astrologiens kompleksitet ud i pap...eller pizzaslices... Skriv til @kosmiskkompas på instagram for kontakt til astrolog Annika.
-
7
En lille meddelelse
Vært Sara Cecilie kommer med en kort meddelelse til Sjaelehvervs lyttere.
-
6
Religionssociolog Egil Bargfeldt
I 7. afsnit af Sjaelehverv deler religionssociolog Egil Bargfeldt sine tanker om den moderne tro og troende set fra et kristent synspunkt. Han fortæller om den ikke helt almindelige kirke, der ligger i stueetagen på Rigshospitalet, hvor menigheden er flygtig, men troen stærk, når patienter og pårørende mødes her for at finde sindsro. Egil Bargfeldt er også musiker og har komponeret musik til nogle udvalgte tekster fra kirkens gæstebog. Én af dem spiller han til sidst.
-
5
Mia og Sara samler op
Værterne Mia og Sara mødes over en snak om, hvad de har oplevet indtil nu, og hvad de kan tage med sig fra de sidste 3 gæster i podcasten. Har eksperternes råd og retning givet dem konkrete spirituelle værktøjer og åbnet deres horisont ydermere? De løfter til sidst sløret for, hvem den næste gæst i studiet bliver, og hvilke spirituelle retninger de kommende afsnit dykker ned i.
-
4
Shamanen Joe Johansen
I dette afsnit er Mia og Sara på reportage ved Øm Jættestue i Lejre, hvor de møder shamanen Joe Johansen, der deler ud af sin viden omkring shamanismen med begreber som sjælerejser, kraftdyr og hjælpeånder. Til sidst gennemfører de sammen et shamanistisk ritual. Du finder Joe på de sociale medier her: Instagram Facebook
-
3
Human Design Louiza Aya
I 3. afsnit møder Mia og Sara Human Design reader Louiza Aya Grene Boe, som guider dem til at forstå deres energityper og Human Designs filosofi. Louiza fortæller åbent om den spirituelle vej ud af depression. Du finder Louiza på de sociale medier her: Instagram Facebook
-
2
Clairvoyant Camilla Noach
I andet afsnit taler Mia og Sara med Clairvoyant Camilla Noach om hendes vej til spiritualitet, og hvad sjæl er for hende. Nuet, og det at være i det, bliver også anskuet. Du finder Camilla Noach på de sociale medier her: Instagram Facebook
-
1
Tanken bag
De to værter Mia og Sara præsenterer sig selv, og hvad spiritualitet er for dem. De forklarer deres ide bag podcasten og det inspirerer til en snak om potentielle emner og gæster i studiet. Ved hjælp af englekort får vi indblik i hvad der rører sig i Mia og Sara lige nu.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Velkommen til Sjælehverv: En podcast der er på udkig efter værktøjer til spirituel selvudvikling og forhåbentligt sjælefred. For hvordan kan man lære at bruge sin spiritualitet i sin travle hverdag, hvis man ikke arbejder med det åndelige professionelt?Jeg hedder Sara Cecilie Ullner og tager med denne podcast rundt i landet for at undersøge det spirituelle arbejde. Jeg vil gerne omkring alle afkroge i spirituelle retninger, og derfor er hvert afsnit et kapitel for sig, hvor jeg har inviteret en gæst til at dele ud af sit væsen og sin viden på det spirituelle plan.
HOSTED BY
Sara Cecilie Ullner
CATEGORIES
Loading similar podcasts...