Sover du?

PODCAST · health

Sover du?

“Sover du?” er spørgsmålet, astrolog og velværerådgiver Kristina Trolle stiller sine gæster i denne podcast fra søvnuniverset And Now You Sleep. Alt for ofte bliver søvn taget for givet i vores liv og hverdag, men en god søvn er kilden til velvære og balance både indeni og udenpå. Kristina Trolle dykker derfor ned i søvnens mange egenskaber for at gøre dig klogere på hvorfor søvn er vigtigt, hvordan søvn og søvnbehov udvikler sig gennem livets faser, hvordan vi som mennesker bruger søvn på forskellige måder, og hvordan vi kan overkomme søvnudfordringer. Det gør hun gennem møder med søvneksperter og mennesker, der har på hver deres måde har haft søvnen i fokus, og som giver dig inspiration til, hvordan du skaber de bedste forudsætninger for at sove godt. 

  1. 9

    Josephine Bredsted om at lægge sit liv helt om og helt gå i seng kl. 19:30

    Josephine Bredsted er PR og Kommunikationsansvarlig for skønhedsbrandet Miild, og lever et liv med nærvær og intention. Efter et liv i højt tempo og en voldsom ulykke - en kosmisk lussing - blev søvn, ro og kropslig bevidsthed afgørende for hende. I dag lever hun et liv med faste rytmer, tidlige aftener og samsovning med sin søn, og en erkendelse af, at det ikke handler om hvor meget man gør, men hvordan man gør det.

  2. 8

    Carla Chloé Mickelborg om at skabe et liv hun ikke behøver pause fra

    Carla Chloé Mickelborg er TV- og podcastvært, iværksætter, skuespiller og influencer, og ligesom hendes CV har hun konstant mange vinduer åbne i sin indre browser. Hun har dog lært sig selv hvordan hun holder styr på de mange bolde, hun kaster i luften, og sat meget faste ramme og rutiner så hun også kan gribe dem igen, og det hele ikke falder til jorden. Søvnen er en af de ting, hun ikke går på kompromis med, og når klokken slår 22, så sover hun allerede. Hun har også skabt sig en hverdag, hvor hun aldrig lægger planer tidligt om morgenen, så hun netop har tid til at komme ud af hovedet og ned i kroppen - særligt med hjælp fra mad og meditation.

  3. 7

    Bianca Brangstrup om at se søvnen som en del af en større helhed

    CEO for VitaViva og partner i VIPPA Bianca Brangstrup har altid haft et godt sovehjerte. Selv mener hun, at hendes opvækst med fokus på kosttilskud, økologi, filtreret vand og søvn som en naturlig prioritet sikkert har været medvirkende. Men søvn er ikke bare søvn. Bianca Brangstrup gør en dyd ud af at få den rigtige søvn, hvilket indebærer at spise det rigtige på de rigtige tidspunkter, trække vejret efter bestemte teknikker og gå i seng på de rigtige tidspunkter - sågar takke nej til aftaler, hvis de står i vejen for søvnen. Søvnen er nemlig en del af en større helhed, hvor alt skal spille sammen, før det fungerer optimalt.

  4. 6

    Elisa Lykke om et kræftforløb, hvor søvnen blev hendes værste fjende og bedste ven

    I løbet af de seneste tre år har forfatter, manager og PR-agent Elisa Lykke været gennem to kræftforløb. Det seneste med kemo i ni måneder. Hun har altid været vant til at køre i et højt gear og har inden sin kræftdiagnose anset det at tage en lur midt på dagen som et svaghedstegn. Sygdommen ændrede dog alt for hende. Først kom angsten, som gav søvnløshed, og senere tog trætheden over, men søvnen var både en fjende og en ven. Det kunne virke uhyggeligt at skulle tilbringe en hel nat i mørket, men samtidig kunne søvnen og drømmene også være et helle fra sygdommen.

  5. 5

    Caroline Fleming om ADHD og aldrig at have sovet godt, indtil et særligt ophold ændrede alt

    Det var et ophold på en eksklusiv sundhedsklinik, der efter et helt liv fik bugt med Caroline Flemings dårlige søvn. Hun husker, at hun allerede som barn sov let, og det blev kun værre som voksen og særligt efter hun blev mor, og har været alene med sine tre børn. Til sidst nåede hun et punkt, hvor hun følte, at hun ville gå i stykker, hvis hun ikke lærte at sove. Nu laver hun vejrtrækningsøvelser og har fundet ud af, hvilke faktorer i hendes liv, der påvirker søvnen negativt, og det er blevet en prioritet for hende, at værne om den gode søvn.

  6. 4

    Iværksætter Mads Byder om søvn og motion som balancepunkter i en travl hverdag

    Det var en spytsten på størrelse med en tennisbold, der fik Mads Byder til at indse, hvor alvorligt man skal tage søvnen. Udover at have en tætpakket hverdag som CEO i kommunikationsbureauet Help, er han far til fire og trives med at have mange jern i ilden som bestyrelsesmedlem og fodboldklubejer. Det kræver en vis balance at finde ro og rutine i, hvis man skal være noget for andre og sig selv. En balance, hvor søvnen spiller en altafgørende rolle for et succesfuldt erhvervs- og privatliv.

  7. 3

    Søvnvejleder Karen Kildahl om at knække koden til børns og unges søvn

    Det var efter sit yngste barn, at jordemoder og søvnvejleder Karen Kildahl fandt ud af, hun ville beskæftige sig med at få børn og unge til at sove bedre. Hvis altså hun nogensinde kom til selv at sove igen. Det gjorde hun heldigvis, og i dag er hun medstifter af Center for Børn og Unges Søvn. For alt for ofte bliver børns søvn indrettet efter forældede vækkeprincipper og de voksnes tidszoner, så putningen måske ender ud i en endeløs brydekamp. Og det kan have konsekvenser for familiens yngstes såvel som ældstes døgnrytme. Det vil Karen Kildahl gerne udfordre med sine metoder, og dem kan du blive klogere på her.

  8. 2

    Chefredaktør Cecilie Ingdal om søvnen som kilde til sundhed og skønhed

    Dagen starter tidligt - meget tidligt - for chefredaktør på modemagasinet ELLE, Cecilie Ingdal. Det er en døgnrytme, der måske ikke er helt skræddersyet til den modebranche, som hun i over 20 har været en fast del af, og hvor ‘cocktail hours’ og sene soires ofte dukker op i kalenderen. Men søvn er alligevel noget, Cecilie Ingdal prioriterer for at opnå velvære både indeni og udenpå. Ikke blot for at have overskud til at balancere en travl hverdag med rollen som mor, men også som følge af en lav blodproduktion, som stiller særlige krav til restitution. 

  9. 1

    Læge Nanna Kirkebjerg om søvnens videnskabelige og holistiske egenskaber

    Hvorfor sover vi? Hvad sker der med kroppen i søvnen? Og hvorfor er både den lange og den korte søvn så vigtig en kilde til et sundt liv? Det, og meget mere, gør praktiserende læge og stifter af Lucia Care Clinic, Nanna Kirkebjerg, os klogere på her. Vi dykker ned i søvnen som fænomen og giver dig svaret på, hvordan du får mest muligt ud af den. Men også hvordan videnskaben bag søvn kan komplementeres af holistiske tilgange, som tilsammen bliver en kilde til altomsluttende velvære. 

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

“Sover du?” er spørgsmålet, astrolog og velværerådgiver Kristina Trolle stiller sine gæster i denne podcast fra søvnuniverset And Now You Sleep. Alt for ofte bliver søvn taget for givet i vores liv og hverdag, men en god søvn er kilden til velvære og balance både indeni og udenpå. Kristina Trolle dykker derfor ned i søvnens mange egenskaber for at gøre dig klogere på hvorfor søvn er vigtigt, hvordan søvn og søvnbehov udvikler sig gennem livets faser, hvordan vi som mennesker bruger søvn på forskellige måder, og hvordan vi kan overkomme søvnudfordringer. Det gør hun gennem møder med søvneksperter og mennesker, der har på hver deres måde har haft søvnen i fokus, og som giver dig inspiration til, hvordan du skaber de bedste forudsætninger for at sove godt.

HOSTED BY

And Now You Sleep

CATEGORIES

URL copied to clipboard!