PODCAST · sports
Spiller til Spiller
by Spiller til Spiller
’Spiller til Spiller’ er din fodboldpodcast, hvor du kommer tæt på en af landets bedste fodboldspillere.
-
138
141: Sygemeldt i måneder: Sådan kom Rasmus tilbage fra »dyb depression«
Rasmus Henriksen var sygemeldt fra sin sport i knap et år. Men han kom tilbage på i balance og tilbage på banen. Nu fortæller målvogteren hele sin historie. »Jeg bebrejdede mig selv sindssygt meget. »Tag dig nu sammen«, tænker man jo. Det er jo mest basale ting, man ikke kan. Så det var noget, jeg tænkte over, og det var noget, der fyldte for mig. Jeg syntes, det var lidt uværdigt at være et sted, hvor jeg ikke engang kunne magte at få lidt luft.« »Jeg oplevede det både fysisk og mentalt. Jeg tabte ti kilo bare sådan. Og jeg havde ingen appetit. De der daglige gøremål, som man ikke tænker over, når man har det godt, kunne jeg ikke magte.« Den både fysiske og mentale tilstand står i skærende kontrast til alt, omverdenen og Rasmus selv forbinder med en topprofessionel elitesportsudøver. I Spillerforeningens podcast fortæller Rasmus sin historie. Vigtigst af alt, fortæller målvogteren, hvordan han kom tilbage på banen og tilbage i balance. John Mikkelsen, direktør i TTH Holstebro, medvirker også i udsendelsen sammen med psykolog Andreas Vendelbo Olesen fra psykologhuset Encounter. Vært: Michael Hehr
-
137
140: Luca om turbulent, lærerigt og vildt år
»Til at starte med var det lidt et chok for mig, og jeg skulle lige ind i det. Der var flere kampe, hvor det var lidt op og ned i forhold til, om jeg var klar oppe i hovedet.« Sådan siger Watford F.C.-spilleren Luca Kjerrumgaard. Da vi optog interviewet med Luca onsdag den 15. april, havde han »allerede spillet 12 kampe mere«, end han gjorde hele sidste sæson. Et tal, der i skrivende stund er steget til 14. Og som sikkert stiger yderligere. »Det fysiske pres er noget helt andet her,« som han konstaterer. Større fysisk og mental belastning. Flere kampe og øget pres har udfordret og udviklet Luca Kjerrumgaard. Den 23-årige fynbo sætter her ord på sit første år i Watford. Vært: Michael Hehr
-
136
139: Fodboldlandsskabet kort fortalt
Hvem er hvem? Og hvilke interesser har de? FIFA, UEFA, FIFPRO, Divisionsforeningen, Ligaforbundet. Der er nok af organisationer at holde styr på. Vi kortlægger fodboldlandskabet for dig i kort fortalt. For fodboldverdenen er kompleks. Den består af en lang række organisationer med mere eller mindre mundrette navne, der hver har sin rolle at spille. Når du har hørt udsendelsen, ved du, hvilke roller de forskellige organisationer spiller, og hvordan de er forbundet eller står i opposition til hinanden. Det styrker dine muligheder for at navigere mere trygt og sikkert i vores verden. Vært: Michael Hehr
-
135
138: Transfersystemet og træningskompensation kort fortalt
Hvordan fungerer transfermarkedet? Hvad er træningskompensation? Og hvordan kan det påvirke dine fremtidige muligheder? FIFAs transfersystemet påvirker alle professionelle fodboldspillere. Mens man på ’det almindelige’ arbejdsmarked nemt og med kort varsel kan komme ud af sin ansættelse, er virkeligheden en anden, når man er professionel fodboldspiller. Et led i transfersystemet er træningskompensation. Træningskompensation er en økonomisk kompensation til klubber for investering i træning og uddannelse af unge spillere. Kompensationen betales, når der underskrives en professionel kontrakt. Netop træningskompensation kan få stor betydning for dine fremtidige muligheder. Vores vicedirektør, Allan Reese, forklarer hvorfor i udsendelsen. Vært: Michael Hehr
-
134
137: Spillerforeningen kort fortalt
Hvad er Spillerforeningen? Hvorfor har professionelle fodboldspillere brug for en fagforening? Og hvordan påvirker vi dansk fodbold og spillernes individuelle hverdag? De spørgsmål besvarer vi i denne udsendelse, der er første skud på stammen i vores nye format, ’Kort fortalt’. Formålet med formatet er at give både spillere og forældre til unge spillere viden og værktøjer til at kunne navigere mere trygt i fodboldens komplekse verden. »Når man har en viden om fodboldbranchen, er det med til at sikre, at man får optimale muligheder,« fortæller Allan Reese, vicedirektør i Spillerforeningen, om motivationen bag formatet. For fodboldbranchen kan være en jungle at komme ind i. Fodboldbranchen er kompliceret. Særligt, når man første gang stifter bekendtskab med den. »Især, når vi taler om forældre til de helt unge spillere, er det afgørende, at man kender til de mekanismer, som fungerer i den professionelle fodboldverden,« siger vicedirektøren. Vært: Michael Hehr
-
133
136: Spinchy Talks: Sanne Troelsgaard
»Hvorfor skal jeg sige nej til fodbold, når jeg føler mig som en på 20? Så jeg havde en konflikt med mig selv: Skal jeg blive ved, eller skal jeg ikke? Men jeg tror også, det kom udefra. ”Nu er du ved at være oppe i alderen, nu skal du overveje, hvad du vil efter fodbold.”« I sommer var 37-årige Sanne Troelsgaard klar til at lægge støvlerne på hylden. Men så kom FC Midtjylland på banen. Det har givet Sanne mulighed for – på egen krop – at mærke, hvordan dansk kvindefodbold har udviklet sig. En udvikling, hun som foregangskvinde har præget som få. For når hun engang lægger støvlerne på hylden, efterlader hun sig et permanent aftryk – på Kvindelandsholdet og dansk fodbold generelt. Med sine 197 kampe for det danske landshold er hun den spiller, der har spillet næstflest kampe. Derudover har hun bl.a. repræsenteret Brøndby IF, FC Rosengård, Reading, AS Roma og spiller nu i FC Midtjylland. I Spinchy Talks sætter Sanne ord på: - Den surrealistiske hyldest i Parken - Hvordan hendes nu afdøde far skubbede hende ud i udlandskarrieren - Hvorfor hun selv har uddannet sig under karrieren, og hvorfor hun opfordrer andre spillere til at gøre det - Og hvordan hun overlevede i Rom uden hverken at drikke kaffe eller spise ost Udsendelsen er bragt i samarbejde med Spinchy. Vært: Dan Sørensen
-
132
135: 19 minutter med Pierre-Emile Højbjerg om ledelse, kultur og pres
Han er ikke en hvilken som helst fodboldspiller. Men Marseille er heller ikke en hvilken som helst hverken by eller fodboldklub. »Byen lever jo fodbold. Her er fodbold religion, og det passer mig helt fantastisk. Ja, der er et stort pres. Det er et tungt sted at være. Men hvis du kan håndtere det, og du kan se glæden i det, så er det rigtig sjovt,« siger Pierre-Emile. I udsendelsen sætter Pierre-Emile ord på: - Hvordan skiftet til Marseille var et sats - Sammenhængen mellem adfærd, attitude og resultater - Hvordan anførerbindet i både klub- og på landsholdet har påvirket hans adfærd - Og hvad nøglen til succes er for landsholdet Udsendelsen er baseret på et videointerview med Pierre-Emile i forbindelse med nomineringen til Årets Fodboldspiller 2025, der optaget i november 2025. Interview: Celina Lindqvist Tilrettelægger: Michael Hehr
-
131
134: Frederiks atypiske vej mod toppen – og hvad du kan lære af den
Fra børnehaven til Superligaen. Det er virkeligheden for Frederik Rieper, der for få år siden arbejdede i en børnehave, mens han spillede 2. division i Aarhus Fremad. I dag er han anfører i Superligaen. I den her udsendelse fortæller han om sin vej til toppen af dansk fodbold, og hvad det har givet ham af oplevelser, som mange professionelle fodboldspillere går glip af. Interviewet er optaget den 13. januar på MCH Arena, hvor Frederik var blandt oplægsholderne på vores Entranceseminar. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
130
133: Ingen forventer mere af Victor Froholdt end Victor selv
»Det pres, jeg lægger på mig selv, er lige en tak større, end hvad der kommer fra alle andre.« Ordene kommer ud af munden på den vel mest hypede danske fodboldspiller lige nu. Det skal ikke forveksles med arrogance eller hovmod. Nej, det er i stedet et vidnesbyrd om Victor Froholdts ambitioner. Og han har noget at have dem i. For the hype is real. Den 19-årige dansker har haft et imponerende fodboldår. Han fik sit gennembrud i F.C. København, hvor han vandt det danske mesterskab og pokalturneringen. Sideløbende etablerede han sig på det danske landshold og skiftede i sommer til FC Porto, hvor han har gjort det, han har gjort alle andre steder: Nemlig taget klubben med storm. Kulminationen på fodboldåret 2025 for Victor var den historiske bedrift at blive kåret som Årets Talent og Årets Fodboldspiller i ét og samme år. En bedrift, kun Simon Kjær har opnået før ham. Men trods kometkarrieren har han bevaret jordforbindelsen. »Det er med stor, stor ydmyghed, jeg kan modtage den her pris. Vi har en nation og et land med utrolig dygtige fodboldspillere, som jeg nyder at være en del af, så det er en kæmpe ære,« siger Victor, da vi møder ham i Porto for at overrække ham prisen som Årets Fodboldspiller 2025. I interviewet fortæller Victor om presset, ambitionerne og priserne. Det er optaget den 19. december 2025. Lyddesign: Magnus Mattsson Tilrettelægger: Michael Hehr Vært: Dan Sørensen
-
129
132: Spinchy Talks: Marc Rieper
Han har set dem. De forældre, der råber og skriger på sidelinjen. Dem, der pacer deres børn og udlever egne drømme igennem en søn eller datter. Sådan en forælder ville Marc Rieper ikke være. »Jeg har virkelig svært ved at se på det. At forældre, helt fra børnene er små, står på sidelinjen og pacer deres unger – om så det er håndbold, fodbold eller tennis – det er virkelig tungt at se på,« siger den tidligere landsholdsspiller i ’Spinchy Talks’. Som tidligere professionel fodboldspiller – endda på samme position som sønnen, Frederik Rieper – kunne Marc sikkert have tudet sin søn ørene fulde med råd og erfaringer, om Frederik så havde ønsket dem eller ej. Men for Marc har det været vigtigt, at det altid har været Frederiks egne ønsker og ambitioner, der drev ham. »Frederik ved, at han kan komme og spørge mig. Og at han får et ærligt svar – også, når det ikke er superfedt for ham at høre. Men det skal komme fra ham. Det er ikke sådan, jeg dissekerer alle hans handlinger på fodboldbanen. Jeg observerer, og hvis han har brug for hjælp og sparring, står jeg altid til rådighed.« For Marcs eget vedkommende tog fodbolden ham fra hjerteklubben i AGF til Brøndby IF, West Ham United og Celtic FC. Og ikke mindst det danske landshold. Han fortæller om de forskellige ophold, karrierens største øjeblikke, og hvordan han tager sin kaffe i denne udgave af Spinchy Talks, der er bragt i samarbejde med kaffenørderne fra Spinchy. Tilrettelægger: Michael Hehr Vært: Dan Sørensen
-
128
131: Nu fortæller Brøndby-talent om tidligt karrierestop: Vil hjælpe andre unge
Han var på U16-, U17-, U18-, og U19-landsholdet. Han stortrivedes som ungdomsspiller i Brøndby IF. Men som 24-årig var karrieren slut. Nu fortæller Casper Hauervig sin historie. »Det har altid været mærkeligt at komme herud igen. Det er en følelse af fejl, at jeg kommer her som tilskuer i stedet for som spiller.« Vi møder Casper Hauervig på Brøndby Stadion. Et sted, der »stadig føles som hjem«, men som ikke længere er det. »Det er en underlig følelse at være her,« fastslår han. I dag er Casper privat målmandstræner. Men vi har inviteret ham tilbage ud til den klub, hvor han brugte størstedelen af sin ungdomstid – ikke bare som fodboldspiller, men som et ungt menneske i det hele taget. »Som U12-spiller var jeg oppe på at træne otte til ti gange om ugen, fordi jeg skulle træne med tredje-, andet- og førsteholdet. Så det var jo hele tiden. Det var også for meget i den alder, men allerede dér vidste jeg, at det var 100 procent.« Det var 100 procent. Indtil det ikke var det længere. I denne udgave af ’Spiller til Spiller’ deler det tidligere målmandstalent sine erfaringer til gavn for unge spillere og deres forældre. »Jeg tror, det kan hjælpe rigtig mange fremtidige unge, der kommer til at stå i den her situation,« siger han om sin motivation for at stille op til interview. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
127
130: Har du overhovedet brug for en agent?
Du har helt sikkert hørt om agenter. Måske har du også været i dialog med en eller flere. Måske har du allerede ansat en. Agenter er uomtvisteligt en del af fodboldbranchen, og selvom agenter ofte – og med rette – er genstand for kritik, så har de en berettigelse. Det store spørgsmål er, om du har brug for en agent. Ja, det kan være besnærende at blive kontaktet af en agent. Men faktum er, at agenten vil tjene penge på dig eller dit barn. Så hvad er det for et behov, de opfylder, som du ikke selv kan løse? Og i hvilke situationer skaber agenten faktisk værdi for dig? De spørgsmål kan du besvare, når du har hørt denne udsendelse med vores spillerrådgivere Line Røddik og Allan Reese. De har begge erfaringer med agenter fra deres egen karriere, og siden deres respektive karrierestop har de rådgivet spillere eller forældre til spillere om netop agenter. Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
126
129: Spinchy Talks: Andreas Albers
Han blev afskrevet i Danmark. Også af sig selv. Men jagten på luftforandring bragte ham i 1. Bundesliga for FC St. Pauli. I denne første udgave af Spinchy Talks kan du møde Andreas Albers. En samtalerække, som vi bringer i samarbejde med kaffenørderne fra Spinchy. Den nu tidligere professionelle fodboldspiller fortæller om sin atypiske vej til at blive Bundesligaspiller. »Jeg fornemmede, at dansk fodbold havde tabt troen på, at jeg kunne slå igennem i Superligaen,« siger Andreas i samtalen. Og det havde han egentlig også selv. Få hans historie i denne udsendelse, hvor Andreas også fortæller: - Hvordan en skybox i St. Pauli var som at træde ind i Narnia - Hvordan han er lykkedes med at uddanne sig som jurist sideløbende med karrieren - Hvilke tanker han gjorde sig om karrierestoppet - Og hvad fremtiden bringer, nu hvor fodboldkarrieren ligger bag ham Tilrettelægger: Michael Hehr Vært: Dan Sørensen
-
125
128: Det skal du vide om hybridbaner
Hvad er en hybridbane? Hvilke fordele har underlaget? Og hvordan skal en hybridbane plejes? Få svarene her. Vi har interviewet Theis Elkjær og Lars Offenbach Poulsen fra Citylawn. De leverer hybridbaner, og deres produkt ligger bl.a. på Brøndby Stadion, Ceres Park Vejlby, Odense Stadion og Kolding Stadion. Vært: Michael Hehr
-
124
127: Ung spiller? Her er Mads Bech Sørensens bedste råd
Han er anfører i FC Midtjylland og har spillet i England, Holland og Frankrig. Her deler Mads Bech Sørensen sine bedste råd om udlandet, transition og fodboldkarrieren generelt. Vært: Michael Hehr
-
123
126: En Aarhushistorie om spydkast på stadionbanen
Spydkast på stadionbanen. Forfordelte kvinder. Og hjemmekampe 100 kilometer væk fra Aarhus. Ligestillingen i AGF er til at overse. Vi har mødt AGF-anfører Sarah Dyrehauge til en snak om baner. Vært: Michael Hehr
-
122
125: For Julie Tavlo har drømmen hele tiden været lige derovre på den anden side
Hun går forbi Brøndby Stadion og herrernes hybrid-træningsbane, når hun møder ind for at træne eller spille kamp på kunstgræsset på Bane 2. De bærer det samme logo og repræsenterer den samme klub. Men kvinderne og herrerne i Brøndby IF har ikke samme muligheder. Det er forskellen i baneforhold det måske tydeligste eksempel på. For selvom der bare er 200 meter fra midtercirklen på Bane 2 til midtercirklen på Brøndby Stadion, er der en verden til forskel. Alligevel topper både Bane 2 og Brøndby Stadion halvvejsstillingen i Danmarks Bedste Bane. Foretrækker kvinder kunstgræs? Hvad foregår der i Aarhus? Og hvad med de øvrige faciliteter, kvinderne i landets bedste række mødes af? Det har vi talt med Julie om. Musikdesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
121
124: Stortalent endte i skadeshelvede: Sådan finder han motivationen
»Wow, er det det her, jeg skal lave de næste par år?« Benjamin Hvidt var overrasket over, hvad der mødte ham, da han blev seniorspiller. Dengang var han udråbt som et stort talent og fik debut på AGF’s førstehold som 17-årig. Han drømte om landsholdet og udlandet. Siden har tre korsbåndsskader tvunget EsbjergfB-spilleren til at sætte sig nye mål. I ’Spiller til Spiller’ fortæller han om sin transition, og hvordan han finder motivationen til at kæmpe sig tilbage fra sin tredje korsbåndsskade i samme knæ. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
120
123: Amalie Vangsgaards vej fra karrierestop til verdenseliten
På få år er Amalie Vangsgaard gået fra »en stressende hverdag« til at have optimale forhold for at udvikle sig som fodboldspiller. I vores podcast sætter Juventus-spilleren ord på vejen fra karrierestop til verdenseliten. Amalies hverdag uden for landets grænser har ændret hendes tilværelse markant. Hvor hun, da hun spillede i Danmark, var nødsaget til at have et fuldtidsjob i Novo Nordisk ved sin af sin fodboldkarriere, kan hun nu dedikere sig fuldt ud til fodbolden. Hør hendes historie i denne udsendelse. Her fortæller Amalie blandt andet om at være en del af kaotiske transfervinduer, hvad det giver hende at studere sideløbende med fodboldkarrieren, og hvordan hun mest af alt fokuserede på ikke at vælte, da hun for et års tid siden gik på scenen for at modtage prisen som Årets Fodboldspiller 2023. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
119
122: Olivia Møller Holdt: Forskel på lønnen – ikke drømmen
Hun er målfarlig og direkte i sit spil, og så har hun fart over karrieren lige nu. En fart, hun ikke har tænkt sig at sætte ned. »Kvindefodbolden tager store skridt i disse år, men det er også på tide. Nu skal der ske noget, og det er fedt og positivt at se, at tingene går i den rigtige retning.« Olivia Møller Holdt har i de seneste to et halvt år været professionel i den svenske klub FC Rosengård. Og hun hilser den nye aftale om minimumslønninger til kvindelige danske fodboldspillere velkommen. En aftale, der er skruet sådan sammen, at kvindernes minimumslønninger om fem år matcher herrernes minimumslønninger. »Jeg synes kun, det er på sin plads,« understreger den 23-årige fodboldspiller, der netop er skiftet til engelske Tottenham Hotspur. Olivia har i syv år dannet par med Gustav Isaksen. De er begge professionelle fodboldspillere, men der er en verden til forskel på de to landsholdsspilleres vilkår. Men selvom der er forskel på lønnen, er drømmen den samme. Vært: Dan Sørensen
-
118
121: Det skal du vide om kvindernes nye standardkontrakt
Hvad er en standardkontrakt? Hvilke minimumsvilkår indeholder den nye standardkontrakt? Og hvordan giver den dansk kvindefodbold en ny start? Allan Reese og Line Røddik giver dig svarene i vores podcast. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
117
120: Derfor er du som forælder den vigtigste aktør
Hvilke hensyn har du som forælder? Hvad er bagsiden ved tidlig specialisering? Og hvad er en af de vigtigste opgaver som forælder til en ung elitefodboldspiller? De spørgsmål giver Martin Treumer Gregersen svar på i denne udsendelse. Martin ekspert på området. Udover at være rådgiver hos os i Spillerforeningen har han i sin ph.d.-afhandling inden for pædagogisk antropologi forsket i, om der er plads til det hele menneske i fodbold. I den forbindelse fulgte han 20 mandlige elitefodboldspillere mellem 15-18 år fra to af landets største og bedste fodboldklubber. Martin interviewede også sportschefer, trænere, forældre og andre betydningsfulde aktører, der omgav drengene. Hør ham forklare, hvorfor du som forælder er den vigtigste aktør til en ung elitefodboldspiller. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
116
119: Klaus Isaksen fortryder kun én ting
Det har været krævende. For Gustav Isaksen, for forældrene og for familien. Men Klaus Isaksen ville gøre det hele igen. På nær én ting. I interviewet fortæller Klaus Isaksen, der er far til Gustav Isaksen, hvordan han for en stund - og til hans fortrydelse - forlod farrollen og »kom lidt for tæt ind i forhandlingerne«, da der bl.a. var interesse for sønnike fra »en kæmpestor Premier League-klub«. Få den historie og Klaus' gode råd til andre forældre i denne udgave af Spillerforeningens podcast. Vært: Dan Sørensen
-
115
118: Risikerer udbrændte spillere: Sådan påvirker mange kampe og jetlag din krop
Hvor går grænsen mellem belastet og overbelastet? Hvordan påvirker det din krop at skifte mellem tidszoner? Og hvor meget svækkes immunforsvaret på grund af belastningen i løbet af en sæson? Fodboldforsker Thomas Rostgaard Andersen fra SDU giver dig svarene. Thomas har siden 2006 i forskellige perioder beskæftiget sig med præstationsoptimering som fysisk træner i henholdsvis FC Nordsjælland, FC Midtjylland, AGF og Randers FC såvel som på det danske U21-landshold – alt sammen på herresiden. I dag er han adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i elitefodbold. Han kender derfor alt til den ekstreme belastning, nogle mandlige fodboldspillere udsættes for. I den her udsendelse forklarer han, hvordan det påvirker kroppen at skifte mellem tidszoner, hvordan landsholdsaktivitet påvirker mentalt velvære, og hvorfor vi risikerer udbrændte spillere. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: MIchael Hehr
-
114
117: For mange kampe: Ekspert er »dybt bekymret« for spillernes vel og vel
Hvor mange kampe er for mange kampe? Vi mener, grænsen er nået. Det stigende antal kampe er ikke bæredygtigt for spillerne – hverken fysisk eller psykisk. Det perspektiv deler Martin Langagergaard, der er præstationspsykologisk konsulent. »Fra et humanistisk perspektiv er jeg dybt, dybt bekymret for den konsumeriske tilgang, der er til mængden af kampe.« I dag er 53-årige Martin Langagergaard tilknyttet det norske herrelandshold i fodbold. Men tidligere i karrieren har han været 16 sæsoner i AaB og to og en halv sæson i F.C. København, ligesom han har været tilknyttet Rosenborg BK i sammenlagt fire sæsoner og en enkelt i Molde FK. Den professionelle fodboldbranche er dog ikke det eneste præstationsmiljø, han beskæftiger sig med. I mere end 20 år har Martin Langagergaard arbejdet med specialstyrker – både nationalt og internationalt. Hvad er risikoen ved for mange kampe? Hvad bygger han sin bekymring på? Og hvad kan du gøre for at absorbere det psykologiske pres, flere kampe skaber? Få svarene i denne udsendelse. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
113
116: »Skidt for produktet og for spillerne«: Derfor slæber FIFPRO FIFA i retten
Kampkalenderen er på bristepunktet. Den fysiske og mentale belastning, de bedste spillere udsættes for, er ikke bæredygtig. Tværtimod. Mens kampene bliver flere, og turneringsformaterne udvides, bliver pauserne færre. Og de små frirum, spillerne har, indskrænkes yderligere med hver ændring. Den internationale kampkalender belaster spillerne i for høj grad. Og det er fuldstændig uholdbart, forklarer Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen. »Vi er nødt til at sikre, at spillerne har mulighed for at koble fra både fysisk og mentalt. Ellers brænder de simpelthen ud,« fastslår han. I udsendelsen forklarer vores direktør: - Hvorfor FIFPRO har slæbet FIFA i retten - Hvad de to søgsmål går ud på - Hvordan belastningen allerede rammer landsholdsfodbolden - Og hvorfor det ikke kun er et problem for de største stjerner Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael
-
112
115: Det skal du vide, inden udlandet kalder
Noget skal du vide. Andet kan du være opmærksom på. Vi guider dig til, hvordan du giver dig selv de bedste forudsætninger for at udleve din udlandsdrøm. Allan Reese er Spillerforeningens vicedirektør og har 25 års erfaring med at rådgive spillere. Hør ham øse ud af sin viden. Du får svar på: - Hvordan du undgår, at lønnen i Tyskland ophører efter bare seks uger, hvis du bliver skadet - Hvorfor et kort udlandsophold – selv på en lille kontrakt – kan blive en hæmsko for dig, hvis du skal hjem igen - Hvorfor du ikke kan stole blindt på, at din agent løser alt for dig - Og hvilke små ting du kan være opmærksom på uden for banen, så du kan fokusere på fodbolden I udsendelsen medvirker også Morten Hjulmand, Maurits Kjærgaard, Signe Bruun, Kathrine Kühl, Jakob Breum, Jacob Buus, Gustav Isaksen, Lukas Henriksen, Mikkel Rygaard, Nicolai Larsen, Jonas Lössl, Joakim Mæhle og Oliver Provstgaard. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
111
114: Martin Bernburg om at vende nedtur til drivkraft
»At være i det var rigtig, rigtig hårdt.« Han blev hentet til Brøndby IF som ’frelseren’. Han skulle redde Brøndby. Men han havde nok i at redde sig selv. De 4,5 år, han spillede i klubben, repræsenterer karrierens største nedtur. Men det er også den periode i hans liv, hvor han har lært mest om sig selv. Med tiden vendte den nu 38-årige tidligere professionelle fodboldspiller nedturen til en drivkraft, der stadig driver ham i dag. Det fortæller den tidligere F.C. København-, FC Nordsjælland og Brøndby IF-spiller om i denne udgave af Spillerforeningens podcast. Vært: Michael Hehr
-
110
113: Emil Holten om personlig hæder i en tumultarisk tid
For et år siden vandt Emil Holten prisen som Årets Profil i 2. division. Men først nu kan han nyde hæderen, da det har været en tumultarisk tid i Esbjerg. Og så er han blevet overrasket over kvaliteten i den danske 2. division. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
109
112: Christian Thobo Køhler og Martin Lauritsen om at gøre en lys idé til virkelighed
»Fodbold kan give dig rigtig meget, men fodbold kan ikke give dig det, som et iværksættereventyr måske kan.« 21-årige Martin Lauritsen og 27-årige Christian Thobo Køhler fra Fremad Amager drømmer om at sparke døren op til iværksættereventyret. Selv om fodbold betyder meget for dem, så gør de sig i en tidlig alder tanker om livet efter fodbolden. Christian og Martin fortæller om kampen for iværksætterdrømmen i 'Spiller til Spiller'. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
108
111: Special: Om at være forældre til en eliteungdomsspiller, om op- og nedture og hjælp på rejsen
Anne Dorthe Bernat er mor til en nu 23-årig superligaspiller. Sammen med sin mand har hun været hele "rejsen" igennem med alle U-landshold, agenter, kontrakter, medier og en masse op og nedture. Rejsen har til tider været hård og fyldt enormt meget i deres familieliv. Et billede, som mange andre forældre til en ung elitefodboldspiller nok vil kunne genkende fra deres egen hverdag. Derfor vil Anne Dorthe dele ud af sine erfaringer, oplevelser, bekymringer, frustrationer og glæder ved at være forælder til et talentfuldt barn. Og give sit syn på, hvorfor hun mener, at man skal tage imod Spillerforeningens tilbud om forældremøder målrettet forældre til unge elitefodboldspillere. Lyt med i denne udgave af Spiller til Spiller, hvor Anne Dorthe bl.a. fortæller om: - Det første møde med agenter - Den første kontrakt - Den svære forældrerolle - At bruge sit netværk og Spillerforeningen Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
107
110: Line Røddik om unge talenter, fodbolddrømmen og den svære forældrerolle
»Jeg vil ikke altid råde en ung pige til at skrive under på en kontrakt. For der følger også forpligtelser med, som slet ikke står mål med den økonomi, der er i den første kontrakt. Det skal både forældrene og pigerne tænke meget nøje over.« Spillerrådgiver Line Røddik snakker om udviklingen i dansk kvindefodbold, kampen for bedre vilkår, kontrakter med substans, og hvordan pige-talenterne bare skal drømme løs. Hør spillerrådgiver Line Røddik i seneste udgave af 'Spiller til Spiller'. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
106
109: Lucas Lund om 100 kampe for hjerteklubben, at gribe chancen og ambitioner
»Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget, hvis det skulle lykkes. Så jeg besluttede mig for at tage kampen med kiloene. Jeg vejede simpelthen for meget til at kunne komme i betragtning til de bedste hold, så det gjorde jeg noget ved.« Lucas Lund fortæller om sit liv som fodboldspiller. Om den svære og tunge vej til Superligaen. Om interessen fra en af Danmarks største klubber. Og drømmen om nye, større skridt. Hør hans historie i seneste udgave af 'Spiller til Spiller'. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
105
108: Sebastian Grønning om ni klubber på otte år
»Hvis man skifter klub fem transfervinduer i streg, så er det nok en meget god idé at kigge indad.« Fodboldnomaden Sebastian Grønning fortæller om sit liv som fodboldspiller. Om ni klubber på otte år. Om et sydkoreansk kulturchok. Og om de små marginaler, der kan sætte et stort aftryk i karrieren. Det går stærkt, så spænd sikkerhedsselen, når 27-årige Sebastian Grønning tager dig med på sin fodboldrejse i 'Spiller til Spiller'. Vært: Dan Hirsch Sørensen
-
104
107: Nicoline Sørensen og Luna Gevitz om karrierestop, aktivisme og fremtiden
Hvorfor indstiller to udenlandsprofessionelle landsholdsspillere deres karrierer før tid? Hvordan har de set kvindefodboldens udvikling? Hvorfor ikke tage et par sæsoner i Danmark? Og hvad skal de nu? 26-årige Nicoline Sørensen og 29-årige Luna Gevitz giver svarene i den her udgave af ’Spiller til Spiller’, der optaget hos vores partner Slettvoll på Østerbro i København. Vært: Michael Hehr
-
103
106: Mikkel Rygaard har endelig fået sin løn
Hvorfor har det taget flere år, før Mikkel Rygaard fik sin løn? Og hvordan føles det at sætte det sidste punktum i sagen? De spørgsmål besvarer Mikkel Rygaard og Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen, i denne udgave af 'Spiller til Spiller'. Lyddsign: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
102
105: Andreas Heimer om at sy, kreative frirum og kulturen i B.93
Nicolai Vallys var med til at vælge navnet. Og Nicolaj Thomsen har været en af flere sparringspartnere. Når Andreas Heimer ikke spiller fodbold, syer han. Det startede som en flugt fra mørke tanker, da han var korsbåndsskadet, men med tiden har det udviklet sig til et frirum, som supplerer hans professionelle fodboldkarriere. B.93-profilen fortæller om tilblivelsen af 'næt' i den her udgave af Spillerforeningens podcast. Vært: Michael Hehr
-
101
104: Frederik Møller om iværksætteri og livet efter hjerteanfald
To hjerteanfald vendte Frederik Møllers liv på hovedet. Siden har den tidligere professionelle fodboldspiller etableret tøjbrandet Elemental Coloring. Hvorfor gik han den vej? Hvad skal du vide om være i en startup? Hvordan er livet efter de to hjerteanfald? Og hvordan er det at være en enmandshær med et hav af forskellige opgaver? 30-årige Frederik Møller giver dig svarene i den her udgave af 'Spiller til Spiller'. Vært: Michael hehr
-
100
103: Jacob Buus om kaos i Belgien, identitet og en tiltrængt opsang
Det var en drøm at blive førsteholdsspiller i OB. At sidde i det rigtige omklædningsrum. Men at komme igennem nåleøjet blev en sovepude for Jacob Buus. Han endte med kun at spille to officielle kampe i for stribernes førstehold. Han genfandt sin motivation og sit niveau i FC Fredericia, oplevede individuel succes AC Horsens, før han gennemlevede et sandt kaos i Belgien. En tid, der startede godt, men som hurtigt udviklede sig til en »en svæven i ingenmandsland.« I dag er Jacob tilbage i AC Horsens, og her har vi sat ham stævne. I samtalen fortæller han om: - Hvordan egoet løb af med ham, da han blev seniorspiller - Det halve år i Wassland-Beveren, hvor han var uønsket - Behovet for at kunne være mere end en fodboldspiller - Og hvad Max Johansen og Tonny Hermansen har betydet for hans udvikling Vært: Michael Hehr
-
99
102: Special: Andreas Bjellands råd til den kommende generation
Han brugte medierne, da han var for skadet til landsholdet. Han har uddannet sig løbende igennem karrieren. Og han har oplevet, hvordan livet som udlandsprofessionel adskiller sig fra tilværelsen herhjemme. Andreas Bjelland har gjort sig mange erfaringer gennem en lang og flot karriere. De erfaringer delte han ud af, da han var oplægsholder ved vores 'Entranceseminar'. Det er et seminar, som er skræddersyet til fodboldspillere, der er på vej ind i den professionelle fodboldbranche. Seminaret afholdes årligt af 4player, Spillerforeningens karriere- og rådgivningsenhed. I denne special har du mulighed for at høre hele Lyngby Boldklub-spillerens oplæg.
-
98
101: Kristoffer Pallesen om karriereskifte, nedrykning og mental restitution
Kan prisen for at være professionel fodboldspiller blive for høj? Det kunne den for 33-årige Kristoffer Pallesen. Den nu tidligere AaB-spiller offentliggjorde i oktober sit karrierestop. Risiciene ved at fortsætte var for store. I 'Spiller til Spiller' fortæller han om beslutningen - og hvordan han oplever livet efter fodbold. Lyddesign: Magnus Mattsson Vært: Dan Sørensen
-
97
Genhør: Rasmus Falk om mødet med professionel fodbold, hadbeskeder og vigtigt mantra
»Det er det der med, at fodbold ikke skal betyde alt.« Det er Rasmus Falks egen tolkning af det mantra, han selv lever efter. Og som han gerne vil give videre til andre fodboldspillere. Det går i al sin enkelthed ud på at »blive midt på vejen«, som han flere gange gentager. »Det kan både være, når det går fantastisk, og det kan være, når det går ad helvede til,« forklarer den 31-årige fynbo, der har oplevet begge dele. Interviewet med Rasmus Falk er optaget den 3. oktober 2022 i forbindelse med oplæg, F.C. København-spilleren holdt ved sidste års udgave af vores Entranceseminar. Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
96
100: Mads Albæk om maskeklædte ultras, drømmedebut og at bo hos Riddersholm
33-årige Mads Albæk er professionel fodboldspiller i Randers FC. I 'Spiller til Spiller' ser han tilbage på to udenlandsophold, der står i skærende kontrast til hinanden. I franske Stade de Reims fik han en drømmedebut, fløj i privatfly til udekampe og scorede på ikoniske Stade Vélodrome. I tyske 1. FC Kaiserslautern startede han med at blive skadet, klubben rykkede ned, og som en del af anførergruppen deltog han i anspændte møder med klubbens utilfredse ultras. Hør det hele i #100, hvor du også kan høre Mads fortælle om: - At blive sendt ud at løbe af Marco Verratti, Blaise Matuidi og Thiago Motta - Forholdet til Glen Riddersholm, der husede Mads Albæk i tre måneder - Akademitiden i FC Midtjylland - Og hvad han særligt kan lide ved Filip Bundgaard og Mads Enggaard Vært: Michael Hehr
-
95
99: Oliver Provstgaard om korsbåndsskade, transition og gennembrud
Oliver Provstgaard blev korsbåndsskadet, da han stod på vippen til at blive seniorspiller. Men den nuværende U21-landsholdsspiller kom stærkere tilbage, blev rykket op i førsteholdstruppen og fik sit gennembrud. I 'Spiller til Spiller' fortæller Vejle Boldklubs 20-årige stopper, hvordan han har oplevet det. Lyd: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
94
98: Mads Eriksen fejrede 30-års fødselsdag på U17-holdet
Mads Eriksen blev frosset ud i Kolding IF. Fra den ene dag til den anden gik han fra at være anfører til at være uønsket. En oplevelse, der stadig sidder i ham. Den 31-årige nu tidligere fodboldspiller slog både sent igennem og stoppede tidligt. I ’Spiller til Spiller’ ser han tilbage på en karriere, han er stolt af, mens han sætter ord på, hvordan han er kommet videre i livet efter fodbold. Lyd: Magnus Mattsson Vært: Michael Hehr
-
93
Genhør: Patrick Kristensen om mødet med Manchester United
Patrick Kristensen er nordjyde. Han har spillet hele sin seniorkarriere i AaB, hvor han som 18-årig fik debut. Han kom til ’Hele Nordjyllands Hold’ fra samarbejdsklubben Storvorde Sejlflod Boldklub, og han havde i 20 år sin gang på anlægget på Hornevej. Men når han refererer til Manchester United, siger han »vi«. Tilhørsforholdet trækker tråde til ungdomsårene, og det kulminerede med to opgør mod de Røde Djævle i Champions League. Patrick, der i dag er rådgiver i Spillerforeningen, fortæller om sine Manchester United-minder i den her den udgave af ’Spiller til Spiller’. Du kan blandt andet høre: - Hvorfor Patrick så et VHS-bånd igen og igen i sine ungdomsår - Hvorfor Aalborg Stadion føltes som en udebane, da Manchester United kom på besøg - Hvordan han vågnede op med enorme smerter begge lysker forud for kampen i Manchester - Og hvordan han og andre skippede Kuhns oplæg i pausen for at opleve Old Trafford Musikdesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
92
97: Explainer: Forstå de nye agentregler
Allan Reese tager dig igennem de nye agentregler. For hvad betyder de for spilleren? For den unge spiller under 18 år? For agenten og for sporten? Bliv klogere på de nye agentregler i vores explainer. Vært: Michael Hehr
-
91
96: Mie Jans er blevet det idol, hun selv manglede
Hun spillede med drengene og drømte om at spille på Herrelandsholdet med Stig Tøfting. Siden er der sket meget. Og Mie Leth Jans har oplevet kvindefodboldens udvikling indefra. I den her udgave af Spillerforeningens podcast, fortæller den 29-årige HB Køge-anfører om sine mange forskellige oplevelser fra ind- og udland. Mie deler sine tanker om: - Den gode – men også pressede – tid i Brøndby IF - De vanvittige forhold i Manchester City - De helende ophold i FC Rosengård og GIK Vittsjö - Og hendes rolle hos de forsvarende mestre fra HB Køge Lyddesign: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
90
95: Ano maler 3:3: Første kollektion er på vej
Når Anosike Ementa ikke gør sin ting på fodboldbanen, maler han. Drømmen er at kunne sælge sin kunst og at blive udstillet på gallerier. Sammen med Spillerforeningen og 4player har den 21-årige Viborg FF-spiller udforsket, hvordan han udlever sin drøm. Hvordan begyndte han at male? Hvad giver det ham? Og hvad har han lært gennem vores forløb? Anosike – der bare bliver kaldt Ano – giver svarene i podcastserien. Musik: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
-
89
94: Ano maler 2:3: Kan gøre lige hvad der passer én
Når Anosike Ementa ikke gør sin ting på fodboldbanen, maler han. Drømmen er at kunne sælge sin kunst og at blive udstillet på gallerier. Sammen med Spillerforeningen og 4player har den 21-årige Viborg FF-spiller udforsket, hvordan han udlever sin drøm. Hvordan begyndte han at male? Hvad giver det ham? Og hvad har han lært gennem vores forløb? Anosike – der bare bliver kaldt Ano – giver svarene i podcastserien. Musik: Magnus Mattsson Vært og tilrettelægger: Michael Hehr
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
’Spiller til Spiller’ er din fodboldpodcast, hvor du kommer tæt på en af landets bedste fodboldspillere.
HOSTED BY
Spiller til Spiller
CATEGORIES
Loading similar podcasts...