Stemmen bag Stemmen

PODCAST · arts

Stemmen bag Stemmen

Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.

  1. 76

    Simon Stenspil: Fra Pelikanen i Rasmus Klump til Sonic, Ninjago og livet som evigt legebarn

    Simon Stenspil har lagt stemme til alt fra Pelikanen i Rasmus Klump, Cole i Ninjago, Rafael i Teenage Mutant Ninja Turtles, Piranha i The Bad Guys, Sonic og Trobadurix i Asterix & Obelix – men vejen ind i dubbingstudiet var ikke helt ligetil.I dette afsnit fortæller Simon ærligt og hylende morsomt om at være ordblind i en branche, hvor man konstant får stukket nye manuskripter i hånden, om at vokse op omkring Eventyrteatret, om søsteren Cecilie Stenspil som forbillede – og om hvorfor det stadig er noget af det sjoveste i verden at gå ind i et studie og lege med stemmer.Vi taler også om Badehotellet, The Last Kingdom, Disneys juleshow, stemmeknuder, vilde råberoller, hans nye motorsportsprojekt Speeder – og så tester vi, om han selv kan genkende nogle af sine mest ikoniske replikker.Den 7. maj laver vi et liveshow med Louise Engell, Peter Zhelder, Anders Bircow og Johan Vinde. Det bliver i Gentofte Kino og du kan læse mere om showet og købe billetter på stemmerne.dk

  2. 75

    Jette Sophie Sievertsen: Fra dubbing til synstolkning og 1000 stemmer

    Jette Sophie Sievertsen – stemmer, skuespil og en livslang legepladsHvordan går man fra Aarhus Teater til en karriere med mikrofonen som legeplads?I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen møder vi Jette Sophie Sievertsen, der i årtier har været en markant stemme i den danske dubbingbranche.Vi taler bl.a. om:• vejen ind i dubbing – og gennembruddet efter et kursus med Lars Thiesgaard• arbejdet som både skuespiller, instruktør og stemmeskuespiller• teknikken bag at skabe forskellige stemmer og karakterer• udfordrende roller – bl.a. i Star Wars: The Clone Wars• AI, stemmerettigheder og at høre sin egen stemme uventede stederVi dykker også ned i dubbingens udvikling, arbejdet med synstolkning og den særlige glæde ved at skabe karakterer – både i studiet og i hverdagen.🎧 Lyt med og kom helt tæt på en af branchens mest erfarne stemmer.Den 7. maj laver vi et liveshow med Louise Engell, Peter Zhelder, Anders Bircow og Johan Vinde. Det bliver i Gentofte Kino og du kan læse mere om showet og købe billetter på stemmerne.dk

  3. 74

    Thea Iven Ulstrup – stemmen bag Chihiro, Starfire og Prinsesse Sukkermås

    I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af Thea Iven Ulstrup, som har været en del af den danske dubbingbranche i mere end 25 år.Thea fortæller om sin vej ind i stemmeskuespil som barn, om at vokse op med mikrofoner, teater og tegnefilm – og om hvorfor dubbing stadig føles som et kreativt fristed ved siden af hendes arbejde som psykolog.Du kender hendes stemme fra en lang række populære animationsfilm og serier, bl.a. som Prinsesse Sukkermos i Eventyrtid, Chihiro i Chihiro og heksene, Darla i Find Nemo, Starfire i Teen Titans og Ginny Weasley i Harry Potter.I samtalen taler vi også om livet i dubbingstudiet, om at miste roller til kendte skuespillere i biograffilm, om frygten for AI i stemmearbejde – og om hvordan en stemme kan blive en del af flere generationers barndom.---Den 7. maj laver vi et liveshow med Louise Engell, Peter Zhelder, Anders Bircow og Johan Vinde. Det bliver i Gentofte Kino og du kan læse mere om showet og købe billetter på stemmerne.dk

  4. 73

    Clara Morild Marckmann og Pixar-drømmen Mission: Bæver

    Hvordan føles det at høre sin egen stemme i en Pixar-trailer – før man overhovedet har fået rollen?I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af Clara Morild Marckmann, der lægger stemme til hovedrollen som Mabel i Pixars nye animationsfilm Mission: Bæver. Hun fortæller historien om, hvordan hun gik fra trailerstemme til filmens hovedrolle – og om det intense arbejde med at dubbe en stor biograffilm.Vi taler også om at vokse op i en dubbingfamilie, om forskellen på tv-dubbing og biograffilm, om det fysiske arbejde foran mikrofonen – og om ønsket om at blive en stemme, som børn husker.Derudover tester vi Claras viden om klassiske animationsfilm i vores (liiidt for lette) tegnefilmsquiz.🎬 Mission: Bæver  vises i danske biografer nu.Den 7. maj laver vi et liveshow med Louise Engell, Peter Zhelder, Anders Bircow og Johan Vinde. Det bliver i Gentofte Kino og du kan læse mere om showet og købe billetter på stemmerne.dk

  5. 72

    Stemmen bag Stemmen med Cecilie Stenspil

    I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af skuespiller Cecilie Stenspil.Du kender hendes stemme fra nogle af de mest populære animationsfilm og serier – bl.a. som Rapunzel i To på flugt, Glæde i Pixars Inderst Inde og Azula i Avatar.Cecilie fortæller om sin vej ind i dubbingbranchen som barn, hvordan arbejdet i studiet har udviklet sig siden de analoge spolebånd, og hvorfor stemmearbejde stadig føles som et kreativt fristed for hende.Vi taler også om hendes arbejde med motion capture og stemmeskuespil i Assassin’s Creed, om karakterarbejde, dubbinginstruktion og om hvordan stemmer fra tegnefilm kan blive en del af folks barndom.Et afsnit om stemmeskuespil, dubbing, animation – og kærligheden til at fortælle historier.---Den 7. maj laver vi et liveshow med Louise Engell, Peter Zhelder, Anders Bircow og Johan Vinde. Det bliver i Gentofte Kino og du kan læse mere om showet og købe billetter på stemmerne.dk

  6. 71

    Stemmen bag Stemmen med Anette Støvelbæk

    Hun har stået på landets største scener. Hun har bevæget os foran tv-skærmen. Og hun har – uden at vi nødvendigvis tænkte over det – været stemmen i nogle af de mest følsomme øjeblikke i moderne animationsfilm. Dagens gæst er ingen ringere end vidunderlige Anette Støvelbæk.Hun fortæller om vejen ind i dubbing, om den første store oplevelse med Find Nemo, hvor hun blev inviteret ind at se filmen før premieren – og om hvordan det føltes at blive “spist meget hurtigt” 🐠Anette fortæller desuden om: 🔹 At lægge stemme til Rileys mor i Inderst Inde – og fælde en tåre midt i en dubbing-session 🔹 At spille med hele familien i Into the Spider-Verse (og skulle tale spansk uden at kunne spansk) 🔹 At forfine overspillet live action i fx Violetta og hvordan danske instruktører kan løfte et produkt markant 🔹 Kærligheden til rolige, respektfulde børneproduktioner - og modstanden mod det evigt skingre tempo 🔹 At være helt tavs i 14 dage efter en stemmeoperation og om frygten for ikke at kunne bruge stemmen igenOg så deler hun den smukke tanke om, at hendes stemme måske en dag kan være en tryghed i nogens barndom – ligesom stemmerne fra hendes egen barndom var det for hende.🎧 Du finder afsnittet der, hvor du normalt hører podcasts.PS: Kernelytteren vil bemærke noget nyt i dagens episode. Spørgsmålet er derfor, om du er kernelytter nok af landets bedste podcast? Skriv dit svar i kommentarfeltet, hvis du lagde mærke til det 🎸----Den 7. maj laver vi et liveshow med Louise Engell, Peter Zhelder, Anders Bircow og Johan Vinde. Det bliver i Gentofte Kino og du kan læse mere om showet og købe billetter på stemmerne.dk

  7. 70

    Stemmen bag Stemmen med Malte Milner Find

    Så blev det endelig onsdag igen! Og denne gang har vi besøg af en stemme, du næsten ikke kan undgå at have hørt, hvis du har haft dit tv tændt i løbet af de seneste 20 år. Stemmen tilhører Malte Milner Find.Malte startede med at dubbe som 11-årig – og i dag, over 20 år senere, er han en af de mest brugte stemmer i branchen. Du har måske hørt ham som:🎧 Jeremy i Phineas & Ferb🧁 Otto i Kaptajn Underhyler👟 Bobby i K-Pop Demon Hunters🔦 Finn i LEGO Star Warsog mange, mange flere.I samtalen taler vi om:🔹 At vokse op med dubbing og om, hvordan det hele startede🔹 Hvorfor han elsker skæve karakterer og hurtige replikker🔹 Hvilken serie der fik ham til at græde i klipperummet🔹 Hvorfor danske stemmer kan ændre en hel karakter🔹 Og hvorfor flere voksne burde se animation på danskMalte deler både teknisk indsigt, anekdoter og kæmpe kærlighed til sit fag – og vi kommer både omkring fjertetærter, tatoveringer og TikTok-hits.Du lytter til podcasten, der hvor du plejer - god fornøjelse   Den 7. maj laver vi et liveshow med Louise Engell, Peter Zhelder, Anders Bircow og Johan Vinde. Det bliver i Gentofte Kino og du kan læse mere om showet og købe billetter på stemmerne.dk

  8. 69

    Stemmen bag Stemmen med Kenneth M. Christensen

    Hvor tit har du talt med et rensdyr? Ikke tit, vel? Vi har haft den store fornøjelse at tale med en, der har talt som en, der ofte har talt med et rensdyr. Vildt, ikk? Den vilde præstation kan naturligvis kun tilskrives Kenneth M. Christensen, der bl.a. har lagt stemme til nogle af de mest mindeværdige karakterer i nyere dansk dubbing som bl.a. Kristoffer i Frost, Kong Magnifico i Ønsket og Donkey Kong- for bare at nævne nogle.🎧 I dagens afsnit fortæller Kenneth bl.a. om:🔹 Hvordan hans børn opdagede, hvor sej deres far egentlig er🔹 At han blev trukket ind i dubbing via en gammel gymnasiekammerat🔹 Hvor svært det var at synge seksstemmigt med sig selv som Kristoffer i Frost 2🔹 Hvorfor han altid tager en ekstra t-shirt med, når han dubberDet er en samtale fyldt med stemmeleg, nørderi, varme og humor – og et sjældent indblik i et alsidigt skuespillertalent, der bevæger sig hjemmevant mellem teaterscenen, filmsettet og dubbingstudiet.God fornøjelse!Den 7. maj laver vi et liveshow med Louise Engell, Peter Zhelder, Anders Bircow og Johan Vinde. Det bliver i Gentofte Kino og du kan læse mere om showet og købe billetter på stemmerne.dk

  9. 68

    Stemmen bag Stemmen med Lars Mikkelsen

    I dag kickstarter vi sæson 8 med et ordentligt los i rumpetten!Vi har nemlig været på besøg hos Lars Mikkelsen, hvor vi har talt om hans liv som dubber og de roller, han har bestemmet, så som Lucky Luke, Scar, Brandmand Sam, Hauro, Storadmiral Thrawn og mange flere.Men afsnittet handler ikke kun om hans roller. Det handler også om:🔸 Barndommens belgiske tegneserier og bibliotekets slidte Tintin-albums🔸 Hvad der er så særligt ved dansk børne-tv🔸 Hvordan en opvækst med Thomas Winding har præget hans syn på formidling🔸 Og hvordan en gøglerkarriere, en flaske whisky og et møde med Erik Vedersø ledte ham mod scenekunstens verdenDet er en samtale om stemmens vægt, klovnens poesi og det helt særlige rum, der opstår, når vi tør holde pausen og lade publikum tænke selv.🎧 Lyt med – der, hvor du plejer at høre podcast:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJApple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795God fornøjelse og husk, at du kan støtte os på 10’er og få adgang til det fulde interview med video på – det vil du altså ikke gå glip af!Den 7. maj laver vi et liveshow med Louise Engell, Peter Zhelder, Anders Bircow og Johan Vinde. Det bliver i Gentofte Kino og du kan læse mere om showet og købe billetter på stemmerne.dk

  10. 67

    Stemmen bag Stemmen med Per Høyer

    Vi er nået ved vejs ende for denne gang, og sikke ende! Vi stempler ud med noget af en legende, der kun har lagt vejen forbi dubbingverdenen få gange – men som har sat markante spor, de gange det er sket. Legenden er Per Høyer.Han har lagt stemme til den selvoptagede Gaston i Skønheden og Udyret, og han har sunget den kraftfulde rolle som Jethro i Prinsen af Egypten – to karakterer, der begge kræver både autoritet, musikalitet og tilstedeværelse.Per Høyer har haft en lang og flot karriere på de danske og internationale operascener, og i samtalen fortæller han om mødet med dubbing, om hvordan det adskiller sig fra operaens verden – og om glæden ved at bruge sin stemme på nye måder. Vi taler også om musikalitet som tilgang til rollearbejde, og hvad det kræver at ramme en karakter med både teknik og nerve.Det er en hyggelig, eftertænksom og generøs samtale med en kunstner, der har været med til at løfte nogle af animationsfilmens store øjeblikke.🎧 Lyt med her – eller dér, hvor du normalt finder dine podcasts:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJApple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795God fornøjelse og tak for denne gang. Din yndlingspodcast er tilbage igen i det nye år  - ha’ det fantastisk så længe 🫶 

  11. 66

    Stemmen bag Stemmen med Christian Damsgaard

    Dagens gæst har været stemmen bag eventyrere, tøjdyr og tegneseriehunde – og han er lige nu den 10. mest benyttede dubber i Danmark.Denne uge har vi æren af at byde Christian Damsgaard velkommen i Stemmen bag Stemmen.Christian har lagt stemme til Milo Thatch – den nørdede og godhjertede opdagelsesrejsende i ’Atlantis’, han er stemmen bag hunden Frygtløs, og så er han én af de udvalgte, der gennem årene har givet stemme til selveste Bamse fra ’Bamses Billedbog’.I afsnittet dykker vi ned i hans tilgang til karakterarbejde, om at give liv til figurer med både dybde og skævhed, og om det særlige håndværk, der ligger i at få en animationsfigur til at føles levende og nærværende. Vi runder hans komiske talent, hans evner inden for impro og så deler han en masse historier fra en lang og flot tegnefilmskarriere.Rigtig god fornøjelse! 

  12. 65

    Stemmen bag Stemmen med Amalie Dollerup

    Endelig onsdag!I dag har vi haft besøg af en stemme, du måske har hørt som barn – og et ansigt, du helt sikkert har set som voksen: nemlig vidunderlige Amalie Dollerup 🙌I nyere tid er hun kendt og elsket som Amanda i Badehotellet, men Amalies stemme har også levet et rigt liv i animationsverdenen, hvor hun har lagt stemme til den frygtløse og nysgerrige Alice i genindspilningen af Alice i Eventyrland,  Pippi Langstrømpe i den animerede version af Astrid Lindgrens klassiker – og så er hun naturligvis stemmen bag Hanne, Svends lillesøster, i Toy Story ☠️Lyt til en ærlig, klog og underholdende snak med en skuespiller, der favner både det finurlige, det folkelige og det fantasifulde!🎧 Lyt med der, hvor du normalt hører podcasts – eller klik på et af linkene her:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJApple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Rigtig god fornøjelse 🙌👏

  13. 64

    Stemmer til Stregen - Rap Sjak

    🎧 Har du savnet Stemmer til stregen?Så er ventetiden forbi! Efter en længere pause er Kasper og Lars Thiesgaard tilbage bag mikrofonerne – klar til at nørde stemmer, historier og kærligheden til tegnefilm i dette afsnit om Rap Sjak.

  14. 63

    Stemmen bag Stemmen med Szhirley

    Endelig onsdag! Og denne onsdag byder på flere fantastiske ting – vi har nemlig både en dronning, en stentrold og en splinterny medvært med os! 👑🎙️✨Dronningen og stentrolden kommer i form af fantastiske Szhirley, som jo bl.a. har bestemmet den varme og lidt kontante Bulda i Frost og den kaotisk kreative Dronning Jakabli Wajavil i Lego Filmen 2 💎👑🪨Derudover byder vi i dag velkommen til Johanne Schlünssen, som fremover er ny medvært på podcasten, så tag rigtig godt i mod hende.I afsnittet taler vi med Szhirley om hendes tilgang til stemmearbejde, om det at finde en karakter gennem leg og musikalitet – og om hvordan man sætter sig selv i spil, når man skal være både dronning og troldemor og mange andre karakterer.Szhirley deler også ærligt ud af sine erfaringer som sanger, performer og menneske bag mikrofonen – og det hele foregår i den vanlige gode stemme-stemning.God fornøjelse – og smid os endelig en anmeldelse, der hvor du lytter til os, det bliver vi så glade for 🙌

  15. 62

    Stemmen bag Stemmen med Mads Knarreborg

    Så er vi klar med endnu et afsnit af Stemmen bag stemmen. 🎙️Mads Knarreborg har gæstet studiet – og du kan godt begynde at glæde dig. Det her er en samtale spækket med stemmer, karakterer, nørderi og masser af grin 🎧✨Du kender bl.a. Mads som stemmen bag den entusiastiske teaterdirektør Buster Moon i Syng, som det skingre og skøre spøgelse i Spøgelset og Molly McGee, og som den brovtende fiskehandler Hørmetix i Asterix og Obelix. Men det er kun toppen af isbjerget – for Mads har en lang karriere som skuespiller og en stemme, der kan alt fra episk drama til absurd komik 🎭🦉👻🌿I afsnittet taler vi om vejen ind i dubbing, om at give liv til både dyr, ånder og gallere – og ikke mindst om parodien som kunstform. For hvad gør en parodi god? Hvordan balancerer man det sjove med det troværdige? Og hvordan finder man netop den stemme, der får en karakter til at sætte sig fast?Det er en sjov, reflekteret og stemmefuld snak med en mand, der aldrig er bange for at give den gas foran mikrofonen.God fornøjelse – og hvilken Mads Knarreborg-karakter er din favorit?💥🎙️🧙‍♂️. 

  16. 61

    Stemmen bag Stemmen med Thomas Kirk

    🎙️ NYT AFSNIT UDE NU! 🎙️ Lyt med, når vi inviterer Thomas Kirk med i studiet for at snakke stemmearbejde, skøre roller og sjove historier. Stemmen bag Stemmen er podcasten til dig, der gerne vil fordybe dig i den danske dubbing scene. 🎬 Hver gæst fortæller sin unikke oplevelse fra dubbingstudierne gennem årerne, så sæt dig til rette og skru op for lyden, når Thomas Kirk begynder at fortælle. 🎧

  17. 60

    Stemmen bag Stemmen med Jens Sætter-Lassen

    NYT AFSNIT af Stemmen bag Stemmen! 🚨 De fleste af jer gættede rigtigt. Denne uges gæst er Jens Sætter-Lassen. Lyt med, når han fortæller de sjove historier om rolleetablering med sin stemme som det eneste redskab. 🎙️ Dubbing er mere end sjov og ballede, men det er der også altid plads til. 🎧 Du finder et link i vores bio, så du kan høre afsnittet fra din foretrukne platform.

  18. 59

    Stemmen bag Stemmen med Sara Ekander Poulsen

    Hun er energisk, alsidig og overalt – og chancen for, at du har hørt hendes stemme i dag, er faktisk ret stor. Og i dag lukker hun for ’Stemmen bag Stemmen’ sæson 6.Sara Ekander Poulsen er én af Danmarks allermest benyttede stemmeskuespillere, og i dette spritnye afsnit af ’Stemmen bag Stemmen’ kan du møde stemmen bag de mange stemmer.Med mere end 600 dubbingoptrædener på CV’et er hun lige nu den sjette mest brugte dubber i Danmark, hvilket man godt forstår. Saras stemme rummer hele spektret, og med ikoniske roller som bl.a. Candace Flynn i Phineas og Ferb, Pinkie Pie i My Little Pony og ikke mindst Fantus – det lille blå tumlebarn fra DR’s børneunivers – har hun for længst skrevet sig ind i dubbingens hall of fame.Men Saras arbejde rækker langt ud over de kendte roller. Udover at være stemmegiver til et hav af karakterer har hun også siddet i instruktørstolen i mange år, og hun har derfor haft flere fingre med i spillet i forhold til at gøre dubbingbranchen til det, den er i dag. I samtalen fortæller Sara om sit liv med stemmer, om hvordan hun tog skridtet fra børneskuespiller på Eventyrteatret ind i tegnefilmenes forunderlige verden. Hun fortæller med stor indsigt om livet i en branche, som hun som både dubber og instruktør har fået et indgående kendskab til. Du finder afsnittet lige her – eller dér, hvor du normalt lytter til dine podcasts:🎧 Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ🍏 Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583🌐 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795God fornøjelse og tak for denne gang – vi lyttes ved i fremtiden ✌️

  19. 58

    Stemmen bag Stemmen med Lars Knutzon

    Hans stemme har været vranten, vittig, varm og uforlignelig – både når han træner græske halvguder, tæller guldmønter i pengetanken eller råber fra bunden af en legetøjskasse.Lars Knutzon er stemmen bag nogle af Disneys mest elskede og excentriske figurer, og i denne uges afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi æren af at dykke ned i hans fantastiske karriere.Du kender ham som den hårdt prøvede satyr Filoktetes i Herkules, som den nuværende stemme til verdens rigeste and, som den til tider kyniske Mr. Potato Head i Toy Story-filmene og som den hjertevarme Maurice i liveaction-versionen af Skønheden og Udyret 💪🦆👨‍🔧🌹Lars Knutzon har været en fast del af dansk teater, film og tv i mere end seks årtier, og i dubbingstudiet har han lånt sin stemme til karakterer, der har formet generationers forhold til animation og eventyr. Han mestrer balancen mellem komik og følelse, mellem karakter og klang, og i dag får du lov at blive klogere på, hvem stemmen bag disse fantastiske stemmer er.I samtalen med Lars fortæller han om sin tilgang til dubbing, om hvordan han endte med at blive skuespiller og om nogle af de store oplevelser han har haft gennem en fantastisk karriere. God fornøjelse!PS: Hvilken Lars Knutzon-karakter har du et særligt godt forhold til?

  20. 57

    Stemmen bag Stemmen med Louise Engell

    I dagens afsnit af Stemmen bag Stemmen åbner vi døren til en karriere, der har givet liv til nogle af helt utroligt ikoniske karakterer fra animationsverdenen. Dubberen du i dag skal møde er Louise Engell.Du kender bl.a. hendes stemme fra Minnies Mouses ikoniske kvidrende “Åh Mickey!”, fra Barbie i et hav af film, Prinsesse Odetta i Svaneprinsessen, og fra Bubble i Powerpuff Pigerne 💫🦢🧁I samtalen fortæller Louise om sin flotte dubbingkarriere, hvordan hun kom ind i branchen og om de oplevelser hun har haft med at låne sin stemme til disse markante karakterer. Vi kommer også ind på Louises musikalske karriere og så fortæller hun en helt vild anekdote fra dengang hun mødte en af Storbritanniens helt store kvindelige musikere.Louise er fantastisk godt selskab, og hun fortæller med stor åbenhed og varme – så du kan godt sætte dig godt til rette og glæde dig til den næste times tid. Rigtig god fornøjelse! 

  21. 56

    Stemmen bag Stemmen med Julian Thiesgaard Kellerman

    Nogle børn vokser op med fodbold i haven. Julian Thiesgaard Kellerman voksede op med mikrofoner, lydkabler og stemmer fra hele verden i ørerne (og garanteret også lidt fodbold i haven).Som bare 3-årig fik han sin dubbingdebut – og siden har stemmen været hans trofaste følgesvend.I dagens afsnit af Stemmen bag Stemmen møder du en mand, der på én gang bærer arven videre og har skabt sin helt egen vej. Som søn af Lars Thiesgaard, var Julian omgivet af stemmer fra han kunne gå. Men han har aldrig nøjedes med at være “søn af” – han har sunget, spillet og dubbet sig til en plads, der er helt hans egen.Du har måske hørt ham som den nervøse lille Tantor i Tarzan, den seje og sarkastiske Jake Long i Den Amerikanske Drage og bøllen Buford Van Stomm i Phineas og Ferb. Og hvis du har kastet dig over Lego Star Wars eller Ninjago, vækker hans stemme helt sikkert også genklang.I samtalen fortæller Julian med glimt i stemmen om glæden ved at forsvinde ind i en karakter, og om at finde sin egen klang i en branche, hvor stemmen er alt. Det er en snak om at balancere mellem uddannelse, teater og dubbing i en karriere, hvor ingen dage ligner hinanden.Rigtig god fornøjelse - og del endelig afsnittet med en, der også kan gengive lille Tantors bekymringer om vandets tvivlsomme beskaffenhed 🐘 

  22. 55

    Stemmen bag Stemmen med Marie Schjeldal

    Ak ja. Der var en tid, hvor eftermiddagene smagte af saftevand, og fjernsynet bød på heltinder i alle størrelser og talende væsner med antenner.Midt i alt det – og måske uden at vi anede det – var Marie Schjeldal den danske stemme bag nogle af disse fantastiske og ikoniske karakterer fra vores barndom.I denne uges afsnit af Stemmen bag Stemmen tager vi dig med tilbage til den tid. Til dengang hvor Marie som ganske ung debuterede som Molly Clausen i Luftens Helte – og videre til roller som Kim Possible, Blomst i Powerpuff Pigerne, Raven i Teen Titans og Po i Teletubbies 💥🛸🦸‍♀️Marie deler gavmildt ud af sine oplevelser – med varme, humor og skarpe refleksioner om stemmeroller, skuespil og alt det, der foregår bag mikrofonen. Det er både nørdet, nostalgisk og nærværende.Du finder afsnittet lige her – eller der, hvor du plejer at lytte til dine podcasts:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJApple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Rigtig god fornøjelse!

  23. 54

    Stemmen bag Stemmen med Søren Hauch-Fausbøll

    🐥 Nåååh, kylling. Sidder du lige der og venter? I så fald er din ventetid ovre!🎙️ Det er nemlig blevet tid til endnu et afsnit af Stemmen bag Stemmen – og denne gang med en sand legende inden for dansk børneunderholdning: Søren Hauch-Fausbøll.🧸 Søren er mest kendt som den elskelige Bamse fra Bamses Billedbog, en rolle han både har spillet siden 1983. Hans varme og karakteristiske stemme har været en fast del af mange danskeres barndom.Men Sørens talent stopper ikke ved Bamse. Som stemmeskuespiller har han også givet dansk liv til karakterer som Abe fra Kung Fu Panda, Kong Godfred fra Bubbibjørnene, Smut fra Byggemand Bob – og mange flere.🎭 I dette afsnit deler Søren ud af sine oplevelser fra en lang og alsidig karriere inden for teater, tv og dubbing. Han fortæller om, hvordan det hele begyndte, og hvad der driver ham til stadig at underholde og begejstre publikum i alle aldre.Læn dig godt tilbage og glæd dig til en hyggelig samtale med en af Danmarks mest elskede stemmer.Du kan lytte til afsnittet lige dér, hvor du plejer at høre dine podcasts – eller via linkene herunder:🎧 Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ🍏 Apple Podcasts: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583🔗 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795🌼 Rigtig god fornøjelse – tivertifald!

  24. 53

    Stemmen bag Stemmen med Jasmin Gabay

    Jamen halløjsa - så er vi sørme allerede tilbage med et dugfriskt afsnit fra en dugfrisk sæson 'Stemmen bag Stemmen', der allerede kører på sin 6. omgang.Vi lægger hårdt fra land med et af kongerigets helt store multitalenter: Jasmin Gabay.Hendes cv tæller titler som sangerinde, revyskuespiller, Wallmann-værtinde, bagedyster og selvfølgelig knalddygtig dubber, hvor du bl.a. har hørt hende som Matangi (Vaiana 2), Hjerter Dame (Alice i Eventyrbageriet), Meridian Clade (En forunderlig verden) og Pepa (Encanto). Jasmin fortæller med stor passion, energi og en masse grin om sin karriere indtil nu, om hvad der fik hende ind på dubbingsporet i sin tid og ikke mindst om glæden ved at dubbe karakterer, der både skriger, synger, råber og er onde.Jasmin er et varmt bekendtskab, så du kan godt glæde dig til den næste times tid i virkelig godt selskab.Du finder afsnittet samme sted som altid – nemlig lige der, hvor du lytter til podcasts normalt eller via linkene nedenfor: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Rigtig god fornøjelse! 

  25. 52

    Stemmen bag Stemmen med Luftens Helte

    Et gammelt mundheld lyder: mød aldrig dine helte!Et nyt og opdateret mundheld bør dog lyde: mød ALTID Luftens Helte! Så det har Kasper gjort i dagens særudgave af Stemmen bag Stemmen, hvor særligt ”musikken fra de største tegnefilm” blev omdrejningspunktet.Formuleringen er tyvstjålet fra gæsterne, Hans Ole Munksgaard, Laura Leunbach og Kasper Munk Fonnesbæk, der udgør 3/20 af Danmarks største Disney coverband – Luftens Helte – hvor de tre er forsangere.I snakken dykker vi bl.a. ned i, hvordan bandet opstod, hvor glæden ved Disney kommer fra og hvad der gør Disneys sange så fantastiske. Det bliver musikteoretisk, Disneynørdet og enormt hyggeligt!Du finder afsnittet her: Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Rigtig god fornøjelse!

  26. 51

    Stemmen bag Stemmen med Ilia Swainson

    Så nåede vi til vejs ende i 5. sæson af ’Stemmen bag Stemmen’ – og sikke en sæson, det har været!Vi lukker ballet med royalt selskab i form af Prinsesse Jasmins danske stemme, som bliver leveret af Ilia Swainson.Ilia har en baggrund som klassisk sanger (og retoriker), og fik sin dubbingdebut med rollen som Jasmin i ’Aladdin’ i 1992. Hun har efterfølgende dubbet flere interessante karakterer, bl.a. forrige år, da hun lagde stemme til dronning Sakina i Disneys 100-årsfilm ’Ønsket’.Rollen som Jasmin står som en skelsættende oplevelse for Ilia, hvilket snakken også bærer præg af. Det er snak om dubbing, og hvor fantastisk det er, men også om sårbarhed og om at tvivle på egne evner, og om at komme igennem den tvivl.Som altid finder du afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Tak fordi du lyttede med til endnu en sæson af ’Stemmen bag Stemmen’ – podcasten, der giver dig historier fra dubbingland fortalt af de ikoniske stemmer derfra. Vi glæder os til at snart at være tilbage, og indtil da skal du huske at abonnere på podcasten og - hvis du kan lide den – give os en anmeldelse; det bliver vi så forbistrede glade for! Rigtig god fornøjelse og god påske – vi lyttes ved!

  27. 50

    Stemmen bag Stemmen med Caspar Phillipson

    Det drysser med internationalt stjernestøv i din yndlingspodcast i dag, for udover at være en fantastisk dygtig dubber, så er dagens gæst også noget så vildt som en dansk Hollywoodstjerne!Vores gæst i dag er Caspar Phillipson, der fik sin dubbingdebut i 1996 i serien Dragon Ball, hvor han udødeliggjorde seriens hovedkarakter Son Goku på dansk. Siden da er det blevet til flere ikoniske roller som bl.a. fortælleren i Alfons Åberg, Manden med den gule hat, Rango, prins Charming og mange mange flere.I snakken med Caspar fortæller han bl.a. om, hvad der fik ham til at ville være skuespiller, hvorfor han gerne ville dubbe og om det skifte det kan være at gå fra en stor produktion i Hollywood til at skulle hjem og dubbe tegnefilm.Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for! Rigtig god fornøjelse!PS: Caspar har lagt stemme til en filmkarakter, han har spillet ved flere lejligheder i realfilm – kan du gætte hvem det er? Ellers må du høre det i dagens afsnit 😊 PPS: Der er desværre en lille smule knas med lyden, hvilket vi håber, I kan abstrahere fra 🫣

  28. 49

    Stemmen bag Stemmen med Søren Ulrichs

    Hvad har en gris, en spætte, en søstjerne, en løve, en kanin og en lemur til fælles? 🐷🐦⭐️🦁🐰🐵For det utrænede øje, og ikke mindst øre, vil svaret formentlig være, at de ikke har så meget til fælles. Men faktisk har de det til fælles, at et af landets dygtigste dubbere har lånt sin stemme til dem alle. Og navnet på dubberen er naturligvis Søren Ulrichs. I dagens snak med Søren fortæller han om, hvordan han kom ind i branchen og deler ud af farverige anekdoter og oplevelser fra sin lange karriere inden for dubbing.Søren er hyggeligt og muntert selskab, så dagens opfordring herfra lyder, at du hurtigst muligt finder dagens afsnit frem og nyder en times godt selskab med en af dubbingbranchens ikoniske stemmer. Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for! Rigtig god fornøjelse

  29. 48

    Stemmen bag Stemmen med Torben Zeller

    Så blev det endelig onsdag og tid til endnu en legendarisk stemme i dine øregange.Dagens stemme tilhører Torben Zeller, og hans fantastiske klang har vi haft fornøjelsen af at opleve besjæle en lang række karakterer som f.eks. papegøjen Jago, vildsvinet oberst Lynild og tigerdyret Tigerdyr 🐯Torben fortæller om sit liv som dubber og skuespiller i det hele taget, og som en af landets dygtigste impro-skuespillere kommer han selvfølgelig også ind på, om hvorvidt den disciplin har bidraget til hans fantastiske dubbingkarriere.Som altid vil vi opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så lykkelige for! Rigtig god fornøjelsePS: Fun fact - med Torbens besøg har vi nu snakket med hele castet fra den fantastiske (og uhyggelige!) serie ’Piraterne fra det mørke hav’ – hvis der er nogen af jer, der husker den 😄

  30. 47

    Stemmen bag Stemmen med Maria Lucia

    Længe inden der var noget, der hed X-factor, var der allerede tradition for, at Danmark samledes foran tv’et weekend efter weekend for at se - og ikke mindst lytte til – en masse talentfulde unge mennesker, der jagtede drømmen om et liv som professionel sanger. Dengang hed samlingspunktet ’Popstars’, og der kom mange fantastiske timers underholdning ud af tv-showet; men noget af det mest fantastiske vi fik, var dagens gæsts indtræden på den danske underholdningsscene.Med en 1. plads i programmet i 2003 sikrede Maria Lucia Heiberg Rosenberg sig nemlig ikke bare en pladekontrakt, men også at spotlyset blev drejet hen på hendes enorme talent.Det talent har hun siden forløst som både sanger, musicalartist og ikke mindst som dubber, hvor hun bl.a. har udødeliggjort snedronningen Elsa fra Disneys ’Frost’.Alt det kommer vi naturligvis rundt om i snakken med Maria, hvor vi også hører om hendes første håbefulde drømme om et liv som dubber, anekdoter fra hendes musicalkarriere og hendes tanker om sit arbejdes store betydning.Du finder ikke bedre selskab i dag end det, du får den næste times tid med en af landets absolut dygtigste stemmeskuespillere – så find dér, hvor du plejer at lytte til podcasts og sæt dig godt til rette.Som altid vil vi lige opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så eventyrligt glade for! Rigtig god fornøjelse

  31. 46

    Stemmen bag Stemmen med Stig Rossen

    Musicalartist, sanger, skuespiller og naturligvis dubber. Kært barn har som bekendt mange navne, og dagens gæst er absolut ingen undtagelse: Stig Rossen.Stig er velsagtens en af landets mest populære sangere og har været det siden sin debut i melodigrandprix i 1988. 10 år senere trådte han ind i dubbing-bevidstheden hos hele Danmark, med sin pragtpræstation i filmen ’Mulan’, hvor hans karakter Shangs sang ’Rigtige mænd’ gik lige i stemmebåndet på de fleste tegnefilmsfans.Siden da har Stig forkælet os med sin fantastiske stemme i diverse biografbaskere, og i dag kan du høre hele historien om, hvordan det hele startede.Vi behøver næppe fortælle dig det, men Stig er dagens bedste selskab, så tag og find din bedste podcastapp frem og lyt til Stemmen bag Stemmen med Stig Rossen. Nu.Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Som altid vil vi lige opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for! Rigtig god fornøjelse. 

  32. 45

    Stemmen bag Stemmen med Ole Rasmus Møller

    SÅ er vi endelig tilbage, og findes der en bedre tilbagekomst end med denne dagens gæst? Det kan vi dårligt forestille os.Vores gæst er fantastiske Ole Rasmus Møller, som du kender fra tegnefilm som ’Yogi Bjørn’, ’Byggemand Bob’, ’Den solbrændte bjørn’ og ’Det regner med frikadeller’. Derudover har Ole Rasmus sunget de ikoniske introsange til ’Scooby-Doo’ og ikke mindst ’Nye eventyr med Peter Plys’.Lyt med og hør Ole Rasmus fortælle om sit liv som dubber og stemmeunderviser, og om hvad det har kastet af sig af oplevelser.Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – at give os en anmeldelse; det bliver vi nemlig så glade for! Rigtig god fornøjelse. 

  33. 44

    Stemmen bag Stemmen med Louise Fribo

    Vi håber, julemætheden har lagt sig en smule, og at du har appetit på en sidste ørefuld herligheder, inden året rinder ud.I dag runder vi nemlig sæson 4 af ’Stemmen bag Stemmen’ af med lidt af et festfyrværkeri i form af kvinden med en af dansk dubbings allerstørste sangstemmer (synes vi): formidable Louise Fribo.Louise kender du især fra sin rolle som Belle i ’Skønheden og Udyret’, men som du kommer til at høre i vores snak med hende, kender du hende også fra et hav af andre roller, som bl.a. Ariel, Mary Darling og Mary Poppins.Derudover fortæller Louise hjerteligt og spændingsfyldt om sin fantastiske musikalske baggrund, og de oplevelser, den har kastet af sig, som f.eks.: 🌟 hvad der fik hende til at drømme om et liv som musical-performer🌟 dengang hun blev fløjet til London flere gange for at gå til audition på en stor musical🌟 da hun sang opera med Hollywood-stjernen John MalkovichOg mange flere ting, selvfølgelig.Der findes næppe nogen bedre sæsonfinale på din yndlingspodcast end denne, så hvis ikke du allerede har sat afsnittet på, så vil vi varmt anbefale dig at gøre det nu.Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – at give os en anmeldelse – det bliver vi så glade for! Men nu er det først din tur til at glædes i selskab med pragtfulde Louise Fribo – rigtig god fornøjelse og tak for denne gang, vi høres ved i det nye år.

  34. 43

    Jul med Stemmer til Stregen

    Ho-ho-ho-hold da op, hvor vi nærmer os julen med hastige rensdyrskridt Derfor tager vi i årets sidste 'Stemmer til Stregen' selvfølgelig forskud på julehyggen med en snak om Disneys Juleshow og den fortryllende 'Mickeys Juleeventyr, som Lars og Kasper ser, mens de snakker om den og de danske stemmer.Hvis ikke du allerede er i julestemning, så kommer du det (forhåbentlig) nu med denne tidlige julegave God fornøjelse og rigtig glædelig jul - vi glæder os til at snakke om flere tegenfilm og deres fantastiske danske stemmer i det nye år.Du finder afsnittet lige her:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Julelige hilsner fra Lars og Kasper 

  35. 42

    Stemmen bag Stemmen med Kasper Leisner

    ”Svimler det lidt? Kom din yndlingspodcast for nær?Ja, det' virk'lig ham, det' Maui, træk dit vejr.”Dit podcastfeed forkæler dig i dag, for den næste store times tid får du fornøjelsen af at have Kasper Leisner i dine øregange – og det er desværre ikke altid, man er SÅ heldig!Kasper kender du fra teater, film og tv – og naturligvis fra fantastisk mange fantastiske dubbingroller. Vi nævner i flæng: Max Motor, Boog, Averell Dalton, Darth Maul, Optimus Prime, Mewtwo, Green Goblin og naturligvis halvguden Maui, som Kasper igen er aktuel med i ’Vaiana 2’. I snakken med Kasper fortæller han om, hvordan en tidlig fascination af tegnefilm fik ham til at forfølge drømmen om at blive dubber – og om hvordan han sendte stakkevis af stemmeprøver (på brændte cd’er) afsted for at komme igennem dubbings snævre nåleøje.Han fortæller også om det ærefrygtige arbejde det var at få lov at overtage rollen som Max Motor – en figur han selv har set i tegnefilm som barn – og om, hvordan en rolle i en musical fik ham i søgelyset som Maui.Kasper fortæller også om sin passion for sit fag og om, hvordan dét at ville noget inderligt kan være en stærk drivkraft. Og mange, mange flere ting.Kasper er fantastisk at lytte til, så det vil vi varmt anbefale dig at gøre – og du skal gøre det nu, faktisk.Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Husk desuden at abonnere på podcasten og give os en anmeldelse – det bliver vi virkelig glade for!  Men først skal du lytte til podcast, hvor det i dag er Kasper der gi’r, så selv tak – og god fornøjelse!

  36. 41

    Stemmer til Stregen - Den lille havfrue

    Din heldige søpølse - der er et nyt afsnit 'Stemmer til Stregen' ude i podcastsfæren!Denne gang tager Lars og Kasper dig med på en undersøisk udforskning af havfruen Ariels hav-eventyr i serien 'Den lille havfrue'.Vi afprøver desuden vores nye koncept, hvor vi ser et afsnit, mens vi snakker om serien. Det er i øvrigt afsnit 3 i første sæson, hvor vi bl.a. stifter bekendtskab med havdrengen Ulrik, der blev Sonny Laheys dubbingdebut.Det bliver sjovt, hyggeligt og måske bliver du klogere på, hvorfor havet efter sigende er så skønt.Så kast dig ud i et lydligt hovedspring, og nyd den næste time i selskab med Lars, Kasper og ’Den lille havfrue’ – god fornøjelse!Du finder afsnittet lige her:Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795

  37. 40

    Stemmen bag Stemmen med Annevig Schelde Ebbe

    Dagens gæst i Stemmen bag Stemmen-studiet har været en del af dubbingens forunderlige verden i 34 år og indtager en fornem 4. plads på listen over flest dubbingpræstationer hos danskefilmstemmer.dk. Udover tegnefilmsdub har hun også været tv-vært, været ”inde i” et computerspil og rejst verden rundt med sit børneteater, så hun er en særdeles produktiv kvinde. Og så er hun megadygtig og vanvittigt godt selskab. Vores gæst er Annevig Schelde Ebbe.I vores samtale med Annevig, dykker vi ned i hendes imponerende karriere, fra hendes første auditions og da hun slog igennem som børneskuespiller. Hun deler desuden ud af sin passion for at arbejde med børn og beskriver den magi, der opstår, når man optræder for et ungt publikum.I løbet af den næste time kan du derudover høre Annevig fortælle om: Hvordan hun uventet kom ind i skuespillets verden som barn og hurtigt fangede opmærksomheden fra Nordisk Film. Hendes mangeårige erfaring som stemmen bag Pixeline og den glæde, det har givet hende at følge karakterens rejse over tid. Betydningen af at producere selv i sit teaterarbejde og hvordan ordløse forestillinger kan skabe magiske oplevelser for børn. Og meget, meget, meget mere.Fik vi nævnt, at du er i godt selskab med Annevig i ørerne? Nej? Jamen, det er du altså, så se du bare at få tunet ind på Stemmen bag Stemmen og Annevig.Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Husk at abonnere på podcasten og give os en anmeldelse – det bliver vi virkelig glade for! Rigtig god fornøjelse, og tak fordi du lytter med!

  38. 39

    Stemmer til Stregen - Timon og Pumba

    Efter en aaalt for lang pause er vi endelig tilbage med nyt fra Stemmer til Stregen Afsnittet du får i dag handler om to af Disneys allermest elskede sidekicks: Timon og Pumba og om dengang, de fik deres helt egen tv-serie.Rigtig god fornøjelse

  39. 38

    Stemmen bag Stemmen-special med Jakob Stegelmann

    Hov – der er jo ikke gået 14 dage siden sidst, du hørte fra os. Det er da lidt særpræget, hva’?Jamen, det er såmænd fordi vi i dag har et lidt særligt afsnit til dig. En særudgave, kunne man kalde det.Og dagens særudgave er da også med en ganske speciel person, nemlig Jakob Stegelmann fra Troldspejlet. Som du formentlig ved, så er Jakob ikke som sådan kendt som dubber (selvom han ellers har haft et par stemmepræstationer), men hans indflydelse på tegnefilm og dubbing i Danmark de seneste 40 år er umulig at komme uden om, og derfor var vi naturligvis glade for at få lov at snakke med Jakob om netop disse ting.I løbet af snakken med Jakob kommer vi rundt om hans fascination af tegnefilm, tiden som producer på tegnefilmen Valhalla og ikke mindst hvordan det gik til, at vi fik Disney Sjov på DR.Derudover fortæller Jakob om sit syn på dubbing og ikke mindst, hvad han synes gør en dubbing god.Vi håber, du vil synes godt om denne først særudgave af ’Stemmen bag Stemmen’ og nyde Jakobs selskab den næste times tid. Som altid finder du afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Husk at abonnere på podcasten og give os en anmeldelse – det bliver vi virkelig glade for! Rigtig god fornøjelse, og endnu engang tak fordi du lytter med!

  40. 37

    Stemmen bag Stemmen med Johan Vinde

    ”Kom venner, lad os dele os og lede efter spor!”Fremragende ide! Vi kunne også sætte os og lytte til dagens afsnit af ’Stemmen bag Stemmen’, der i dag har besøg af stemmen, der har sagt ovenstående citat flere gange end han måske kan tælle til.Citatet er Scooby-Doo-Jans karakteristiske catchphrase, og manden der har givet det dansk stemme er Johan Vinde Med mere end 30 års erfaring i dubbingbranchen må man sige, at Johan har haft rig mulighed for at sætte et eftertrykkeligt præg på mange af tegnefilmsverdens store karakterer – hvilket han bestemt også har gjort i form af sine dubbingroller som Jan fra Scooby-Doo, Buzz Lightyear, Spiderman og ikke mindst Fedtmule, som han er den nuværende godkendte stemme på.I vores snak med Johan deler han ud af anekdoter fra sin karriere, og fortæller bl.a. om: Hvordan hans følgeskab med Lars Thiesgaard banede vejen for hans karriere i dubbingbranchen.  Den interessante vej fra at oversætte til at dubbe, hans overvejelser om sproglig ansvarlighed og om dengang han blev ”fyret” af sin stemmetræner.  Betydningen af at finde den rette stemmekvalitet for børnepublikummet og hvordan han gør det til en prioritet.  Hans nuværende job som lærer, og hvilke reaktioner han får på, at han bl.a. er Fedtmule. Du er i det bedste selskab med Johan, så vi håber, du har lyst til at bruge en times tid sammen med ham og os!Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Husk at abonnere på podcasten og give os en anmeldelse – det bliver vi virkelig glade for! Rigtig god fornøjelse, og tak fordi du lytter med!

  41. 36

    Stemmen bag Stemmen med Vibeke Hastrup

    Lålålålå 🐷🎄Jo, den er god nok. Vi har haft Babes danske stemme i studiet, og var ganske enkelt fantastisk.Den Oscar-nominerede gris’ danske stemme kommer fra vidunderlige Vibeke Hastrup, og hvis du af uransagelige årsager ikke har set ’Babe – den kække gris’, så er du stødt på Vibeke et utal af andre steder herunder som oplæser af Madicken-bøgerne, Frida Fumlefod, Amonia Pine og Morgana i ’Darkwing Duck’, Tails i ’Sonic’, Svends mor i ’Toy Story’ og mange, mange andre.I vores snak deler hun ud af historier fra sin lange karriere i den danske dubbingbranche, og vi kommer rundt om alt fra anekdoter om at sidde side om side sammen med dubberkolleger i Danmarks Radio til at overtage hele kvinderolle-listen i en koreansk krigsserie, og Vibeke fortæller om, hvad der kræves for at mestre både ikoniske og intense roller.I løbet af den næste time kan du bl.a. høre Vibeke fortælle om:- 🎬 Hvordan hun fik interesse for skuespil (og dermed også dubbing) gennem en opvækst med en far, der havde en fantastisk stemme.- 🐷 Dengang hun måtte bruge Babe som icebreaker til et middagsselskab.- 🎶 Hvordan musikalitet og rytme spiller en stor rolle i dubbing, og hun forklarer, hvordan en god dubber skal kunne ”høre musikken” i replikkerne.- 🤖 Hendes tanker om AI’s indflydelse på fremtiden for dubbing.Vibeke er en formidabel fortæller (som du måske kan regne ud) og helt fantastisk godt selskab, så du kan godt glæde dig!Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Husk at abonnere på podcasten og giver os en anmeldelse – det bliver vi virkelig glade for!  Rigtig god fornøjelse, og tak fordi du lytter med!

  42. 35

    Stemmen bag Stemmen med Peter Aude

    Hvis du gik og troede, at Batmans borgerlige navn var Bruce Wayne, så kan du godt tro om… I vores verden hedder han nemlig Peter Aude, og hvis du ligesom os har siddet klinet til skærmen søndag efter søndag og ventet på, at Warner Bros-logoet skulle transformere sig om til en Politi-blimp, så har du det nok på samme måde. Udover Batman så har Peter bestemmet et hav af andre figurer som bl.a. Sulli fra ’Monsters Inc’ og bondemanden i den Oscar-nominerede film ’Babe - den kække gris’. I løbet af den næste times tid kan du bl.a. høre Peter fortælle om: 🦇 En særlig scene fra en animationsfilm, der fik tårerne til at trille, da han skulle dubbe den.🦇 Sine tanker om sit arbejde og dets betydning.🦇 Hvordan han mener, fremtiden ser ud for skuespillere i lyset af AI, og hvordan det vil ændre nogle ting – måske til det bedre og mere nærværende endda.Og naturligvis en masse andre ting…Peter er fantastisk godt selskab og en eminent fortæller, så hvis ikke du allerede har sat afsnittet på, så kan du godt glæde dig!Og husk, at vi bliver meget taknemmelige, hvis du abonnerer på podcasten og ikke mindst, hvis du har lyst til at give os en anmeldelse eller en anbefaling, der hvor du lytter til os. Rigtig god fornøjelse og tak fordi du lytter med!

  43. 34

    Stemmen bag Stemmen med Julie Lund

    Ventetiden er ovre og vi er tilbage med en spritny sæson af ’Stemmen bag Stemmen’!I denne sæson møder du igen 7 af stemmerne fra dit liv, og i dag lægger vi fra land med fantastisk dygtige og hyggelige Julie Lund.Julies dubbingkarriere startede tidligt, da hun var en ganske lille pige og fik lov at lave to replikker i Disney-filmen ’Oliver & Co.’Siden da har hendes stemmekarriere taget fart, og hun har (iflg. danskefilmstemmer.dk) lånt sin stemme ud 211 gange i skrivende stund, hvilket gør hende til en ganske benyttet dubber – hvilket vi godt forstår.Vi kommer vidt omkring i snakken, og snakker om en masse dubbing, men du kan også høre Julie fortæller om: 🌟 Hvordan hun fik rollen som Snehvide gennem et job som Snehvides veninde i Disneyland Paris🌟 Da hun blev kaldt til casting på et ”superhemmeligt radioprogram”🌟 Dengang hun med kort varsel blev spurgt, om hun ville være med i Melodi GrandprixOg en masse andre ting.Julie har et fantastisk smittende grin og mange spændende historier fra det forjættede dubbingland, så dagens anbefaling herfra er følgende: stop det dagens gøremål for nu og lad dig fortrylle den næste times tid af Danmarks Disneyprinsessestemme numero uno 👸Du finder afsnittet via linkene nedenfor eller der, hvor du hører podcasts normalt.Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ... Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583... Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795  Og husk, at vi bliver enormt glade, hvis du abonnerer på podcasten og ikke mindst, hvis du har lyst til at give os en anmeldelse eller en anbefaling, der hvor du lytter til os.  Rigtig god fornøjelse og tak fordi du lytter med!

  44. 33
  45. 32

    Stemmen bag Stemmen med Nis Bank-Mikkelsen

    Dagens afsnit markerer slutningen på sæson 3 af ’Stemmen bag Stemmen’ – og findes der nogen bedre måde at slutte endnu en fantastisk sæson af på end med en af dansk dubbings allerstørste stemmer? Ej, det gør der nok næppe.Vores gæst er dubbinglegenden Nis Bank-Mikkelsen, og han behøver nok ikke nogen længere præsentation. Med ikoniske roller som Obelix, Jafar, Æsel, Hr. Krabbe, Dr. Robotson, Shere Khan, Rasputin og mange, mange flere, har Nis for længst skrevet sig godt og grundigt ind i danske dubbings historiebøger.I dagens snak fortæller Nis bl.a. om:🌟 hvordan hans specielle stemme fik ham inden for i dubbingbranchen🌟 hvordan det var et blive verdensstjerne i Danmark, da han fik rollen som Aladdin hos DR – 17 år inden han fik rollen som Jafar hos Disney🌟 da han faldt i søvn under en forestilling, mens han ventede på, det blev hans tur til at komme på scenen🌟 sit arbejde med at sætte danske ord på nogle ret ikoniske Disney-introsange🌟 sine tanker om sit arbejdes betydning – og et par bekymringer om detOg selvfølgelig en masse andre ting!Som du nok kan regne ud, så er Nis fantastisk godt selskab – måske dit bedste selskab i dag – så en stor opfordring herfra lyder: tag et par høretelefoner på eller skru godt op for højttalerne, og nyd den næste times tid med Nis’ karakteristiske, rolige og muntre stemme, når han fortæller sin spændende dubbinghistorie.Du finder som altid afsnittet der, hvor du hører podcasts normalt.Og så lige en opfordring mere: hvis du kan lide podcasten, så husk endelig at abonnere og dele med alle (elelr bare nogle) du kender, så flere kan få glæde af alle de gode historier fra dubbingverdenen, der ligger og venter. Stik os endelig også en anmeldelse eller en anbefaling, der hvor du har lyst – i din podcast-app, på sociale medier eller til en fremmed på gaden 👋Rigtig god fornøjelse og tak fordi du lytter med – vi glæder os til at høre, hvad du synes om snakken!Vi lyttes ved igen inden du får set dig om 👀

  46. 31
  47. 30
  48. 29

    Stemmen bag Stemmen med Mathias Klenske

    Pikachu – jeg vælger dig!Og vi vælger Mathias Klenske som dagens stemme bag stemmen Ud over Pokemon-mesteren (spoiler alert: ja, det endte han altså med at blive) Ash Ketchum, har Mathias været den dansk stemme til utroligt mange andre fede karakterer som bl.a.  Rup i ’Rap Sjak’, Michael Jordan (!) som ung i ’Space Jam’ og Terry McGinnis i ’Fremtidens Batman’.Mathias har vel en af de mest karakteristiske stemmer fra dubbingland, men som du kan høre i dag, er han ifølge eget udsagn aldrig er blevet genkendt på den i offentligheden, hvilket er lidt vildt.Derudover kommer vi i dagens snak ind på:  Historien om, hvordan en barnedrøm om at blive skuespiller og en nabos øje for stemmetalent fik Mathias ind i dubbingfaget En snak om Mathias’ glansrolle som Ash Ketchum i Pokemon-serien, der endte efter 23 sæsoner, og hvad den rolle har betydet for ham Hvad Mathias har lovet aldrig at gøre, når han flyver et fly (ja, for den slags både kan og må han nemlig) Et møde mellem Mathias og Kasper på en fodboldbane i Humlebæk i forrige århundredeOoog en hulens masse andre dødspændende ting!Mathias er stemmen fra din barndom og muligvis det bedste selskab i dag, hvor den danske sommer (forhåbentlig) viser sig fra sin bedste side. Så sæt ham i ørene, slå græsset, drik en kop kaffe, cykl en tur eller bare sid og slap af, mens du nyder dagens bedste time.Som altid finder du afsnittet der, hvor du hører podcasts normaltOg husk, at hvis du kan lide vores podcast, så giv os en anmeldelse eller en anbefaling, der hvor du har lyst – i din podcast-app, på sociale medier eller i det lokale vaskeri Rigtig god fornøjelse, god sommer og tak fordi du lytter med!

  49. 28

    Stemmen bag Stemmen med Michael Elo

    Dagens gæst kom hurtig og dristig og modig og listig ind i dubbingbranchen. Siden da er det blevet til en enorm flot karriere, fyldt med fart og tempo, det er eventyr - uhu. En karriere der har givet venner gennem tykt og tyndt, oppe i det himmelblå. Derfor kan man måske uden at overdrive sige, at han kom som hjælpen flyvende fra skyen. Og det si’r måske sig selv, men den slags kræver både mod og held.Vores gæst er naturligvis fantastiske Michael Elo Michaels stemme er for mange et synonym med Disney Sjov og Pokemon, og for den lidt yngre målgruppe er han ikke til at komme uden om, hvis man har stiftet bekendtskab med Gurli Gris’ far.I dag kan du høre Michael fortælle om sin fantastiske rejse gennem den danske (og amerikanske og hollandske) underholdningsbranche, hvor han bl.a. kommer ind på:  hvordan han via en reklamefilm for et hårproduktsfirma kom inden for i dubbingland hans utrolige karriere som musiker, hvor han har været Melodi Grand Prix-korsanger, turneret med diverse store danske musikere og haft en pladekontrakt i Holland (hvor han i øvrigt skrev musik-/ og tv-historie) nogle af de udfordringer, der følger med at være en tegnefilmsdubber, og hvordan musikalitet spiller en stor rolle i hans dubbingarbejde hvilken relation til sloganet ”Intet bord uden Bähncke” han harMichael Elo er fantastisk godt selskab, og ikke mindst trofast og venlig, som dagen er lang, så du kan roligt sætte dig godt til rette og nyde den næste times tid i fulde drag.Du finder som altid afsnittet via linkene nedenfor eller der, hvor du hører podcasts normalt.Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795Og husk, at hvis du kan lide vores podcast, så giv os en anmeldelse eller en anbefaling, der hvor du har lyst – i din podcast-app, på sociale medier eller over badmintonnettet Rigtig god fornøjelse og tak fordi du lytter med!

  50. 27

    Stemmen bag Stemmen med Sonny Lahey

    Dagens stemme i dine øregange har du med garanti hørt før. Han indtager nemlig en flot 5. plads på listen over flest dubbingroller på danskefilmstemmer.dk med svimlende 628 optrædener! Derudover har han ifølge samme side siddet i instruktørstolen 122 gange, så man kan vist roligt kalde ham en ganske erfaren herre.Vores gæst er selvfølgelig den helt utrolig dygtige Sonny Lahey 🙌 Siden sin debut i serien ’Den lille Havfrue’ har Sonnys stemme bl.a. resoneret i karakterer som Jonny Quest, Doug og Lloyd fra ’Ninjago’ samt et hav af figurer i ’Bluey’, ’Freakazoid’, ’Star Wars – modstandsbevægelsen’ og ’Ducktales’.30 år i branchen har da også givet Sonny en helt utrolig indsigt i og viden om dansk dubbing, og i dagens afsnit kan du bl.a. høre ham fortælle om: 🌟 hvordan hans interesse for tegnefilm og ikke mindst stemmerne dertil blomstrede i en tidlig alder 🌟 hvordan han tog springet fra at være stor tegnefilmsentusiast til selv at blive dubber – og ikke mindst, hvordan det et brev med nogle tegninger banede vejen for ham🌟 hvordan det gik til, da dubbingkarrieren tog en drejning hen mod instruktørfaget, og hvordan det var at skulle stå i mesterlære hos sine ”instruktørhelte” Lars Thiesgaard, Vibeke Dueholm og Peter Røschke. Og meget, meget mere…! Sonnys kærlighed til faget mærker man i en sådan grad, at hvis ikke du er begejstret for dubbing inden, så er du det helt sikkert efter at have tilbragt en times tid i hans gode selskab.Og husk, at hvis du kan lide, hvad du hører, så giv os en anmeldelse eller en anbefaling, der hvor du har lyst – i din podcast-app, på sociale medier eller i køen i Netto.Rigtig god fornøjelse!

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.

HOSTED BY

Stemmerne.dk

CATEGORIES

URL copied to clipboard!