#0291: Autotune og de sandblæste stemmer

Er autotune et acceptabelt hjælpemiddel i musik, hvis man skal bevare nerven i kunsten? I dagens afsnit skal vi tale om forskellige former for kunst, hvad der er legitime hjælpemidler, og hvilke kriterier vi bedømmer denne ”ægthed” ud fra. I populærmusikken er der for eksempel visse genrer, hvor autotune er fuldt ud accepteret, og sågar er en del af udtrykket – og andre hvor det slet ikke ville høre hjemme; et andet aspekt af ideen om ”ægthed” i kunsten er spørgsmålet om at skrive sange, comedy osv, hvor vi er helt med på, at mange popstjerner ikke skriver deres egne sange, men hvor det handler om det sangtekniske – men man kunne aldrig forestille sig en komiker, der kun stod på scenen for sin delivery, kunne man? Og hvad med når vi taler film, hvor der kan være mange forfattere, både instruktører og skuespillere der fortolker, kæmpe mængder post-produktion og deslige? Hvilke kriterier dømmer vi de forskellige genrer ud fra, og hvorfor? Vi skal også tale lidt om comedy og ”forbudt” latter – både den, der er der, når det bliver akavet at grine, fordi noget er cringey, og også den latter, der kan følge med meget hårde, upassende jokes – som for eksempel i roast genren. Afsnit 291 af DSM, ”Autotune og de sandblæste stemmer”, er ude nu! Cover: billede via Bing Image Generator + redigering af DSM.