#60 - Lizette Andersen fandt Jesus i søgen efter lykke, mening og identitet

Lizette voksede op uden et personligt forhold til Gud. Hun sang om ham i kor, blev barnedøbt og konfirmeret, men troen var ikke noget, hun levede i. Alligevel bar hun på en fornemmelse af, at der fandtes noget større.Som ung flyttede hun til København, hvor hun begyndte at opleve den åndelige verden på en måde, der både fascinerede og drænede hende. Hun blev overvældet af indtryk fra mennesker og besvimede næsten flere gange, uden at lægerne kunne finde en forklaring. Hun blev fortalt, at den åndelige verden ville arbejde gennem hende – men hun bad om, at det måtte stoppe, og oplevelserne ophørte.Lizette søgte videre. Hun læste om wicca, mødte hekse, berørte buddhisme og meditation og rejste ud i verden for at finde sig selv. Hun søgte lykken, sin identitet og meningen med livet – men fandt den ikke derude i verden.På en rejse bad hun ud i universet om at møde sin åndelige familie. Da hun kom hjem, mødte hun en kristen kvinde på et Krifa kursus. Lizette hørte et spørgsmål i sit indre: “Hvorfor kan du ikke kalde Gud for Gud?” Det skulle vise sig at være svaret på hendes bøn, der ledte hende til døren til Jesus Kristus.Kort efter gav Lizette sit liv til Jesus. Hun oplevede en ny identitet, en ny samvittighed og fik bekræftet i en drøm, at han er vejen, sandheden og livet. Fra den dag blev hun sat mere og mere fri fra sit gamle liv.I dag lever hun i fællesskab, elsker Jesus og har erfaret, at livet med ham er noget, man vandrer i – sammen med andre.