9. Maj var rystende bange for at fortælle om virkeligheden – og hun er ikke alene. Med Maj Thorsen

”Lige i dag turde jeg simpelthen ikke like dit opslag om de kritiske medarbejdere, selvom jeg er rørende enig. Jeg er bange for at blive sat i bås som en kritisk medarbejder, hvilket en arbejdsgiver – altså en offentlig arbejdsgiver – ikke vil synes om.” Den besked ramte Maj Thorsens indbakke for nylig. Og den er ikke et særsyn.Maj Thorsen har som socialrådgiver i en familieafdeling selv været der. Frygtet at blive kategoriseret som én af de illoyale og vanskelige medarbejdere. Hun har været rystende bange for at stå frem. Som hun selv siger i podcasten:”På et tidspunkt kunne jeg ikke længere se mig selv i øjnene med det arbejde, jeg lavede. Det var et svigt. Et offentligt og alvorligt omsorgssvigt af børn og unge.” Efter at have forsøgt sig internt valgte hun at gå til medierne. I første omgang anonymt. I dag er det én af hendes missioner, at der skal være bedre vilkår for kritik på de offentlige arbejdspladser. Hun opfordrer altid til, at man begynder internt, men gør det ikke en forskel, så mener hun, at flere skal stå frem offentligt.Hvad det betød for Maj Thorsen selv at stå frem, hvorfor hun mener kritikken er vigtig for ledere og politikere, og hvad hun anbefaler dem, der ønsker at stå frem, at gøre, samt hvordan offentlige ledere og politikere kan fremme vilkårene for kritik, fortæller hun mere om i podcasten.Programmet er det sidste af tre programmer i serien her, hvor vi sætter særligt fokus på de ansattes ytringsfrihed.Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.Udgivet af Socialt Indblik