Anmeldelse: Jim Woodring

I 2012 begik Jim Woodring en alvorlig fejl. Han gav sin uudgrundelige cartoonfigur Frank en mage. Det skulle han ikke have gjort. Pludselig var han afskåret fra The Unifactor – den okkulte instans, der tildeler ham hans magisk-symbolske historier. Han gjorde det eneste, han kunne: han tegnede sig ud af det i håb om at genoprette balancen. Radio Rackham i form af Thomas Thorhauge, Frederik Storm og Matthias Wivel kigger nærmere på den amerikanske serieskabers nyligt udkomne storværk One Beautiful Spring Day, som er en slags bodsarbejde for den selverklæret visionære serieskaber. En tegneserie, der søger kosmisk balance. Lykkes det? One Beautiful Spring Day er i udgangspunktet en opsamling af Woodrings tre tidligere bøger om Frank: Congress of Animals (2011), Fran (2013) og Poochytown (2018). Det var i førstnævnte, at Frank mødte sin mage Fran, efter Woodrings eget udsagn første gang han bevidst havde påtvunget Frank-historierne sine egne ønsker. Det begyndte allerede at vise sig skæbnesvangert for hans univers i opfølgeren Fran, og i Poochytown forsøgte han at skrue tiden tilbage og genetablere det status quo, der er så afgørende for hans sureelle univers. Det lykkes ikke, for der opstod straks nye problemer og han var stadig ikke i pagt med The Unifactor. Han tegnede derfor hundrede nye sider til og skabte en rammefortælling, der omslutter de tre bind i One Beautiful Spring Day. Det lader til at have virket, men nu er han til gengæld måske endegyldigt færdig med den figur, der mere end nogen anden har defineret hans karriere. Vi ser på, hvad det er der gør Woodrings tegneserier så unikke og vi mindes i den sammenhæng vores egne oplevelser med at udgive en af hans tidlige, mesterlige Frank-historier i bogen Forandringstegn i 2004. Lyt med og få del i de indsigter, vi måtte have, i en af de mest dragende tegneserieverdener nogensinde.