Bakterier spiser slagteriaffald og CO2, mens de laver grøn gas

What this episode covers

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og ressourceøkonomi under Københavns Universitet Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager I denne uges Transformator På en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald fra det sønderjyske. Ved siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas. Artiklen fortsætter efter annoncen Dermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet. Koblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen. I bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser. I denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang. Men der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser. Links:Hør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren Sønderjysk PtX-anlæg bruger ældgamle mikrober til at lave metan | Ingeniøren Dansk politi kan åbne kriminelles telefoner med supervåben | Radar Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren