Cecilie: Det måtte ikke blive tabu at nævne hans navn

Cecilies lillebror var mekaniker. Han var glad og der var altid gang i ham. Da han begik selvmord som 18-årig undlod kapellet at vaske hans hænder, for mekanikerhænderne var en del af ham. Det synes Cecilie var en særlig form for omsorgsfuldhed - midt i en sorg, der ellers var lammende. Cecilie og hendes familie skulle ikke alene forholde sig til et stort tab, men også det faktum, at hendes bror selv valgte at forlade livet. Det medførte dårlig samvittighed og en følelse af skyld hos familien. Heldigvis var der åbenhed, og i familien var der intet, der var mærkeligt at tale om. Det og et sorggruppeforløb med andre, der havde mistet søskende, hjalp Cecilie med at redefinere relationen til sin bror, selvom han ikke længere er her. Podcasten er en del af serien ’Fortællinger om sorg’, hvor du møder en række personer, der fortæller, hvordan de mødte, oplevede og fandt en vej i sorgen.Podcasten er produceret af Kontekst & Lyd på vegne af Det Nationale Sorgcenter.