Da den brasilianske folklore kom til Brasserbold episode artwork

EPISODE · Sep 17, 2020 · 1H 10M

Da den brasilianske folklore kom til Brasserbold

from Brasserbold · host Brasserbold

Brasserbold: Libertadores-drama, den etbenede og piperygende maskot samt drømmen om en ny Rogério Ceni Der var masser af eventyrhistorier fra Brasilien i denne uge. Kom med til Copa Libertadores, fem store clássicos, en bilpasser, som afgør et Rio-derby og en keeper, der finder vejen til netmaskerne. Historierne står i kø i denne uges podcast. Copa Libertadores er sat i gang igen tirsdag, og det skete med et par brasilianske hold i aktion. Sydamerikas fornemste klubturnering er ikke for svagelige, og pokalmestrene Athlético-PR viste mental styrke oppe i de bolivianske højder. 'Orkanen' tacklede alle udfordringer med bravour, og matchvinderens historie var også en, der var en Brødrene Grimm-fortælling værdig. Toppen i den brasillianske Serie A er fortsat på røde hænder. Internacional med den etbenede og piberygende maskot, Saci-Pererê holder modstanderne stangen, selvom de røg ind i en sand nedtur mod rækkens lanterne. 'O Brasileirão' er jo verdens mest uforudsigelige liga, så det kan være svært at lade sig overraske. Santos og klubbens afhængighed af Marinho kom endnu en gang til udtryk, da 'Fiskene' tog imod São Paulo i et af ugens mange clássicos De brasilianske mestre fra Flamengo viste muskler på Maracanã i den klassiske Fla-Flu-duel, mens det til gengæld gik knap så godt for Gabigol & Co. ude i Bechara-land mod Ceará. I et andet Rio-opgør trak Vasco da Gama det længste strå mod Botafogo, og manden bag det afgørende mål er såmænd opkaldt efter en tegneseriefigur og arbejdede som bilvagt indtil for fem år siden. Brasiliansk fodbold har længe sukket efter keepere, der forstod kunsten at knalde bolden i modstandernes kasse a la legenden Rogério Ceni. Ankermanden i Atlético-GO fik i weekenden prikket hul på bylden i den disciplin. Vi krydser fingre for, at flere målmænd får blod på tanden og nævner en kandidat på den næste behandskede målscorer i den brasillianske Serie A. Vi slutter af med nyt om den tidligere Næstved-brasser Felipe Garcia, der har fået kontrakt med en klub, der rørte alles hjerter i 2016. Der er ligeledes historien om en angriber, som fik en fyreseddel for at omgå corona-reglerne, og så satte en gruppe fans sig så meget på tværs, da hjerteklubben ville hente en profil med fortid hos ærkerivalerne, at handlen simpelhen blev forpurret.

Episode metadata supplied by the publisher feed · Published Sep 17, 2020

Embed this episode

NOW PLAYING

Da den brasilianske folklore kom til Brasserbold

0:00 1:10:23

No transcript for this episode yet

We transcribe on demand. Request one and we'll notify you when it's ready — usually under 10 minutes.

No similar episodes found.

No similar podcasts found.

Frequently Asked Questions

How long is this episode of Brasserbold?

This episode is 1 hour and 10 minutes long.

When was this Brasserbold episode published?

This episode was published on September 17, 2020.

Can I download this Brasserbold episode?

Yes. Use the download control on the episode player to save the publisher-provided media file.
URL copied to clipboard!