Dømt til bålet - historien om hekseprocesserne

"Lad mig slippe for bålet" - ja, sådan trygler en kvinde ved navn Herlufs Marte i Carl Th. Dreyers mesterlige film fra 1943, 'Vredens dag'. Marte er blevet beskyldt for at udøve trolddomskunst, og ligger spændt fast til en stige, mens et bål er ved at blive tændt. Der er ingen nåde for Marte - hun skal fortæres af flammerne som den heks hun påstås at være. I løbet af en kort periode af 1600-tallet blev i omegnen af 1000 kvinder herhjemme henrettet i Guds navn for at uddrive djævelskab fra samfundet, hvad end det var i byerne eller i de små sogne på landet. Det er et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien, og samtidig ét vi gerne fortrænger, når vi står og synger ved det årlige Skt. Hansbål. Hvorfor skulle så mange kvinder - og enkelte mænd - udrenses? Hvem var heksejægerne? Og hvordan adskilte praksis sig fra det lutheranske Danmark og de katolske lande? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med professor i historie og ekspert i senmiddelalder Louise Nyholm Kallestrup. Derudover medvirker også historiker med speciale i hekseprocesser Louise Hauberg Lindgaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.