Episode 48: Hukommelse

Hvordan virker hukommelsen? Og hvilke tricks er der til at huske nye informationer - som eksempelvis navnene på de mennesker du møder til netværksarrangementer? Lyt med og bliv klogere på din hjerne! Tema: Hukommelse Meget overordnet set er hukommelse delt ind i tre kategorier: Langtidshukommelse, korttidsshukommelse og arbejdshukommelsen. Langtidshukommelsen kan holde på informationer hele livet og der er, så at sige, ubegrænset plads. Der er altså ikke et maks for hvor mange informationer du kan gemme i langtidshukommelsen. Når du trækker på information fra langtidshukommelsen er det ofte en ubevidst og/eller passiv handling. Du er eksempelvis ikke altid opmærksom, når en duft fremkalder et minde som trækker dig tilbage til din barndom. Langtidshukommelsen er også 'stabil' - det betyder, at information kan være svær at finde frem. Korttidshukommelsen kan holde på information i sekunder eller minutter. Der er også begrænset kapacitet, som man typisk tester ved at øge antallet af ord som man skal huske. Flere forsøg har her vist, at vi alle har en begrænsning på hvor meget korttidshukommelsen kan holde på af informationer. Det kræver også koncentration at bruge korttidshukommelsen, og af samme årsag kendetegner vi brug af korttidshukommelsen for at være bevidst og aktiv. Arbejdshukommelsen anses af nogle videnskabsretninger for at være en tredje hukommelsen. Den fungerer som korttidshukommelsen, men involverer en aktiv manipulation af information - eksempelvis hovedregning. Hukommelsesproces Når vores hjerne skal optage nye informationer, er der en proces. Den kan opdeles i tre faser, som også afslører hvilken hukommelse der holder på informationen. Når du eksempelvis ikke til stadie tre, så har informationen været på spil i korttids-/arbejdshukommelsen. Indkodning: Det er her informationen opfattes og gemmes Konsolidering: Her bliver informationen opretholdt Genkaldelse: Det sidste stadie når du, hvis du på et tidspunkt finder informationen frem igen Når information er indkodningsspecifikt betyder det, at det er lettere at huske når du befinder dig i de samme fysiske omgivelser, som da du indkodede informationen. Det samme gælder med ens følelsesmæssige tilstand. Et eksempel kan være, at hvis du får præsenteret informationer om Aristoles i et klasselokale i dit optimale arbejdstilstand, så får du sværere ved at genkalde informationen når du ligger i din seng og studerer i de sene aftentimer. Det samme gør sig faktisk gældende med humør og tilstand. Dvs. at hvis du befinder dig i samme humør ved indkodning og genkaldelse, så bliver genkaldensen lettere. Ift. tilstand betyder det, at hvis du var fuld da du indkodede informationen, vil det faktisk være lettere for dig at genkalde informationen i fuld tilstand frem for ædru (humlen her er naturligvis at fulde mennesker husker gennemsnitligt dårligere end ædru mennesker). Følelser spiller også ind på, hvor godt vi husker. Følelsesmæssig lastens betyder, at når vi har følelser involveret bliver informationen lagret langt bedre i hukommelsen. Det kan være derfor vi kan huske sangtekster og filmscener, men ikke indholdet fra pensum. Øvelse gør mester "Neurons that fire together, wire together", sagde Donald O. Hebb engang. Det han mener er, at jo oftere neuroner fyrer sammen - du bruger eksempelvis et bestemt sæt neuroner for at genkalde et bestemt minde - desto bedre bliver neuronerne med tiden. Og hver gang disse neuroner fyrer sammen, bliver der skabt nye baner i hjernen. Hver gang du aktiverer et mindre fyrer dine neuroner igen og ændrer hjernen fysisk. Det betyder, at et minde ændrer sig lidt for hver gang du aktiverer det. Et studie viste dette. Kort efter 9-11 blev en gruppe respondenter spurgt om deres minder for dagen. Deres svar blev gemt, og et år senere udførte man samme øvelse med de samme respondenter. Efter