EPISODE · Aug 29, 2021 · 1H 23M
Kina og Fjernøsten
from Krigskunst Podcast
Fjernøsten og Kina er ved at overtage rollen som klodens sikkerhedspolitiske omdrejningspunkt. Kina udgør en reel militær udfordring for USA, og lande i Europa erkender efterhånden at også de må være tilstede i Østasien. Men hvad er det egentlig for sikkerhedspolitiske dynamikker som der er i “Indo-Pacific”? Hvordan skal vi forstå Kinas opblomstring og ambitioner? Og hvilke konflikter har det største potentiale for at udvikle sig til væbnede konfrontationer? Det er nogle af spørgsmålene i denne udsendelse af Krigskunst Podcast, hvor vi har besøg af Camilla Sørensen. Hun er en af Danmarks førende eksperter på sikkerhedspolitik i Asien, og så er hun forfatter til en ny rapport om Fjernøsten til arbejdsgruppen for ambassadør Michael Zilmer-Johns, som er ved at endevende udfordringerne i dansk sikkerhedspolitik. Det blev en spændende samtale om Kina, konflikten i Taiwanstrædet, Det Sydkinesiske Hav, Nordkorea samt hvad det alt sammen betyder for Europa. Gæst: Camilla T. N. Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet.Værter: Kasper Wester, journalist på OLFI, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 018 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com Forslag til mere viden: U.S.-China Strategic Rivalry in the Indo-Pacific, Camilla Tenna Nørup Sørensen, DIISKina – fortiden, nutiden, fremtiden, Camilla Tenna Nørup Sørensen, RæsonEn militærkonfrontation mellem Kina og Taiwan er ikke sandsynlig, Martin Husted, Det Krigsvidenskabelige Selskab
NOW PLAYING
Kina og Fjernøsten
No transcript for this episode yet
Similar Episodes
Mar 26, 2026 ·1m
Jan 2, 2026 ·47m
Dec 21, 2025 ·46m