Klima- og bodsprædiken fra verdens ende (1689)

I 1689 holdt Otto Lorentzen Strandiger (1650-1724) en påskeprædiken på Nordstrand, en ø i Vadehavet, hårdt ramt af stormfloder, konfessionelle konflikter og økonomisk elendighed. Strandiger var luthersk præst i Odenbüll, og han prædikede normalt uden manuskript. Men denne gang var han blevet pålagt af myndighederne at skrive sin prædiken ned. Det er den prædiken, vi analyserer i dette afsnit. Prædikenen tager udgangspunkt i Emmaus-perikopen fra Lukasevangeliet: to disciples vandring mod en by, og den fremmede, de ikke genkender som Kristus, før han bryder brødet ved bordet. Deres bøn til ham, Bliv hos os, for det er snart aften, bliver et bærende omkvæd i Strandigers prædiken. Han vender det igen og igen som en klage over alt det, der er gået galt på øen: stormfloden i 1634, de fremmede herrer med deres irrige Lehre, de dårlige kirkeveje, de stjålne får, de fattige digefolk, de blandede ægteskaber og de børn, der forsvinder over til den romersk katolske kirke.Det er en usædvanlig tekst, ikke fordi klager over lokale forhold er sjældne i tidens prædikener, men fordi Strandiger udformer sin klage med en bemærkelsesværdig retorisk konsekvens og en undertone af konfessionel trods. Han er loyal over for øvrigheden og afviser voldelig modstand, men han spørger åbent, om de forhold han er præst under er foreneligt med Bibelen og Confessio Augustana.Strandigers tid som præst endte ikke fredeligt. I 1704 rejste han til København for at tale sin sag. Han kom hjem med ringe officiel støtte, men havde dog skabt en interesse for konventikelkristendom hos borgerskabet. I 1708 udgav han et værk, hvori han luftede sin skepsis over for barnedåb og den officielle gudstjenesteform. I 1716 blev han udstødt af den lutherske kirke. Han endte sine dage i en mennonitisk, baptistisk menighed.I denne episode taler Mattias Sommer Bostrup, lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, og Kristian Mejrup, om prædikenen fra 1689, om Nordstrands særlige situation og om, hvad Strandigers vej fra klagende embedspræst til kirkelig outsider fortæller os om radikalpietismen i en dansk og tysktalende sammenhæng.