Danske Prædikener Genfortalt

Den sidste store tale i Kierkegaards forfatterskab blev først udgivet 21 år efter hans død. Kierkegaard taler en sidste gang over sit yndlingssted i bjergprædiken om liljen på marken og fuglen under himlen (Matt 6,24-34: Om bekymringer). Selv om han allerede tidligere har udgivet 13 taler over denne tekst, så er den afsluttende klar og frisk på en helt ny måde. Det er teksten til 15. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Kierkegaards tekst: ”Christus som Forbilledet” i Dømmer selv! Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet, SKS 16,199-254.Tonny Aagard Olesen og Kristian Mejrup. Optagelse 8. Juni 2026.En oversigt over samtlige Kierkegaard-optagelser findes her: https://www.danskepraedikenergenfortalt.dk/skpodcast/ 

Det handler om kærlighed. Mere specifikt om to græske ord, der har været hovedmotiver i græsk filosofi og den kristne tradition, og om de uhellige alliancer mellem eros og agape. Det forklarer Anna Bank Jeppesen, som i 2025 forsvarede sin ph.d.-afhandling En afgrund af kærlighed om den svenske teolog Anders Nygren.Det handler også om luthersk vielsesteologi. For hvad skete der med opfattelsen af ægteskabet, da det ikke længere var et af kirkens sakramenter?Det undersøger vi i denne udsendelse, hvor vi analyserer en brudetale fra 1778. Den blev holdt af Andreas Wøldike (1752-1836), som var sidst i tyverne, nygift og nyudnævnt præst ved Vallø Slot, der siden 1737 havde fungeret som adeligt jomfrukloster. Brudetalen var den første, han holdt, og den blev fremført ved vielsen af et par fra bondestanden. Den viser fint, hvordan begreber som ægteskab, hellighed, venskab, efterliv og privatliv er på spil i den lutherske vielsesteologi.“Brude-Tale over Epheser 4,2 holden i Walløe Slots-Kirke den 11. december 1778” er trykt i Wøldikes samling Prædikener over adskillige af de anordnede Evangelier samt andre Texter (bind 1, 1779; bind 2, 1787).Oversigtsartiklen, som vi henviser til i samtalen, findes i Betænkning nr. 973: Dåb og brudevielse (1983) og er skrevet af Jette Holm.Anna Bank Jeppesen har desuden præsenteret sit arbejde med Nygren i en læseværdig artikel i Tidskriftet Fønix: https://foenix1976.dk/2025/07/17/en-afgrund-af-kaerlighed/ 

K.E. Løgstrup (1905-1981) var ikke glad for følelser. Alligevel var han en mester i at skildre sindets bevægelser. Det gjorde han både i lærde arbejder og i prædikener, hvilket vidner om en tankemæssig konsekvens. Men det har næppe været nemt at følge tankerne i prædikener, som skal tale til øret.Det forklarer Bjørn Rabjerg i dette afsnit, som introducerer os til Løgstrups teologiske og filosofiske univers. I samtale med Kristian Mejrup udlægger han Løgstrups prædiken om “Gudgivne og selvlavede bevægelser i sindet” (1938) en prædiken over Luk 2,42-52 til første søndag efter helligtrekonger (1. s. e. h3k.). Optagelsen er fra 11. maj 2026 på Hadsten Højskole, hvor Bjørn Rabjerg underviser.

Genudgivelse. Sidste år fejrede vi Christian Bastholm, en af de udskældte oplysningsprædikanter. Det gjorde vi i tre afsnit, som handlede om hans liv og værker og talekunst. Og naturligvis hans prædikener. På årsdagen for udgivelsen af første afsnit, genudgives optagelsen (280426)    ***Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. Det taler vi om i første del af denne podcast, som fejrer 250-året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (1775). I anden del af samtalen ser vi nærmere på Bastholms pinseprædiken til 6.søndag efter påske (Joh 15,26-27; 16,1-4): "Den Hellig Aands Sendelse" (trykt i Nye Samling af Aandelige Taler over alle Evangelierne, del 2, 1788). Christian Bastholm (1740-1819) var oplysningsmand, hofprædikant og forfatter til et omfattende teologisk forfatterskab og bibeloversættelser. Det ser vi, Tonny Aargaard Olesen og Kristian Mejrup, nærmere på i dette afsnit, som er optaget 28. april. 2025 i KU's Podcaststudie med teknisk hjælp fra Rene Lindekrone Christensen. 

Som 23-årig blev Carl Christian Laurentius Birch i 1775 kaldet af den jævnaldrende greve Johann Ludvig Reventlow (1751-1801) til at være præst i landsbyen Krarup og i kirken på godset Brahetrolleborg. Her virkede han i 25 år, hvorefter han kom til købstaden Assens i 1800. Birch havde læst teologi i København i årene 1769–1772 og var gerne blevet i byen for at fortsætte studierne. Men stillingen på Fyn var attraktiv. Efter fem år i stillingen som præst, udgav han i 1780 seks prædikener, som alle var holdt for menighederne i Krarup og på Brahetrolleborg. Hans samling indeholdt et fyldigt forord med overvejelser over, hvordan man skal prædike for folk på landet. Birchs overvejsler og prædikener viser, at han ikke uden videre kunne omsætte de råd og tanker, som var skrevet af hovedstadens hofprædikanter. Der skulle en tilpasning og oversættelse til, og Birchs udgivelse vidner om netop den bedrift. I denne optagelse ser vi nærmere på fynsk filantropi, bondeprædikener, skolereformer og oprettelsen af et af landets første lærerseminarier. Titlen på prædikenen, vi analyserer er: ”Guds søns manddoms annammelse som en opmuntring til kristelig ærekærhed. Forestillet på første juledag. Evangelium, Luk 2,1-15” Den indgår i Birchs samling: ”Tanker om en Prækens Egenskaber for Tilhørere paa Landet. Tilligemed 6 Prækener over nogle af Evangelierne.” (1780). Med i samtalen er Kristian Mejrup og Tonny Aagaard Olesen, samt Ingrid Markussens læseværdige bog: "Sagens sande beskaffenhed– Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801, set i lyset af en forældreklage." Syddansk Universitetsforlag 2019 

Afsnit nr. XV: Tre taler om Synderinden (1849, 1850 & 1851)Evangelieberetningen om kvinden i farisæerens hus (Luk 7,36-50), som er søndagsteksten til 11. søndag efter trinitatis (2trk), blev en helt central tekst for Kierkegaard. Han ville ikke afslutte sit forfatterskab uden en hyldest til ”synderinden”, når han nu ikke vovede at dedikere det hele til sin eksforlovede Regine. Hvordan præsenterer Kierkegaard så synderinden i sine taler? Hvordan ender teksten med at blive det gyldiggørende stempel på forfatterskabet? Kierkegaards tekster: Nr. 3 i »Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«, tre Taler ved Altergangen om Fredagen, 1849, SKS 11, 271-280; En opbyggelig Tale af S. Kierkegaard (1850), SKS 12, 257-273; ”Men hvem Lidet forlades elsker lidet” i To Taler ved Altergangen om Fredagen. Af S. Kierkegaard. 1851, SKS 12,283-292.Lyt med til samtalen mellem Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup. Optagelsen er fra 1. marts 2026

Genudsendelse: Fastetiden er her en anledning til at genudsende en optagelse om H.L. Martensens prædiken om fristelserne i ørkenen: prædikenteksten til 1.søndag i fasten (Matt 4,1-11). Optagelsen er fra 2025. *** Hans Lassen Martensen (1808-84) blev i 1845 hofprædikant ved Slotskirken i København. Martensen er tidens store intellektuelle, der nu også tager hul på en karriere som prædikant. Et godt eksempel på, hvordan han går til teksten, finder vi i hans prædiken til 1. søndag i fasten. Denne prædiken, der er optaget i hans postille, stammer fra den femte samling med prædikener af den dengang nybagte biskop. Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup udlægger prædikenen, som både er kontemplativ og mefistofelisk.        

Genudsendelse: Vi nærmer os så småt fastelavn og i den forbindelse genudsendes en optagelse fra 2025 om J.P. Mynster og hans prædikener. Hans fastelavnsprædiken udkom som en del af en stor og indflydelsesrig samling i 1823. Prædikenteksten til Fastelavns søndag (1trk) handler om Jesus, som opsøger Johannes for at døbes (Matt 3,13-17). Optagelsen er fra 2025. ***I 1823 udgiver den 48 årige Mynster Prædikener paa alle Søn- og Helligdage i Aaret. Værket, der er i to bind, er en kraftpræstation. Hvert bind indeholder 33 prædikener, det første fra advent til påsketiden, den andet fra Kristi Himmelfart til den sidste Trinitatis-søndag, samlet 856 sider. Der prædikes alle søn- og helligdag, men der veksles frit mellem evangelietekst og epistel. Dette storværk med en særlig mynstersk tone sætter en ny standard for prædikenen. Det udkommer i 1845 i 4. oplag. Det bliver i 1834-35 oversat til tysk. Måske denne postil er periodens mest populære her i landet. Mynster skriver i fortalen: ”Skiøndt jeg vel tør troe, at det, som her leveres, er bedre, end det Skrevne, som laae til Grund for de holdte mundtlige Foredrag, saa veed jeg dog meget vel, at Virkningen af de fleste af disse Taler vil, naar de læses, være langt ringere, end den, det maaskee lykkedes at frembringe, da de bleve holdte.”

Genudgivelse: Helligtrekongertiden handler om tilsynekomster, der skal vise, at Gud både er Gud og menneske. Et højdepunkt i de bibelske beretninger er forvandlingen på bjerget, hvilket er emnet i Peder Palladius prædikenserier fra 1555. Optagelsen er fra maj 2024 *** Peder Palladius (1503-1560) var den første af sin slags. I 1537 udnævntes han som den første lutherske biskop på dansk jord. Arbejdet indebar omskoling af landets præster til den nye troslære, inspektion af kirkebygninger og oplæring af menighedslivet på landet og i byerne. I 1555 udgav han en serie af 16 prædikener: Den overmåde herlige historie om vor Herre Jesu Kristi ærefulde Forklarelse på Thabor Bjerg, som er prædikenteksten til sidste søndag efter helligtrekonger. Prædikenserien forgrener sig og skaber bro mellem højt og lavt, fortid og nutid, GT og NT. Den skaber også konkrete billeder på tredje trosartikels vanskelige ord om de helliges forsamling, legemets opstandelse og det evige liv. Palladius viser således, hvordan opfattelsen af hellige steder, rum og mennesker sker i overensstemmelse med den nye protestantiske lære. Lasse Rødsgaard Lauesen og Kristian Mejrup finder vej igennem Palladius' 16 prædikener på 22 minutter. 

Genudgivelse: En af prædikenteksterne i Helligtrekongertiden (2 trk) er den mest læste bibeltekst i Folkekirken, nemlig teksten fra Markusevangeliet, som læses i forbindelse med dåbshandlingen. I dette afsnit fra giver Gitte Buch-Hansen en overraskende anderledes udlægning af teksten. Optagelsen er fra marts 2024. *** Er det tale om bårne børn eller førte slaver, som Jesus velsigner i Mark 10? Gitte Buch-Hansen, bibelforsker og hjælpepræst, leverer en spritny fortolkning af en klassisk tekst, som indgår i folkekirkens dåbsritual. Det græske ord (paidion, paidia), som ligger til grund for oversættelsen af ”lad de små børn komme til mig”, kan nemlig betyde begge dele. Bibelforskeren argumenterer imidlertid for, at det er slaverne, som Markus har i tankerne. Hvilke konsekvenser denne læsning får, drøftes i en samtale med Kristian Mejrup. 110324

I denne optagelser handler det om jul, om Hannah Arendt (1906-1975) og spørgsmålet om, hvorvidt hendes begreber om fødthed (natalitet), arbejdshest (animal laborans), menneskekunstneren (homo faber), tilgivelse og løfter kan kaste lys over julens krybbespil. Det handler også om Johannes Esbechs (1932-2023) utrykte juleprædikener fra 1960’ernes Odense og 1970’ernes Marslev og Birkende. Med i samtalen er Iben Bager Sjødahl Nielsen, sognepræst i Munkebo, og Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Kirke, Odense. Optagelse 5.12.2025 til julen i 2trk.Kildematerialet, vi har med at gøre, er ikke offentliggjorte prædikenmanuskripter, som giver et (mikrohistorisk) indblik i en hverdag for en fynsk by- og landpræst, og hvordan han prædikede på juleaften i årene 1960-1978 i en tid præget af kold krig, ungdomsoprør og traditionsopbrud.  Billede: Trærelief fra o. 1500, som stammer fra den nu nedrevne kirke i Rosted, Hornum Herred, Ålborg Amt. National Museet.Oversigt over prædikenerne. Salmernes numre er angivet efter Den Danske Salmebog 1953 (Tak til Thomas Hårbøl for hjælp med oversættelse af numrene)SALMER76 – Det kimer nu til julefest (nu 94)81 – Velkommen igen, Guds engle små (nu 99)82 – Kimer, I klokker (nu 100)85 – Et barn er født i Betlehem (nu 104)93 – Hjerte, løft din glædes vinger (nu 114)96 – Julen har englelyd (nu 118)106 – En rose så jeg skyde (nu 117)109 – Julen har bragt velsignet bud (nu 119)110 – Glade jul, dejlige jul (nu 120)111  – Dejlig er jorden (nu 121)113 – Dejlig er den himmel blå (nu 136)JULEPRÆDIKENERJuleaften 1960 [1trk]. ”Frb. Hosp” Luk 2,1-1Salmer: 76-109-82 Juleaften 1961 [2trk] ”Kl. 16½” Luk 2,1-14Salmer: 76-113/109-110Juleaften 1962 [1trk]. ”M. 15”. [titel:] ”En glædelig jul” Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1963 [2trk] ”M 16½” ”Næsby: Juled. 10.” (Johs 1,1-14) [ingen salmer anført]Juleaften 1964 [1trk]. ”M. 15”. Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1965 [2trk]. ”M.16½” Luk 2,1-20. Salmer: 76-85 / 109-110Juleaften 1966 [1trk]. ”M. 15”. Salmer: 76-85 / 109-110 NB. Juleaften 1967 [2trk]. ”M.16½” Luk 2,1-14. Salmer: 76-113 / 109-110[Juleaften 1968 – manuskript mangler]Juleaften 1969 [2trk]. ”M.16½” [ingen tekstangivelse] Salmer: 76-85 / 109-110 [udstreget: 82-96 / 93-111][skift fra Munkebjerg Kirke til kirkerne i Marslev og Birkende] Juleaften 1970 [1trk]. ”M.17 B15½”Salmer: 76-85 / 109-110Juleaften 1971 [2trk]. ”M.15,45” B.17  Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1972 ”(4 s.i.advent)”  [1trk]. ”M.17 B15½”Salmer: 76-81[!] / 109-110Juleaften 1973 [2trk]. ”M.15” B.16½”  Salmer: 76-106 / 109-110Juleaften 1974 [1trk]. ”M.16½ B15”Salmer: 76-113[!] / 109-110Juleaften 1975 [2trk]. ”M.15” B.16½”  Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1976 [1trk]. ”M.16½ B15”Salmer: 76-81 / 109-110Juleaften 1977 [2trk]. ”M.15” B.16½”  Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1978 [1trk]. ”M.16.30 B15” [håndskrevet]Salmer: 76-81 / 109-110

I anledning af advent 2025 genudgives Arne Mårups udlægning af H.J. Falks adventsprædiken. Optagelsen er fra 2023.     *** Arne Mårup udlægger en velstruktureret prædiken af Hans Jakob Falk (1909-1999), som var radioprædikant og sognepræst først i Christianskirken i Aarhus og siden domprovst ved Skt. Knuds Kirke i Odense. Falks prædiken til første søndag i advent (2trk) handler om, at der sker ingenting, hverken da Jesus prædikede i synagogen, og når præster i dag ved kirkeårets begyndelse gør kunsten efter. Dog lyder ordet, og det gør en forskel. Med i samtalen er Kristian Mejrup. 201023.

I to udsendelser undersøger vi skiftende tiders opfattelser af døden og funeralia: et ord for alt det, som har med begravelser og begravelsesudstyr at gøre.  Del 1: Funeralia fokuserer på 1500-1600. Del 2: Funeralia fortsætter med 1700-1800 Talerne om døden har i tidens løb ændret form. Ofte kendes genren på dens to ben, det ene handler om afdøde, det andet om livet, døden og kristen forkyndelse. Hvordan genren opstod og har ændret karakter er emnet for vores samtaler, som tager afsæt i prædikener fra de fire århundreder.  Samtalerne er med: - Sabine Kirchmeier, ph.d. i lingvistik og datalingvistik, bestyrelsesmedlem i Danske Taler - Lars Cyril Nørgaard, ph.d. og lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet- Kristian Mejrup, sognepræst og ph.d. - Tonny Aagaard Olesen, sognepræst og ph.d.Optagelserne er fra KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen står for teknikken.Billede: privatfoto fra KUA, 3. nov. 2025 Musik: Henrik David Mikkelsens countryfortolkning af Carl Nielsens melodi til Brorsonsalmen: Mit hjerte altid vanker.   De fire prædikener som undersøges i udsendelserne er: Niels Hemmingsen (ca. 1513-1600) ligprædiken over Birgitte Gøye: ”Om ærlige, velbyrdige og salige fru Biritte Gøyes herkomst, opdragelse, levned og endeligt.” (1585) (https://www.dansketaler.dk/praedikener/tale/niels-hemmingsens-ligpraediken-over-birgitte-goye)Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652), ligprædiken over Birgitte Rud: ”Guds Børns Lengsel effter de Evige Boliger udi Himmelen.København: Melchior Martzan” (1646) (https://www.kb.dk/e-mat/dod/130020330687-bw.pdf)Andreas Wöldike (1752-1836): ”Ligprædiken over Julius Wöldike” [1782-1785]. fra Prædikener over adskillige af de anordnede Evangelier samt andre Texter. (bind 1 1779, bind 2 1787).Jakob Peter Mynster (1775-1854). Kirkelige Leiligheds=Taler (bind 1-2), andet bind (1854). 

I to udsendelser undersøger vi skiftende tiders opfattelser af døden og funeralia: et ord for alt det, som har med begravelser og begravelsesudstyr at gøre.  Del 1: Funeralia fokuserer på 1500-1600.Del 2: Funeralia fortsætter med 1700-1800 Talerne om døden har i tidens løb ændret form. Ofte kendes genren på dens to ben, det ene handler om afdøde, det andet om livet, døden og kristen forkyndelse. Hvordan genren opstod og har ændret karakter er emnet for vores samtaler, som tager afsæt i prædikener fra de fire århundreder.  Samtalerne er med: - Sabine Kirchmeier, ph.d. i lingvistik og datalingvistik, bestyrelsesmedlem i Danske Taler - Lars Cyril Nørgaard, ph.d. og lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet- Kristian Mejrup, sognepræst og ph.d. - Tonny Aagaard Olesen, sognepræst og ph.d.Optagelserne er fra KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen står for teknikken.Billede: privatfoto fra KUA, 3. nov. 2025 Musik: Henrik David Mikkelsens countryfortolkning af Carl Nielsens melodi til Brorsonsalmen: Mit hjerte altid vanker.   De fire prædikener som undersøges i udsendelserne er: Niels Hemmingsen (ca. 1513-1600) ligprædiken over Birgitte Gøye: ”Om ærlige, velbyrdige og salige fru Biritte Gøyes herkomst, opdragelse, levned og endeligt.” (1585) (https://www.dansketaler.dk/praedikener/tale/niels-hemmingsens-ligpraediken-over-birgitte-goye)Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652), ligprædiken over Birgitte Rud: ”Guds Børns Lengsel effter de Evige Boliger udi Himmelen.København: Melchior Martzan” (1646) (https://www.kb.dk/e-mat/dod/130020330687-bw.pdf)Andreas Wöldike (1752-1836): ”Ligprædiken over Julius Wöldike” [1782-1785]. fra Prædikener over adskillige af de anordnede Evangelier samt andre Texter. (bind 1 1779, bind 2 1787).Jakob Peter Mynster (1775-1854). Kirkelige Leiligheds=Taler (bind 1-2), andet bind (1854). 

Kierkegaard holdt sin sidste fredagsprædiken i Vor Frue Kirke den 1. okt. 1848 Den blev annonceret i avisen med Kierkegaards navn. Han havde valgt teksten om hvedekornet, hvor Jesus siger: ”når jeg ophøjes fra jorden, vil jeg drage alle til mig” (Joh 12,32). Kierkegaard var vel forberedt til denne tekst til sidste søndag efter Helligtrekonger, anden tekstrække (Joh 12,23-33). Faktisk blev han så inspireret, at han skrev i alt syv taler over samme tekststed, kaldte dem ”Christelige Udviklinger”, og gav dem titlen: ”Fra Høiheden vil han drage Alle til sig”. De udkom i Indøvelse i Christendom,udgivet af Kierkegaards sidste pseudonym ’Anti-Climacus’, hvis kristendom skulle være så streng, at Kierkegaard ikke selv turde stå inde for det! Hvordan hænger det sammen? Kierkegaards tekst: Den tredje del af Indøvelse i Christendom (1859), SKS 12, 151-253, især 155-160.Optagelsen er fra KUs podcaststudie (sep. 2025), hvor Rene Lindekrone Christensen styrer teknikken. Med i samtalen er som oftest: Kristian Mejrup og Tonny Aagaard Olesen.

Peder Rosenstand Goiske (1705-1769) kom fra Cold Hawaii i Nordvestjylland. Han læste teologi, blev skolemand, prædikant og professor, og det skinner alt sammen igennem i hans prædikener. Hans store samling udkom i fire bind under titlen: Betragtninger over alle Søn- og hellige Dages Evangelier udi Prædikener (1766-69). Rosenstand-Goiske var både from og lærd, pietist og oplysningsmand. Han udviklede en fortolkningsmetode, som både kunne anvendes på prædikestolen og ved katederet.  I denne podcast ser vi nærmere på prædikenen til 21. SET, hvis evangelietekst handler om en kongelig mand, som opsøger Jesus for at få sin søn helbredt (Joh 4,26ff). Rosenstand-Goiske indleder sin overraskende prædiken med en kort afhandling om begrebet angst med afsæt i Hos 5,15b. Optagelsen er fra KUs podcaststudie (sep. 2025), hvor Rene Lindekrone Christensen styrer teknikken. Med i samtalen er som oftest: Kristian Mejrup og Tonny Aagaard Olesen.

Snart er det igen Allehelgen, hvor prædikenteksten i landets kirker er Saligprisningerne (Matt 5,1-12). I den forbindelse genudgives to tidligere afsnit. I det ene undersøges en pietistisk allehelgensprædiken fra 1737. I den anden hører vi en opbragt Søren Kierkegaard tale om sandhedsvidner og ’tanker, der sårer bagfra’. Optagelserne er fra 2023 og 2024.  ***Da Kierkegaard var færdig med den paradokse prædikenstil, som han benyttede i sine to ”Lidelsernes Evangelier”, så udviklede han en ny polemisk prædikenform, som han kaldte ”Christelige Foredrag”. Der er tale om kristne angreb på kristenheden under titlen: Tanker som saare bagfra – til Opbyggelse. Kierkegaard havde svært ved at udgive denne serie taler i eget navn. Vi udlægger talen, hvor Kierkegaard tager fat i søndagsteksten til Alle helgen, nemlig saligprisningerne fra Jesus’ bjergprædiken (især Matt 5,10). Kierkegaards tekst: ”Det er dog saligt – at lide Forhaanelse for en god Sag”, tale nr. 6 i Tanker som saare bagfra. Christelige Foredrag, i Christelige Taler (1848), SKS 10,230-240. Optagelsen fra Odense oktober 2024. 

Snart er det igen Allehelgen, hvor prædikenteksten i landets kirker er Saligprisningerne (Matt 5,1-12). I den forbindelse genudgives to tidligere afsnit. I det ene undersøges en pietistisk allehelgensprædiken fra 1737. I den anden hører vi en opbragt Søren Kierkegaard tale om sandhedsvidner og ’tanker, der sårer bagfra’. Optagelserne er fra 2023 og 2024.  ***22. okt. 1737 holdt Peder Hersleb (1689-1757) en historisk prædiken til alle helgen søndag i Frederiksborg Slotskirke. Den medførte en forfremmelse som biskoppernes biskop i Sjællands Stift. Hersleb prædikede over saligprisningerne (Matt 5,1-12) og betonede det paradoksale og møjsommelige i, at saligheden i dette liv i medgang og i modgang er virksom. Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup endevender den 56 siders lange tekst. Optaget 15.09.23. 

Henrik Gerner (1629-1700). Den danske barok, svenskekrigene, visdomstradition og sproglig spidsfindighed. Det er centrale ord for denne optagelse, hvor vi er taget på opdagelse i Henrik Gerners liv og prædikenværk. Gerner var modstandsmand, kongelig embedsmand, krofatter, forfatter, sprogforsker, faderligt forbillede, såvel som digter og oversætter. Han udgav to kæmpe postiller, som står som et monument for perioden. Hans første prædikensamling udkom i 1684, altså året midt mellem Danske Lov (1683) og det helt nye Kirkeritual (1685). Den anden samling udkom i 1693. På det tidspunkt var han ikke længere præst i Birkerød, men biskop i Viborg. Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup sætter Gerners prædikenværk ind i dets historiske sammenhæng og analyserer en specifik prædiken over kongesønnens bryllup, prædikenteksten til 21. søndag efter Trinitatis (Matt 22,1-14). Afsnittet er optaget sep. 2025 i KU's Podcaststudie med teknisk hjælp fra Rene Lindekrone Christensen. 

Nu på Søndag 5. Oktober (2025) er det 16SET, 1tk. I den forbindelse kan man genhøre dette afsnit, hvor vi ser nærmere på, hvad N.F.S.G. gjorde med denne søndags prædikentekst. Kristian.*** Tonny Aagaard Olesen udlægger N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og fem årtiers prædikener over enkens søn (16set). Grundtvig virkede som prædikant i et tidsspand på 67 år. Omregnet til postiller svarer hans virksomhed til 47 af slagsen. Af de 3000 prædikener, han efterlod sig, undersøges i denne podcast fem udvalgte fra 1824, 1834, 1844, 1855 og 1864. På den måde kommer vi tæt ind på livet af giganten i 1800-tallets åndsliv. Med i samtalen er Kristian Mejrup. 15.09.23.

Gud, dyd og udødelighed. Det er tre centrale ord for 1700 tallets oplysningstid. I dette afsnit handler det om sjælens udødelighed og kødets opstandelse. Det var et emne, som optog Christian Bastholm hele livet. Han behandlede det i lærde afhandlinger og i opbyggelig prædikener. Det ser vi nærmere på i dette tredje og sidste afsnit, som fejrer 250 året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (1775). De to prædikener, vi analyserer, stammer fra Bastholm første store prædikensamling fra 1777: "Åndelige taler. Samt en Skrift= og fornuftmæssig Forklaring over de Dødes Opstandelse af Mag. Christian Bastholm, doktor theologiae og Garnisons=Præst i Citadellets Friderichshaun. Kiøbenhavn 1777."Samlingen udkom to år efter Talekunsten (1775), og forfatteren er opmærksom på, at hans taler vil vurderes på baggrund af hans egne regler og retningslinjer. Samlingen består af 24 taler, de første tolv er dogmatiske taler, de sidste tolv er moralske taler. Tale nr. 8 i begge afdelinger er over samme prædikenteksten, nemlig 16SET, som handler om opvækkelsen fra de døde.    Christian Bastholm (1740-1819) var oplysningsmand, hofprædikant og forfatter til et omfattende teologisk forfatterskab og bibeloversættelser. Det ser vi, Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup, nærmere på i dette afsnit, som er optaget 28. juli 2025 i KU's Podcaststudie med teknisk hjælp fra Rene Lindekrone Christensen. 

Hvordan går Kierkegaard til en tekst? I den klassiske lignelse om farisæeren og tolderen (Luk 18,9-14), udvælger han verset, hvor tolderen slår sig for brystet og siger: ”Gud, vær mig Synder naadig!” (Luk 18,13). Det er søndagens tekst til 11. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Hvordan fremstiller Luther denne tolder, og hvordan får Kierkegaard tolderen til at blive farisæerens overmand? Kierkegaards tekst: nr. 2 i »Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«, tre Taler ved Altergangen om Fredagen. Af S. Kierkegaard (1849), SKS 11,261-269.

To gange har Søren Kierkegaard udgivet en trilogi med gudelige taler, nemlig i 1847 og i 1849. De tager begge udgangspunkt i yndlingsteksten om liljen og fuglen i bjergprædikenen, men de går til teksten på hver sin måde. Hvad er en gudelig tale og hvordan kan en blomst og en fugl blive menneskets bedste læremestre?Lyt med når Kristian Mejrup får besøg af Tonny Aagaard Olesen i København Universitets lydstudie!

I dette andet afsnit med fokus på oplysningstiden og 250-året for Christian Bastholms Gejstlige Talekunst (1775) undersøger vi emnet menneskefrygt. Det gør vi med afsæt i talekunsten og en prædiken, Bastholm holdt på trinitatis søndag om Nikodemus (Joh 3), menneskefrygt og frygten for, hvad andre mennesker måtte tænke om en. Temaet er som født til Bastholm.  Prædikenen stammer fra hans Nye Samling af Aandelige Taler over alle Evangelierne, del 2, 1788. Christian Bastholm (1740-1819) var oplysningsmand, hofprædikant og forfatter til et omfattende teologisk forfatterskab og bibeloversættelser. Det ser vi, Tonny Aargaard Olesen og Kristian Mejrup, nærmere på i dette afsnit, som er optaget 26. maj 2025 i KU's Podcaststudie med teknisk hjælp fra Rene Lindekrone Christensen. 

Ved pinsetid udsender Gud sin ånd og det var der virkelig brug for i 1848, hvor den gamle verden sank i grus. Kirkens førstemand, biskop J.P. Mynster (1775-1854), navigerede skibet gennem oprørsperioden. Det skete i hans pinseprædikener 1848, 1849 og 1850, som viser landets førende prædikant både som vaklende og som sikkerhedens selv. Optaget 26. maj 2025 i KU's Podcaststudie med teknisk hjælp fra Rene Lindekrone Christensen. Samtalen føres af Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup. 

Oplysning er både et begreb, en periode i historiebøgerne og en brydningstid. I dette afsnit taler vi om sjælens udødelighed. Det gør vi med afsæt i H.G. Clausens prædiken til 3. søndag efter påske (Joh 16,16-22), hvor han fremhæver religionens evne til at trøste folk, som har mistet. Kun folk, som har mistet, kender til sorg, og kun religionen kan trøste dem, for den ved, at de døde har det bedre i efterlivet end de havde det i livet. Den påstand er siden kritiseret, bl.a. af P.G. Lindhardt, som vi også kommer omkring i dette afsnit, som er optaget 28. april. 2025 i KU's Podcaststudie med teknisk hjælp fra Rene Lindekrone Christensen. Samtalen føres af Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup.        Henrik Georg Clausen (1759-1840) var oplysningsmand, prædikant og med til at grundlægge pastoralseminariet i København, hvor han underviste i homiletik. Prædikenen, vi undersøger, er fra trebindssamlingen: Prædikener, holdne i Frue Kirke i Kjøbenhavn (anden del, tredje oplag, 1813).

En samtale i to dele om teksteksegese, homiletik og prædikener til tiden. Samtalen er optaget 18. februar 2025 som opfølgning på lektor Gitte Buch-Hansens fratrædelsesseminar 7. februar. Med i KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen står for teknikken, er Gitte Buch Hansen, Jesper Tang Nielsen, Marlene Ringgaard Lorenzen og Kristian Mejrup.  Første del af samtalen omhandler forholdet mellem eksegese og homiletik. Anden del sætter fokus på prædikener til tiden, samt saftige eksempler fra Skriften. Billede: Lenke Rothman: Sidor ur skissbok, 1964.Musik: Henrik David Mikkelsens countryfortolkning af Carl Nielsens melodi til Brorsonsalmen: Mit hjerte altid vanker.   

En samtale i to dele om teksteksegese, homiletik og prædikener til tiden. Samtalen er optaget 18. februar 2025 som opfølgning på lektor Gitte Buch-Hansens fratrædelsesseminar 7. februar. Med i KUs podcast-studie, hvor Rene Lindekrone Christensen står for teknikken, er Gitte Buch Hansen, Jesper Tang Nielsen, Marlene Ringgaard Lorenzen og Kristian Mejrup.  Første del af samtalen omhandler forholdet mellem eksegese og homiletik. Anden del sætter fokus på prædikener til tiden, samt saftige eksempler fra Skriften. Billede: Lenke Rothman: Sidor ur skissbok, 1964.Musik: Henrik David Mikkelsens countryfortolkning af Carl Nielsens melodi til Brorsonsalmen: Mit hjerte altid vanker.      

Jørgen Lund Hertel (1764-1831) var sognepræst i Rønnelund Kirke på Sydsjælland. Han talte varmt for den nye koppevaccination og lod sin familie og husstand vaccinere. I sin prædiken fra juni 1803 anbefalede han på det varmeste sin menighed at gøre det samme. Prædikanten følger ikke den fastlagte prædikentekst til tredje søndag efter trinitatis. Til gengæld er han teologisk nytænkende og retorisk stærk. Lyt med i samtalen mellem Laura Soland Wang Larsen og Lasse Bruun Jonassen fra Danske Taler/Prædikener og Kristian Mejrup, sognepræst og podcastansvarlig for Danske Prædikener Genfortalt.   

Hele forfatterskabet skal afsluttes ved alterets fod. Det sker i 1848 med den sidste bog i Christelige Taler, som hedder Taler til Altergangen om Fredagen. Ligesom en gudstjeneste afsluttes med en velsignelse, sådan bliver velsignelsen også endemålet for Kierkegaard, både velsignelsen ved alterbordet, men også velsignelsen, som den lyser ud af Thorvaldsens Kristus i Vor Frue Kirke. Udgangspunktet er Jesus’ afskedsord ved himmelfarten (Luk 24,46-53), hvilket i kirkeåret svarer til søndagsteksten til Kristi Himmelfart, anden tekstrække. Kierkegaards tekst: nr. 7 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 321-325.

Da Kierkegaard i den 27. august 1847 holdt en fredagsprædiken i Vor Frue Kirke i København, valgte han at tale om Den gode hyrde. Han udlægger omhyggeligt det centrale vers Joh 10,27, så hans tilhørere kan få en stærkere altergang. Det er teksten til anden søndag efter påske, anden tekstrække. Selv havde Kierkegaard gået til alters samme sted i næsten tyve år. Kierkegaard har i Christelige Taler samlet syv altergangstaler, hvormed han ville afslutte sit forfatterskab. Kierkegaards tekst: nr. 3 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 285-292. 

Kierkegaards yndlingstekst er det sted i Jesus’ bjergprædiken, hvor han henviser til Liljen på marken og Fuglen under himlen som de sande læremestre (Matt 6,24-34). I syv taler, som tilsammen udgør en hel bog, opregner Kierkegaard alle de bekymringer, som menneskets har, men som blomsten og fuglen ikke har, og som den kristne heller ikke har. Det er søndagens tekst til 15. søndag efter trinitatis. Kierkegaards tekst: Hedningernes Bekymringer. Christelige Taler, i Christelige Taler (1848), SKS 10,15-98. Optagelse med Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup.

Der findes kun to prædikener efterladt af H.A. Brorson (1694-1764). Agnes Köneke Hansen og Kristian Mejrup gennemgår den ene: "Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid fra 1749", hvori Brorson fejrede kongehuset og reformationens indførsel. Kong Frederik V havde afsat 28. oktober 1749 til jubelfestdag, og i alle landets kirker skulle der prædikes over Salme 89, 1-7. Det lykkes for Brorson at spejle kongen og sig selv i de bibelske figurer David og Ethan, og opfordre sine tilhører til at slutte sig til den storslåede jubelsang, som begyndte ved verdens skabelse og fortsætter i evigheden. Lyt med og hør om pietisme uden omsvøb.   

Kierkegaard kaldte indholdet af Kjerlighedens Gjerninger for overvejelser i talers form. Denne betegnelse passer godt på en af verdenslitteraturens mest berømte og berygtede udlægninger af det dobbelte kærlighedsbud, herunder fordringen ’Du skal elske din næste som dig selv’. Hvordan kan kærligheden være en pligt? Betyder det, at al den kærlighed, som udspringer af noget andet, ikke er kærlighed? Kierkegaard udlægger det største bud i loven (Matt 22,39), som er søndagsteksten til 18. søndag efter trinitatis, første tekstrække. Kierkegaards tekst: Kjerlighedens Gjerninger. Første Følge, SKS 9,25-95. Optagelsen fra Dyssegård september 2024

Kierkegaard har skrevet et af de dybeste værker om kærlighed, nemlig Kjerlighedens Gjerninger fra 1847. Værkets første tale er mesterlig. Den tilbageviser skeptikeren, som ikke tror på noget, og den tilbageviser de fromme, som mener, at de kan dømme alle andre. Tro på kærlighed, lyder budskabet. Kierkegaard udlægger evangeliet om de falske profeter (Luk 6,44, samt parallelsteder: Matt 7,15-20 og Matt 12,33-35). Teksten relaterer sig til 8. søndag efter trinitatis, første række, og 12. søndag efter trinitatis, anden række. Kierkegaards tekst: ”Kjerlighedens skjulte Liv og Kjendelighed paa Frugterne”, Kjerlighedens Gjerninger. Første Følge, SKS 9,13-24. Optagelsen fra Dyssegård september 2024.

Nok skrev Kierkegaard tekster, hvori han udlagde prædikentekster, men kun sjældent prædikede han selv. Hans opbyggelige forfatterskab giver os indtryk af, hvordan han ville skrue en prædiken sammen. Tonny Aagaard Olesen udfolder to taler med eksempler på, hvad Kierkegaard ville have sagt i en prædiken på den sidste søndag i kirkeåret i anden tekstrække. På den sidste søndag i anden tekstrække kulminerer kirkeåret i Jesus’ fryderåb: Kom til mig alle som arbejde og er besværede (Matt 11,28). Kierkegaard har udlagt denne evangelietekst i to vidt forskellige taler, først i Lidelsernes Evangelium, dernæst i en fredagsprædiken i Christelige Taler, som Kierkegaard selv har holdt i Vor Frue Kirke. Hvordan udlægger Kierkegaard teksten? Kierkegaards to tekster er ”Mit Aag er gavnligt og min Byrde er let”, nr. 2 i Lidelsernes Evangelium, i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, SKS 8,331-346, samt ” 1848: Kommer hid til mig alle, som arbeide og er besværede”, nr. 2 i Taler ved Altergangen om Fredagen. Christelige Taler, i Christelige Taler, SKS 10, 277-283. Optagelsen er fra Odense juni 2024.

Hvad skal man prædike over Langfredag? Sognepræst Iben Bager kommer med kvalificerede anbefalinger på baggrund af læsning af teologen N.T. Wright (1948-), som mener, at det kristne kors i dag er blevet for småt. Kristian Mejrup har fundet 17 langfredagsprædikener frem fra årene 1959-1979 fra Johannes Esbechs (1934-2023) prædikenarkiv. I denne optagelse taler vi om teologiske faldgruber som moralisering, paganisering og platonisering, og om prædikenemner og liturgisk praksis på den mørkeste dag i kirkeåret. 

Søren Kierkegaard prædikede af gode grunde aldrig selv over tekster i anden tekstrække, men i Lidelsernes Evangelium udlagde han perikopen fra Luk 14 med Jesus' ord om at hade sin familie og Kristi efterfølgelse. Den tekst har siden 1880'erne været prædikentekst til anden søndag efter trinitatis (2trk). I 1847 udgiver Kierkegaard en bog med titlen Lidelsernes Evangelium. Her begynder en ny fase i forfatterskabet. Den nye genre kaldes ”Christelige Taler”. Her skriver Kierkegaard i eget navn om prisen for efterfølgelse (Luk 14,27): Man skal kunne hade det, som man elsker mest. Kierkegaard udlægger i sin paradoksprædiken teksten til 2. søndag efter trinitatis, anden tekstrække. Kierkegaards tekst: Nr. 1 i Lidelsernes Evangelium, Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, SKS 8,319-330. Optagelsen er fra Odense juni 2024.

For Niels Hemmingsen (1513-1600) handlede den lutherske reformationen både om teologi og om samfundstænkning, om livsanskuelse og livspraksis. I hans prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger (Joh 2 ) udfolder han sit syn på ægteskabet. Ægteskabet opfattes både som en samfundskontrakt, en motor for endrægtighed og en guddommelig ordning, hvor vand kan forvandles til vin, så medgangen bliver større end modgangen. Mattias Sommer Bostrup, adjunkt i kirkehistorie i Aarhus og specialist i reformationshistorien, indfører os i Hemmingsens reformatoriske univers. Med i samtalen er Kristian Mejrup.  

I slutningen af 1800-tallet udkom antologier med prædikener til den nye tekstrække. De stammede fra præster, provster og biskopper, som forholdt sig til de teologiske fløje, som var opstået mellem de grundtvigske, indre mission og dem, der foretrak et tredje sted. I denne podcast udlægges to prædikener til Palmesøndag (2trk). Den ene er af Peter Barsøe (1864-1946) og udkom i prædikenantologien ”Et Kirkeaar i Prædikener” fra 1895. Den anden er af provst og tidligere feltpræst, Erik Høyer Møller (1818-1904), udkom i samlingen ”Vejen, Sandheden og Livet” fra 1888. Thomas Hårbøl, Kristian Mejrup og Rasmus Markussen udlægger prædikenerne. 

Løgstrups prædikener var et laboratorium for hans teologi. I 1940 prædikede han over teksten til trinitatis søndag (2trk). Indledningsvist udlægges missionsbefalingen og efterfølgende udfolder han en konsistent minimalistisk kirkeforståelse: Kirkens opgave er gudstjenesten. Samtidig er sang, hvad enten den lyder i verden eller i kirken, en udkoblingsmulighed fra planer og mål. Kjeld Slot Nielsen, lektor ved Pastoralseminariet, fortolker Løgstrups prædiken i en samtale med Kristian Mejrup.  

Grundtvigs Mageløse Opdagelse blev et værn mod bibelfundamentalisme og mod tidens rationalisme. Opdagelsen kom ikke som ved et trylleslag, men gennem arbejde med prædikener, poetiske bekendelsesformuleringer og studier af kirkefaderen Irenæus. Anders-Christian Jakobsen, professor i Dogmatik ved Aarhus Universitet, fortæller i denne podcast om det mageløse gennembrud, som fandt sted i sommeren 1825, mellem to prædikener over teksten til 8. søndag efter trinitatis om de falske profeter. Med i samtalen er Kristian Mejrup.  

Som præst ved det Kongelige Vajsenhus i København havde Enevold Ewald (1696-1754) samvittighedskvaler ved at tilsige andre syndsforladelse. Hvordan kan man være sikker på andres anger? Kongen fritog Ewald fra den del af præstearbejdet og som ærlig forvalter indrettede Ewald sine prædikener, så de indeholdt en vejledning til menigheden om, hvordan man træner sig selv i bodfærdighed. Problemet med absolutionen blev således løst gennem prædikener. Sigrid Nielsby Christensen sætter os ind i Ewalds pietistiske teologi og udlægger sammen med Kristian Mejrup en prædiken fra 1742 om den uærlige godsforvalter.  

Gud må gerne ændre lidt på historien, give os mere tid til at få olie på lampen og lade kirken virke som stormagt i en tid præget af krig og krise.  Munks adventsprædiken (2sia, 2trk) fra 1943 er en af de sidste, han holdt. Han taler om martyrsind, om kirkens opgave: at aktualisere evigheden i øjeblikket, og om  tiltroen til den danske ungdom.  Historiker og projektleder for Danske Talers prædikenindsamlingsprojekt, Lasse Bruun Jonassen, og studentermedarbejder og teologistuderende Christian Malund Jalk er med i samtale med Kristian Mejrup. 110324. 

I 1844 var Grundtvig på randen af sammenbrud. I sin prædiken gør Grundtvig Jesus’ afskedsord fra Johs 16,16 til sine egne afskedsord med menigheden på Vartov. Få dage efter måtte han på rekreationsophold, hvor han digter salmen Sov sødt barnlille. På den måde får han løst det problem, han havde formuleret i sin prædiken. Martin Wemmelund tager os med ind i Grundtvigs kriseramte og poetiske univers. Med i samtalen er Kristian Mejrup. 060224.  

Carl Moe (1848-1927), Harboørepræst berømt og berygtet for sin hvasse tunge og blide øjne. I dette afsnit undersøger vi Moes prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger (2trk) ”Børnene og Guds rige” over Mark 10,13-16. Vi hører om dåben og om det forældreansvar som følger, og som selv ikke bibelens troshelte evnede. Vi hører om faren, der lurer, hvis man ikke slipper ud af uopmærksomhedsdøsen. Med i samtalen er sognepræsterne Thomas Hårbøl, Rasmus Markussen og Kristian Mejrup. 310124. 

Kierkegaard har skrevet en opbyggelig tale om Johannes Døberen. Denne ”prædiken” udlægger Johannes-evangeliets beretning om Johannes Døberens sidste vidnesbyrd (Joh 3,30). Det handler om forholdet mellem Johannes Døberen og Jesus, den nedgående og den opgående sol. Samtidig antydes Kierkegaards egen situation: Han har givet sin forlovede videre til en anden og må derfor nu finde glæden i at være brudgommens ven. Det er teksten til 4. søndag i advent, anden tekstrække. Kierkegaards tekst: ”Ham bør det at voxe, mig at forringes”, Tre opbyggelige Taler 44, SKS 5, 269-282. Optagelsen er fra Løgumkloster november 2023.     

Kierkegaard udgav i eget navn 18 opbyggelige taler i årene 1843/44. I en af dem udlægges beretningen om Annas profetiske reaktioner på Jesusbarnet (Luk 2). For Kierkegaard står Anna fadder til forventningen. Hun er et forbillede på tålmodighed. Trådene mellem de pseudonyme eksperimenter og de opbyggelige taler knyttes sammen. Vi hører om en prædiken i et filosofisk bad. Det er teksten til julesøndag, første tekstrække. Kierkegaards tekst: Taalmod i Forventning, i To opbyggelige Taler 44, SKS 5, 206-224. Optagelsen er fra Løgumkloster november 2023. 

Kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer præsenterer en prædiken af Niels Lassen Holm (1769-1839), som virkede som præst i Nordjylland og på Færøerne. Holms prædikener var samlet i en prædikenbog, som blev fundet i et chatol. Hans prædiken over helbredelsen af den døvstumme (Mark 7) var både holdt i Skyum-Hørdum og i Kvivik på Færøerne. Den giver et indblik i, hvordan en prædiken blev stykket sammen i år 1800. Prædikanten lægger vægt på bøn og fortolker den døvstumme som en sømand, som reddes ud af havsnød. Med i samtalen er Kristian Mejrup. 261023. 

Præsten på det Kongelige Vajsenhus Enevold Ewald (1696-1754) satte sig for i sine prædikener at gennemgå Mosebøgerne. Resultatet udgav han i en fembinds prædikenharmoni i årene 1744-1761. I sin prædiken til Palmesøndag 1739 er fokus på det rivaliserende forhold mellem halvbrødrene Isak og Ismael (1 Mos 21,9-13). Det anvender Ewald til at spørge sine tilhører om deres åndelige slægtstavle. Optagelsen er fra en højskoledag om pietismen i Thomas Kingos Kirke. Med i samtalen er Johanne Langkjær Fårup, Sigrid Nielsby Christensen, Kristian Mejrup, Lars Cyril Nørgaard og Anna Jensen. 071023.