Kommunikationskampagner alene får ikke borgerne til at smide skrald i skraldespanden

Der skal spilles på flere tangenter, hvis det offentlige vil have borgere til at ændre adfærd, lyder det både fra teoretikere og praktikere. Kampagnen ’Ren kærlighed til København’, der startede i 2012 og stadig løber, er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at skubbe til borgernes adfærd. Og selvom budskabet i kampagnen er semantisk godt skruet sammen med ordenes dobbelte betydning – at holde København ren er også at vise kærlighed til byen – er det konkrete tiltag i driften, der har betydet mest for at få københavnerskrald til at lande i skraldespandene. “Det er sjældent, du kan skabe adfærdsændringer udelukkende via kommunikation. Hvis det var så nemt, og du bare skulle fortælle, hvad der var det rigtige, så var der ingen diskrepans mellem borgernes adfærd og borgernes intentioner. Information er sjældent nok,” siger Thomas Christensen, der er konsulent hos BRO Behaviour og har speciale i adfærdsteori. Personer citeret i afsnittet Thomas Christensen, konsulent hos BRO Behaviour Peller Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet Jacob Hjuler Tamsmark, enhedschef i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning Artiklen er læst af Ask Lehrmann Ren kærlighed til København på Facebook