Krige er yt – konspirationer er in! Med Bjarke fra Sammensværgelsen.

Historiker Rasmus Wichmann og hans ekspertpanel giver historiske personligheder hjælp til at løse deres udfordringer. Med Kåre Nissen (Det Græske Testamente), Mikala Rosenkilde (De Mystiske Dyr) og Bjarke Johansen (Sammensværgelsen). Dilemma # 1: Jeg er uddannet samler, men trak mig tilbage for at tage mig af børnebørnene, så kald mig bare "hulemor." En dag da min mage sad og huggede sten, lagde jeg mærke til de gnister der sprang. "Ja, det er jo meget kønt," sagde han. "Synd det ikke kan bruges." Eller kunne man? Næste gang jeg kom med vand til ham, prøvede jeg at fange gnisterne i den tørre skal fra en brugt vandskål. Desværre flammede skålen op. Min mage bandede over tabet af skålen, men jeg prøvede igen næste dag. Denne gang lykkedes det at lave ild. "Jaha," sagde han igen. "Det er flot, men hvad nytter det?" Jeg overtalte ham dog til at tage ilden med til ældsterådet. Siden da, er der indledt forsøg med ildens anvendelse i madlavning, og den er blevet taget i brug i mange huler. Jeg forbød dog min mage at afsløre hvordan man gør, selv om han er blevet tilbudt alt fra formandsposter til unge mager. Men så kom der ikke bare tilbud, men trusler mod vores familie. Hvad der for alvor bekymrer mig, er at ældsterådet drøfter militære anvendelsesmuligheder af ilden. Jeg er bange for at ilden vil brede sig som en steppebrand, hvis I vil undskylde mig udtrykket. Jeg har bedt min mage sige, at vi kun fortæller om ilden, hvis der tegnes en ikkespredningstraktat med andre stammer. Jeg ville ønske at jeg aldrig havde fanget de gnister! Jeg har tænkt på at flygte, og så tage hemmeligheden med os. Eller skal vi blive og forsvare vores ejerskab? En bekymret hulemorDilemma # 2: Det har været nogle turbulente årtier for Athen. Først kom krigen mod Sparta, så mistede vi flåden, så fik vi en junta, og et oprør. Nu har vi åbenbart lige lavet en "shitstorm." Lidt kontekst: Jeg er teaterdirektør, og i mange år har vi haft "Skyerne" af Aristofanes på programmet, hvori der indgik en parodi på Sokrates. Folk kan jo lide at have lidt sjovt at kigge på i krisetider. Det er blevet en fast tradition at sætte stykket op, men interessen har været aftagende. Det skyldes til dels de unge, der hellere vil sidde med deres kuglerammer.Det skyldes dog nok mest, at Aristofanes jo skrev til samtiden, så det havde nok aldrig så mange år i sig. Beslutningen om at tage stykket ned, blev dog først taget, fordi de her platonikere lader sig krænke over hvad som helst. Hvis ikke I har hørt om dem, så er det en flok unge fascister, der citerer Sokrates. Så for at undgå bøvl med dem, pillede vi "Skyerne" af programmet. Det har imidlertid ført til protester fra de gamle mennesker. Hvad skal vi gøre? De gamle er vrede hvis ikke vi viser stykket, og de unge bliver vrede hvis vi gør. Vi har været ude at foreslå, at man jo bare kan købe et dukketeater og opføre det derhjemme, men det gjorde det bare værre. Hjælp! En fortvivlet direktør Dilemma # 3: Vi er reptilerne. Vi arbejder på at gøre Jorden varmere, så vi kan bosætte os dér. På kort sigt har vi sat gang i en verdensomspændende krig, hvor vi kan tjene på våbenhandel. Nå, men vi har den her teori om, at man skal "malke koen", inden den bliver til en mølædt "køter." Og da overskuddet fra verdenskrigen har toppet, er det på tide at stoppe, og iværksætte næste trin. Den store finale bliver en sygdom, der skal spredes med hjemvendte soldater, for at regulere bestanden af mennesker. Spørgsmålet er hvordan vi får sat en stopper for krigen. Parterne er alt for jævnbyrdige. Vi fik sænket et skib, for at trække et nyt, stort land ind på den ene side. Det var bare ikke nok. At give den ene side lidt rygstøtte virker altså ikke. Nej, det vi har brug for, er simpelthen at dolke den anden side i ryggen. Men hvordan? Vi indledte krigen med et attentat på en kongelig. Det kunne vi gøre igen, men så opdager menneskene os nok bare. Hilsen den reptilske verdenskongres