Kultur for alle - fælles kultur, 3. episode - Forestillingen finder sit publikum

FÆLLES KULTUR // POVCAST-SERIE – Forestillingen finder sit publikum, mener Anna Malzer fra Mungo Park. Hun fremhæver turnéforestillinger, der først finder deres publikum, når de gæster en scene anden gang, fordi rygtet har bredt sig. Dette er endnu del af POVcast-serien, der stiller det retoriske spørgsmål: ”Hvor meget kulturstøtte er du gået glip af i dag”? For hvis du ikke lytter til dine venners begejstring for en forestilling, så får du jo ikke del i den statslige, kommunale og private støtte, som forestillingerne modtager. Disclaimer: podcasten er optaget, mens Jon Stephensen stadig var direktør for Aveny-T.Anna Malzer, direktør (og dramatiker/instruktør) på Mungo Park tror på, at forestillingen finder sit publikum. Det gælder også forestillinger, som ikke i første omgang gør det. Her peger hun på, at folk til at begynde med tøvede og ikke vidste, hvad de skulle stille op med en forestilling om Frankrigs Gule Veste, men Mungo Park troede på forestillingen, og nu De hovedløse er en af de populæreste i repertoiret.Jon Stephensen, som i sin tid som direktør for Aveny-T har brandet teatret som scenekunst for de unge, tror også på indholdet. Han har bl.a. med held bearbejdet den norske tv-serie Skam til tre meget succesfulde forestillinger og også lokket et ungt publikum med ”billig-tirsdage”.Men til begge teaterdirektører kan man stille spørgsmålet, om det er nyt publikum.Teaterdirektørerne, støtten og publikumPOVcast-serien Kultur for alle – fælles kultur ser på, hvad der skaber vores kulturelle vaner: Hvad der får os til at vælge Copenhell frem for kammermusik, John Mogensen frem for John Lennon, musicals til 5-600 kroner per billet frem for årskort til et lille teater for de samme penge.Eller som Anna Malzer understreger; selv om vi taler om kulturstøtte, så er der den forskel, at kultur er bevarende, mens kunst udfordrer det bestående. Og det er ikke nødvendigvis for alle.Jon Stephensen har mange i sin omgangskreds, der meget hellere vil se en fodboldkamp end gå i teatret, og Anna Malzer har venner, der kun kommer til hendes forestillinger, fordi hun inviterer dem (og det lyder næsten som afpresning).Forskellen er selvfølgelig, at både Jons og Annas venner via deres bekendtskab bliver præsenteret for teatret – for kunsten. Vi prøver at få gang i en diskussion om, hvad vi gør, når forestillingen finder sit publikum – men kun gør det inden for en begrænset målgruppe.