B12-vitamin er livsvigtig - men forbindelsen til kræft er meget kompleks Balance er afgørende Svært at dokumentere hos mennesker B12 og kræft En mulig indikator Mere er ikke altid bedre

Vi kender nok alle de gode råd: Spis frugt og grønt, tag dine vitaminer og hold dig sund. Rådene holder som regel stik, men nogle næringsstoffer er mere komplekse, og vitamin B12 er et godt eksempel. B12 - som også er kendt som cobalamin - er livsnødvendigt. Det hjælper kroppen med at danne røde blodlegemer, sikrer, at nervesystemet er velfungerende, og spiller en central rolle i, hvordan celler kopierer og reparerer DNA. B12 findes naturligt i animalske produkter som kød, fisk, æg, mælk og ost. Visse morgenmadsprodukter og brød er også beriget med B12, hvilket hjælper personer, der ikke spiser kød, med at få nok. De fleste, der spiser en varieret kost, får den anbefalede mængde, men veganere, personer med visse tarmlidelser og ældre, som optager næringsstoffer mindre effektivt, kan have brug for kosttilskud. Uden tilstrækkeligt B12 kan der opstå problemer, nogle gange alvorlige, især hvis manglen ikke bliver opdaget og behandlet. I de senere år har forskere dog undersøgt, om højt indtag af B12 eller et højt niveau af B12 i blodet kan være forbundet med kræft. Kroppen danner hele tiden nye celler. Hver gang en celle deler sig, skal dens DNA kopieres præcist. Vitamin B12 er afgørende for denne proces. Når niveauet er for lavt, kan DNA blive kopieret forkert, hvilket fører til mutationer, som over mange år kan øge risikoen for visse kræftformer – især tyktarmskræft. Derfor tages B12-mangel alvorligt. Et case-kontrolstudie fra Vietnam fra 2025 fandt noget, som forskerne beskrev som en U-formet sammenhæng mellem B12-indtag og kræftrisiko, hvor både lave og høje indtag var forbundet med øget risiko. Da denne type studie kan påvise en sammenhæng, men ikke bevise årsag og virkning, er konklusionen ikke, at B12 er farligt, men at balance er vigtigt. Det virker logisk nok, at hvis B12 hjælper sunde celler med at trives, så bør ekstra tilskud give ekstra beskyttelse mod kræft. Men den antagelse bakker forskningen ikke helt op om. Vitamin B12 understøtter cellevækst generelt og ikke kun væksten af sunde celler. Man er derfor bekymret for, at hvis der allerede er forstadier til kræft, kan meget høje niveauer af næringsstoffer som B12 i teorien også fremme deres vækst. En bekymring er derfor, at en meget høj tilgængelighed af vækstfremmende næringsstoffer som B12 i teorien også kan understøtte væksten af kræftforstadier, hvis de allerede findes. Det er dog svært at dokumentere hos mennesker. Samlet set har studier af højdosis B-vitamintilskud over længere tid ikke vist en klar beskyttende effekt mod kræft eller kræftdødelighed. Én analyse fandt ganske vist en lavere risiko for modermærkekræft, men det var et specifikt resultat og ikke tegn på, at højdoser af B-vitaminer forebygger kræft generelt. En del observationsstudier har også peget på en let øget risiko for lungekræft ved langvarig indtag af høje doser B6 og B12, især hos mænd og rygere, men denne type studier kan ikke fastslå en årsagssammenhæng. Flere læger har bemærket, at mange kræftpatienter har et usædvanligt højt niveau af B12 i blodet. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Bidrager forhøjet B12 til kræft, eller kan kræft få B12-niveauet til at stige? Forskning fra 2022 konkluderede, at et højt niveau af B12 hos kræftpatienter ofte er et såkaldt 'epifænomen'. Det vil sige, at vitaminet optræder sammen med sygdommen, uden nødvendigvis at være årsagen til den. Senere forskning fra 2024 nåede frem til en lignende konklusion. Effekten menes at skyldes hovedsaglig to mekanismer: For det første kan tumorer påvirke leveren, som lagrer store mængder B12. Når leveren er belastet eller beskadiget, kan den frigive mere B12 til blodet. For det andet kan nogle tumorer øge mængden af proteiner, der binder B12 i blodet. Det kan få blodprøverne til at vise højere værdier, uden at cellerne nødvendigvis optager eller bruger mere B12. Forskere ser i stigende grad, at forhøjet B12 ikke nødvendigvis er en årsag til kræft, men kan være en nyttig markør for, om kræft er til stede eller udvikler sig. ...