USA's forfatning fylder 250 år: For første gang optrådte ordet 'lykke' i en lovtekst Høje skatter og ingen stemmeret Frasiger sig kongen Frankrig mod England Retten til liv, frihed og ejendom Noget mere end personlig lykke Gjaldt ikke alle borgerne Ejendom og religionsfrihed Deltog nordmænd i krigen? Uafhængighedserklæringen kontra Donald Trump

Amerikanerne fejrer et stort jubilæum i år. Det er ikke, fordi Columbus opdagede Amerika i 1492, eller fordi den berømte borgerkrig satte punktum for slaveriet i 1865. Det skyldes, at den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet 4. juli 1776, og at USA dermed blev et selvstændigt land. Erklæringen var længe undervejs. Sætninger blev æltet, ord skrevet om, og teksten blev sendt frem og tilbage mellem grundlæggerne, The Founding Fathers, før den lå færdig. Og det er her, et af de mest berømte afsnit i amerikansk historie kom til at stå: "Alle mennesker er skabt lige, og de har grundlæggende, ukrænkelige rettigheder som liv, frihed og stræben efter lykke". "Det var første gang i historien, at ordet lykke fik en så central plads i etableringen af en ny nation," siger Terje Joranger, som er professor i historie ved Universitetet i Innlandet i Norge. Men betød begrebet lykke det samme i 1776 som i dag? Og hvad skete der egentlig for 250 år siden, da USA blev et selvstændigt land? Langs østkysten af det store amerikanske kontinent lå 13 kolonier på stribe. Her var det englænderne, der styrede. Selvom indbyggerne var en blanding af tyskere, hollændere, skotter, irere, svenskere, briter, afrikanske slaver og oprindelige folk, måtte de rette sig efter den britiske konges beslutninger. "De måtte blandt andet betale skat til kongen, og den blev bare højere og højere, især efter syvårskrigen, som fandt sted nogle år tidligere. Det skabte utilfredshed," fortæller Terje Joranger. Derudover havde ingen af indbyggerne stemmeret. "De var ikke repræsenteret i det britiske parlament og blev ikke hørt," siger Terje Joranger. Derfor begyndte uafhængighedskrigen, hvor folk fra kolonierne kæmpede for at løsrive sig fra England. Krigen kaldes også den amerikanske revolution og varede fra 1775 til 1783. Uafhængighedserklæringen blev skrevet i løbet af krigens første år, og den tog fuldstændig afstand fra kongedømmet som styreform. "Grundlæggerne var inspireret af europæiske filosoffer som for eksempel Rousseau, Voltaire, Montesquieu og Locke," fortæller Terje Joranger. De var optaget af fornuft, videnskab og frihed frem for traditioner og religion. Det var tanker, der passede til oplysningstiden i Europa på det tidspunkt. "De amerikanske grundlæggere realiserede det, som filosofferne i Europa længe havde talt om," forklarer Terje Joranger. De ville af med kong Georg 3. og ikke længere have en konge som overhoved. Men det var ikke alle, der ville af med det britiske kongehus. Mange støttede Storbritannien, og flere af dem flygtede til Canada. Den dag i dag er Canada et konstitutionelt monarki, hvor den britiske konge er statsoverhoved. Franskmændene valgte derimod kolonisternes side. De indgik en alliance i 1778, og sammen kæmpede de mod de britiske styrker. "Det skabte et stærkt bånd mellem Frankrig og USA," siger Terje Joranger. Det samme gjaldt spanierne og hollænderne. "Dermed udviklede det sig til en europæisk stormagtskonflikt og en kolonikrig på flere kontinenter," siger terje Joranger. Også de oprindelige folk blev trukket ind i krigen, men de var splittede: De fleste allierede sig med briterne, mens andre kæmpede for eller samarbejdede med kolonisterne. Det var i foråret 1776, længe før krigen var slut, at de amerikanske grundlæggere gik sammen for at finde ud af, hvordan USA skulle styres, nu hvor briterne ikke længere var ønsket. Thomas Jefferson, som var en af de amerikanske Founding Fathers, var den, der skrev det meste af uafhængighedserklæringen. Han var inspireret af den engelske filosof John Locke, som mente, at alle mennesker havde en naturlig ret til liv, frihed og ejendom. Det samme gjaldt Virginia-erklæringen, som blev skrevet samme år. Den slog fast, at indbyggerne havde naturlige menneskerettigheder som liv, frihed og ejendom. Men ordet "ejendom" findes ikke i uafhængighedserklæringen. "Det skyldes formentlig, at Thomas Jefferson ønskede at inkludere alle frie amerikanere i en mulig krigsindsats mod briterne," siger...