Hvordan startede traditionen med studenterhuerne? Studenterhuen markerede kønsligestilling Studenterhuen er blevet individualiseret Kodesprog er knyttet til huen Huen er stadig betydningsfuld

Studenterhuer med farvede bånd bliver i disse dage sat på hovederne af titusindvis af unge studenter, som har gennemført en ungdomsuddannelse. "Hvorfor, og hvornår fik den første student huen på? Og hvordan har den udviklet sig?" spørger vores læser Thilde. Traditionen kom oprindeligt fra Tyskland til København, hvor den første student fik en hvid hue med bordeauxfarvet silkebånd på hovedet i 1850'erne, fortæller Caroline Nyvang, der er kulturhistoriker og forsker i arkiver på Det Kongelige Bibliotek. "Men dengang brugte man studenterhuen anderledes, end vi gør i dag," siger hun. I begyndelsen var det kun unge mænd, der fik studenterhue på, når de havde gennemført gymnasiet. Og det var der ikke ret mange, der gjorde. "Det var en lille indviet flok. Studenterhuen symboliserede, at man tilhørte en akademisk elite," fortæller Caroline Nyvang. De mandlige studenter beholdt den hvide hue på hovedet i årevis, efter at de havde bestået studentereksamen og var startet på en videregående uddannelse. "De havde studenterhuen på, mens de gik på universitetet. Det var helt normalt at gå med den dagligt i flere år som en slags uniform. Op til 1940'erne var det ikke usædvanligt, at universitetsstuderende bar huen helt op til kandidatniveau," fortæller Caroline Nyvang. Huen blev ved med at være forbeholdt mænd i årtier: Selv om den første kvinde blev student fra et dansk gymnasium i 1877, fik kvindelige studenter først huer på i 1930'erne. "Studenterhuen blev der en markering af, at kvinder endelig blev betragtet som fuldgyldige medlemmer af studenter-fællesskabet," siger Caroline Nyvang. I de efterfølgende årtier fik flere og flere mænd og kvinder hue på, når de bestod afgangseksamen, indtil 1960'erne og 1970'erne, hvor ungdomsoprøret rasede, og forfatteren Leif Panduro skrev romanen 'Rend mig i Traditionerne'. "Studenterhuen oplevede et lavpunkt i de år, hvor det var helt almindeligt, at studenter fravalgte den. Mange ville ikke have den på i 60'erne og 70'erne," fortæller Caroline Nyvang. I 1980'erne steg huernes popularitet igen, og gymnasiet blev for alvor en uddannelse for masserne. Den hvide hovedbeklædning var ikke længere et symbol på, at man tilhørte en akademisk elite. Brugen af de hvide huer har også ændret sig i tidens løb. Studenter bruger dem ikke længere til dagligt i flere år for at vise et akademisk tilhørsforhold, som de gjorde op til 1940'erne. I dag får man som bekendt huen på hovedet, når man har bestået afgangseksamen. Derefter bruger man den kun kortvarigt på vognturen og til studenterfesterne, hvorefter den måske bliver hængt på væggen som et minde. Til gengæld er huerne blevet langt mere avancerede. De fås i forskellige prisklasser, og producenterne tilbyder, at man selv kan være med til at designe sin hue, så den får et særligt udtryk. "Der er sket en individualisering af studenterhuen - den er med til at markere, hvem man er, og hvilket fællesskab man tilhører," siger Caroline Nyvang. Man får sit navn broderet på indersiden af huen, og nogle vælger at udskifte den røde og hvide kokarde (roset) foran, som symboliserer Dannebrog, med et mere personligt emblem. Det kan for eksempel være et kors eller et andet religiøst symbol, en globus eller en regnbue. Man kan vælge inderfor i forskellige kvaliteter, få personlige tekster i skyggen og tilføje andre særlige symboler. I tidens løb er der også blevet knyttet et væld af regler og ritualer til studenterhuen. Det startede med, at man fik sine kammerater til at skrive deres navne i inderforet. "I arkiverne er der eksempler på, at studenter i 1930'erne fik klassekammeraters autografer i huerne," fortæller Caroline Nyvang. Autograferne er siden blevet udvidet med personlige hilsner, og mange studenter beder deres bedste venner om at bide i skyggen. Et helt kodesprog, der konstant ændrer og udvider sig, er desuden blevet knyttet til huen. Eksempler fra Studenterhueregler.dk: Studenten med det største hattemål skal give en kasse øl til klassen Hvis man fester til solopgan...