EPISODE · Jan 4, 2023 · 43 MIN
Myter om fortidsmennesket – Rasmus Myrup & Trine Kellberg Nielsen
from Bloom · host Bloom
Levede fortidsmennesket i kernefamilier? Eller har vi det med at lægge vores egne normer og familieformer ned over forhistorien, når vi forestiller os, hvordan neandertalere og de tidlige homo sapiens levede? Kunstneren Rasmus Myrup udfordrer i sin kunst vores forestillinger om fortidsmennesket og menneskets natur. For hvor usandsynligt er det, at neandertalerne eller homo erectus også udviste homoseksuel adfærd? Og hvordan skal vi i det hele taget forstå vores arv fra hominiderne? I samtale med arkæolog Trine Kellberg Nielsen går Myrup i dialog om vores viden og fordomme om vores forhistoriske forfædre – og om, hvad videnskaben er nået frem til, og hvor kunsten kan tage over. For som neandertaler-forskeren Kellberg Nielsen siger, er fortidsmennesket et evolutionært spejl, vi bruger til at definere, hvad det vil sige at være et menneske. Rasmus Myrup er kunstner og arbejder med skulpturer og installationer, der på original vis sammenvæver menneske- og naturhistorie i udstillinger som 'Homo homo' på Tranen i 2018 og værker som 'Salon des Refusés', der var en del af 'Heksejagt' på Kunsthal Charlottenborg i 2021. Hans praksis trækker på alt fra nordisk folklore, moderne popkultur og homoerotisk pornografi i en undersøgelse af kærlighed, sex og omsorg. Trine Kellberg Nielsen er lektor i forhistorisk arkæologi Aarhus Universitet og Moesgaard Museum. Hun forsker i neandertalere, deres vandring mod nord og tilpasning til klimaforandringer.
NOW PLAYING
Myter om fortidsmennesket – Rasmus Myrup & Trine Kellberg Nielsen
No transcript for this episode yet
Similar Episodes
Jun 24, 2026 ·89m
Jun 17, 2026 ·42m
Jun 9, 2026 ·43m
Jun 3, 2026 ·38m
May 26, 2026 ·51m
May 19, 2026 ·46m