Orla Duedahl om Langelands Sti-venner i Pederstrup på Langeland

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af det sydfynske øhav.I dag har jeg sat kursen mod Pederstrup midt på Langeland på en blæsende forårsdag. Vi har søgt læ i en sauna med udsigt over markerne. Udenfor rusker det, og optagelserne driller. Men det er også lidt pointen i dag. For nogle gange er det netop i modstanden, at noget opstår. I det, der kræver lidt ekstra. Lidt mere tålmodighed. Lidt mere vilje.Her møder jeg Orla Duedahl. En mand, der ikke går uden om en udfordring. For ham er problemer noget, man bakker ud af. Udfordringer er noget, man går ind i. Det gælder, når han løber maraton. Når han restaurerer et gammelt bindingsværkshus. Eller når han engagerer sig i fællesskaber og mennesker omkring sig. For eksempel som formand for Langelands Sti-venner.For Orla handler det ikke om, at livet skal være så nemt som muligt. Tværtimod. Noget må gerne tage tid. Noget må gerne være besværligt. For det er ofte dér, oplevelsen ligger. I turen, ikke bare i målet.Og måske er det også derfor, han er havnet her i Pederstrup.I et gammelt hus med skæve døre og en lang historie. Et sted, hvor rådyr krydser marken i skumringen, og hvor havørnen indimellem glider hen over himlen. Hvor naturen ikke bare er noget, man kigger på men noget, man er en del af.Men Pederstrup er ikke kun natur. Det er også mennesker. Små fællesskaber, hvor man hilser på hinanden. Hvor man hjælper, når nogen fælder et træ. Og hvor en gåtur hurtigt bliver til en samtale. For herude handler det ikke kun om at være tæt på naturen. Men også om at være tæt på hinanden.