S1, E14: Ansvar og skabelse

I Franz Kafkas roman "Processen" er K skyldig, selv om han er uskyldig! En metafor på en metafysisk skyld og et metafysisk ansvar fremfor en juridisk og fysisk kausal skyld. En skyld og et ansvar som fundamentalt betinges af menneskets bevidsthed og frihed. Og som for mig yderligere betinges af det på engang glædelige og ulykkelige samarbejde imellem Gud og menneske om skabelsen af verden. Gud gør det meste, men mennesket har en meget vigtig rolle at spille alligevel. Noget lykkedes og noget går galt, de to entiteter er lidt ude af trit med hinanden, hvad teologerne betegner med det i moderne tid så forhadte ord synd. Så mennesket er dermed skyld i verdens elendigheder og lidelser. Måske fornægter mennesket dette ansvar, måske henviser det til sin uvidenhed om samme ansvar, men ubevidst ved mennesket det hele. I bogstaveligste forstand det hele.