S1, E18: Psyke og ånd.

Med en omsiggribende sekularisering og materialisme og i den modsatte ende en forfejlet eller i hvert fald tvivlsom fortolkning af østerlandsk mystik og åndelighed, har mange i dag bortskaffet ånden som en selvstændig enhed og identificeret den med bevidstheden. Ånden er blevet opslugt af psyken. Dette er for mig at se en stor fejl, idet at ånden for mig at se forstået som et universelt potentielt intens levende "felt" uden for subjektets erfaringer af tid og rum i en horisontal verden ikke på denne måde kan underordnes psyken. Bevidsthed eller psyke er eksempler på væren, men er ikke væren som sådan. Væren er ud af evigheden og som sådan meget mere omfattende og grundlæggende. Og ånd og væren er for mig netop det samme. Da bevidstheden er en af de grundlæggende instrumenter til oversættelse af denne vertikale verden, dette levende felt af potentialitet, så betyder det dog ikke at man ikke skal forske og søge at forstå psykens forhold til netop ånden, men det gælder for så vidt også hjernen og hele "monadelegemet" og hele den horisontale verden som sådan. For der er en tæt og intim forbindelse imellem denne verden og den anden verden, fordi subjektet er skabt til dette.