Sakharov og Navalnyj - russisk dissidentkultur

Jelena Bonner takkede i 1975 for modtagelsen af Nobels Fredspris på vegne af hendes mand, den sovjetiske menneskerettighedsforkæmper og atomfysiker Andrei Sakharov. Han var blevet nægtet udrejse af det kommunistiske regime. Adskillige år senere, i 2021, modtog Aleksej Navalnyj EU's store menneskerettighedspris opkaldt efter netop Andre Sakharov. Her modtog Navalnyjs datter den på vegne af sin far; selv han sad indespærret i en fangelejr. Sakharov og Navalnyj er eksempler på russiske dissidenter, som forsøgte at trodse ideologisk ensretning og politisk undertrykkelse. Vi kender konsekvenserne af deres kamp - nedbrudt helbred og tidlig død - men hvilke ligheder og forskelle er der på dissidentkulturen i Sovjetunionen og i det post-kommunistiske Rusland? Hvordan gik folk som Sakharov og Navalnyj til at være nogenlunde systemtro til at udvikle deres systemkritik? Og hvilke vilkår har dissidentkulturen i Rusland? Det er spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med cand. mag. I Østeuropastudier på Københavns Universitet Katrine Stevnhøj og tidligere korrespondent i Moskva og forfatter Samuel Rachlin. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.