Skolefravær: Hvad gør vi, før det er for sent?

Hvad gør vi, når børn ikke længere kan komme i skole?Og hvordan opdager vi tegnene, før fraværet bliver så stort, at barnet mister troen på, at skolen også er et sted for dem?To spørgsmål, som flere og flere forældre, lærere og skoleledere landet over stiller sig selv. Og to spørgsmål, som vi prøver at blive klogere på i dette afsnit.Anne Vestergaard må siges at vide en del om skolefravær, forebyggelse, tryghed, relationer og om de tomme stole i klasselokalet. Derfor var det meget velkomment, da hun tilbage i december hjalp med at formulere 5 spørgsmål om netop skolefravær til Lærerundersøgelsen.Samtalens udgangspunkt er netop de spørgsmål fra Lærerundersøgelsen, hvor lærere blandt andet har svaret på, om skolefravær fylder på deres skole, om det er noget, de taler om i teamet, og om de oplever at have nok viden til at forebygge det.Svarene peger på et område, der fylder meget i skolens hverdag, men også på en usikkerhed: For hvad gør man egentlig, når man kan se, at et barn er på vej væk fra skolen?Anne har mange års erfaring som lærer i børnepsykiatrien, leder i specialområdet, som VISO-specialist og har i mange år arbejdet omkring børn med langvarigt skolefravær. I august 2025 udgav hun to bøger om skolefravær på Dansk Psykologisk Forlag. Og i marts startede hun som sekretariatschef i det nye Videnscenter mod skolefravær i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.Men dette podcastafsnit blev optaget, før Anne tiltrådte den nye stilling, og derfor udtaler hun sig her som lærer og forfatter og ikke på vegne af det nye videnscenter. Alligevel kan jeg godt sige, at du som lytter bliver klædt godt på til fx at tage snakken om skolefravær med dine kolleger.Undervejs i samtalen minder Anne os om, at skolefravær ikke kun handler om registreringer, procenter og de velkendte 10 procent.Det handler også om tryghed, motivation, relationer, faglige krav, klassefællesskaber og forældres tvivl ved køkkenbordet om morgenen: Skal jeg skubbe mit barn af sted, eller skal jeg lytte til, at noget faktisk er svært?I afsnittet deler Anne både erfaringer og konkrete ideer til, hvordan lærere, teams, skoleledelser og forældre kan begynde tidligere.Du kan blandt andet høre om mikroøjeblikke, hvor et barn mærker, at en voksen gør sig umage. Om “kærlige aftryk” til de børn, der ofte kalder på det på de mest besværlige måder.Du bliver også klogere på, hvad morgenhilsner kan betyde, hvad nærværsskoler er, og om det lille greb “2by10”, hvor du som voksen giver et barn to minutters opmærksomhed ti dage i træk.Ud over det får du også Annes bud på, hvorfor PPR skal tættere på praksis, hvorfor supervision og faglig sparring ikke kun hører specialområdet til, og hvorfor forebyggelse ikke bare er noget, vi skal tale om – men noget, der skal kunne mærkes i skolens hverdag.Med andre ord et afsnit til dig, der er lærer, skoleleder, forælder eller bare optaget af, hvordan vi skaber skoler, hvor flere børn ikke bare møder op, men også mærker, at de hører til.Din vært er, som sædvanlig: Anders Peter Nielsen Feedback og/eller ideer til afsnit? Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked. Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn. Tak fordi du lyttede med!