Stoikerne 1: Zenon af Citius (TLF35)

Folk slentrede forbi i eftermiddagssolen. Der foregik et eller andet på torvet længere nede ad gaden.Manden løftede blikket fra bogrullen.Han så ikke på Krates. Han så ned ad gaden, og hans ansigt havde et særligt udtryk. Krates spekulerede på hvordan han kunne beskrive det. Det var ikke lettelse, heller ikke glæde  … efter lidt tid havde Krates fundet en formulering han var tilfreds med: ”en ny og meget konkret opmærksomhed på verden.”Så vendte manden sig mod ham og spurgte. Hans tonefald var nærmest henkastet, men formidlede alligevel, at hans spørgsmål var af yderste vigtighed. "Hvor finder jeg en mand som denne?" sagde han, og løftede rullen en smule i vejret. "En der lever sådan?"Krates åbnede munden. Lukkede den igen. Hans blik fulgte mandens ned ad gaden. I samme øjeblik, som om verden svarede på spørgsmålet, kom hans navnebror Krates forbi, Krates fra Theben. Boghandleren Krates lod manden forstå, at han skulle lægge rullen og gå efter. "Følg ham der", sagde Krates og pegede. "Følg manden med skuldertasken, ham der snart når hen til søjlegangen. Det er Krates fra Theben. Følg ham."Manden takkede. "Jeg kommer tilbage og handler hos dig", sagde han, allerede i småløb mod søjlegangen.Krates gik ind i sin bod igen og lagde rullen på sin plads. Det var ganske rigtigt Xenofons erindringer om Sokrates, helt præcist anden rulle af værket. Krates stod et øjeblik lige så ubevægelig som manden der læste, før han begyndte at pakke ned for dagen.