Strategi-stafet: Bjarne Laustsen, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

I denne udgave af strategi-stafetten tager vært Kim Jensen stafetten videre til Bjarne Laustsen fra Netværk for Økologisk Folkeoplysning og Praksis (Økonet).Bjarne fortæller om arbejdet med farmer field schools i Tanzania, hvor bæredygtigt landbrug skal give både bedre høst og mere næringsrig mad til familierne. Samtidig reflekterer han over CISUs rolle som bindeled mellem civilsamfund og stat – og efterlyser mindre rigiditet og større åbenhed i systemet. Samtalen kredser om balancen mellem stat og civilsamfund, bureaukrati og fleksibilitet – og hvordan CISU fortsat skal være en stemme for de små organisationer.Tidskoder og temaer:[01:06] Projekter på Sydfyn og nyt samarbejde i Tanzania – farmer field schools og bæredygtigt landbrug[05:02] 🔹 Spørgsmål fra Inga Bendorff:”Har du været med på højskoleophold – og hvad fik du ud af det?”Bjarne: “Jeg mødte mange spændende mennesker og fik indblik i, hvor mangfoldigt CISUs bagland er. Det var en god dialog om fremtiden og strategien.”[05:49] 🔹 Strategi-stafettens spørgsmål:Hvad er CISU?Bjarne: “Et mangehovedet dyr – med både små og store organisationer, frivillige og professionelle. Og et sekretariat, der både rummer civilsamfund og stat.”[08:08] Hvad er formålet med CISU?Bjarne: “At give medlemsorganisationer mulighed for at udføre udviklingsarbejde og skabe forbedringer for udsatte grupper i samarbejde med partnere i syd.”[09:02] Hvad bør CISU gøre?Bjarne: “Tydeliggør forskellen mellem civilsamfunds- og statsdelen. Når CISU besøger projekter, skal det stå klart, om det er kontrol eller støtte.”[12:01] Hvad må CISU ikke stoppe med at gøre?Bjarne: “CISU skal fortsætte med at kæmpe for civilsamfundets plads og projektrådgivningen – og sikre, at vi får en større del af bistandskagen.”[13:25] Om behovet for mindre rigiditet i bevillingssystemet – “De små organisationer skal kunne komme igennem uden at drukne i skabeloner.”[16:19] 🔹 Bjarne Laustsens spørgsmål til den næste deltager:“Hvordan kan man udvikle en model, der giver støtte til mere skæve aktiviteter – hvor man bare mødes åbent og taler om, hvad det gode liv er?”