Student perspectives on generative AI in academic writing

IndledningDenne episode handler om, hvordan studerende bruger generative artificial intelligence (GAI) i deres studieliv, især i deres akademiske skrivning, og om hvad de synes om GAI og hvorfor. Sanne Larsen sætter de studerendes oplevelser ind i et større perspektiv, og vi taler om, hvordan man kan bruge GAI på relevante og etisk ansvarlige måder i sine akademiske praksisser. Hvor ofte bruger de studerende GAI og til hvad?Isabel fortæller, at hun mest anvender GAI i forbindelse med eksamener for at få grammatisk hjælp til de tekster, hun skriver, men også til at få nye idéer og til at tjekke, om hun har forstået faglige begreber korrekt. Yao bruger stort set GAI hver eneste dag, og hun bruger det både til korrekturlæsning og revidering af sine egne tekster, til at generere kode, og til at få hjælp til strukturen i sine tekster. Sanne anvender ligeledes GAI hver dag, primært til transskribering af interviews og til at udarbejde eller færdiggøre udkast til artikler.Fordele og ulemper ved at bruge GAIAlle tre gæster kan se både fordele og ulemper ved at bruge GAI. Blandt fordelene nævner de bl.a., at brugen af GAI kan effektivisere ellers tidskrævende opgaver såsom transskribering og kodning, at GAI kan understøtte en mere effektiv læring, hvis man fx bruger AI som en slags tutor, og at man kan få hjælp til at finde relevante artikler og til at styrke sin akademiske skrivning ved fx at få forslag til bedre kohæsion i tekster. Alle tre gæster er dog også meget bevidste om, at brugen af GAI har nogle moralske og praktiske konsekvenser i forhold til copyright, fortrolighed, klimaaftryk og indsamling af data. Isabel understreger, at vi ikke skal være bange for at bruge GAI, men at vi er nødt til at tale om, hvordan vi bruger det og at bruge det på en etisk ansvarlig måde. På baggrund af disse overvejelser beskriver Isabel, Yao og Sanne sig som hhv. en neutral AI-bruger, en entusiastisk AI-bruger med forsigtighed, og en nysgerrig AI-bruger, som meget gerne vil vide mere om, hvordan AI generelt påvirker vores akademiske praksisser.Ejerskab over teksten og akademisk stemmeI forhold til de akademiske skriveprocesser bruger både Yao og Isabel primært GAI som hjælp til at forbedre tekster, de selv har skrevet. De udtrykker, at teksterne som GAI genererer har en anden ’tone’ eller ’lingo’ end deres eget sprog. De sætninger, GAI frembringer, kan have en lidt monoton form, forstået sådan, at de bygger på en mere fast sætningsstruktur uden så mange nuancer, og at formuleringerne næsten er for perfekte. Både Isabel og Yao synes, at det kan virke uoprigtigt og utroværdigt, at en studerende skulle kunne aflevere denne type tekster. Derfor bruger de GAI til at forbedre deres eksisterende tekster frem for at få GAI til at generere ny tekst, som de kunne indsætte i deres egen tekst. De er således meget bevidste om, at det er deres egne tekster og deres egen akademiske stemme, der træder frem i teksterne – frem for en mere monoton kunstigt genereret stemme.Understøttelse af læring eller simpel genvej? Sanne fortæller, at der lige nu sker en fundamental ændring i den måde, vi læser, skriver og lærer på. Hun ønsker, at vi på universitetet kunne basere retningslinjerne for brugen af GAI på, hvad de studerende egentlig gør – hvordan de allerede bruger eller ønsker at bruge GAI til forskellige studierelaterede formål. GAI har potentialet til at udvide, det vi kan – til at gøre det nemmere at læse, forstå og skrive akademiske tekster for studerende, der er studiefremmede, eller som på forskellige måder kæmper med studierne og de akademiske praksisser. Yao er helt enig og nævner, at GAI kan hjælpe os med at forstå komplekse faglige tekster, så vi ikke opgiver at læse dem, men tværtimod bliver hjulpet videre i processen. Isabel tilføjer, at hun godt kan lide den læring og tilfredsstillelse, der kan ligge i at læse og kæmpe sig igennem en kompleks faglig tekst for så til sidst at knække koden og føle, at hun har lært noget på et dybere plan. GAI kan således på den ene side hjælpe os på vej i svære akademiske situationer, men på den anden side kan vi også risikere, at vi ikke bearbejder det faglige indhold grundigt nok, hvis vi bruger GAI ureflekteret som en genvej. Uanset hvad er viden om GAI vigtig, og hvis vi ikke ved nok om GAI, kan vi risikere at overse de faldgruber, der er ved at bruge GAI, herunder fx risikoen for bias og fejlinformation i de tekster, som AI genererer. Sprogvalget i forhold til interaktion med GAI afhænger for både Isabel og Yao af formålet med det, de skal bruge det til. Isabel interagerer mest med GAI på dansk, fordi hun skriver opgaver på dansk, men til andre formål bruger hun også nogle gange engelsk. Yao interagerer med GAI på engelsk, når hun bruger det i studiesammenhænge, men i mere private sammenhænge bruger hun også kinesisk. Yao nævner, at hun synes, at GAI har hjulpet hende med at blive bedre til at formulere sig på akademisk engelsk, da hun lærer noget gennem de sproglige forslag, GAI kommer med.Regler og rettesnore – hvad har vi brug for?Både Isabel og Yao efterspørger tydeligere regler på KU for brugen af GAI for både studerende og ph.d.-studerende. Når samtalen falder på studerende og brugen af GAI i universitets-sammenhænge, fokuseres der ofte på at undgå eksamenssnyd, men der er behov for meget mere åben dialog blandt undervisere og studerende om, hvordan vi kan bruge GAI i mange forskellige læringssammenhænge på relevante og etisk ansvarlige måder. Hvis brugen af GAI fx er tilladt til en eksamen, er underviserne nødt til at diskutere og øve brugen af GAI sammen med de studerende i undervisningen før selve eksamen, så de studerende kan træffe beslutninger om brugen af GAI på baggrund af viden og kritisk stillingtagen.Gæster: Isabel Høy Stevenson, bachelorstuderende på Det Samfundsvidenskabelige FakultetYao Zhang, ph.d.-studerende på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (ENGEROM)Sanne Larsen, tenure track adjunkt, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)Lydklip: Kasper Engholm Jelby, ph.d.-studerende, CIP, læser citat højt fra studerende på ENGEROMVært: Katja Årosin Laursen, akademisk sprogkonsulent, CIPDenne episode er på engelsk, og den blev optaget den 2.oktober 2024. Kontaktinformation: Center for Internationalisering og Parallelsproglighed:Hjemmeside: www.cip.ku.dkTelefon: +45 35 32 86 39E-mail:[email protected]  Vært: Katja Årosin Laursen [email protected] Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.