Sygt meget information

I kølvandet på corona-pandemien fulgte der ifølge WHO en infodemi - en flodbølge af informationer om sygdommens udbredelse, smittetal og mirakelkure. I en krisetid er det måske meget naturligt, at man går online og samler svar på de bekendte ubekendte, som man risikerer at opleve. Men i en infodemi får også de falske nyheder - og de decideret konspiratoriske - luft under vingerne. De seneste år er der talt virkelig meget om “fake news”: falske nyheder, informationer og konspirationsteorier. Og det er ikke mindst på grund af pandemien. Men hvor udbredt er det egentlig i Danmark? Det giver forsker på Roskilde Universitet, Jakob Bæk Kristensen, et overblik over. Jakob har været medforfatter på en hvidbog om emnet. Ifølge ham, er der plads til forsigtig optimisme i forhold til danskernes tendens til udbredelse af konspirationer. Men internettet og teknologier, der forbinder os, er ikke bare det, der gør det muligt at lade sig rive med af strømmen af informationer om smittetal, ikke-efterprøvede kurer og meget andet. Internettet og teknologien får også af og til skylden for sygdommen i sig selv - for eksempel i en konspirationsteori om sammenhæng mellem udrulningen af 5G-netværket og spredningen af corona. Det fortæller journalist Nathalie Frisch fra Tjek Det om. Men koblingen mellem teknologi og sygdom er langt fra noget, der opstået under coronapandien. Emil Stephensen, museumsmedarbejder på museet ENIGMA, hvor Ekstremt Online producers, drager en parallel mellem den rolle som nyheder om nutidens coronapandemi spredtes - og den russiske influenza fra 1889. Selvom man ikke havde internet, havde man nemlig telegrafen, som revolutionerede nyhedsstrømmen - men også blev mistænkeliggjort og frygtet.