”Uden tabuer, intet godt samfund”

En radiosamtale med den polske filosof og religionshistoriker Leszek Kolakowski (1927-2009), publiceret i anledning af årsdagen for hans dødKolakowski blev verdensberømt allerede som 32-årig med bogen Mennesket uden Alternativ, der fremstod som en slags manifest for de spirende dissidentbevægelser i det kommunistisk dominerede Østeuropa. I 1968 eskalerede hans konflikt med systemet, da han stillede sig på studenternes side i oprøret på Wars­zawas universi­tet.Kolakowski blev tvunget til at forlade Polen i 1970, og gennem resten af livet fungerede han først og fremmest som forskningsprofessor ved Oxford Universitet. Det var her, han skrev sine hovedværker – bl.a. Mytens aktualitet (1973), Hovedstrøm­ninger i Marxismen (1977-79), Sæt der ingen Gud findes (1982) og Den meta­fysiske rædsel (1989).I denne samtale begynder han med at udlægge Max Webers begreb om affortryllelse, et fænomen han fører tilbage til Oplysningsbevægelsen. Den afstedkom et indskrænket – rent pragmatisk – begreb om sandhed, forklarer han. Men det er vigtigt at fastholde, at sekulariseringen er en helt igennem vesteuropæisk proces; derfor var det også de vesteuropæiske ideologier, der banede vej for det 20.århundredes barbarier.Herefter kommer samtalen ind på den europæiske disciplin antropologi, som kan føres tilbage til Thomas More og Montesquieu – og som hele tiden rummer en iboende fare for kulturrelativisme.Til sidst giver Kolakowski sit meget markante bud på, hvad menneskerettighederne er, og hvad de ikke er.Interviewmaterialet blev optaget i juni 2003, da Klavs Birkholm besøgte Leszek Kolakowski i Oxford.En anmeldelse af et af Kolakowskis teologiske hovedværker, God Owes us Nothing (om Pascal og jansenismen) findes andetsteds her på KlavsBirkholm.dk