Babelsbiblioteket podcast artwork

PODCAST · society

Babelsbiblioteket

Babelsbiblioteket er en podcast om psykologi, filosofi og kritisk teori skabt af nogle kammerater, der engang mødtes på psykologistudiet. Vi insisterer på værdien af teori og tænkning og gør dette gennem (helst gamle og støvede) tekster, diskussioner og interviews. Emner inkluderer fænomenologi, marxisme, poststrukturalisme, psykoanalyse, eksistentialisme, kritisk psykologi, dynamisk systemteori, politik samt skønlitteratur, film og tv. Redaktion: Erik Seidenfaden-Breinholt, Gustav Egede, Jonas Caspersen og Seier Peitersen.

  1. 85

    89: Vampyrkapitalisme: derfor blev store bededag afskaffet

    Jonas og Gustav har læst de næste 200 sider af Kapitalen og går videre i Marx analyse af kapitalismens dynamikker, og det store spørgsmål om hvordan værdi skabes. Ifølge Marx skaber kun menneskeligt arbejde værdi. Det har den noget dystre konsekvens, at produktionsmidlerne skal suge merværdi ud af arbejdskraften i det såkaldte merarbejde, til der ikke er mere arbejder tilbage - for at maksimere vareproduktionen så meget som muligt. Det er lidt af et nørdeafsnit.Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabelMusik: Alfred Egede

  2. 84

    88. Sådan udnytter du arbejdere som kapitalist (fagforeningerne HADER dette simple trick)

    Hvad er det særlige ved kapitalisme som samfundsform? Det er det spørgsmål, vi åbner op via denne omgang af Kapitalen af Karl Marx. Hvor man på markedet i tidligere tider udvekslede varer for at få andre varer, søger kapitalisten at købe varer med penge for at tjene endnu flere penge penge. Hvordan er det muligt? Svaret er merværdi, skabt gennem køb af arbejdskraft.Kontakt: [email protected] eller HerMusik: Alfred Egede

  3. 83

    87. DAS KAPITAL: din vare er din fetich

    ”En vare synes ved første øjekast at være en ganske simpel og triviel ting. Analysen af den viser, at den i virkeligheden er en meget kompliceret ting, der er fuld af metafysisk spidsfindighed og teologiske nykker.” Sådan skriver Karl Marx i Kapitalen, som vi åbner i løbet af sommeren 2026, og du kan stadig nå at læse med. Vi starter med 1. kapitel af 1. bind, hvori Marx foretager en analyse af vareformen, den mest basale enhed i kapitalismen. En vare har nødvendigvis brugsværdi og bytteværdi, og denne dobbelthed er udgangspunktet for Marx dialektiske analyse. Det har den mærkværdige konsekvens, at menneskers sociale relationer i den kapitalistiske samfundsformation erstattes med sociale relationer mellem ting, også kendt under begrebet varefetichisme. Vi introducerer også Marx mere generelt: historisk materialisme, dialektisk materialisme og hvorfor marxisme er relevant den dag i dag. Musik: Alfred EgedeKontakt: facebook.com/studerendeibabel eller [email protected]

  4. 82

    86. Højreekstremismens succes FORKLARET

    I dette afsnit tager vi udgangspunkt i 'Tilbage til Reims' af den franske sociolog Didier Eribon og diskuterer, hvorfor arbejderklassen i stor stil har forladt venstrefløjen til fordel for højrefløjen: Front National, Dansk Folkeparti, AFD osv. Kapitalisten er blevet skiftet ud med de fremmede som arbejdernes fjende. Hvorfor? Nok noget med Francis Fukuyama, Tony Blair og Bjarne Corydon, men som Walter Benjamin engang sagde skyldes ethvert frembrud af fascisme en fejlslagen revolution. Musik: Alfred Egede

  5. 81

    85. Den nye sofavælger: kandidattesten som det liberale demokratis symptom

    Der er endnu ikke fundet en ny regering i Danmark, så mens du venter kan du høre mere om det danske demokrati i Babelsbiblioteket, særligt med hjælp fra Habermas og Marx (og selvfølgelig samfundsfag fra gym). I dagens Danmark tager vi kandidattest, når der er valg. Og udskammer dem der ikke stemmer. Men hvorfor? Og til hvilket formål?Musik: Alfred Egede

  6. 80

    84. Valgspecial med Jürgen Habermas

    Så er den her: Babelsbibliotekets valgspecial til Folketingsvalg 2026. Men det er ikke den eneste aktualitet. Jürgen Habermas er desværre død for nyligt og til hans ære har vi læst nogle af hans tekster om den borgerlige offentlighed og det deliberative demokrati. Valget og Habermas slår vi sammen i denne valgspecial.Musik: Alfred Egede

  7. 79

    83. Udtryksmiraklet / Dialektisk materialisme / Merleau-Ponty

    En blandet landhandel eller hvad? Vi læser Perceptionens fænomenologi (på dansk Kroppens fænomenologi) af Maurice Merleau-Ponty med fokus på kapitlet 'Kroppen som udtryk og tale', hvori Merleau-Ponty præsenterer sin analyse af sproget, samt en lille note om historisk og dialektisk materialisme. Hvordan i alverden hænger de to ting sammen? Find ud af det nu.Musik: Alfred Egede

  8. 78

    82. Moralens oprindelse (om Friedrich Nietzsche)

    Vi åbner året 2026 med Moralens oprindelse af Nietzsche fra 1886. (tysk: Zur Genealogie der Moral: Eine Streitschrift, engelsk: On the Genealogy of Morals). Som titlen ansporer undersøger Nietzsche, hvordan vores idéer om rigtigt og forkert er opstået historisk. Han finder to hovedspor: herremoral (godt og dårligt) og slavemoral (godt og ondt) som har kæmpet siden oldtidens præster kæmpede imod de stærke gennem kløgt og manipulation. Reaktionært bavl eller postmoderne provkatør? Kontakt: facebook.com/babelsbiblioteketMusik: Alfred Egede

  9. 77

    81. Fascismen æstetiserer politikken. Modsvaret er at politisere kunsten (med gæst Christine Volck Paulsen)

    Om Walter Benjamins tekst Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder. Kontra mere kyniske kritiske teoretikere som Adorno og Horkheimer forholdte Benjamin sig ambivalent til om masseproduktionen af kunst i kraft af film og fotografi også besad et frigørende potentiale. Vi har desuden besøg af gæst og ven af podcasten Christine Volck Paulsen (kendt blandt venner som "Chris"), der hjælper os med at forstå Benjamins kryptiske vendinger.Kontakt: facebook.com/studerendeibabel7Musik: Alfred Egede

  10. 76

    80. Om 50 år er TikTok frigørende: oplysningens egentlige dialektik

    Mere Adorno og Horkheimer 'Oplysningens Dialektik' bortset fra, at vi prøver at foreslå en lidt bedre dialektik. Er Glenn Bech og Edouard Louis løsningen? Vi kommer med lidt popkulturelle anbefalinger til slut, som du kan bruge til at begribe kulturindustrien den dag i dag: Vinternoveller af Ingvild Rishøi og Perfect Days af Wim Wenders. Lyt med for at høre hvorfor.Kontakt: facebook.com/studerendeibabel eller [email protected]: Alfred Egede

  11. 75

    79. Kulturindustrien som massebedrag (om Adorno & Horkheimer)

    Nogen hævder at freudomarxismen og Franfurterskolen er død; ikke i Babelsbiblioteket. Oplysningens dialektik af Max Horkheimer og Theodor Adorno fra 1947 opstillede en hæftig kritik af den daværende (og stadig dominerende) kapitalisme, som det var sammenfiltret med oplysning, videnskab, og positivisme. Titlen på kapitel 4, 'Kulturindustrien som massebedrag', som vi fokuserer på, var simpelthen for god til ikke at genbruge.Kontakt: facebook.com/studerendeibabelMusik: Alfred Egede

  12. 74

    78. Vi taler om det, ingen tør tale om: det traumatiske reelle

    Der er noget, der altid undslipper vores sprog eller vores oplevelser, men som selv samme sprog og oplevelse ikke kunne eksistere uden: det reelle. I Lacans system udgør det reelle sammen med det symbolske og det imaginære vores psykiske liv. Den første (men fejlagtige) definition er af det reelle er, at det reelle er det, der ikke kan integreres i det symbolske, hvilket gør det svært at tale om. Vi gør et forvirret forsøg via diverse metaforer og med hjælp fra Zizek: Lamella, sex uden fantasi, skrald mm. En ting er dog sikkert. Det er traumatisk, det er nødvendigt for begær, det er uhyggeligt, og det er svært at forstå. OG det er ikke new age. Musik: Alfred Egede

  13. 73

    77. Begær (Fantasi) (Drømme)

    Vi har allesammen lyst til alt muligt og dog er i vi tit i tvivl om, hvad vi egenligt vil. For problemet er: hvad i al verden skal jeg dog begære?! Men i dag ville den Anden, at Jonas begærede at snakke mere om den franske psykoanalyse (måske pga. en ubevidst fantasi?) og mere specifikt Jacques Lacan fortolket af Slavoj Žižek i "How to read Lacan", den nok tætteste lærebog der findes.Kontakt: [email protected]: Alfred Egede

  14. 72

    76. Det er bag de lukkede øjne, at den virkelige uhygge begynder (om Lars von Triers 'Riget')

    Andet afsnit om "Det okkultes Matador" (Information), Lars von Triers TV-serie Riget. Vi går til Krogshøj og Bondo og prøver at finde ud af, hvad Riget handler om. PS. Jonas går midt i afsnittet, så det er ikke, fordi vi udelukker ham, at han ikke siger noget. Erik blev inspireret til at anbefale 'Vaiana'. Musik: Alfred Egede.

  15. 71

    75. Mystikken og videnskaben: Bid i citronen, ælling! (om Lars von Triers 'Riget')

    Der er ikke nogen lyttere, der ved det endnu, men porten til Riget er begyndt at åbne sig på ny. Vi er nemlig forvildet os ind iden lige sjove og uhyggelige TV-serie Riget af Lars von Trier fra engang i 90'erne. I Riget er rigerne mange: Rigshospitalet, hvor det hele udspiller sig, Kongeriget Danmark, ånderiget og måske også videnskabens rige. Først zoomer vi ind på kampen mellem fru Drusse og overlæge dr. Stig Helmer. PS. der gik noget galt med lyden under optagelserne, fra ca. en halv time inde. Det beklager vi. Musik: Alfred Egede

  16. 70

    74. Menneskets natur er at arbejde: to skovhuggeres bekendelser live fra Alperne

    To protestanter fra det velhavende nord tager til det katolske Sydeuropa for at arbejde i deres ferie. Hvad der så sker, gætter du aldrig. Teori: Max Weber og hans arbejde med protestantisk arbejdsetik samt (den tidlige) Karl Marx' idé om, at det er i menneskets natur at arbejde.

  17. 69

    73. Verden brænder, kunsten skinner: den æstetiske oplevelses potentiale i klimakrisen

    Videre til Gustavs speciale, hvor han stiller spørgsmålet: hvordan kan æstetisk oplevelse forandre den måde klimabekymrede folk danner betydning om klimakrisen? De teoretiske inspirationer inkluderer Maurice Merleau-Ponty, Herbert Marcuse, Ernst Bloch og Jacques Rancière. Lyt med for detaljerne. Ses til august!Musik: Alfred EgedeKontakt: [email protected] eller i virkeligheden.

  18. 68

    72. Terapi er opium for folket

    De studerende er ved at blive psykologer - derfor ny miniserie om vores specialer! Vi starter med Jonas, som har skrevet et samfundskritisk speciale om terapi. Her kommer den nørdede udlægning: baseret på Althussers begreb om interpellation og en samfundsanalyse via risikosamfundet som udviklet af Ulrich Bech, analyseres hvilken funktion psykoterapi spiller i vores samfund. Dernæst forslår Jonas via tysk-nordisk kritisk psykologi (Dreier, Holzkamp osv.), hvordan man vil kunne skabe en anden form for terapi, der ikke på samme måde individualiserer menneskers problemer, men snarere bidrager til, at klienten formår at begribe og forandre sine egne livsbetingelser i hverdagslivet sammen med andre. Lyt med for den mere spiselige version.Kontakt: [email protected]: Alfred Egede

  19. 67

    71. Du er aldrig alene med din seksuelle partner: den symbolske orden og den store Anden

    Titlen taler for sig selv: mere Lacan og fransk psykoanalyse. Vi tackler den store Anden og den symbolske orden! + Arven fra Saussure og fortolkningen af Zizek.Ønsker, kommentarer, spørgsmål: [email protected]: Alfred Egede Kristensen

  20. 66

    70. Utopierne lever! Eller hvordan fælleskaber kan udvide handleevne og skabe håb (med Morten Nissen og Oliver Sander)

    Utopierne lever i dagens Danmark, men hvordan?! Med baggrund i arbejde med fængselskoret Fangekoret og U-turn, der er et behandlingstilbud til unge i København med stofproblemer, udforsker vi, hvad der gør fællesskaber utopiske. Og det har noget at gøre med deltagelse, praksisfællesskabs, agens/handleevne, interpellation og håb. Gæster: Morten Nissen (professor i pædagogisk psykologi ved AU, DPU) og Oliver Sander (videnskabelig assistent ved KU), som begge arbejder med udgangspunkt i den kritiske psykologi.Kontakt: [email protected]

  21. 65

    69. Introduktion til Lacan

    Jonas og Gustav åbner op for Jacques Lacans psykoanalyse!. Herunder hvordan vi forstår Lacans udgave af de psykiske instanser det, jeg og overjeg samt de tre registre det symbolske, det imaginære og det reelle. Vi får hjælp fra Slavoj Žižeks "How to read Lacan" - se derfor afsnittet som os, der læser Žižek, der læser Lacan. Vi tager gerne imod rettelser fra lacanianere.kontakt: [email protected]: Alfred Egede

  22. 64

    68. Den store forsvarstale: Biblioteket kommer filosofien til undsætning en gang for alle

    Nu kommer filosofiens forsvar en gang for alle. Måske kan den skabe nye idéer, måske kan diskutere og skabe den grundlæggende virkelighed og vores idéer om godt og ondt og måske kan den (bare) hjælpe Jonas med at leve et federe liv med hjælp fra skepticismen. Andet: lidt Kant, Hegel, Marx, Foucault. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

  23. 63

    67. Odo Marquard og filosofiens inkompetencekompensationskompetence (del 1)

    I Babelsbiblioteket elsker vi filosofi, men selvfølgelig er der også en filosof, der skal fortælle os, at filosofien er en komplet inkompetent disciplin. Det er den tyske filosof og hermeneutikker Odo Marquard. Vi taler om essayet "Inkompetencekompensationskompetence" fra bogen Endelighedens filosofi, hvori filosofiens gradvise udvikling fra kompetent til inkompetent udlægges. Aristoteles forstod verden, og nu er filosofien udskældt som ubrugelig eller reduceret til 5 ECTS videnskabsteori. Kontakt os gerne på [email protected] eller facebook.com/studerendeibabelMusik: Alfred Egede Kristensen

  24. 62

    66. Hvorfor psykologiske test kan krænke menneskerettighederne (med Louis Fuglsang)

    Den danske offentliges brug af psykologiske test i Grønland, har været under stærk kritik i de senere år, bl.a. fra Institut for Menneskerettigheder, da de har medført, at børn er blevet tvangsfjernet på forkert grundlag, hvilket jo er en meget alvorlig sag. Erik og Gustav hiver kandidatstuderende i psykologi og tester Louis Fuglsang med i studiet for at snakke om, hvorfor man overhovedet bruger psykologisk test og hvornår de er problematiske, med fokus på krydskulturel testning. Henrich & Heine (2010). The weirdest people in the world?Institut for Menneskerettigheder (2022). Testning af forældrekompetencer hos grønlændere i Danmark. Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabelMusik: Alfred Egede Kristensen

  25. 61

    65. Er der noget uden for teksten? (om Ferdinand de Saussures strukturalisme)

    Mere om Saussure og strukturalisme! Er der noget uden for teksten? Hvorfor findes synonymer ikke? Hvorfor kan man ikke tale om fremtiden på dansk? Hvorfor kan vi ikke tale med andre dyr? + lidt Luhmann, Althusser, Foucault og en AI-afstikker.Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabelMusik: Alfred Egede Kristensen

  26. 60

    64. Strukturalisme: hvad er et sprog? (om Ferdinand de Saussure)

    Strukturalisme kan betyde mange ting. Vi tackler Ferdinand de Saussures strukturelle lingvistik, der på sin vis startede det hele. I 1. del introducerer vi grundbegreberne, som du skal brug for at forstå Saussure og efterkommerne (Foucault, Althusser, Lacan, Butler etc.): tegnet, betegner (signifiant) og betegnet (signifié), langue og parole, det diakrone og det synkrone, difference og betydning. Det helt store spørgsmål er: hvad er sprog? Course in General Linguistics af Saussure, som vi har læst nogle kapitler fra. Musik: Alfred Egede Kristensen. PS. Vi har et nyt mic-setup og håber, at det spiller.

  27. 59

    63. Arrival: burde Amy Adams have danset med rumvæsnerne? (del 2)

    Lyt til del 1 om Arrival først! Er filmen radikal nok? Kan den ses som et udtryk for en blødsøden humanisme, der handler om åbenhed, samarbejde og forståelse, eller mere om menneskets begrænsninger? Hvad er ligheden mellem heptapods og spædbørn? Antirelativisme eller relativisme? Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

  28. 58

    62. Arrival: tid, sprog og fremmedhed (del 1)

    Holdet ser filmen Arrival af Denis Villeneuve! Udover at være en smuk og melankolsk film giver filmen anledning til en masse spørgsmål om hvad tid og sprog er, herunder Sapir-Whorf-hypotesen, radikal fremmedhed, nachträglichkeit, relativisme og determinisme. Derudover mener Jonas, at filmen er humanistisk propaganda. Der er masser af spoilers, så se gerne inden. Arrival er i øvrigt baseret på Ted Chiangs bog Story of Your Life. Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel

  29. 57

    61. Sandhedsbegær og løgnerskam (Friedrich Nietzsche: "Om sandhed og løgn i amoralsk forstand")

    Det mest arrogante, og dog ubetydelige, tidspunkt i verdenshistorien var da mennesket opfandt idéen om "sand viden". Det mener Friedrich Nietzsche i essayet "Om sandhed og løgn i amoralsk forstand" (1873), som Jonas, Seier og Gustav diskuterer i denne uge. Hvorfor ønsker vi at tale sandt? Hvad betyder det, at sandheden er sproglig og dermed metaforisk? Hvem tjener idéen om sand viden? Naturen er ligeglad, mener Nietzsche, men det er vi ikke. Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

  30. 56

    60. Indlæg Pyrrhon! Relativisme fortsat (del 2 med filosof Seier Peitersen)

    Diskussionen om relativisme fortsætter! Har vi rykket os på basis af første halvdel? + Seier AFSLØRER sin metaetiske, etiske og epistemologiske position. Lyt til del 1 først. Anbefalingerne sidst i afsnittet vender tilbage: Kenneth Gergens Virkelighed og relationer, Sextus Empiricus, Jaan Valsiners Cultural developmental psychology samt Salman Rushdie. Kontakt: [email protected]

  31. 55

    59. aLt eR ReLAtiVt, eller Døde Tutankhamon af tuberkulose? (del 1 med gæst Seier Peitersen)

    Bibliotekets husfilosof Seier Peitersen joiner Jonas, Erik og Gustav til en diskussion om et begreb: relativisme, i sine forgreningen inden for videnskab, epistemologi, ontologi og etik. Vi er ikke helt enige. Skud ud til Kenneth Gergen og Bruno Latour, der er nogen af de eneste, der vedkender sig relativismen og ikke kun bruger den som anklage. Kontakt: facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

  32. 54

    58. Kritisk psykologi vs. Aktør-netværksteori

    Forskeren Ernst Schraube har indkaldt til kamp: kritisk psykologi overfor den moderigtige aktør-netværksteori. Hvad sker der når to lige store krafter mødes? Kan førstepersonsperspektivet, en slags fænomenologisk opdatering af Descartes cogito, overvinde den flade ontologi? Kan teknologien vinde sig egen ret? Holzkamp eller Latour? Tyskland eller Frankrig? Tak til Cecilie for forslaget! Tekst: Schraube (2013). Musik: Alfred Egede Kristensen

  33. 53

    57. Hvordan networker man som fransk posthumanist? (del 2 om Bruno Latour og ANT)

    Erik, Jonas og Gustav snakker videre om Bruno Latour og aktør-netværksteori. *Man bør virkelig lytte til del 1 først.* Vi diskuterer videnskabelige og psykologiske implikationer samt begrænsninger. Hvordan studerer man netværk, når alt er filtret sammen? Hvor fri er aktøren? Uendelig aspektuering og netværk? Networking eller "netarbejde" med "infrasprog" bliver en del af svaret. Kontakt: [email protected] el. facebook.com/studerendeibabel

  34. 52

    56. Netværket og aktøren (del 1 om Bruno Latour og ANT)

    Efter lytterforespørgsel tackler vi Bruno Latour, science and techonology studies (STS) og især perspektivet aktør-netværksteori (ANT). Der er videnssociologi, flad ontologi, opgør med dikotomier og posthumanisme på menuen! I del 1 fokuserer vi på at forstå begreberne om netværk og aktør (og aktant). Hvil i fred til Bruno! Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

  35. 51

    55. Determinisme* er en løgn

    Tesen vi kommer frem til er, at determinisme* ikke findes. Det sker via en diskussion af dynamisk systemteori, psykologi og videnskaben om adfærdsforandringer. Perspektivet vi snakker om er et ikke-mainstream og anderledes bud på naturvidenskabelig psykologi. Tjek afsnit 30 for en genopfrisker af systemteori. Nøgleord: attraktorlandskaber, systemteori, kompleksitet, determinisme, replikationskrisen, bayesiansk statistik, ikkelineære modeller, radikal naturvidenskab, ontologi, personlig medicin, emergens Tekst: Attractor landscapes: a unifying conceptual model for understanding behaviour change across scales of observation Kontakt: [email protected] eller Facebook.com/studerendeibabel. Vi er altid glade for beskeder. Musik: Alfred Egede Kristensen

  36. 50

    54. Du er sej, hvis du har travlt (Hartmut Rosa og accelerationssamfundet del 2)

    Erik, Jonas og Gustav snakker videre om Hartmut Rosa og livet i acceleratiossamfundet. Man lever godt, hvis man har travlt, og man bliver straffet for at stå af. Det skaber en særlig identitet og subjektivitet. Vi er jo i psykologi. Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel

  37. 49

    53. Vi danser for at stå stille (Hartmut Rosa og accelerationssamfundet del 1)

    Efter efterspørgsel drøfter vi sociologen Hartmut Rosa og hans idéer om accelerationssamfundet. Alt går hurtigere - eller hvad? FOMO, tilpasningstvang, to do-lister, sequencing (bl.a. angelsaksiske produktivitetstermer), kalender, oplevelsessamfundet, short-short, TV-kritik, lidt ånd fra Frankfurterskolen, tiden, oplevelsessamfundet, og andet på menuen. Og del 2 venter. Musik: Alfred Egede Kristensen

  38. 48

    52. Kulturens byrde DIRECTORS CUT (komplet gennemgang)

    Nærlæsning og gennemgang af samtlige kapitler i Sigmund Freuds bog Kulturens Byrde fra 1930. Over tre timers ren samfundsanalyse fra den psykoanalytiske værktøjskasse. Du kender den måske som: - Kulturens Byrde - Das Unbehagen in der Kultur - Civilization and its discontents Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

  39. 47

    51. Affordances, James Gibson, direkte perception, økologisk psykologi, radikal kognitonspsykologi

    Ifølge James Gibson ser bogstaveligt du talt handlemuligheder omkring dig, af Gibson kaldet affordances. En sti inviterer dine ben til at gå på den, en telefon til at ringe med den og et æble til at spise det. Hvad er de? Socialiseres de? Teori eller ontologi? Beklager notifikationerne, der afforder at gribe din telefon, og glædelig 1. maj! Kontakt: facebook.com/studerendeibabel Tekst: Kapitlet om affordances fra The Ecological Approach to Visual Perception af James Gibson. Musik: Alfred Egede Kristensen

  40. 46

    50./1. Velkommen i Babelsbiblioteket (igen)

    Vi har nået 50 afsnit! Faktisk ikke, kun 49, men det passer bedre til anledningen. Gustav og Erik har lært en masse siden den spæde start i 2021, og nu har vi fået Jonas med på vognen. Vi genbesøger derfor vores grundlæggende myte, novellen Biblioteket i Babel af Jorge Luis Borges. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

  41. 45

    48. Evig interpellation: ideologi har ingen historie (del 2)

    Ideologien har ingen historie, hævder Althusser, mens ideologierne omvendt altid er historiske. Mærkværdigt ikke? Udover at det lyder sejt betyder det, at vi, selv før vi er født, udråbes som et bestemt subjekt, en fri undersåt. Og ja, ift. interpellation er der er tale om en af de gode gamle altid-allerede! Tekst: se afsnit 47 Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

  42. 44

    47. Althussers ideologiske statsapparater, og lidt Marx for god ordens skyld (del 1)

    Ideologi-i-psykologi-snakken fortsætter med marxisten Louis Althusser (ham med interpellation) og hans ideologiske statsapparater. Og så runder vi også lige de klassiske termer fra Marx og Engels, base / overbygning, produktionsmidler / produktionsforhold og andet godt. Lyt til del 2 for mere ideologi og interpellation, hvor vores mangel på viden om politisk teori skinner mindre klart igennem! Læs klassikeren her: Althusser (1970). Ideologi og de ideologiske statsapparater. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

  43. 43

    46. Alle elsker frihed

    Liberale og socialistiske slagssange, politiske tænkere som Arendt, Berlin og Marx, Kirkegaard og Sartres værker, religiøse tekster og neurovidenskabelige undersøgelser af fri vilje handler alle om det: frihed. Elsker alle frihed? Næsten, ja. Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

  44. 42

    44. Ideologi i sin ureneste form (om Slavoj Zizeks ideologikritik)

    Eller ideologi som subjektvidenskabeligt grundkoncept med Lacan, Marx og Hegel. 2/3 af os kæmper med den slovenske filosof og samfundstænker Slavoj Zizeks forståelse af ideologi ud fra klassikeren Ideologiens sublime objekt. I kender ham måske fra YouTube med akimbo hotdogs. Det lacanianske grundlag ignoreres, til gengæld prøver vi at udlede hvilken rolle ideologi kan spille for psykologien. Kontakt: [email protected] og facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

  45. 41

    45. Varen og drømmen (julegave om Marx og Freud)

    I disse juletidertider er der mange, der drømmer om varer, og fred være med det. Spøjst nok er logikken i Karl Marx vareanalyse og Sigmund Freuds drømmetydning næsten den samme. Og det har noget at gøre med festicher?!? Glædelig jul. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

  46. 40

    43. EVIDENS, den hellige ko

    Denne diskussion tager udgangspunkt i, at en evidensbaseret tilgang til terapi og andre interventioner er en udbredt og gavnlig udvikling. Som gode studerende er vi imidlertid kritiske over for dogmer af en enhver karakter. Afsnittet er en kritisk diskussion af næsten ubetingede plusord som evidens, evidensbaseret terapi og randomiserede kontrollerede studier (RCT). Både sygdommen (psykiske problemer) og pillen (terapi) er nemlig ikke blot sygdom og pille. Mavefornemmelsesterapi eller kogebogsterapi? RCT eller endnu et offer for umiddelbarhedspostulatet? Vi er ikke helt enige, men heller ikke helt uenige. Som springbræt bruger vi Bo Møhl og Peter la Cours forskningsartikel NOGLE KRITISKE VINKLER PÅ EBM-LOGIKKEN Musik: Alfred Egede Kristensen

  47. 39

    42. Ordene og Tingene og Etc.

    Foucault-kender, pæretærteconnoisseur, og vikar Jonas Caspersen joiner Babelsbiblioteket til en snak om humanioras mest citerede teoretiker og vidensarkæolog, Michel Foucault, gennem forordet til klassikeren ORDENE OG TINGENE. Selveste Jorge Luis Borges citeres i forordet, og det siger vi jo aldrig nej til her i Babelsbiblioteket. Det handler særligt om kategorisering og klassificering, begrebet episteme, historisk kontingens og det trascendentale. Lån Ordene og Tingene på biblioteket: https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A26185637 Musik: Alfred Egede Kristensen fra FONKFONK

  48. 38

    41. Alle er trætte, og Erich ved hvorfor

    Vi sover om dagen og er vågne om natten, siger Erich Fromm. Han er en sær figur, freudomarxistisk kapitalismekritiker ud af Frankfurterskolen og romantisk-humanistisk zen-buddhist på en og samme tid. Tænk med om hvorfor vi er så trætte, udkørte og udmattede. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

  49. 37

    40. Kognitiv neurovidenskab x Babelsbiblioteket (med gæst Thomas Habekost)

    Efter tre års sabbatår med rygsæk på fravalgte den dengang unge Thomas Habekost atomfysikken til fordel for psykologien. I dag er han professor i kognitiv neuropsykologi og indfører bl.a. studerende (herunder de to værter for nogle år siden) i kognitionspsykologiens og neuropsykologiens store verden på et af nogle frygtet, af nogle elsket tredje semester. Erik har talt med ham om hans disciplin kognitiv neurovidenskab, dens muligheder og begrænsninger, TVA-modellen, skak, fodbold, AI videnskab og videnskabsteori. Babelsbiblioteket er åbent på ny. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

  50. 36

    39. Hvorfor hader folk teori?

    Åhhh nej, nu bliver det lige lovligt teoretisk igen. Men vent! Find ud af, hvorfor der er ingen praksisnærhed uden teori, ingen materialisme uden teori, ingen videnskab og ingen (for os) spændende uddannelse uden teori. Og hvordan kan vi overhovedet diskutere, om teori er vigtigt uden at bruge teori eller endda støvet, kedelig metateori? Det kommer vi nok ikke uden om. Hvorfor synes mange, at teori er så kedeligt? Hvorfor kan vi ikke bare lære om praksis og samle empiri? Fra individ til samfund er der opstået en modstand overfor teori. Hør med om, hvorfor vi elsker teori, støvet som brugbar. Angsten for at glorificere vores egner personlige præferencer ligger dog hele tiden under overfladen. Kontakt: [email protected]. Musik: multiinstrumentalist Alfred Egede Kristensen

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Babelsbiblioteket er en podcast om psykologi, filosofi og kritisk teori skabt af nogle kammerater, der engang mødtes på psykologistudiet. Vi insisterer på værdien af teori og tænkning og gør dette gennem (helst gamle og støvede) tekster, diskussioner og interviews. Emner inkluderer fænomenologi, marxisme, poststrukturalisme, psykoanalyse, eksistentialisme, kritisk psykologi, dynamisk systemteori, politik samt skønlitteratur, film og tv. Redaktion: Erik Seidenfaden-Breinholt, Gustav Egede, Jonas Caspersen og Seier Peitersen.

HOSTED BY

Erik Seidenfaden-Breinholt, Jonas Caspersen og Gustav Egede

Frequently Asked Questions

How many episodes does Babelsbiblioteket have?

Babelsbiblioteket currently has 50 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Babelsbiblioteket about?

Babelsbiblioteket er en podcast om psykologi, filosofi og kritisk teori skabt af nogle kammerater, der engang mødtes på psykologistudiet. Vi insisterer på værdien af teori og tænkning og gør dette gennem (helst gamle og støvede) tekster, diskussioner og interviews. Emner inkluderer fænomenologi,...

How often does Babelsbiblioteket release new episodes?

Babelsbiblioteket has 50 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Babelsbiblioteket?

You can listen to Babelsbiblioteket on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Babelsbiblioteket?

Babelsbiblioteket is created and hosted by Erik Seidenfaden-Breinholt, Jonas Caspersen og Gustav Egede.
URL copied to clipboard!