Bogfolk

Bogfolk tager dig i denne omgang med på en tidsrejse. Vi skal tilbage til 1870’ernes Danmark for at se nærmere på, hvilket læsestof folk underholdt sig med dengang. Takket være ny forskning, som ved hjælp af kunstig intelligens har scannet sig gennem mere end 800 romaner og fortællinger, ved vi nemlig nu meget mere om hvad folk dengang læste og de var vilde med krimier, gyserhistorier, eventyr, krøniker og romancer. De f.eks. læste den hidtil ukendte fortælling ’Den Vanvittiges Børn eller Skurken paa Nørrebro’ fra 1870, som er fuld af horror og gotik. Lektor Jens Bjerring-Hansen og postdoc Alexander Conroy fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet giver i Bogfolk eksempler på, hvad den brede befolkning læste dengang Georg Brandes præcis samtidig holdt sine berømte forelæsninger om litteratur på Københavns Universitet i 1871, hvori han hyldede en helt anden litteratur, end den folkelige. Brandes fremhævede gennembrudsforfattere som I. P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Herman Bang m. fl. Brandes berømte parole var, at litteraturen skulle “sætte problemer under debat” og med begrebet ’Det moderne gennembrud’ gav han opgøret med autoriteter – kirke, stat, patriarkalsk moral – et navn, som den dag i dag bruges i litteraturhistorien.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jeg har altid fotograferet. Når jeg ser tilbage på de billeder, jeg har taget, slår det mig, hvor mange steder og mennesker jeg gennem tiden har haft lyst til at forevige. Det er som om, jeg for enhver pris har villet fastholde erindringen om de mennesker, jeg var sammen med, og hvad vi lavede. Jeg spørger mig selv, hvad denne konstante optagethed af at fastholde billeder af det, som jeg oplevede, er udtryk for. Jeg fandt selv et stort nærvær, ja, et ekstra nærvær, når jeg så verden gennem et kamera, men hvordan mon alle de mennesker, der optræder på billederne, oplevede det? I denne udgave af Bogfolk får jeg svar på mine mange spørgsmål af Mette Sandbye, som er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i fotografi siden 1990’erne. I bogen ’Fra Instamatic til Instagram’ fortæller hun om familiealbummets historie, men også om den forvandling af vores liv, som har fundet sted med selfies og sociale medier. Hvad sker der med mennesker, der hele tiden fotograferer sig selv, det de spiser, det de ser – og deler det med andre? Og hvad sker der med samfundet? Det er for mig, de vigtigste kulturelle spørgsmål man kan stille om den tid, vi lever i nu. Hør hvad Mette Sandbye mener om den sag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med de nominerede til Politikens Litteraturpris i kategorien ’Forever Young’ om, hvordan det er at være ung i dagens Danmark. Men også om, hvad der skal til for at nå unge læsere i en tid, hvor mange unge vender ryggen til bøger.  Tone Ottilie, Martha Flyvholm Tode og makkerparret Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved har alle skrevet bøger, som fører læseren dybt ind i livet som presset ungt menneske. Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. I alt er tolv forfattere – tre inden for fire forskellige kategorier - indstillet og nu er vi nået til de sidste tre i Bogfolk. Du kan stemme på de nominerede forfattere frem til 23.2. Du finder koderne her: https://politiken.dk/kultur/bogerSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er både inderlig fortvivlelse og vred protest, men også humor og legesyge i Caspar Eric, Nath Krause og Mette Moestrups digtsamlinger: ’Crip’, ’Trilogi’ og ’Butterfly Nebula’ , som alle tre er nomineret til Politikens Litteraturpris i kategorien ’Verden i stykker’. I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med de tre digtere om at skrive om personlig sygdom og handicap men også om et samfundssystem, der synes ligeglad med natur og miljø. Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. Når den fornyer sproget. Når den tvinger nye erkendelser frem. Når den undersøger verden og det gør Nath Krause, Caspar Eric og Mette Moestrup. Det her er den tredje podcast om de indstillede til Politikens litteraturpris. I alt er tolv forfattere – tre inden for fire forskellige kategorier – indstillet, og du kan møde dem alle her i Bogfolk ligesom du kan stemme på forfatterne. Du kan også stemme på forfatterne. SMS-koderne finder du her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er både grænseløshed og kærlighed i Amalie Langballe, Cecilie Lind og Pernille Abd-el-Dayems seneste bøger: ’Elskende’, ’Bristefærdig’ og ’Softice’. Tre bøger som alle er nomineret til Politikens Litteraturpris i kategorien Grænseløs kærlighed I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med både Langballe, Lind og Abd-el-Dayem om, hvordan deres bøger er blevet til og hvad der driver deres forfatterskaber. Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur: Når den fornyer sproget, tvinger nye erkendelser frem og undersøger verdenen. I alt er 12 forfattere – tre i hver af de fire kategorier – indstillet til vores litteraturpris du kan møde dem alle her i Bogfolk. Du kan også stemme på forfatterne. SMS-koderne finder du her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Theis Ørntoft, Karoline Stjernfelt og Harald Voetmann. Sikke en trio, hvilken fortællekraft! I denne udgave af Bogfolk taler vi med disse tre forfattere, er det fordi, de er instillet til Politikens Litteraturpris. Den blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur, når den er allerbedst. Når den skildrer nye måder at forstå og sælger verden på, når den fornyer sproget og fortællekunsten, når den tvinger nye erkendelser frem. Men også når den fascinerer og provokerer. Og det gør Ørntoft, Stjernfelt og Voetmann. De tre er indstillet i kategorien Den store fortælling. De øvrige kategorier i vores litteraturpris er Grænseløs Kærlighed, Verden i Stykker og Forever Young. Her i Bogfolk kan du i de kommende uger møde alle de 12 nominerede fortællere. Politikens Litteraturpris kom til verden i 2012, og det er avisens læsere og lytteres sms-stemmer afgør, hvilke af de 12 forfattere og bøger fra det forgangene år, som fortjener at komme med i den efterhånden ret lange række af prismodtagere.  Næste uge inviterer vi igen tre forfattere ind i studiet. De tre nominerede i kategorien Grænseløs kærlighed.   See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er noget af en rundbordssamtale, som Rune Lykkeberg har gang i. Både i podcasts og fire tykke bøger har Informations chefredaktør samtaler med intellektuelle fra hele verden. Langsomme samtaler om den verden vi lever i, vi har levet i, og den verden, der kommer.  Tænkere som Francis Fukuyama, Rebecca Solnit, Olivier Roy, Robert Pippin, Yuval Noah Harari og Anton Jäger bliver spurgt om deres syn på verdens tilstand, men også om hvad der skal til for at gentænke de helt store fortællinger – f.eks. den om demokrati, pluralisme og frihed. Selv er Lykkeberg optaget af, hvordan viljen til ’fred’ og fred som en udøvende handling i alt, hvad vi foretager os, kan bringe verden til et bedre sted. Og så er han glad for, at Trump har vist, at man fra politisk hold virkelig kan sætte en vilje igennem. Trump har nemlig vist oligarkerne, at det er ham, der bestemmer. At selv de ikke er fredede, men må bøje sig under en politisk jernnæve. Lykkeberg er aktuel med ’Farvel til den frie verden’, som er bog nummer fire i det, der er blevet en serie, og i dagens afsnit af bliver han spurgt, hvor han selv finder håb. Tror han, at den opløsning af samfundsordenen, som finder sted mange steder lige nu, kan føre til noget bedre? Hans svar er overraskende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kim Fupz Aakeson har skrevet et væld af børnebøger, men også flere tv-serier og voksenromaner om, hvad der foregår bag nogle af landets højeste mure. Hans seneste roman hedder 'Skyggen foran mig'. Det er tredje bind i en trilogi, der omfatter Bådens navn fra 2019 om en fængselspræst, der selv bærer på stor skyld og Fangeleg fra 2021 som blev til DR-serien Huset om tre fængselsbetjente med hver deres hemmelighed. I denne udgave af Bogfolk taler jeg med Fupz Aakeson om straf og tilgivelse og det der rører sig i hovedpersonen i ’Skyggen Foran mig’, som af sine medfanger bliver kaldt Paven, fordi han har læst Bibelen hele to gange, mens han rusker tremmer for drabet på sin samleverske. Paven har fået 12 år og vil ikke prøveløslades. Hvorfor ikke?, spørger jeg Fupz Aakeson, der i sin research har talt med mange tidligere fangere, herunder mordere, og med fængselspræster.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne podcast blev første gang sendt d. 29. maj 2024. At læse Marianne Larsens digte er som at træde ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen ’Koncentrationer’. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lillesøsterpris til Politikens litteraturpris, for sin utrættelige indsats for nu i 50 år at have fornyet poesien og alligevel stadig være umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har også netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling ’Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne podcast blev første gang sendt d. 20. september 2024. Digteren Marianne Larsen har en bibliografi der er mere omfattende end de fleste menukort. Siden debuten i 1971, ’Koncentrationer’, har udgivelserne sjældent haft mere end et par år mellem sig. Den nyeste hedder ’på en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk’, og den og dens skaber handler denne uges Bogfolk om. Vikarvært Felix Thorsen Katzenelson har besøg af forfatter, oversætter og kritiker Mathilde Moestrup. Hun har både læst og mødt Marianne Larsen, og giver en indflyvning i digterens bagkatalog. Sammen læser de Marianne Larsens nyeste, der, meget ’Larsensk’, barnligt leger med sproget. Her kan man ’grønme’ i stedet for at rødme, og man kan blive ’visnet slorslået til’ i smukke efterårsfarver. Og samtidig med at Marianne Larsen holder fast i 70’er-digtningens slagfærdighed, så er der ofte både kække smil og andre finurligheder at støde på.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Haruki Murakamis fortællinger kan alt ske. En mand kan blive beordret til at finde et bestemt får i en anden del af Japan eller et klædeskab giver adgang til den underjordiske verden. Murakamis univers er som mystiske portaler til nært beslægtede verdener, men består også af katte, jazz og særligt mænd, der leder efter kvinder. Det er Mette Holm, som igennem tiden er blevet Murakamis danske oversætter, der er ugens gæst i Bogfolk. Hun fortæller om det magiske univers, om hvordan han fortryller selv dagligdagen, og hvordan det er at tage til Japan for at tilbringe tid med forfatteren selv.   Den japanske forfatters litterære univers er blevet beskrevet som mystisk, surrealistisk og filosofisk med en 'kafkask' behandling af temaerne som fremmedgørelse og ensomhed. Lyt med på dagens afsnit og få en tur igennem portalen ind i denne betagende verden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan begyndte antisemitismen i Europa? Hvilke dramatiske konsekvenser fik den? Det fortæller to vellykkede danske romaner om på hver sin måde. Den ene foregår i miljøet omkring et kloster i 1100-tallets England. Den anden i en KZ-lejr, hvor der udføres sjælsrystende forsøg på levende jøder under Anden Verdenskrig. I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med forfatterne Harald Voetmann, som har skrevet ’Lysmesse’ om klosteret i middelalderen og Simon Pasternak, der har skrevet ’Hemmelighedsbærer’ om nazismens grufulde eksperimenter. Tilsammen to romaner, der på fremragende vis stiller skarpt på fortællingers magt – og konsekvenser.See omnystudio.com/listener for privacy information.

På årets Bogforum talte litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med tre danske forfattere, som alle er aktuelle med nye bøger. Men det var andres bøger, han talte med dem om. Bøgerne de ville ønske, at de selvthavde skrevet.  De tre forfattere er Sara Alfort, som har specialiseret sig i bøger om oversete kvinder i historien. Jesper Stein, som er kendt for krimiserien om Axel Steen og sine personlige romaner om alkoholisme og om at være alenefar. Og Iben Mondrup, som har skrevet med skånselsløs ærlighed om familie, oprindelse og tilknytning. Det blev til en samtale med fokus på kvaliteterne i Agnes Henningsen, Kerstin Ekman og Per Hultbergs bedste bøger, men også om andre forfattere. Og så på det store spørgsmål: Hvornår kan man overhovedet sige, at en bog er god? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Litteraturformidler Lea Fløe Christensen mener, vi befinder os midt i en læserrevoulution.Igennem sit arbejde på Krogerup højskole, i litteraturbaren Brøg i København og som underviser for bibliotekarer har hun mødt mange, der er gået i stå med læsningen. Ofte fordi de læser det, man bør læse i stedet for det, de egentlig har lyst til.»Du skulle vide, hvor mange voksne mennesker, der står og undskylder deres læsesmag«, siger hun i Bogfolk:»Det er rystende! Og jeg synes, det er så ærgerligt«, fortæller hun i Bogfolk.Men det vil hun gøre op med.I bogen ’En mand med en ged på side 251’ fortæller hun om læsermøder gennem årene og giver gode råd.Og hvis man den type læser, som bestemt ikke har lyst til at få lektier for, men bare gerne vil læse en god bog, så er der opmuntring af hente hos Fløe Christensen.»Vi skal sætte fokus på læseren i stedet for bogen. Fordi jeg tror vitterligt på, at hvis vi gør det, er der flere, der får et læseliv, de er glade for«, siger Lea Fløe Christensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis der er noget stort set alle, jeg kender, siger de har behov for, er det fordybelse. Mange af dem har lyst til at fordybe sig i en bog, lade sig opsluge, forsvinde, være i flow i læsningens dybhav. Det oplevede jeg senest, da jeg glemte at stå af toget, fordi jeg blev opslugt af Harald Voetmanns fremragende roman ’Lysmesse’. At fordybelse er efterspurgt er ikke underligt, for alt er oppe i tempo i vore dage og i længden er det ikke nok at lade sig nære af alle de tilbud om hurtig underholdning, som det er så nemt at sige ja til.  Præcis det har Kristiane Hauer, der er læseforsker ved Aarhus Universitet, skrevet en lille pamflet om, og derfor har jeg inviteret hende til en samtale i ’Bogfolk’. Pamfletten hedder ’Fordybelse’ og er del af serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet. Den er fuld af kloge ord som filosoffer, psykologer og forfattere har sagt og skrevet om forskellige former for fordybelse. Fra stille kontemplation, til immersion i virtuelle verdener og flow. Selv tager Hauser fra tid til anden på ’detox’ i et nonnekloster. Her finder hun fred og ro til at fordybe sig – og skrive. Hauer citerer en forsker der skelner mellem at være ’hyper’ og ’dyb’ i måden at tænke på. I vores samtale fortæller Hauer, at mennesker måske engang var programmerede til at være ’hyper’, fordi det var nødvendigt for at overleve. Først efterhånden, som der opstod tryggere rammer, kunne man tillade sig den luksus at fordybe sig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Var det CIA, der skød Kennedy? Var 11. september i virkeligheden et ’inside job’, og hvad er der egentlig med de der illuminatier? Ugens gæst i Bogfolk er historiker, journalist og dokumentarist Ole Retsbo, hvis nye bog gennemgår historiens mest indflydelsesrige konspirationsteorier. Retsbo fortæller bl.a. om de danske hekseafbrændinger i 1500-1600-tallet, som han mener er den mest udbredte konspirationsteori i Danmark gennem historien: »Selvom vi ikke tænker det på den måde, var det en klassisk konspirationsteori. Store del af befolkningen var overbevist om, at hekse var i ledtog med Djævelen med det mål at undergrave kristendommen«, siger Retsbo.  Den centrale ide i moderne konspirationsteorier er forestillingen om en hemmelig elite, der trækker i trådene. Den tanke har rødder i tiden omkring den franske revolution og det 1000 siders værk, den franske præst Augustine Barruel skrev i 1797. For Retsbo er Barruel den moderne konspirationsteoris stamfader. Tankerne fra det over 200 år gamle værk genfinder Retsbo i eftertidens utallige teorier om hemmelige selskabers forsøg på at tippe verdensherredømmet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Peter Øvig Knudsen, prisbelønnet forfatter og journalist, har skrevet en bog om, hvor godt det har været for ham at ryge pot gennem 45 år. Det har hjulpet ham som forfatter og elsker. Både bøger og sex er blevet bedre af at ryge den tørrede cannabis. Samtidig mener han, at det bedste, man kan gøre med sit liv, er at lade være med at bruge rusmidler. Også legale som alkohol. »Hele mit voksne liv har jeg haft stor glæde af at ryge pot«, skriver han i bogens første linje. »Men jeg har også mødt mennesker, som har ødelagt år af deres liv ved at gøre det samme. Mellem de to yderpoler er denne bog spændt op«, skriver han. I ugens Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med Peter Øvig om, hvorfor han har skrevet en bog om et rusmiddel, som det er forbudt selv at dyrke.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Have eje own/ only kun alone  I Helle Helles forrige roman ’Hafni fortæller’ tog Hafni oven på sin skilsmisse på smørrebrødsrejse fra Frederikssund over Fyn til Sønderjylland. Nu er hun 51 år og turen er gået til  sydengelske Brighton, hvor hun har lejet 29 kvadratmeter på 10. sal med udsigt til Den Engelske Kanal. Hjemme i DK har hun to voksne børn, i håndtasken har hun en Nokia-mobil og planen er, at hun vil lave sig selv helt om, meeen sådan går det ikke. »At tænke fremad er, som du ved, heller ikke min spidskompetence«, som hun skriver til en veninde hjemme i DK. ’Hey Hafni’ er blevet rost til skyerne for sin sprogekvilibrisme, og en anmelder kaldte den intet mindre end en ’smilepæl’ i dansk gak. Det skyldes ikke mindst, at Hafnis interesse for ord – nu også engelske - sætter herlige spor i fortællingen. I 'Bogfolk' fortæller hun litteraturredaktør Jes Stein Pedersen om sit eget slægtskab med Hafni, og om hvor vigtigt det er, at fortællingerne foregår i et grundlæggende venligt univers.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De to små digtsamlinger af Mikael Josephsen, en hvid og en blå, hedder 'Mit Sted 1' og 'Mit Sted 2'. Stedet er nogle gange en campingvogn, andre gange hans søsters kolonihaveforening, eller hans lejlighed i Svendborg. Men ’Mit sted’ har også at gøre med alder, erfaringer og udfordringer. Det sted digter Josephsen skriver fra, er det sted, man kan ankomme til efter en opvækst med en voldelig far, og en mor, der var alkoholiker og foregreb sig på ham. »Fra de dårlige forældre/kommer kunstnerne frem og/fortæller om de levende fugle/ de så gennem trods«, hedder det i et digt. Han kender selv til misbrug af alkohol og stoffer og fortæller i ugens 'Bogfolk' om den måde, hans barndom har præget ham. Mikael Josephsen, er 63 år, far til to, opvokset i Nordsjælland og ophavsmand til en række digtsamlinger og et par romaner. Debuten kom med samlingen ’Havet under huden’ i 1998. Han har modtaget legater fra både Statens Kunstfond, Statens Litteraturfond og Litteraturrådet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Så blev det december, gaveræset er begyndt, men fortvivl ikke, for i denne udgave af ’Bogfolk’ får du en håndfuld gode råd fra et par garvede læsere. De to garvede læsere er Dan Gildin Kragelund, chef for Boghallen i Politikens Hus og Arnold Busck, og fra Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen.Overordnede råd: Hårde pakkker under træet er godt. Giv digte, de er ikke så dyre. Vær nysgerrig - både som giver og som modtager. Og til sidst - udfordr både den gode og den dårlige julestemning.Undervejs kommer de to blandt mange andre omkring forfatterne Amina Elmi, Theis Ørntoft, Kristian Bang Foss, Mathilde Walter Clark, Tone Ottilie og en bog på 2,5 kilo. See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Han er kun 26 år, men Nicklas Brendborg jagter det evige liv og betragter det ikke som biologisk umuligt, at mennesket på et tidspunkt kan undslippe døden.Men det kræver, at videnskaben hjælper til, og at man selv gør en indsats.I ’Gopler ældes baglæns’, som er solgt til udgivelse i 23 lande, fortæller Brendborg, der forsker i molekylærbiologi, hvordan motion, faste, bloddonation, fornuftig kost, tandtråd og et liv i fællesskab med andre, kan holde kroppen ung og sjælen sund.For Brendborg ligger naturvidenskabens kamp mod aldring i direkte forlængelse af samfundets udvikling i øvrigt. Kampen mod aldring er ifølge ham civilisationens næste evolutionære skridt.I slutningen af udsendelsen kommer litteraturredaktør Lise Garsdal forbi og fortæller om aktuelle bøger og litteraturdebatter.Lyt med her!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Årets hidtil bedste ungdomsbog kaldte Politikens anmelder ’Pixie lever stadig', Sofie Riis Endahls sjette udgivelse. En anden anmelder kaldte romanen en modig og sårbar fortælling. Romanen foregår i gymnasietiden, hvor det går vildt for sig med sex og sprut i stride strømme, men hvor ensomheden og følelsen af utilstrækkelighed kan ramme hårdt.Hun er født i 2000, debuterede som 17-årig med den anmelderroste 'Sindstequila'. Derefter kom ungdomsromanerne 'Øjebliksbilleder', 'Efterskælv', 'Smuk, smukkere, smukkest' og chatromanen 'Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen'.Sofie Riis Endahl læser til daglig machine learning og datavidenskab på Københavns Universitet, når hun ikke skriver bøger. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Anna er au pair i Paris, og efter at have arbejdet for syv familier har hun fået et dybt indblik i forholdet mellem børnene og deres forældre. At være au pair er nemlig også at være en slags spion - en, der ender med at vide alt. Om det beskidte undertøj og børn, der får for lidt omsorg.Bergman, der er født i 1988 og uddannet fra Forfatterskolen, er svensk, men har skrevet sin bog på dansk. Hun bor på Amager, hvor hendes egne børn er i børnehave, mens hun skriver. Hun debuterede med novellesamlingen 'Salt' i 2017 og er nu nomineret for 'På undersiden af dagen', der handler om en au pair, der bliver så længe i dette særlige omsorgsarbejde, at hun forpasser chancen for selv at få familie og børn.'På undersiden af dagen' er en af syv bøger, der er indstillet til Politikens Litteraturpris 2021.Lyt med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Danmark før os' præsenterer 50 genstande med tilhørende historier fra Danmarks fortid. En ravamulet, der er 12.000 år gammel, et fjernsyn fra Philips fra 1956 og en ottehundrede år gammel mursten med et fodaftryk i, fordi en eller anden engang satte foden i det endnu våde ler.Den gennemgående skribent er Rane Willerslev, Nationalmuseets direktør, og for ham er historie altafgørende. Han vil suge danskerne til Nationalmuseet gennem fascinerende historier.Men hvad skal vi med fortiden?  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Året går på hæld, vi er stadig i krise, og i denne uge blev den skærpet i form af nye restriktioner. Vi har inviteret professor i statskundskab og forfatter til bogen 'Krisesamfundet'  Mikkel Vedby Rasmussen i studiet for at gøre os klogere på, hvad kriser gør ved os. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Man kan ikke adskille politik og det eksistentielle drama. Det mener Rune Lykkeberg, der er aktuel med bogen 'Samtaler om Shakespeare'. Derfor undersøger han gennem verdens mest kendte dramatiker, William Shakespeare, de eksistentielle dilemmaer, vi som mennesker står midt i. Vil man forstå den moderne verden, skal man læse Shakespeare.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge trænger vi dybt ind i Sigmund Freud og Marcel Proust - forbindelsen mellem dem, og deres beskrivelser af især begær og drifter. Hvad disse fænomener er, og hvad de gør ved mennesker. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Historikeren Hans Henrik Appels ’Barrisonfeberen’, som netop er kåret til årets historiske bog, handler om fem danske søstre, der fik superstjerne-status ude i den store verden i 1890'erne ved at udfordre de traditionelle kvinderoller. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Absolut ingen forlag eller litterater herhjemme havde kendskab til den amerikanske digter Louise Glücks forfatterskab, da hun for et stykke tid siden blev udnævnt til årets Nobelpristager i litteratur. Men Politikens Kim Skotte havde. Han har læst hende i årtier og skrev i sit portræt dagen efter meddelelsen om Glücks digte, at man kan brænde sig på dem »på den kølige måde«. »Glück kan kunsten at være hudløs uden at krænge sig ud«. I denne udgave af Bogfolk taler Jes Stein Pedersen med Kim Skotte om Glücks person og poesi. Om en digter, der i høj grad trækker på sit eget liv, når hun skriver. På et forlist ægteskab, det vanskelige forhold til moderen, søsteren. Som teenager led hun af anoreksi, hvad hun selv mener var udtryk for hendes kamp for at frigøre sig fra sin mor.Om Glück siger Skotte: »Hun færdes i verden i kraft af sine digte. Hun er frygtløs, hun ved godt, det er et faretruende projekt at trænge så dybt ind i sig selv som hun gør. Der hvor vi andre har svært ved at turde træde ind. Hun spejler både det moderne og det gamle når hun bruger mytologisk stof, græsk drama f.eks. og minder os om at vi kunne have levet for to tusind år siden«.Vi taler også om Nobelprisens rolle. Om hvorfor det er helt fint, at en digter, der ikke blander sig i tidens debatter om køn og racerelationer kan få litteraturens højeste udmærkelse.Du kan også høre flere af Louise Glücks digte. Både læst op af hende selv og af Kim Skotte. Blandt andet Love Poem og Telescope og et uddrrag af hendes digtsamling ’Averno’.Louise Glück, som ikke er oversat til dansk, er i øvrigt født i 1943 og er barnebarn af udvandrede jøder fra Ungarn. Hun debuterede i 1968 med digtsamlingen Firstborn og har siden skrevet 11 digtsamlinger og et par bøger med essays. Hun er født på Long Island i New York, bosat i Massachusetts, har studeret på Harvard hvor hun underviser og hendes landskab er i høj grad det nordøstlige USA. Hun er den 16. kvinde der har modtaget Nobelprisen i litteratur, som blev indstiftet i 1901. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Digteren Yahya Hassan, som nåede så meget i sit korte, voldsomme liv, havde mange fremtoninger, men det er digteren, vi husker, og det er hans digte, der vil blive stående.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har besøg af børnebogs legenden Steffen Larsen til en snak årets børnebøger Credit:Vært: Jes Stein PedersenRedaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholt, Hanne Budtz-JørgensenMusik: Peter Kristian Sejersbøl See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lilian Munk Rösing er Thomas Mann ekspert og har netop anmeldt Tilman Lahmes biografi.»Alle fædre dør. Undtagen denne« hedder det i biografien om den store tyske forfatter, Thomas Mann, og hans familie. I 1904 mødte Mann sin tilkommende Katia, som hele vejen igennem sørgede for at holde sammen på det hele – også selvom hendes mand var tiltrukket af mændVært: Jes Stein PedersenMusik: Peter Kristian SejersbølI redaktionen: Sille Westphal, Hanne Budtz-Jørgensen og Kathrine WadsholtSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Nørretranders er aktuel med sin bog ’Se frem. Fra oplæsningstid til oplysningstid’. Med Immanuel Kant, den store tyske oplysnings- og moralfilosof, som forbillede opfordrer Nørretranders læseren til at tage ansvar.Credits:Vært: Jes Stein PedersenMusik: Peter Kristian SejersbølI redaktionen: Sille Westphal, Hanne Budtz-Jørgensen og Kathrine WadsholtSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Jes Stein PedersenMusik: Peter Kristian SejersbølI redaktionen: Sille Westphal, Hanne Budtz-Jørgensen og Kathrine WadsholtSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Ugens gæst er Peter Borberg. Han har skrevet en biografi om en af det 20. århundredes mest fremtrædende danske kulturpersonligheder. Nemlig Robert Storm Petersen, bedre kendt som Storm P.Credits:Vært: Jes Stein PedersenMusik: Peter Kristian SejersbølI redaktionen: Sille Westphal, Hanne Budtz-Jørgensen og Kathrine WadsholtSee omnystudio.com/listener for privacy information.

’Nye rejsende’ er skrevet i toget på strækningen mellem København og Næstved, hvor Tine Høeg arbejder som gymnasielærer. Handlingen i bogen udspiller sig også delvist i toget, hvor hovedpersonen, ligesom bogens forfatter, hver dag tager toget på arbejde som gymnasielærer. I toget møder hun en gift mand, som hun ender med at have en affære med. En affære der blandt andet foregår på togets toilet.Lyt med og mød årets debutantprisvinder, der er på alles læber, og hør hende fortælle om romanen, arbejdet med at skrive den, og om debutanten har noget nyt på vej.Vært: Jes Stein PedersenMusik: Peter Kristian SejersbølI redaktionen: Sille Westphal, Hanne Budtz-Jørgensen og Kathrine WadsholtSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kaspar Colling Nielsen nye roman "Det europæiske efterår" foregår i en dyster fremtid, hvor flygtninge deporteres til et område i Mozambique, og hvor det bedre borgerskab flyttes til Lolland. Bogens handling og tematik er funderet i aktuelle problematikker og en interesse i, hvordan det vil gå samfundet i en tid, hvor Oplysningstidens idéer og tanker om kunst, teknologi, videnskab og demokrati er i opbrud.Lyt med i ugens Bogfolk og hør Kaspar Colling Nielsen fortælle om at finde inspiration, og om at finde sig selv, i et afrikansk slumkvarter, om det vestlige menneskes tendens til at dyrke fortidens spøgelser, om anti-freudianisme og om en helt særlig interesse i samfundets fremtid. Vært: Jes Stein PedersenRedaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholt og Hanne Budtz-JørgensenJingle: Peter Kristian SejersbølSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Tilbage i slutningen 1960'erne skrev den feministiske gruppe W.I.T.C.H (Women's International Terrorist Conspiracy from Hell), deres manifest og kastede besværgelser over patriarkatet og kapitalismen. De brugte heksen som teoretisk figur i deres aktivistiske arbejde. Olga Ravn påpeger at: »Heksen viser sig på tidspunkter hvor der er brug for modstand imod magthaverne«, og måske er det derfor der er en opblomstring af litterære fællesskaber der på ene eller anden måde anvender heksen i deres praksis.Denne særlige udgave af Bogfolk undersøger forholdet mellem litteraturen og heksen.Vært: Sille WestphalMedvirkende: Olga Ravn, Johanne Lykke Holm, Mette Kierstein, Fine GråbølRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Kathrine Eggert Wadsholt, Jes Stein Pedersen, Nina KraghJingle: Peter Kristian Sejersbøl Musik: Axel GreenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Puk Damsgård lever de steder, vi andre kun tør læse om. Hun rapporterer fra krig, bor med soldater og falder i søvn til lyden af mortergranater. I denne uge udkommer hendes tredje bog, og i Bogfolk fortæller hun om at tilbringe en stor del af sit liv de steder, vi andre mest kender som fjerntliggende krigszoner.Puk Damsgård forklarer om den store psykiske belastning det er at rapportere fra en krigszone og om, hvordan hun kæmper med at holde fast i sin journalistiske grundregel om at forholde sig neutralt til det, som sker. Også selvom det indimellem er modbydeligt.Vært: Jes Stein PedersenRedaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholt og Hanne Budtz-JørgensenJingle: Peter Kristian SejersbølSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Line Knutzon er aktuel med bogen 'Camille Clouds brevkasse'. Karakteren Camille Cloud dukkede første gang op i ‘Frit Flet’, den anmelderroste bog som Knutzon skrev i fællesskab med Mette Moestrup og Naja-Marie Aidt. Sidenhen har hun haft en spalte i Weekendavisen, hvor hun jævnligt er kommet med ubrugelige råd.Nu har Camille Cloud altså fået sin egen bog. Den er sjov. Men Knutzon skriver ikke for at være sjov. For hende er Camille og brevkasseformen en måde og en form at samtale om, hvad det vil sige at være menneske.Vært: Jes Stein PedersenRedaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholt og Hanne Budtz-JørgensenJingle: Peter Kristian SejersbølSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Henry Miller er af mange kendt som en vulgærforfatter, en sexprofet, der skrev om sig selv. Hans forfatterskab har delt vandende, blandt andet på grund af hans måder at beskrive kvinder og sex på.Vi har besøg af Finn Jensen, der er en ægte Henry Miller-nørd. Jensen har skrevet tre bøger om Miller, og netop nu er han aktuel med bogen ‘Manden i byen’, der beskriver hvordan stemmen, Miller fandt i Paris, blev til.Lyt med og hør hvordan litterære ikoner som Susanne Brøgger og Erica Jong, vakte Finn Jensen interesse for netop, Henry Miller. Vært: Jes Stein PedersenRedaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholt og Hanne Budtz-JørgensenJingle: Peter Kristian SejersbølSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Over sommeren har Politiken lagt spalter til slaget om litteraturkritikken. Diskussionen kulminerede sidste mandag i live arrangementet 'Hvad skal vi med litteraturkritikken?', hvor forfatteren Mikkel Thykier, med et panel af fem kritikere skulle diskutere nemlig det spørgsmål. I denne uge binder vi sløjfe på debatten, derfor har vi inviteret kritikerne Tue Andersen Nexø og Lars Bukdahl i studiet. Vært: Jes Stein PedersenMusik: Peter Kristian SejersbølI redaktionen: Sille Westphal, Hanne Budtz-Jørgensen og Kathrine WadsholtSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges podcast taler Jes Stein Pedersen med nejhatten Svend Brinkmann. Den populære forfatter og professor har nu udgivet sin tredje bog, ’Gå glip’, som han bliver interviewet om foran et veloplagt publikum i Politikens Hus. Her fortæller han om mådehold, sociale medier og selvdannelse. Vært: Jes Stein PedersenRedaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholt og Hanne Budtz-JørgensenJingle: Peter Kristian SejersbølSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Tyvens Dagbog af Jean Genet bliver i dag betragtet som et hovedværk i det 20.århundredes franske litteratur, men sådan har det langt fra altid været. Bogen skabte blev bandlyst i flere lande og skabte vildt forargelse herhjemme, da den udkom i 1955. Nu er den blevet genudgivet i en nyoversættelse. Jes har inviteret Per Theil, Politikens kritikredaktør, og Niels Lyngsø, oversætteren, i studiet til en snak om det klassiske værk. Vært: Jes Stein PedersenRedaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholt og Hanne Budtz-JørgensenJingle: Peter Kristian SejersbølSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Ursula Andkjær Olsen har med flere udgivelser slået sig fast som en af Danmarks mest prominente lyrikere. Nu er hun så debuteret som romanforfatter med 'Krisehæfterne', der blandt andet kan læses som en kritik af kapitalismen og liberalismen.Musik: Peter Kristian SejersbølI redaktionen: Jes Stein Pedersen, Sille Westphal, Hanne Budtz-Jørgensen og Kathrine WadsholtSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uges udgave af Bogfolk har Jes Stein Pedersen besøg af Thomas Blachman. Speedsnakkeren, ordrableren og musikeren Blachman er først og fremmest kendt fra DR’s store underholdsningsprogram X-Faktor, men nu har han udgivet en bog, eller en pamflet, som han selv kalder den, med titlen ’Længe leve den kreative masse’.Vært: Jes Stein PedersenI redaktionen: Jes Stein Pedersen, Sille Westphal, Hanne Budtz-Jørgensen og Kathrine WadsholtMusik: Peter Kristian SejersbølSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Eileen Myles er forfatter, performer og et lesbisk ikon. I dagens udgave af Bogfolk kan du møde "the rockstar of modern poetry" og selv høre Myles fortælle om dengang hun stillede op som præsidentkandidat, om en ung Madonna og om ikke at være mainstream nok til at være på Louisiana Litteraturs programplakat.Vært: Jes Stein PedersenMedvirkende: Eileen MylesRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Sille Westphal og Kathrine Wadsholdt Jingle: Peter Kristian SejersbølSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det hele starter med en opringning: Kirkeby fortæller over telefonen at han har lagt penslerne på hylden. Ved opringningen starter det, som Steffensen ikke vil kalde et projekt, ”fordi det er et liv...".Steffensen og Kirkeby har kendt hinanden siden midten af firserne – men på afstand. Nu har Steffensen på Kirkebys opfordring skrevet, hvad Jes Stein kalder ”Den store bog om Kirkeby”. Jes Stein Pedersen anbefaler ni forfattere du skal se på Louisiana Literature. Vært: Jes Stein Pedernsen Medvirkende: Erik SteffesenRedaktion: Sille Westphal, Kathrine Wadsholdt og Hanne Budtz-JørgensenMusik: Peter Kristian SejersbølSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Forfatter og lektor på Lund Universitet, Robert Zola Christensen, har skrevet en roman om en dansk mand, der har sit hyr med den politiske korrekthed i Sverige. Hør ham i samtale med Jes Stein Pedersen i denne uges Bogfolk. Den danske forfatter og universitetslektor Robert Zola Christensen er aktuel med romanen 'Balloner forbudt', som foregår på SOL, Språk- og Litteraturcentrum på Lund Universitet i Sverige. Her kæmper en dansk lektor med den svenske mentalitet og med den politiske korrekthed, som også har hobet sig op for forfatteren selv. Robert Zola Christensen oplever det nemlig som en befrielse endelig at kunne skrive en roman om alt det, han i sin hverdag oplever som forbudt, betændt og udgrænset i den svenske offentlighed.Som lektor på Lund Universitet underviser Robert Zola Christensen kommende skolelærere i, hvordan man skal tale om køn. De studerende skal lære, at kønnet er en social konstruktion.Men hvad er det, der har hobet sig op for den danske universitetslektor? Er der en virkelighed, man ikke får talt om i det politiske korrekte Sverige? Og hvad er det egentlig, der galt? Det spørger Jes Stein Pedersen Robert Zola Christensen om i denne uges Bogfolk - Politikens Litteraturpodcast. Medvirkende: Robert Zola ChristensenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman og Hanne Budtz-JørgensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.