PODCAST · business
Boligkvarteret
by BusinessReview
Boligkvarteret er en podcast, hvor eksperter og økonomer taler om den aktuelle udvikling i boligmarkedet og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til boligejere. Podcasten er produceret i samarbejde med Boligsiden.dk og medievirksomheden Partnermedier, der udgiver bl.a. BOLIGEN og EJENDOMME i Berlingske. Boligkvarteret udkommer månedligt (sidste onsdag i hver måned) og er tilgængelig via Boligsiden.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.
-
34
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
For mange danskere er boligkøbet den største økonomiske beslutning i livet. Samtidig er det en beslutning, der ofte bliver truffet i et marked præget af stigende priser, ændrede renter og store geografiske forskelle.Men hvor meget bolig har man egentlig råd til? Og hvordan finder man balancen mellem drømme, behov og økonomiske realiteter?I dette afsnit af Boligkvarteret sættes der fokus på boligmarkedets aktuelle udvikling og de valg, der følger med, når man skal købe bolig eller omlægge sit lån.Der bliver blandt andet set nærmere på de fortsatte prisstigninger på både villaer, ejerlejligheder og sommerhuse samt de forskelle, der findes rundt omkring i landet.Samtidig handler afsnittet om økonomien bag boligkøbet. Hvordan forbereder man sig til mødet med banken? Hvilke dokumenter er vigtige? Hvad betyder fast eller variabel rente, og hvordan påvirker de forskellige lånetyper den månedlige økonomi?Der bliver også sat fokus på de prioriteringer, mange boligkøbere står overfor. Skal boligen være nyrenoveret, ligge tæt på arbejdet eller have ekstra plads? Og hvor meget betyder kommunegrænser, transporttid og hverdagsøkonomi egentlig for det endelige valg?Gæster:Mikkel Høegh, boligøkonom, Jyske RealkreditBirgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden Vært og produktion:Martin Andersen Koncept:Julie BrixPodcasten har sponsoreret indhold
-
33
Boligmarkedet boomer mens danskerne renoverer mere end nogensinde før
Danskerne elsker at gøre boligen til deres egen. Faktisk viser en ny undersøgelse fra den filantropiske forening Realdania, at hele 88 procent foretager ændringer kort efter køb af ny bolig. Men hvorfor er behovet for at renovere blevet så stort? Og hvad betyder det for både økonomi, boligkvalitet og klima? I dette afsnit bliver der sat fokus på den moderne renoveringskultur, hvor mange boligejere hurtigt går i gang med nye køkkener, gulve og planløsninger. Samtidig stilles spørgsmålet, om nogle boliger måske mister deres særlige karakter undervejs. Samtalen kredser også om udviklingen på boligmarkedet netop nu. Lejlighedspriserne i København har passeret 75.000 kroner pr. kvadratmeter flere steder, sommerhusmarkedet oplever fortsat massiv efterspørgsel, og Nationalbanken advarer om et skærpet risikobillede på boligmarkedet. Der bliver også talt om energirenoveringer, autenticitet i ældre boliger og hvorfor flere boligejere nu søger rådgivning for at bevare husets oprindelige kvaliteter fremfor blot at følge tidens trends. Gæster:Pernille Hjorth, arkitekt og redaktionsleder, Danske BoligarkitekterBirgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden Vært og produktion:Martin Andersen Koncept:Julie BrixPodcasten har sponsoreret indhold
-
32
Energivalget får større betydning for boligejere
Boligmarkedet i Danmark fortsætter med at overraske. Nye tal viser, at priserne er højere end nogensinde før, og efterspørgslen holder sig stabil - på trods af stigende renter og global usikkerhed.Men bag de flotte tal gemmer der sig en udvikling, som i stigende grad påvirker både købere og sælgere: energien i boligen.Valget af opvarmningsform, energimærke og energiforbrug er ikke længere en detalje. Det er blevet en afgørende faktor for både økonomien i hverdagen og boligens værdi på længere sigt.Samtidig står mange boligejere over for svære beslutninger. Skal der investeres i energiforbedringer nu - eller er det bedre at lade en kommende køber tage valget?Og hvad betyder den globale situation egentlig for de beslutninger, der træffes i danske hjem?Dette afsnit sætter fokus på et boligmarked i høj fart - og på de overvejelser, der følger med, når energien bliver en central del af ligningen.Gæster:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, BoligsidenNiels Peter Skov, kommerciel direktør, Vølund Varmeteknik Vært og produktion:Martin AndersenKoncept:Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold
-
31
Sommerhuse vinder frem på boligmarkedet
Interessen vokser for en helt særlig boligtype: sommerhuset. Hvor vintermånederne normalt er stille, har aktiviteten i år været høj allerede tidligt på året. Flere danskere vælger at investere i et fritidshus - ikke kun som et fristed, men også som en langsigtet økonomisk beslutning. Bag udviklingen ligger flere faktorer. Uro i verden, svingende aktiemarkeder og ændrede ferievaner får flere til at prioritere noget stabilt og nært. Et sommerhus giver mulighed for at trække stikket - uden at skulle rejse langt - og kan samtidig bruges hele året. Der er også sket et skifte i, hvor danskerne kigger hen. De klassiske områder er stadig populære, men stigende priser får flere til at søge mod nye egne, hvor der stadig er værdi at hente. Samtidig vælger mange at købe tættere på deres helårsbolig, så huset kan bruges oftere - ikke kun i ferier, men også i weekender og hverdage. I dette afsnit kan du høre mere om, hvad der driver udviklingen netop nu, hvordan efterspørgslen konkret ser ud, og hvilke overvejelser man bør gøre sig, hvis man selv går med tanken om et sommerhus. Gæster:Birgit Daetz, Kommunikationsdirektør og boligøkonom hos BoligsidenDorte Keinicke, Marketingdirektør hos EBK HUSEVært og produktion:Martin AndersenKoncept:Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold
-
30
Kan du gennemskue tallene i salgsopstillingen?
Det er sjældent boligen alene, der giver hovedbrud. Det er tallene. Kontantpris. Kvadratmeterpris. Ejerudgifter. Brutto. Netto.For mange boligkøbere ligner salgsopstillingen en mindre regneøvelse - og det kan være svært at vide, hvad der faktisk betyder noget for hverdagsøkonomien. I denne udgave af Boligkvarteret gør vi det konkret sammen med Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden: 🔹 Er kontantprisen til forhandling?🔹 Hvornår giver kvadratmeterprisen mening – og hvornår snyder den?🔹 Hvorfor kan den offentlige vurdering ikke bruges som facit?🔹 Og hvorfor er det bruttoydelsen – plus ejerudgifter – der afgør, hvad du reelt sidder for hver måned? Hvis du vil undgå at forelske dig i en bolig, du ikke har råd til - eller sætte dig for hårdt - så er det her afsnit værd at lytte til.Gæst:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden Vært og produktion:Martin AndersenKoncept:Julie Brix
-
29
Forventninger til boligmarkedet 2026
2026 begynder med et boligmarked, hvor udbuddet er historisk lavt - især på ejerlejligheder i de store byer. Mange oplever, at der ganske enkelt ikke er meget at vælge imellem, selvom der fortsat bliver sat boliger til salg. Forklaringen skal blandt andet findes i et højt tempo: Boligerne ligger kortere tid på markedet, og det får udbuddet til at se endnu smallere ud, end det reelt er. I dette afsnit af Boligkvarteret rettes blikket mod året, der er gået i gang. Vi taler om, hvorfor 2025 var præget af usædvanligt høj handelsaktivitet, og hvad det betyder for 2026. Gæst:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, BoligsidenVært & produktion:Martin AndersenKoncept:Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold
-
28
Boligmarkedet 2025: Rekordhandel, højere priser og færre boliger at vælge imellem
Hvis 2025 havde et nøgleord på boligmarkedet, var det tempo. Handlen holdt sig høj gennem året, og flere steder nåede markedet et niveau, der nærmer sig “rekord”-territorium - ikke som en kort bølge, men som en vedvarende bevægelse måned efter måned. Det hænger tæt sammen med, at priserne fortsatte op i store dele af landet - men ikke ens overalt. Hovedstadsområdet trak i den høje ende, mens prisniveauet stadig ser markant anderledes ud, hvis man bevæger sig vestpå. Alligevel er retningen tydelig: pilen pegede op for mange boligejere i 2025.Samtidig blev det sværere at finde den “perfekte” bolig på hylden. Nye tal viser, at der på landsplan er blevet færre villaer og rækkehuse til salg end for et år siden – og at faldet er tydeligt i en lang række kommuner. Når udbuddet skrumper, ændrer det dynamikken: købere må oftere tage hurtigere beslutninger og på forhånd vide, hvor de kan strække sig - og hvor de ikke kan. I dette afsnit runder vi også den debat, der fyldte hen over året: bygger vi de rigtige boliger de rigtige steder? For selv hvis der kan bygges mere, er det ikke ligegyldigt hvor. Infrastruktur, pendling og adgang til byer med job og uddannelse bliver en stadig større del af forklaringen på, hvorfor nogle områder løber stærkere end andre.Til sidst kigger vi frem mod 2026: Hvad kan reelt bremse markedet?Gæst:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos BoligsidenVært og produktion:Martin Andersen Koncept:Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold
-
27
Rekordmange handler og færre boliger til salg i 2025
Det danske boligmarked i 2025 buldrer afsted. Frem til uge 45 er der allerede gennemført omkring 87.500 handler - et niveau, der overgår hele året i både 2022, 2023 og 2024 og nærmer sig de vilde coronaår, hvor der blev sat rekord i både omsætning og aktivitetsniveau.Samtidig er udbuddet af boliger faldet 20 uger i træk, og det kan mærkes. De boliger, der kommer til salg, bliver hurtigere solgt, og mængden af valgmuligheder skrumper. For sælgerne er det en gunstig situation - for køberne kræver det både forberedelse, overblik og en klar idé om økonomi og risikovillighed.Gæst:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden Vært og produktion:Martin Andersen Koncept:Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold
-
26
Er din bolig klar til nutidens vejr?
Udbuddet falder, handlerne stiger — og samtidig stiger presset fra vandet. I denne udgave af Boligkvarteret starter vi med en skarp status på markedet: hvorfor der bliver sat for få boliger til salg, hvor priserne rykker mest, og hvordan salgstiderne holder sig nede. Dernæst tager vi de praktiske skridt til klimasikring: fra de hurtige fixes til de større investeringer, der kan spare store beløb senere.Hør bl.a. om:• Hvilke boligtyper der trækker læsset netop nu, og hvorfor aktiviteten er usædvanligt høj for årstiden.• Hvorfor omkring 600.000 boliger er i risiko for vand — og hvad det betyder for værdier og forsikring.• De fem vigtigste ting at gøre allerede i dag (vedligehold først, smartere afvanding og kloge opgraderinger).• Hvad regningen kan blive, hvis vi venter — og hvorfor målrettet forebyggelse kan betale sig.Gæster:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, BoligsidenCarsten Hvass-Nielsen, skadedirektør, TrygVært og produktion:Martin AndersenKoncept:Julie BrixPodcasten har sponsoreret indhold
-
25
Københavnerpriser i raketfart – og ø-drømme i medvind: Sådan står boligmarkedet lige nu
Lejlighedsmarkedet i hovedstaden kører stærkt: 51 % af de solgte ejerlejligheder i august i København lå på 5 mio. kr. eller derover, mens udbuddet er presset. Samtidig er interessen for bolig på små øer vokset, med 15 % flere handler i 1. halvår 2025.Hvad sker der – og hvad skal man som køber og sælger holde øje med?Vi taler med Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden om:• Udbud vs. efterspørgsel – og hvorfor tempoet er højt netop nu. • Nybyggeri og projektsalg som prisdriver i områder som Nordhavn. • Hvem køber? Fra friværdi-stærke til tilbagetrækkere. • Ø-livet: fleksbolig, transport og hverdagslogistik. • Perspektivet for efteråret: Hvad kan bremse – og hvad kan holde gryden i kog? Vært/produktion: Martin Andersen Koncept: Julie BrixPodcasten har sponsoreret indhold.
-
24
Sommerhuskøb i efteråret
Efter en kort sommerpause er vi tilbage med en kompakt status på markedet – og en praktisk guide til efterårets sommerhusjagt. Vi gennemgår, hvorfor både udbud og handelstempo ligger højt ind i sensommeren, og hvorfor ejerlejlighederne i især de største byer har medvind lige nu. Du får også en håndgribelig tjekliste til sommerhus: hvornår på året du typisk finder bedre priser, hvad du skal tænke over ift. afstand og brug, og hvordan en simpel aftale kan redde venskabet, hvis I køber sammen (fordeling, booking, vedligehold, exit). Du hører bl.a.:Hvad der holder gang i salget af huse, lejligheder og sommerhuse netop nu.De hurtige tal for ejerlejligheder i 2025 og hvad de betyder for førstegangskøbere i byerne. Hvorfor efteråret er et fornuftigt tidspunkt at gå på sommerhusjagtGæst:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos BoligsidenVært & produktion:Martin AndersenKoncept:Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold.
-
23
Kan vi bygge os til lavere boligpriser i København?
Hjælper det på Københavns boligpriser, hvis vi bygger mere i forstæderne? Ikke nødvendigvis.I dette afsnit af Boligkvarteret taler vi om de mekanismer, der driver priserne op på boligmarkedet – og hvad der faktisk skal til for at skabe balance. Birgit Daetz fra Boligsiden.dk fortæller om de aktuelle prisrekorder og efterspørgslen i både by og opland, mens Jakob Kjær fra Nordanö stiller spørgsmålstegn ved, om forstæderne overhovedet kan løse hovedstadens udfordringer.Hør bl.a. om:Demografi og urbanisering som stærke drivkræfterHvorfor 25%-kravet til almene boliger kan få den modsatte effektHvordan København og forstæderne hænger uløseligt sammenBehovet for både fysisk og social infrastrukturFremtidens boligtyper og hvem de skal bygges tilGæster:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden.dkJakob Kjær, partner, Nordanö Vært/produktion:Martin Andersen Koncept:Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold
-
22
Boligmarkedet overrasker: Derfor stiger salget – trods usikre tider
Boligmarkedet overrasker igen. På trods af geopolitiske usikkerheder og en skattereform, der kunne have dæmpet optimismen, buldrer både køb og salg af boliger derudad. I dette afsnit af Boligkvarteret har vi besøg af vores faste ekspert, Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk, der forklarer, hvorfor salgsaktiviteten er så høj netop nu – og hvad det betyder for købere og sælgere. Vi taler blandt andet om:Hvorfor villaer og rækkehuse trækker statistikken opHvorfor ejerlejligheder i hovedstaden har rekordfart påPsykologien bag boligkøbernes optimismeHvorfor man skal være ekstra velforberedt som førstegangskøberPrisdynamikker på tværs af landet – fra København til SønderjyllandBirgit Daetz vurderer også, hvad vi kan forvente af resten af 2025 – og hvorfor boligdrømme stadig bliver realiseret, selv med høje priser. Gæst:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden.dk Vært:Martin Andersen Produktion:Martin Andersen Koncept:Julie Brix Podcasten har sponsoreret indhold.
-
21
Boligmarkedet i fuldt gear: Høje priser, stor aktivitet og nye tendenser
I dette afsnit af Boligkvarteret har vi besøg af vores faste ekspert, Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden, som guider os igennem de helt aktuelle boligtrends.Aktiviteten er overraskende høj – selv gennem vinteren – og priserne har sat rekordniveauer flere steder i landet.Vi ser nærmere på den store kontrast mellem boligmarkedet på Sjælland og i Jylland, undersøger hvorfor sommerhusene nu gennemsnitligt koster over 2,5 mio. kroner, og får svar på, hvordan markedet i hovedstadsområdet har udviklet sig eksplosivt over det seneste årti.Birgit giver også en række gode, praktiske råd til både købere og sælgere. Så lyt med og bliv klogere på, hvordan du bedst navigerer på boligmarkedet i 2025!Podcasten har sponsoreret indhold
-
20
Undgå boligfælder: Sådan sikrer du dit boligkøb med køberrådgivning
Er du på boligjagt? I denne episode af Boligkvarteret fokuserer vi på køberrådgivning og boligmarkedet anno 2025. Hvad skal du være opmærksom på, før du forelsker dig i en bolig? Og hvordan sikrer du dig den bedste pris? Rudolph de Klauman Indehaver, de Klauman og kommunikationsdirektør Birgit Daetz fra Boligsiden deler deres bedste råd, så du kan navigere sikkert gennem boligkøbsprocessen.🎙️🏡Perfekt til alle, der vil undgå dyre fejl og gøre en tryg bolighandel!Podcasten har sponsoreret indhold.Gæster:Rudolph de Klauman, indehaver, de KlaumanBirgit Daetz, kommunikationsdirektør, BoligsidenVært/Produktion:Martin AndersenKoncept:Julie Brix
-
19
Et kig på boligmarkedet i 2024/2025
Velkommen til en ny sæson af Boligkvarteret!I dette afsnit ser vi på, hvad der har præget det danske boligmarked i 2024. Hvordan har boligpriser, salgstider og forskellige boligtyper udviklet sig? Og hvad kan vi egentlig forvente af 2025?Vi har inviteret Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, til en snak om de vigtigste tendenser. Hun giver os et spændende indblik i alt fra regionale forskelle til, hvordan politiske beslutninger og økonomiske forhold påvirker markedet.Vi taler også om trends som energirigtige boliger og ændringer i køber- og sælgeradfærd.Lyt med, bliv opdateret på udviklingen, og få brugbare råd – uanset om du overvejer at købe eller sælge.
-
18
Stor forskel på de dyreste og billigste kommuner at købe hus i
En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at der kan være mange millioner kroner til forskel, hvis du køber hus i enten Danmarks billigste eller dyreste kommune. I dette afsnit taler vi om denne opgørelse samt om den seneste udvikling i boligmarkedet.Gæster:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden.dkKoncept: Julie BrixVært/produktion: Martin Andersenwww.partnermedier.dk
-
17
De nye ejendomsvurderinger
I dette afsnit af "Boligkvarteret" dykker vi ned i de nye ejendomsvurderinger, som boligejerne i Danmark har ventet på i næsten 10 år.Med indførelsen af et nyt boligskattesystem fra 1. januar 2024 er de nye ejendomsvurderinger afgørende for, hvor meget hver boligejer vil ende med at betale i boligskat.Vi ser nærmere på hvilken indvirkning disse ændringer vil have på boligmarkedet. Samtidig kan du også høre om det smarte værktøj, vurderingspris.dk, hvor du nemt kan sammenligne vurderingspriser i dit område.Gæster:Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden.dkBo Overgaard, direktør, SeptimaKoncept: Julie BrixVært/produktion: Martin Andersenwww.partnermedier.dk
-
16
Det nye boligskattesystem
Boligskattereformen træder i kraft den 1. januar 2024.I denne måneds afsnit dykker vi ned i det spændende spørgsmål om, hvordan de nye boligskatter vil påvirke boligpriserne. Vi går i detaljer om, hvordan de nye boligskatter vil forme boligpriserne i forskellige sektorer.Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, vil fortæller om den forventede indvirkning på parcelhuse og ejerlejligheder. Parcelhuse vil sandsynligvis opleve lavere boligskatter, mens ejerlejligheder generelt forventes at se stigende skatter.Mathias vil analysere, hvordan disse ændringer kan påvirke de to boligtyper forskelligt og potentielt påvirke markedets dynamik.Birgit Daetz giver os som sædvanligt et aktuelt indblik i boligmarkedet. Med hendes omfattende viden om aktuelle tendenser vil Birgit fortælle os om, hvordan markedet opfører sig i lyset af de forventede ændringer i boligskatterne. Hvordan reagerer købere og sælgere på de kommende skift? Hvordan kan man bedst muligt navigere i denne usikre tid?Koncept: Julie BrixVært/produktion: Martin Andersenwww.partnermedier.dk
-
15
Nyt om renter og låntyper
Velkommen til en udvidet udgave af Boligkvarteret, her inden sommerferien.Hvilket lån skal man vælge? Hvilke fordele er der ved fast vs. variabel rente? Hvor meget påvirker inflationen på renten?Vi giver os tid til at give dig de seneste økonomiske tendenser omkring boligmarkedet sammen med Morten Hansen, uvildig økonomisk rådgiver fra BoFinans, samt en aktuel her og nu status inden sommerferien med Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden.dk.Koncept: Julie BrixVært/produktion: Martin Andersen
-
14
Boligens forsikringer
Midt i den romantiske drøm om den nye bolig, kan det virke lidt kedeligt og dyrt at tænke på forsikringerne. Især ejerskifteforsikringen. Dog kan det vise sig at være noget af det vigtigste.I denne udgave af Boligkvarteret taler vi om forsikringer på boligen sammen med Rasmus Brandt Jensen, Dansk Boligforsikring A/S og så tager vi selvfølgelig også pulsen på det aktuelle boligmarked sammen med Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden.dkBoligkvarteret har i denne udgave 1 års jubilæum. Tak til alle jer der lytter med!Vært: Martin AndersenKoncept: Julie BrixPodcasten har sponsoreret indhold.Produceret af:Partner Medierwww.partnermedier.dk
-
13
Rundt om boligfinansieringen
Denne gang kommer vi hele vejen rundt om vurdering og boligfinansiering. Få masser af gode råd til boligkøbet og bolighandlen, når vi har besøg af direktør og indehaver af Pengeraadgivning, Nicolaj Christensen.Herudover er vores faste ekspert, Birgit Daetz fra Boligsiden.dk, også med i studiet.Vært & produktion: Martin AndersenPodcasten har sponsoreret indhold.
-
12
Boligkvarteret special: Salgsstyling
Man har sat sin bolig til salg... og nu må der egentlig bare gerne ske noget. Men hvis man gerne vil fremskynde processen, kan det være at man lige skal tage et ekstra kig rundt og se hvor salgsklar boligen egentlig fremstår.Kan man gøre noget for at de boligfotos man får taget, ser endnu mere indbydende ud? I denne specialudgave af Boligkvarteret ser vi nærmere på begrebet salgsstyling, sammen med Louise Holm, der er indehaver af firmaet SalesStyling.Koncept: Julie BrixProduktion: Martin AndersenPodcasten har sponsoreret indhold
-
11
Boligmarkedet fra København til Silkeborg
Vi hører meget om at priserne er drastisk på vej ned i boligmarkedet. Men står det virkelig så slemt til? Og hvordan opfører boligmarkedet sig hhv. i Silkeborg og København. I hovedstaden har priserne været på himmelflugt og er måske nu bare på vej ned på et normalt niveau, mens tingene ser anderledes ud længere væk fra hovedstaden.I denne udgave af Boligkvarteret har vi besøg af Simon Freund Jensen, indehaver af Danbolig Silkeborg, som også har afdelinger i Aalborg og Ebeltoft.Herudover vores faste ekspert, Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.Koncept: Julie BrixVært/Produktion: Martin AndersenPodcasten har sponsoreret indhold.
-
10
Låneomlægning
Når man går med tanker om at omlægge lånet i sin bolig, er der mange overvejelser der skal gøres. Er det den rette tid, hvordan får jeg mest mulig ud af det, og hvordan overskuer jeg udgifterne? Herudover kan man spørge sig selv om det overhovedet er en god idé, afhængig af hvor længe man har tænkt sig at blive boende.Gæster i denne udgave af BoligKvarteret er Nicolaj Christensen. Finansrådgiver og indehaver hos Pengerådgivning.dk samt Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.Vært: Martin AndersenKoncept: Julie BrixPodcasten har sponsoreret indhold.
-
9
At være førstegangskøber på boligmarkedet
At være ny på boligmarkedet kan være svært. Hvor skal jeg slå mig ned henne, hvad koster det både på den korte og lange bane og får jeg gevinst ud af det når jeg skal sælge igen?I denne podcast taler vi om at være førstegangskøber på boligmarkedet. Gæster i studiet er Birgit Daetz, kommunikationsdirektør Boligsiden.dk samt Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Realkredit.Podcasten har sponsoreret indhold.
-
8
Boligens indretning
I denne specialudgave af Boligkvarteret sætter vi fokus på boligens indretning. Få masser af gode tips fra ekspert og influencer, Christina Palm Svaneeng Mertz der står bag Swanfield Living.Podcasten har sponsoreret indhold.
-
7
Året der gik - 2022
Et år der har været præget af inflation, energikrise og tydelige ændringer på boligmarkedet. Lyt med her og få højdepunkterne fra "Boligkvarteret" i 2022.Podcasten har sponsoreret indhold.
-
6
Svingninger på boligmarkedet
Det går op... og nogle gange går det så meget op at man tror det bliver ved med at gå op for altid. Men sådan er det jo ikke. Også i boligmarkedet falder det der har været oppe, ned igen.Det kalder man svingninger og det gode ved det, er at når noget bremser op/falder ned, så stiger det også igen på et tidspunkt.Vi vil i dette afsnit udpege nogle tendenser, der er netop nu i boligmarkedet. Med i studiet er Helene Bernstoff, indehaver af Bernstorff Estate som har mere end 30 års erfaring fra boligbranchen, samt Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dkPodcasten har sponsoreret indhold.
-
5
Gode råd til at spare på energien (Udvidet udgave pga. energikrisen)
Velkommen til en udvidet udgave af BoligKvarteret.Elpriserne stiger, varmeregningen er høj og med økonomisk usikkerhed i en tid med krise og krig, så er det nødvendigt at fokusere på hvordan man kan spare energimæssigt. Men hvordan gør man det egentlig på den bedst mulige måde? Hvordan sparer vi på varmen, hvordan sparer vi på el? Vi skal kigge på energibesparelser og spareråd for husholdningen i dette afsnit, hvor vi har besøg af Matilde Grøn Bjørneboe, ansvarlig for Energistyrelsens borgerrådgivning, SparEnergi.Herudover har vi som vanligt også Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden.dk med i studiet, til en snak om de aktuelle tendenser på boligmarkedet.Podcasten har sponsoreret indhold.
-
4
Specialudgave: Boligens vigtige rapporter
Velkommen til en specialudgave af podcasten "Boligkvarteret".Vi skal i dette afsnit tale om boligens rapporter. Boligmarkedet ændrer sig markant lige for tiden, det bliver dyrere at låne, det bliver lidt sværere at sælge. Både som køber og sælger er det godt med gennemsigtighed, så der ikke kommer uventede ting frem om husets tilstand. I dette afsnit skal vi tale HE ordning og tilstandsrapporter.Desuden er energiprisernes udvikling også noget som samtlige husejere, eller potentielle husejere lægger mærke til og derfor vil vi i dette afsnit fokusere særligt på de muligheder, man som boligejer har for at optimere boligen energimæssigt.I studiet journalist Søren Vejby og gæst Rune Ravnborg, direktør NRGi Rådgivning Privat. Podcasten har sponsoreret indhold.
-
3
Fokus på social bæredygtighed
For Ikano Bolig handler det ikke bare om at bygge boliger. Det handler om at skabe hjem, om at tage ansvar for lokal sammenhængskraft, tryghed og godt naboskab. Også længe efter at nøglen er afleveret til både køber og lejer. I denne podcast taler vi bl.a. om social bæredygtighed og selvfølgelig også om hvad der sker på boligmarkedet netop nu, hvilket pt. er alt andet end kedeligt.Gæster i studiet er Michael Hedegaard, chef for Social bæredygtighed i Ikano Bolig samt Birgit Daetz, kommunikationsdirektør, Boligsiden.dk.Podcasten har sponsoreret indhold.
-
2
Et boligmarked i forandring
Boligpriserne falder!!! Elregningerne stiger tilgengæld, ligeså gør renterne. Når du går ud i haven, så lægger du måske mærke til at tallene på termometeret også stiger. I dette afsnit tager vi temperaturen på boligmarkedet. Skal man købe, skal man sælge, skal man leje, skal man leje ud eller skal man bygge nyt? I dette afsnit er der besøg i studiet af boligøkonom fra Jyske Realkredit, Mikkel Høegh og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, Birgit Daetz.Podcasten har sponsoreret indhold.
-
1
Tilstandsrapporter
Velkommen til "Boligkvarteret". En podcast der formidler aktuelle tendenser på boligmarkedet – på kun et kvartér. Podcasten er produceret af Partnermedier i samarbejde med Boligsiden.dk og sponseres af kommercielle samarbejdspartnere, som er blandt deltagerne.Dette afsnit af Boligkvarteret handler om tilstandsrapporter, og månedens gæst er Rune Ravnborg fra NRGi. Sammen med Søren Vejlby og Birgit Daetz fortæller han om, hvad tilstandsrapporten er for en størrelse, og hvorfor den er så afgørende.Journalist/vært: Søren VejbyProduktion/speak: Martin AndersenPodcasten har sponsoreret indhold.
-
0
Nye boligområder med fokus på nærvær, fællesskaber og gode relationer blandt beboerne.
Velkommen til "Boligkvarteret". En podcast der formidler aktuelle tendenser på boligmarkedet – på kun et kvartér. Podcasten er produceret af Partnermedier i samarbejde med Boligsiden.dk og sponseres af kommercielle samarbejdspartnere, som er blandt deltagerne.Emnet for denne episode er den stigende udvikling af nye boligområder, der lægger vægt på nærvær, fællesskaber og gode relationer blandt beboerne. For at tale om netop denne udvikling blandt danskerne, har Boligkvarteret inviteret Rene Brandt; direktør for IKANO Bolig til at fortælle om hvordan man skaber gode og bæredygtige fællesskaber. Med i afsnittet er også Birgit Daetz, kommunikationsdirektør Boligsiden.dk.Journalist/vært: Nils-Ole HegglandProduktion/speak: Martin AndersenPodcasten har sponsoreret indhold.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Boligkvarteret er en podcast, hvor eksperter og økonomer taler om den aktuelle udvikling i boligmarkedet og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til boligejere. Podcasten er produceret i samarbejde med Boligsiden.dk og medievirksomheden Partnermedier, der udgiver bl.a. BOLIGEN og EJENDOMME i Berlingske. Boligkvarteret udkommer månedligt (sidste onsdag i hver måned) og er tilgængelig via Boligsiden.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.
HOSTED BY
BusinessReview
CATEGORIES
Loading similar podcasts...