De Grønne Sider ! podcast artwork

PODCAST · news

De Grønne Sider !

De Grønne Sider ! ( DGS ) er en podcast hvor vi blandt andet snakker om hvordan landbruget kan få mere ud af mindre. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på.Lyt med når vi snakker om simple optimeringsforslag, og høre fra landmænd samt andre interessenter om erhvervets behov for udvikling og forandring.  Det er en politisk ukorrekt podcast fyldt med ægte improviseret, autentisk samtale, latter og noget nyfundet viden.

Publisher-supplied feed metadata · PodParley refreshed Sep 8, 2026 · Source feed

  1. 51

    Fremtidens Bæredygtigt Landbrug med Jørgen Evald Jensen og Jepser Bering

    Hvordan beskytter vi bedst vores drikkevand og vandmiljø? Og bygger de politiske beslutninger på et tilstrækkeligt fagligt grundlag?I denne episode gæster Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, podcasten til en samtale om nogle af de mest omdiskuterede miljøspørgsmål i Danmark.Debatten om pesticider i grundvandet fylder meget, men ifølge Jørgen viser de årlige grundvandsrapporter, at hovedparten af fundene ikke kan knyttes til nutidens landbrugsdrift. Tværtimod stammer mange fund fra stoffer, der blev forbudt for årtier siden, eller fra anvendelser uden for landbruget.Samtalen kommer også omkring PFAS-stoffet TFA, som i stigende grad dukker op i debatten. Her peger Jørgen på, at den største kilde er atmosfærisk nedfald fra blandt andet kølemidler og varmepumper, og at stoffet findes i samme koncentrationer på både økologiske og konventionelle arealer.Endelig diskuteres Vejle Fjord, hvor nye undersøgelser udfordrer den gængse fortælling om, at kvælstof fra landbruget alene er årsagen til fjordens problemer. Ifølge Jørgen peger analyser på, at spildevand og miljøfremmede stoffer spiller en langt større rolle, end den offentlige debat ofte giver indtryk af.Episoden er en samtale om faglighed, datagrundlag og konsekvenserne af de beslutninger, der træffes om dansk landbrug, miljø og drikkevand.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  2. 50

    Dansk griseproduktion & eksport med griseproducent Jesper Madsen & vært Jesper Bering

    Hvor er dansk svineproduktion på vej hen?Det spørgsmål er omdrejningspunktet i denne episode, hvor Jesper Bering taler med svineproducent og grisehandler Jesper Madsen.Jesper driver svineproduktion flere steder i Jylland med omkring 2.500 søer og handler samtidig mellem 15.000 og 18.000 grise om ugen. En stor del af de danske smågrise eksporteres i dag til blandt andet Polen og Italien – mens slagtesvineproduktionen i Danmark er under massivt pres.Ifølge Jesper Madsen er udviklingen tydelig:Regulering, stigende omkostninger og politiske beslutninger gør det stadig sværere at producere slagtesvin i Danmark. Og konsekvenserne stopper ikke ved landmanden selv.Når produktionen forsvinder, rammer det også: slagterier  vognmænd  foderstoffirmaer  mekanikere  håndværkere  og hele lokalsamfund Episoden tager også fat i nogle af de mest omdiskuterede emner i dansk svineproduktion: halekupering, dyrevelfærd, økologiske grise, kontrolsamfund og eksport af levende dyr.Jesper Madsen udfordrer flere af de fortællinger, der præger debatten. Blandt andet peger han på, at grise med lange haler ofte har større problemer med halebid og bylder – og at forskellen mellem teori og praksis i staldene sjældent kommer frem i offentligheden.Samtidig stiller han spørgsmål ved, hvorfor Danmark accepterer import af billigere svinekød produceret under forhold, der ofte ikke lever op til de samme standarder som danske producenter arbejder under.Episoden er en direkte og ærlig samtale om fremtidens svineproduktion, dyrevelfærd, eksport og den voksende afstand mellem politiske beslutninger og virkeligheden ude på gårdene.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  3. 49

    99,85% rent drikkevand med Bjarne Brønserud og Jesper Bering

    Fejler vores drikkevand egentlig noget?Ifølge Bjarne Brønserud er svaret langt mindre dramatisk, end debatten giver indtryk af.I denne episode taler han om data fra mere end 416.000 analyser af dansk drikkevand over en 5-årig periode. Konklusionen er klar: 99,85% af analyserne viser vand uden overskridelser af pesticidgrænseværdier.Alligevel tegnes der i offentligheden et helt andet billede.Bjarne peger på, at debatten ofte bygger på analyser fra boringer, der ikke bruges til drikkevand – fx overvågningsboringer tæt på overfladen. Samtidig bliver analyser uden fund sjældent fremhævet, hvilket kan give et skævt billede af situationen.De få overskridelser, der findes, stammer primært fra:Ældre pesticider, som blev forbudt for mere end 25 år siden Midler anvendt uden for landbruget, fx på befæstede arealer og jernbaner Episoden tager også fat i, hvordan Danmark i nogle tilfælde går længere end EU’s krav – blandt andet ved at inkludere stoffer, som andre lande ikke vurderer som sundhedsskadelige.Samtidig diskuteres kvælstofdebatten, hvor danske niveauer ligger langt under EU’s grænseværdier – men hvor kravene til landbruget alligevel er blevet markant skærpet over tid.Budskabet er klart:Hvis vi vil have en oplyst debat om drikkevand og miljø, kræver det, at vi ser på hele datagrundlaget – ikke kun dele af det.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  4. 48

    50 kg mælk pr. ko med Hans Skovgaard

    Hvordan driver man en moderne malkekvægsbedrift med fokus på både høj ydelse, sundhed og trivsel?I denne episode møder vi Hans Skovgaard, der driver en stor bedrift med 525 malkekøer, 60-70 ammekøer og 450 hektar jord. Med mere end 35 års erfaring har han løbende udviklet sin produktion – fra 40 køer i 1991 til en højt specialiseret drift i dag.Hans har et klart mål: at være blandt de bedste, når det gælder sundhed, stabilitet og ydelse. I dag ligger ydelsen omkring 15.500 kg mælk, og meget af succesen bygger på en stabil fodring, fokus på goldkøer og brug af data.Et centralt værktøj i hverdagen er mælkinfo, som giver indsigt i køernes trivsel og gør det muligt at reagere hurtigt uden konstant brug af konsulenter. Samtidig arbejder Hans med konkrete tiltag i stalden – som sand i sengebåsene og gradvise foderskift – for at sikre ro og stabilitet i besætningen.Episoden kommer også omkring nye løsninger og udfordringer i erhvervet: Erfaringer med fodertilskud og deres effekt på både ydelse og metan  Investeringer i Agrogas, der reducerer udledning fra gylle  Udfordringer med godkendelser frem mod 2034  Og bekymringer omkring nye krav som fx Bovaer Hans ser et erhverv, der kan tilpasse sig – men ikke uden konsekvenser. Mindre produktion og færre bedrifter kan få betydning langt ud over landbruget selv, blandt andet for lokale arbejdspladser og følgeerhverv.Episoden giver et ærligt indblik i hverdagen på en moderne kvæggård – og i de valg og investeringer, der skal til for at være med i fremtidens landbrug.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  5. 47

    Erstatningsfri regulering med Juraprofessor Frederik Waage

    Kan staten reducere landmænds indtjening markant – uden at betale erstatning?Det spørgsmål er i centrum i denne episode med juraprofessor Frederik Waage.Et nyt arbejdsdokument lægger op til såkaldt erstatningsfri regulering, hvor landbruget i perioden 2027–2032 kan blive mødt med markante indgreb i produktionen. Beregninger peger på tab i dækningsbidrag og indtjening – i nogle tilfælde helt op mod 35%.Ifølge Frederik Waage rejser det alvorlige juridiske spørgsmål.For hvornår går regulering fra at være et generelt indgreb til at være ekspropriation, hvor Grundlovens §73 giver ret til fuld erstatning?Han peger på, at selv generelle tiltag kan udløse erstatning, hvis de rammer enkelte grupper særligt hårdt. Og netop det kan blive afgørende i denne sag, hvor konsekvenserne varierer markant fra landmand til landmand.Episoden sætter også fokus på: Om det er realistisk at gennemføre så store indgreb på kort tid  Hvorvidt danske domstole vil acceptere modellen  Og hvad erfaringerne fra fx mink-sagen kan lære os Budskabet er klart:Store samfundsforandringer kan gennemføres – men de skal ske inden for Grundlovens rammer. Og det kan komme til at koste.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  6. 46

    Grundvandsbeskyttelse med Poul Bech og Jesper Bering

    Debatten om grundvand fylder mere end nogensinde. Men bygger den på fakta – eller på gamle antagelser?I denne episode taler vi med Poul Bech fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse. Siden 2019 har han arbejdet for en mere fagligt funderet tilgang til beskyttelse af vores drikkevand – og han lægger ikke fingrene imellem.Ifølge Poul er der ikke sløjfet én eneste boring på grund af landbrugets regelrette brug af sprøjtemidler. I stedet peger han på punktkilder, gamle lossepladser og fortidens kemikalieforurening som de væsentligste årsager.Han mener, at debatten er blevet skæv: Landmanden er synlig – og derfor nem at gøre til syndebuk. Men den reelle forurening ligger ofte skjult under jorden.Samtidig stiller han spørgsmålstegn ved de grænseværdier, der blev fastsat i 1980’erne, og som stadig præger debatten i dag. For pesticider blev grænsen sat politisk – ikke sundhedsfagligt.Episoden tager også fat i nitratdebatten, hvor sammenhængen mellem landbrugets gødskning og grundvandet ifølge Poul er langt mindre, end mange tror. I stedet spiller jordens sammensætning en afgørende rolle.Budskabet er klart: Hvis vi vil beskytte grundvandet effektivt, kræver det, at vi tør se på fakta, prioritere indsatsen rigtigt – og rydde op i fortidens synder.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  7. 45

    Regulering uden fakta? - med Europaminister Marie Bjerre og vært Jesper Bering

    Faglighed, landbrug og EU-regler – en samtale med Europaminister Marie BjerreHvordan balancerer man hensynet til miljø, drikkevand og klima med behovet for et stærkt dansk landbrug? Det er omdrejningspunktet i denne episode, hvor Europaminister Marie Bjerre gæster podcasten til en samtale om EU-regler, faglighed i miljødebatten og fremtiden for dansk fødevareproduktion.Marie Bjerre understreger, at Danmark skal overholde EU’s direktiver – men også at vi i nogle tilfælde vælger at gå længere end EU kræver. Den såkaldte overimplementering sker ifølge hende med åbne øjne, eksempelvis når Danmark vælger ekstra beskyttelse af miljø eller drikkevand.Samtidig advarer hun mod en debat, hvor fagligheden forsvinder. Ifølge ministeren risikerer politiske beslutninger at blive truffet på et usikkert grundlag, hvis man ikke har klar viden om hvor forureningen faktisk kommer fra, og hvor stort problemet er. Hvis regulering ikke bygger på fakta, kan det få store konsekvenser – blandt andet ved at værdifuld landbrugsjord tages ud af drift uden et solidt fagligt grundlag.Marie Bjerre fremhæver også, at dansk landbrug allerede er blandt verdens mest effektive og bæredygtige. Landmænd investerer løbende i miljøforbedringer og dyrevelfærd, og netop det gør Danmark til et internationalt foregangsland.Den grønne trepartsaftale er ifølge ministeren et historisk projekt – den største arealomlægning siden opdyrkningen af heden. Men for at bevare opbakningen er det afgørende, at beslutninger træffes på et fagligt grundlag og med ordentlig kompensation til de landmænd, der bliver berørt.Episoden er en nuanceret samtale om politik, landbrug og EU-regulering – og om hvordan Danmark kan beskytte miljøet uden at spænde ben for et af landets vigtigste erhverv.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  8. 44

    LANDBRUGET BETYDER NOGET - Med Leif Wilson Laustsen (Fødevare Danmark) og Jesper Bering

     Landbruget fylder – økonomisk, beskæftigelsesmæssigt og samfundsmæssigt. Alligevel oplever mange i erhvervet, at debatten er blevet unuanceret og baseret på modelberegninger frem for fakta. I denne episode taler Jesper Bering med Leif Wilson Laustsen, tidligere selvstændig slagter og i dag Direktør i Fødevare Danmark. Sammen sætter de tal på betydningen af dansk landbrug: • Over 180.000 arbejdspladser i hele klyngen • En samlet omsætning på omkring 200 milliarder kroner • Omkring 50% af Danmarks eksportværdi Men samtalen stopper ikke ved tallene. Hvad betyder Treparten reelt for landbrugets produktionsmuligheder? Hvad sker der, når landmænd mister op mod 25% af deres produktionsgrundlag og samtidig skal investere massivt i importeret protein? Hvor er cirkulariteten i det? Og hvad med arbejdsforhold og dyrevelfærd i de lande, vi fremover skal importere fødevarer fra? Leif efterlyser en pause i Treparten og en mere faktabaseret tilgang. Ifølge ham risikerer lag-på-lag regulering og politiske overbud at koste dyrt – ikke kun for landmændene, men for hele samfundet og landdistrikterne. Samtidig lægger han ikke skjul på, at landbruget også selv skal tage ansvar, blandt andet i forhold til dyrevelfærd for at genvinde tilliden i befolkningen. Episoden er en direkte og ærlig samtale om proportioner, fakta og konsekvenser – og om hvorfor landbruget stadig betyder noget for Danmark. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  9. 43

    Den giftige virkelighed - med Bjarne Hansen og Jesper Bering

    I denne episode møder vi Bjarne Hansen, tidligere fiskeskipper og søn af Rav Aage, der gennem årtier har kæmpet for at få sandheden frem om en af Danmarks mest alvorlige miljøskandaler: Cheminovas giftdepoter ved Høfde 42.Forureningen begyndte allerede i 1956, da fisk, fugle og det meste af faunaen omkring Harboøre Tange og Limfjorden begyndte at dø. Dengang blev det bagatelliseret som “følgevirkninger af en kemifabrik”. Men realiteten var langt mere brutal. I klitterne blev der deponeret 5 års giftproduktion, og restkemikalier blev smidt direkte ud i naturen. Senere byggede man et depot – men store mængder gift ligger både indenfor og udenfor spunsvæggen, hvor der stadig siver ud i Limfjorden.Stoffet methyl parathion og andre krigskemikalier findes stadig i sandet, hvor man kan grave én meter ned og møde gule lommer af ren gift. Estimatet lyder på op mod 2.500 ton gift deponeret ved Høfde 42 – men ingen ved det præcise tal. Flere bevismaterialer er forsvundet gennem tiden.Bjarne fortæller også om de økonomiske og politiske kræfter bag sagen. Cheminovas overskud blev lagt i Århus Universitets Forskningsfond, der i dag råder over omkring 40 milliarder kroner. Fondens midler må ifølge fundatsen ikke bruges på oprydning – selvom forureningen stammer fra universitetets egen fabrik.Efter 65 år ligger store dele af forureningen stadig ubeskyttet, og oprydningen trækker ud. Ifølge Bjarne har myndighederne brugt millioner på undersøgelser, men ikke på reel oprensning.Dette er historien om en miljøkatastrofe, der aldrig blev ryddet op – og om en familie, der nægter at lade sagen dø. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  10. 42

    Den glemte forurening i Vejle Fjord

    Debatten om kvælstof og fjorde kører på højtryk. Men hvad hvis virkeligheden er langt mere kompleks, end den offentlige fortælling giver indtryk af?I denne episode taler vi med Mikkel Martin Madsen, som har dykket ned i en ny svensk undersøgelse af Vejle Fjord. Rapporten viser, at kvælstofbelastningen ikke kan forklares med landbrugets udledning alene.I Vejle Å transporteres der op mod 6 ton kvælstof i døgnet ud i fjorden – og kilderne spænder bredt: hverdagskemi, medicinrester, løvfald, byernes afløbssystemer og overløb fra spildevand. Der er flere stoffer, man slet ikke måler for i de danske vandløb, og der findes ingen reelle målepunkter igennem Vejle by.Den svenske rapport har analyseret sedimentprøver i fjorden og fundet blandt andet benzotriazol, paracetamol, citalopram og azitromycin i målbare koncentrationer. Benzotriazol optræder især i høje niveauer – et stof der bruges i alt fra rustbeskyttelse til afisning af fly og medicin.Nye data viser også, at Vejle Spildevand i gennemsnit står for ca. 20% af belastningen til fjorden – og helt op til 60% på dage med overløb. Det gør det problematisk at konkludere, at kvælstofproblemet primært skyldes landbruget.I episoden får du en gennemgang af resultaterne, hvorfor rapporten er blevet mødt med modstand, og hvordan den bidrager til en mere nuanceret debat om fjordmiljøet.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  11. 41

    Når juraen møder landbruget – med Frederik Waage & Jesper Bering

    Hvad sker der egentlig, når kommuner begynder at trække streger på kortet, før loven er på plads? Og hvad betyder det juridisk for de landmænd, hvis jord pludselig får nye begrænsninger?I denne episode taler vi med Frederik Waage, juraprofessor på Syddansk Universitet, som forsker i forfatnings- og forvaltningsret – altså Grundloven og de regler, der styrer myndighedernes magt og ansvar.Han forklarer, hvordan mange af de nuværende tiltag i landbruget bevæger sig i grænsefeltet mellem lovgivning og ekspropriation, hvor staten og kommunerne risikerer at skulle kompensere landmænd økonomisk. For når myndigheder markerer nye beskyttelsesområder eller begrænser adgangen til jord, uden at der ligger en klar lovtekst bag, kan det få store konsekvenser – både juridisk og økonomisk.Frederik Waage peger på, at landmænd skal kende deres rettigheder og reagere, hvis de oplever tab på grund af offentlige beslutninger. For både Grundlovens §73 om ejendomsret og §63 om erstatningsansvar kan komme i spil, hvis forvaltningen går for hurtigt frem.Episoden sætter fokus på, hvor vigtigt det er, at klima- og naturtiltag gennemføres lovligt, proportionalt og med respekt for ejendomsretten.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  12. 40

    Hormonforstyrrende stoffer i dit badevand - med gæst Knud Jeppesen

    Emnet spildevand er stadig højaktuelt Knud Jeppesen vender tilbage i podcasten for at dele nye, opsigtsvækkende resultater fra sin research og aktindsigt i området – og endnu engang er der grund til at spærre øjnene op.Fra offentlig side udledes der markant mere kvælstof gennem spildevand end fra landbruget og andre erhverv. Alligevel har vi reelt ikke styr på tallene, for kun en lille del af landets rensningsanlæg er udstyret med flowmålere. Når man sammenligner data fra anlæg, der har installeret dem, viser tallene et langt højere udslip, end tidligere oplyst.Et konkret eksempel fra episoden er Skive Kommune, hvor der i virkeligheden udledes over en million kubikmeter mere spildevand, end tallene hidtil har vist.Lyt med, når Knud Jeppesen endnu engang løfter sløret for nye og chokerende fakta om spildevand i Danmark. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  13. 39

    Den politiske malkeko - med mælkeproducent Huibert van Dorp og Jesper Bering

    Når Bovaer rammer virkeligheden i staldenDebatten om Bovaer kører på højtryk, og mange landmænd er både frustrerede og bekymrede. I denne episode møder vi Huibert van Drop, hollandsk landmand, der kom til Danmark i 2001 og siden har opbygget en moderne malkekvægsbedrift med 600 køer og 450 hektar jord.Huibert har fulgt lovgivningen og siden starten af oktober 2025 blandet Bovaer i foderet til sine malkekøer for at leve op til regeringens krav om at reducere metanudledningen. På papiret skulle det være en klimavenlig løsning – men i stalden har virkeligheden set helt anderledes ud.Efter 2–3 uger med Bovaer begyndte køerne at ændre adfærd: de blev sløve, virkede smertepåvirkede og spiste mindre. Flere køer fik diarré, yverbetændelse og høj feber uden forudgående problemer. To køer døde, og en tredje kommer ikke tilbage i produktion og må slagtes. Samlet har Huibert oplevet omkring 20 % lavere foderoptag og fald i ydelsen, mens han fodrede med Bovaer.Da han stoppede med at bruge Bovaer, ændrede billedet sig markant: foderet duftede igen frisk af græsensilage, foderoptaget stabiliserede sig, alarmlisten over køer der ikke trivedes, faldt fra 25 til 1–2 dyr, og dyrene blev mere aktive.Huibert står ikke alene. Han fortæller om kollegaer med samme oplevelser: tab af mælk, hævede ben, yverbetændelse, høj feber og køer med mælkfebersymptomer gennem hele laktationen. Alligevel har brancheorganisationerne været længe om at reagere, og mange landmænd føler sig overhørte – samtidig med at de er juridisk forpligtet til at bruge et middel, de oplever skader deres dyr.I episoden sætter Huibert ord på sin frustration, sit ansvar for dyrevelfærden og det pres, han oplever som landmand i et politisk styret klima- og landbrugsregime:“Hvis dyrene har det godt, så har vi det godt. Vi bliver tvunget til at lave dyremishandling i vores stalde.”Lyt med og hør hele historien om Bovaer, syge køer, myndighedskrav – og en landmand, der vælger dyrene først, selvom det kan koste ham dyrt.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  14. 38

    Landbrugets nye virkelighed med Jens Schjerning og Jesper Bering

    Jesper og Jens tager pulsen på landbrugetHvordan står det egentlig til i dansk landbrug netop nu? I denne episode dykker Jesper og Jens ned i nogle af de mest aktuelle emner – fra Grøn Trepart og jordomlægning til den stigende debat om færre dyr i produktionen.Sammen ser de på, hvad forandringerne betyder for landmændene, økonomien og samfundet som helhed.Jens Schjerning bidrager med sin solide erfaring som stifter og medejer af Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S, hvor han er cheføkonom. Med en baggrund som uddannet landmand har han et indgående kendskab til både dansk og europæisk landbrug – og en skarp økonomisk indsigt i udviklingen.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  15. 37

    Den miljøfarlige virkelighed - med Bjarne Brønserud og Jesper Bering

    Jesper Bering og Bjarne Brønserud tager et spadestik dybere i de vigtige emner, som påvirker dansk landbrug og denne gang kommer der konkrete data på bordet. Det viser sig nemlig, at Bjarne ligger inde med et hav af dokumentation, som viser, hvordan der manipuleres med data og der derfor træffes beslutninger på forkert datagrundlag. Alt sammen gør det muligt at vedholde dansk landbrug som den store forurenings synder.  God lyttelyst! Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  16. 36

    Landmand med holdning - med Bo Ritterbusch og Jesper Bering

    Denne episode tager fat i livet som landmand. Jesper Bering interviewer landmand Bo Ritterbusch om hans syn på erhvervet og fremtiden. Bo fører et 170 hektar stort planteavlslandbrug og har tidligere været svineproducent med en besætning på 200 søer. Desværre blev det for meget med de mange kontrolbesøg og han besluttede sig for at lægge om til planteavl.  Lyt med og hør forklaringen på, hvorfor Bo ikke investerer i fremtiden, hvad han tænker om Den Grønne Trepart og hans syn på politikerne og landbrugets interesseorganisationer. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  17. 35

    Med ærlighed og faglighed kommer man længst - med Martin Pinholt & Jesper Bering

    Sandheden vinder altid, eller gør den? Det er kun hvis den kommer frem. Jesper Bering har besøg af Martin Pinholt, som er 7. generation mælkeproducent, har tidligere arbejdet i mere end 10 år som rådgiver og sidder i diverse bestyrelser.Martin sætter spørgsmål ved den måde man bruger landbruget som et modelregnskab og kommer med sin holdning til, hvordan vi faktisk beskytter vores egen sikkerhed, når vi beskytter fødevareproduktionen i Danmark. Lyt med og hør Martins synspunkter i forhold til fremtiden, Den Grønne Trepart og hvad han har oplevet i sit virke. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  18. 34

    Hvad er PFAS? med Anne Smet Andersen og Jesper Bering

    Episodens gæst er Anne Smet Andersen. Hun er uddannet kemiker, har arbejdet som gymnasielærer og sidder nu som Fagchef i Bæredygtigt Landbrug.  I løbet af episodens små 50 minutter gør Anne forureningen med PFAS mere forståeligt bl.a. ved hjælp af eksempler fra alles hverdag. Det viser også, at det er både dig, mig og naboen, som er med til at forene vores klode med PFAS og ikke alene et problem fra landbruget. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  19. 33

    Usikker fremtid for landbruget - med Claus de Neergaard og Jesper Bering

    Jesper har været en tur omkring Gunderslevholm Gods, hvor han har besøgt godsejer Claus de Neergaard til en snak om fremtiden i dansk landbrug.  Udover at drive Gunderslevholm arbejder Claus også politisk med landbruget. Han har været formand for Landøkonomisk Selskab igennem 17 år – en landbrugsforening baseret på Sjælland og med omtrentlig 60 medlemmer.  Dermed har Claus en god ballast til at vurdere fremtiden i landbruget. Lyt med, når han sammen med Jesper kommer vidt omkring situationen i landbruget og den højaktuelle situation inden for spildevandsområdet. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  20. 32

    Rent Hav, mere om urenset spildevand og overløb - med Lars Vestergaard og Jesper Bering

    Jesper har i denne episode været på besøg hos Lars Vestergaard. Lars er formand for NGO'en Rent Hav, som kæmper mod forureningen med spildevand i de danske åer, søer og kystområder. Lyt med til episoden og hør, hvilke uhumskheder, som Lars har oplevet bliver ledt urenset ud langs kysten og hvilke muligheder, som faktisk eksisterer for at løse problemet. Du kan læse mere om Rent Hav på deres hjemmeside: https://www.renthav.dk/ eller følge dem på Facebook.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  21. 31

    Den sidste mink - med Carsten Hansen og Jesper Bering

    Tidligere minkavler Carsten Hansen deler i denne episode ud af sine erfaringer med minkkommissionen på godt og ondt. Hør bl.a. om, hvordan de aftaler, som blev indgået med minkavlerne i tiden efter nedlukningen af erhvervet, slet ikke bliver holdt. Carsten byggede selv sin virksomhed op fra bunden og oplever nu, hvordan hans bygninger er jævnet med jorden og hans maskinpark er frataget ham, dog uden at han har set en krone af den erstatning, som han var blevet lovet. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  22. 30

    Nykredit Landbrug: Sikker pant - med landbrugsdirektør Torben Lauridsen og Jesper Bering

    Lyt med, når Jesper Bering tager fat på emnet ekspropriering og hvilken betydning det eventuelt kommer til at få for panten i jorden. Med i studiet har han landbrugsdirektør i Nykredit, Torben Lauridsen, som kommer med sit bud på sagen. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  23. 29

    Den sorte trepart Del II - med Bent Hovalt Bertelsen, Claus Bay og Jesper Bering

    I denne episode af podcasten, taler vi igen med landmand Bent Bertelsen. Denne gang deler han mikrofonen med landmand Claus Bay. Sammen med Jesper Bering, kommer de omkring udfordringerne med kvælstof i den ”sorte” trepart.   Få indblik i hvilke konsekvenser treparten har, fra nogle af dem som den vedrører.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  24. 28

    Danmarkshistoriens største eksperiment - med Peter Kiær og Jesper Bering

    Således benævner landmand Peter Kiær den grønne trepart, når han besøger Jesper Bering i podcast-studiet.   Lyt med og bliv klogere på. Hvilke konsekvenser treparten har for dansk landbrug. Peter Kiær er udover at være landmand tidligere Næstformand og Formand i Bæredygtigt Landbrug. Han forlod formandsposten tidligere på året og driver nu sit 400 hektar store landbrug og en svinebesætning på 820 søer, som årligt producerer 30.000 grise til eksport. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  25. 27

    Landbrugets Sorte Svane - med Mikkel Martin Madsen og Jesper Bering

    Nogle siger, at det er næringsstofferne fra dansk landbrug, der er skyld i iltsvindel i danske farvande. Man glemmer bare at tage ikke højde for andre presfaktorer som f.eks. fosfor fra kemiske våben, der er dumpet i farvande, som påvirker danske farvande eller dumpet direkte i de danske farvande.   Det er blot et af emnerne, som Mikkel Martin og Jesper kommer ind på i den denne episode. Men lyt med, for der er mange flere årsager til iltsvindet i de danske farvande og de har intet med landbruget at gøre.  Gæsten Mikkel Martin er en del af tænketanken GeoHav, som arbejder med miljøsager og miljøvurderinger med henblik på at verificere, om de er korrekte. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  26. 26

    Den sorte trepart - med Bent Hovalt Bertelsen og Jesper Bering

    Fremtiden i dansk landbrug. Burde den grønne trepart i stedet hedde den sorte trepart? Hvor er vi egentlig henne? Kigger vi ind i en afvikling af en retsstat?   Bent og Jesper kommer omkring mange gode og relevante emner inden for landbruget. Lyt med når deres holdninger kommer på bordet. Du kan være enig eller uenig, men det kan også være, at du lærer noget nyt. God lyttelyst  Gæst Bent Hovalt Bertelsen har været landmand hele livet og selvstændig siden 1991, hvor han købte sig ind i den gård, som han arbejdede på. I 1992 begyndte de at levere mælk fra 30 køer. I dag driver sønnen gården videre. Bedriften har gennem årene udviklet sig og tæller i dag 250-280 malkekøer.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  27. 25

    Nissen er flyttet med de sidste 40 år - med Jesper Bering og Bjarne Brønserud

    Nissen er flyttet med, skal baggrunden til det, der sker i landbruget findes 40 år tilbage i tiden? Blev en aftale lavet hen over en middag starten på den politik, som landbruget lider under i dag? Bjarne Brønserud er tilbage i podcasten og der tages endnu en snak over temaet kvælstof og spildevand. Han fortæller bl.a. om sit ”korte” besøg i Folketinget og om den ovennævnte aftale.  Lyt med og bliv klogere på, hvad der reelt set sker politisk. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  28. 24

    Limfjordens spildevande - med Henrik Pedersen og Jesper Bering

    Jesper Bering fortsætter med de negative overraskelser inden for temaet spildevand. Denne gang har han taget turen til Limfjorden, hvor han taler med tidligere landmand Henrik Pedersen. Henrik har boet ved Limfjorden siden 1978, hvor han først har drevet en kvægbedrift med malkekvæg i 15 år og senere slog sig over på planteavl. Gennem de mange år bosiddende ved Limfjorden har han gjort sig mange erfaringer med overløb ud i fjorden, hvilket han fortæller om i denne episode. Han kommer bl.a. ind på, hvordan nogle af de omkring 750 overløb i Aalborg Kommune påvirker vandmiljøet.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  29. 23

    Der er alt for få, der kender landbruget! - med Jens Iversen, Jens Peter Aggersen og Jesper Bering

    Jesper Bering har fået Jens Peter og Jens fra Agerskovgruppen i studiet til en snak om situationen i landbruget og de etablerede landbrugsorganisationer.   De kommer bl.a. ind på problematikken omkring landbrugets såkaldte påvirkning af havklimaet og om de i realiteten er synderen. Ligesom der også tales om udfordringerne med ejendomsretten.  Agerskovgruppen er en aktivistisk forening af landmænd i Danmark. Den blev dannet i januar 2011 af de to sønderjyske landmænd Jens Peter Aggesen og Thorkild Fink, som var utilfredse med reguleringen af landbruget som følge af vandområdeplanerne og med Regeringens Grøn Vækst-plan. Foreningen har taget sit navn fra landsbyen Agerskov i Sønderjylland, og den historiske Agerskov Kro er arnested for foreningen, hvor den afholder en del af sine møder. Agerskovgruppen har arrangeret flere traktordemonstrationer i tidens løb og har truet med at blokere København med traktorer, hvis Folketinget vedtager en CO2-afgift på landbrugets udledninger af drivhusgasser. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  30. 22

    MERVÆRDI UDEN MERPRIS! med Bent Munk og Jesper Bering

    Nogle gange opdager man uventede sidebonusser, når man udfører forsøg - også når det handler om grise. Jesper Bering har i denne episode sat Bent Munk i stævne for at tale om et forsøg med fodertilskuddet Easylin®. Formålet var at teste og bekræfte effekten på ammoniakemission i griseproduktionen. Lyt med og hør, hvilke bonuseffekter forsøget kastede af sig ud over en reduktion i ammoniakemissionen på 30%. Bent Munk har tidligere drevet en svineproduktion sammen med sin søn Peter. Han har arbejder stadig med grise, og har nu gjort det i mere end 50 år og overværet mystikken omkring dansk griseavl igennem tiderne. Med et ønske om at afmystificere erhvervet går både Bent og Peter ind for at drive landbrug med åbenhed omkring arbejdet og med hensyn til lokalsamfundet.  Bent mener, at hvis man kan få folk til a være stolte over det arbejde, som de lægger for dagen, så kan man måske få flere unge mennesker ind i branchen og skære ned på den udenlandske arbejdskraft. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  31. 21

    50-100 millioner m3 spildevand med Knud Jeppesen

    I dagens episode har Jesper Bering fået besøg af landmand Knud Jeppesen. Foruden sit virke som landmand har Knud igennem mange år arbejdet med spildevandsproblematikken i Danmark. Og den indsigt, som han besidder, vil chokere mange. De færreste i Danmark er nok klar over, hvor mange millioner kubikmeter spildevand, som løber ud i naturen. Knud kan fortælle om et rør med en diameter på 1,6 m, beliggende lidt nord for København, som årligt lukker ca. 2 millioner tons urenset spildevand direkte ud i Øresund. Lyt med og bliv beriget med anden fakta, som beviser, at problematikken med forurening af det danske vandmiljø ikke skal findes i landbruget, men nærmere i spildevandsanlæggene.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  32. 20

    30 års fejlslået miljopolitik - med Bjarne Brønserud og Jesper Bering

    Hør landmand og konsulent Bjarne Brønserud fortælle om, hvorledes man fra politisk side styrer, hvilke forskningsresultater der skal se dagens lys. Han kommer med personlig erfaring fra et toårigt forskningsprojekt på CBS (Handelshøjskolen i København), som omhandlede dansk miljøregulering. Udgivelsen af det færdige projekt blev stoppet, men Bjarne fortsatte og det er endt med udgivelsen af en bog, som behandler baggrunden og indholdet af projektet samt det politiske spil, der har ført frem til den særlige danske miljøregulering. Som Bjarne selv fortæller, så er en af drivkrafterne bag hans indsats at få sandheden frem og bogen er skrevet direkte til hans børnebørn.Lyt med og bliv klogere på sandheden.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  33. 19

    Helt vanvittigt… Det er helt vanvittigt! – med Jørn Erri og Jesper Bering

    Hør, hvordan den erfarne dyrlæge Jørn Erri ser på tilsætningen af et kemisk stof til køernes foder. Som han også siger: Koen har tilpasset sig over millioner af år til at være specialist, så skal vi da ikke begynde at klippe evner, hun har, væk.Men først kommer han omkring clostridium og andre bakterier, som har betydning for koens vom.Jørn Erri har været dyrlæge siden 1972 og i de seneste 14 år har han arbejdet med fokus på toksiner heriblandt Clostridium og dets indvirkning på kvæg.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  34. 18

    Hvorfor putte kemi i dyr, når man ikke kender langtidsvirkningerne? - med René Spang Jørgensen og Jesper Bering

    René er talsmand for No Farmer No Food No Future. I denne episode fortæller han, hvorfor han blev involveret, hvilke krav foreningen stiller til politikerne og du kan høre mere om arrangementerne som foreningen har stablet på benene. René kommer også ind på sin holdning til Bovaer, dieselpriserne og de utallige afgifter, som erhvervsdrivende pålægges. Til hverdag driver René Vognmandsfirmaet Spang A/S og du har måske hørt om ham under aliasset Kartoffelmanden. Oprindelsen til dette navn, kan vi måske tale om i en anden episode.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  35. 17

    Karl Erik lukker ikke bare gylle ud, han taler af erfaring - med Karl Erik Molbech

    Jesper Bering har denne gang inviteret Karl Erik Molbech til en snak om gylleadditiv og hvorledes det i denne henseende er et spørgsmål om, at du får mere ud af mindre.   Karl Erik er indehaver af virksomheden FCSI ApS og har udviklet tredje generation af gylleadditivet Active NS. Lyt med og hør om hans mere end 30 års erfaringer fra branchen, hvor han bl.a. kommer ind på, hvordan man kan blokere for nedsivning af nitrat til grundvandet.  Du kan læse mere om Active NS på www.fcsi.dk eller kontakte Karl Erik på 21 75 71 36Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  36. 16

    Køerne skinner og giver mere mælk - med Henrik Helmig

    Henrik Helmig har tidligere drevet en økologisk mælkeproduktion, men kørte træt i alle de nye regler på området. I stedet er han ved årskiftet 2025 startet op som konventionel producent. Henrik er også en af mændene bag gruppen No Farmers, No Food, No Future, som bl.a. har afviklet flere demonstrationer pga. utilfredsheden med Den Grønne Trepart. Hør ham fortælle om udfordringerne som økologisk mælkeproducent, hvilke fordele som han oplever ved brugen af Easylin og ikke mindst hvordan de landsdækkende demonstrationer er kommet for dagen og hvilke oplevelser, som han har haft i kraft af sin deltagelse. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  37. 15

    Sandhederne kommer frem efter kl. 16, del 2 - med Niels Christensen

    I anden del af denne episode har Jesper Bering stadig Niels Christensen fra podcasten Det Rigtige Danmarks Radio i den varme stol til en snak om CO2-udgifter, kvælstofsituationen og brugen af naturlige midler i landbruget. Få bl.a. indsigt i hvilken betydning de seneste måneders restriktioner egentlig har haft for erhvervslivet?Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  38. 14

    Sandhederne kommer frem efter kl. 16, del 1 - med Niels Christensen

    I denne episode har Jesper Bering haft Niels Christensen fra podcasten Det Rigtige Danmarks Radio i den varme stol til en snak om CO2-udgifter, kvælstofsituationen og brugen af naturlige midler i landbruget. Få bl.a. indsigt i hvilken betydning de seneste måneders restriktioner egentlig har haft for erhvervslivet?Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  39. 13

    Man laver jo ikke en undersøgelse, som viser noget andet - Med Peter Rosendal

    Jesper Bering har taget en snak med Peter Rosendal, landmand og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug. De kommer vidt omkring landbrugsrelaterede emner med baggrund i kvælstofsituationen i de danske farvande, Grøn trepart, landbruget som synder på trods af ukendte tilstande og bevidst omgåelse af data.Lyt med og bliv klogere på, hvad bildæk egentlig har at gøre med tilstanden af Vejle Fjord…Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  40. 12

    Rundt om landbruget - på staldtur med Line Petersen og Jesper Bering

    I denne episode er Jesper Bering på besøg hos Line Petersen. De får en snak om køernes sundhed, Lines tanker omkring metanreduktion og den aktuelle situation i dansk landbrug, hvor man jo ikke kan komme uden om Grøn Trepart og hvad denne vil betyde for de danske landmænd. Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  41. 11

    Frisk græs til fodring af køer; Jørgen Søndergaard Madsen beretter om sine erfaringer med dette koncept.

    Jørgen Madsen har 30 års erfaring som landmand, hvoraf størstedelen har været som økologisk mælkeproducent. Uddannelsesmæssigt har han en baggrund som landbrugstekniker og han har i perioden 1988-1999 arbejdet som kvægrådgiver i Aulum.Gennem årene med mælkeproduktion og i forbindelse med optimering af produktionen, kiggede Jørgen ind i at fodre med mere græs. Denne tilgang udmøntede sig i et samarbejde med irske Grass Technology Ltd og siden 2017 har Jørgen ejet firmaet Maksigrass, som importerer firmaets græsvogne.I denne episode kan du høre Jørgen fortælle om de fordele, som han oplever med brugen af frisk græs, om rapporter som samler støv og om hvorvidt den rigtige metodologi benyttes i de nye forsøg, som er sat i søen. Der sættes også spørgsmålstegn ved Grøn Trepart og manglen på frisk græs som et af tiltagene i kvægbesætningerne.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  42. 10

    Hullerne i osten; Kvælstof og fosfor i miljøet - Med Allan Holm Nielsen

    Allan Holm Nielsen har startet tænketanken Growz, som er en uafhængig tænketank med det formål at belyse de grønne erhvervs konkurrencesituation og give indspark til, hvordan de igen kan begynde en positiv udvikling. Allan kommer med en mangeårig baggrund som virksomhedsleder og en passion for de grønne erhverv. Uddannelsesmæssigt er han Hortonom med en PhD i molekylær mikrobiologi.I denne episode har Jesper Bering taget en snak med ham omkring kvælstof og fosfor i miljøet. De gør op med påstanden om, at landbruget er den store synder og de kigger ind i problematikker som underspilles eller ignoreres.Lyt med og bliv klogere på, hvad realiteterne egentlig er.  Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  43. 9

    BNBO Ver. 02, Med Bente Andersen. BNBO-lov og Indsatsplaner

    Bente Andersen som har arbejdet med landbrug i mange år, fortæller i dette afsnit om baggrunden for henses arbejde med BNBO ( boringsnære beskyttelsesområder ). Bente er blandt en gruppe af meget faglige personer der arbejder for en bæredygtig, saglig og juridisk korrekt regulering af beskyttelsen af grundvandet i Danmark.Bente står blandt andet bag Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFGB) som i dag er overgået til Bæredygtigt Landbrug. Det er en landsdækkende forening med over 300 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a. gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning samt foreningens betydningsfulde retssag mod staten om gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Foreningen drives udelukkende af frivillige der arbejder for rent drikkevand i Danmark ved hjælp af faglighed, fakta og videnskab.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  44. 8

    BNBO Ver. 01, Med Bente Andersen. Ekstern rådgiver vedr. grundvand

    Bente Andersen som har arbejdet med landbrug i mange år, fortæller i dette afsnit om baggrunden for henses arbejde med BNBO ( boringsnære beskyttelsesområder ). Bente er blandt en gruppe af meget faglige personer der arbejder for en bæredygtig, saglig og juridisk korrekt regulering af beskyttelsen af grundvandet i Danmark.Bente står blandt andet bag Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFGB) som i dag er overgået til Bæredygtigt Landbrug. Det er en landsdækkende forening med over 300 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a. gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning samt foreningens betydningsfulde retssag mod staten om gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Foreningen drives udelukkende af frivillige der arbejder for rent drikkevand i Danmark ved hjælp af faglighed, fakta og videnskab.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

  45. 7

    Intro til podcasten De Grønne Sider !

    Velkommen til De Grønne Sider! Vi er her for at give dig vidensbaseret information inden for blandt andet landbrugserhvervet. Følg med fra forreste række til de mest medrivende historier. De historier, du hører, kan ændre dit perspektiv og forståelse for erhvervets rammevilkår. Er du klar til at udforske de ydre grænser? Slut dig til os, vi vil løbende sende nye afsnit!(BNBO) boringsnære beskyttelsesområder.Powered by a Network: WITH THE FARMER IN MIND ™ 

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

De Grønne Sider ! ( DGS ) er en podcast hvor vi blandt andet snakker om hvordan landbruget kan få mere ud af mindre. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på.Lyt med når vi snakker om simple optimeringsforslag, og høre fra landmænd samt andre interessenter om erhvervets behov for udvikling og forandring.  Det er en politisk ukorrekt podcast fyldt med ægte improviseret, autentisk samtale, latter og noget nyfundet viden.

HOSTED BY

Jesper Bering | Podcast netværk

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does De Grønne Sider ! have?

De Grønne Sider ! currently has 45 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is De Grønne Sider ! about?

De Grønne Sider ! ( DGS ) er en podcast hvor vi blandt andet snakker om hvordan landbruget kan få mere ud af mindre. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på.Lyt med når vi snakker om simple...

How often does De Grønne Sider ! release new episodes?

De Grønne Sider ! has 45 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to De Grønne Sider !?

You can listen to De Grønne Sider ! on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts De Grønne Sider !?

De Grønne Sider ! is created and hosted by Jesper Bering | Podcast netværk.
URL copied to clipboard!