PODCAST · sports
Det Røde Felt - podcasten om Silkeborg IF
by Rahul Rajkumar
Det Røde felt – podcasten om Silkeborg IF Det Røde felt er den seriøse podcast om fodboldflagskibet fra Silkeborg IF. Avisens sportsredaktion bestående af sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne, Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen, er det faste panel. I podcasten snakkes der om SIF i skarpe analyser og spændende debatter. Podcasten byder også på interviews med spillere og trænere. Så lyt med her, hvis du vil høre alt om Silkeborg IF’s fodboldhold.
-
143
Næstbedst i Farum, mange spørgsmålstegn i truppen og Salquist til Silkeborg?
Silkeborg IF kom ned på jorden i søndagens superligakamp, hvor FC Nordsjælland vandt helt fortjent på Right to Dream Park. På trods af 1-0-nederlaget er der fortsat optimisme at spore i studiet, hvor sportsredaktør Peter A. Sørensen har selskab af sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen. Panelet zoomer ind på kampen i Farum, hvor bemandingen i bagkæden var presset til det yderste, og skudstatistikken hed 17-1 i hjemmeholdets favør. Aske Andresen, der stod en flot kamp i målet, er et af de mangle samtaleemner i podcasten, hvor flere spillere får ros efter den svære udekamp. Sportsredaktionen på Midtjyllands Avis vender også en mulig genforening med Tobias Salquist, inden fokus rettes mod den kommende kamp på Brøndby Stadion.
-
142
Lovende sæsonstart, ungdommens gåpåmod og VAR-dramatik
For første gang i denne sæson satte Silkeborg IF tre point ind på kontoen, og hjemmekampen mod OB var meget opløftende på flere fronter. Endnu en gang viste SIF sig frem som et konkurrencedygtigt mandskab, selvom klubben stillede med den næstyngste startellever i superligasammenhæng. Det udløser mange rosende ord fra panelet, der består af sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen. Trioen fra sportsredaktionen på Midtjyllands Avis vender flere aktuelle emner - heriblandt velspillende Callum McCowatt, der blev matchvinder efter en turbulent periode.
-
141
Stor McCowatt-ballade, ærgerligt nederlag og tillid til de unge
Silkeborg IF tabte sæsonens første hjemmekamp med 1-3 tl FC København. Men det er ikke spillet på banen, der har trukket overskrifter efter opgøret. De opsigtsvækkende udtalelser, som SIF-profilen Callum McCowatt kom med efter kampen, har i stedet stjålet fokus, og hans kontante kritik af klubben fylder også en stor del af denne udgave af Det Røde Felt. Her kommer sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalist Michael Helligsø naturligvis også ind på selve kampen, der længe så lovende ud for SIF, men endte med et ærgerligt nederlag. Og så kan panelet heller ikke undgå at vende det straffespark, som SIF følte sig snydt for i slutfasen.
-
140
Stærk SIF-start, dygtige debutanter og behov for transfers
Silkeborg IF er dømt ude af alle eksperterne, men mandag aften gav holdet - i hvert fald i første omgang - et opløftende modsvar. Sæsonpremieren mod Randers endte 1-1 efter en glimrende SIF-indsats, og sæsonens første kamp er naturligvis det store samtaleemne i denne udgave af Det Røde Felt, hvor sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalist Michael Helligsø sidder bag mikrofonerne. Panelet vender derudover den nye dynamiske spillestil i SIF, Rami Al Hajjs opblomstring, debutanterne William Møller og Lucas Riisgaard samt behovet for forstærkninger. Samtidig kigges der frem mod den kommende hjemmekamp mod FC København.
-
139
Særudgave med Morten Dahm Kjærgaard
I denne udgave af podcasten har SIF's nye cheftræner takket ja til at besøge studiet for at svare på udvalgte spørgsmål fra læserne af Midtjyllands Avis, som sportsjournalist Mathias Hove Andersen har indsamlet.
-
138
Det første salg, den første test og den nye assistent
SIF-podcasten ser nærmere på den første træningskamp under Morten Dahm Kjærgaards ledelse
-
137
Stort og småt fra den første SIF-træning
Tre ugers sommerferie er slut for SIF-spillerne, og mandag formiddag var truppen tilbage på kunstgræsset. For første gang var det med Morten Dahm Kjærgaard i spidsen, men den nye cheftræner måtte se bort fra en god håndfuld spillere. I denne udgave af SIF-podcasten vender sportsredaktør Peter A. Sørensen seneste nyt fra Jysk Park sammen med sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen.
-
136
En sommer med store spørgsmål i SIF
Hvilken vej peger pilen for Jens Martin Gammelby? Skal SIF hente en ny angriber? Og hvad skal der ske på målmandsposten? Det er blot nogle af de mange spørgsmål i Silkeborg IF, der skal besvares denne sommer. I denne udgave af SIF-podcasten ser sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø nærmere på truppen og de overvejelser, som den sportslige ledelse gør sig i forbindelse med sommerens transfervindue.
-
135
SIF Awards efter en udfordrende sæson
Sommerferien nærmer sig for Silkeborg IF's superligatrup, og det er blevet tid til at se tilbage på sæsonen 2025/26. I denne udgave af SIF-podcasten er det derfor blevet tid til vores årlige SIF Awards, hvor sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø zoomer ind på 10 kategorier.
-
134
Fuser i Fredericia, negative fans og vigtigt transfervindue
Sæsonens sidste kamp blev en meget sløj omgang for Silkeborg IF, der tabte med 4-1 i Fredericia. Det opgør er omdrejningspunktet i denne udgave af Det Røde Felt, hvor vi blandt andet stiller os selv følgende spørgsmål: - Hvad skete der lige på Monjasa Park? Er det en gyldig undskyldning for SIF, at kampen var uden betydning? - Er fansene for negative, når nu SIF har sikret sig endnu en sæson i Superligaen? - Hvordan klarede de nye spillere i startopstillingen sig? - Og hvor skal SIF forstærke sig i det kommende transfervindue? Det og meget mere vender vi i Det Røde Felt, hvor Peter A. Sørensen og Michael Helligsø denne gang sidder bag mikrofonerne.
-
133
SIF i sikkerhed, begejstring og bekymring
Silkeborg IF er sikret en ny sæson i Superligaen, og det skaber lettelse i studiet, hvor sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø ser nærmere på den vellykkede redningsaktion. I denne udgave af SIF-podcasten uddeles der derfor velfortjent ros til trænerteamet, staben og spillerne. Men der er også bekymring at spore i forhold til den kommende sæson, hvor SIF som minimum må klare sig uden to af holdets absolut største profiler.
-
132
Stor SIF-søndag, uventede hovedroller og ros til Robin
Syv point i de seneste tre kampe har givet et kæmpe boost til håbet om overlevelse for Silkeborg IF. Søndag vandt klubben en vital - og langtfra uheldig - 2-0-sejr over Randers FC i en kamp, hvor to af holdets yngste spillere fik uventede hovedroller. Bunddramaet er omdrejningspunktet i dagens episode af Det Røde Felt, hvor vi også uddeler ros til en ellers udskældt forsvarsspiller og diskuterer SIF's muligheder for at overleve i Superligaen med tre runder igen. Bag mikrofonerne sidder sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalist Michael Helligsø, der traditionen tro uddeler skulderklap og skuldertackling efter den seneste runde i Superligaen.
-
131
SIF over stregen, den dræbende duo og en pinlig pløjemark
Midtjyllands Avis går tæt på nedrykningsdramaet, efter SIF'erne onsdag hentede tre uhyggeligt vigtige point i Vejle. Og næste drama venter allerede søndag.
-
130
Det Røde Felt: Ulidelig udligning, underlige indskiftninger og vejen tilbage
Vi kigger nærmere på 2-2-kampen mod FC Fredericia og ser frem mod en vanvittig bundgyser.
-
129
Et stærkt modsvar, to lovende indhop og første finale mod Fredericia
Silkeborg IF skabte lys i mørket med 3-1-sejren over OB, og lige nu er der pludselig ingen, der taler om ydmygelsen i Parken. Afstanden til FC Fredericia er igen bragt ned på et enkelt point, og det skaber en vis optimisme i podcaststudiet, hvor det faste panel består af sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen. I denne udgave af SIF-podcasten zoomes der blandt andet ind på kampen mod OB, karaktergivningen i avisen, to succesfulde indskiftninger og den kommende gyser mod FC Fredericia.
-
128
Hvordan rejser SIF sig efter den pinlige påsketur til Parken?
Silkeborg IF skrev i påsken klubhistorie på den værst tænkelige måde. I Parken blev til et nederlag på hele 7-0 mod FC København, og derfor er humøret helt i bund i dagens udgave af Det Røde Felt, hvor sportsredaktør Peter A. Sørensen har selskab af sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø. Panelet kigger tilbage på den katastrofale kamp i København og forsøger at finde svar på, hvordan SIF'erne kan rejse sig efter blamagen. Der argumenteres også for, hvorfor det i modsætning til FCK ikke giver mening at skifte ud på trænerposten i SIF lige nu, og så får vi en dugfrisk status fra SIF-lejren fra cheftræner Kent Nielsen. Til sidst kigger panelet frem mod den kommende hjemmekamp mod OB, der i den grad er med til at definere resten af sæsonen for SIF.
-
127
Påske i løvens hule, målfarlige Malthe og en ny kontrakt til Gammelby?
Vi er klar med ugens udgave af Det Røde Felt. Vi går tæt på det kommende opgør mod FCK, hvor der er ny cheftræner med. Vi vender også Malthe Hansen og Jens Martin Gammelby, der begge står foran mulige kontraktforhandlinger. Og så vender vi stort og småt.
-
126
Nyt håb for SIF, en uønsket pause og FCK i nedrykningsfare
Silkeborg IF skabte nyt håb med søndagens sejr i Randers, men armene kom hurtigt ned igen, da FC Fredericia besejrede kriseramte FC København i Parken. Dermed er det status quo i bunden af Superligaen - eller er det? Udviklingen i bunden er et af hovedtemaerne i podcaststudiet, hvor det faste panel består af sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen.
-
125
Blandet SIF-start, Trivelas penge og pointjagt i Randers
Pointmæssigt blev det en halvlunken affære for Silkeborg IF, der spillede 1-1 på hjemmebane mod bundholdet fra Vejle Boldklub i det første opgør i kvalifikationsspillet. Panelet i dagens udgave af Det Felt er sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø, og trioen diskuterer, om det var en god start for SIF'erne. Der bliver også dykket ned i, hvordan de nye spillere i Kent Nielsens startopstilling slap fra opgaven. Søndagens fanmøde er også et hot emne, for de amerikanske ejere fra Trivela har trukket 10 millioner kroner ud af Silkeborg-klubben. Der bliver også set frem mod søndagens opgør i Randers, hvor SIF jagter en længe ventet sejr. Det er efterhånden 10 kampe siden sidst.
-
124
Boycott-besøg, nedrykningsbrag og fribilletter
Vi går tæt på sidste nyt fra træningsbanen, snakker testkamp i Brøndby, vender det kommende fan-arrangement på Jysk Park og ser frem mod det kvalifikationsspillet, der skydes i gang om en uge.
-
123
Boycott-besøg, nedrykningsbrag og fribilletter
Vi går tæt på sidste nyt fra træningsbanen, snakker testkamp i Brøndby, vender det kommende fan-arrangement på Jysk Park og ser frem mod det kvalifikationsspillet, der skydes i gang om en uge.
-
122
SIF sendt til tælling, frygten for 1. division og den rigtige cheftræner?
Situationen er gået fra alvorlig til kritisk i Silkeborg IF, der har kurs mod 1. division efter søndagens 2-1-nederlag i bundgyseren mod FC Fredericia. Derfor er der også begrænset optimisme at spore i podcaststudiet, hvor det faste panel består af sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen. Kampen i Fredericia, cheftrænerens jobsikkerhed og mulighederne i kvalifikationsspillet er nogle af de temaer, som vendes i denne udgave af Det Røde Felt.
-
121
Krise, klasseforskel og gyser i vente
Otte kampe uden en sejr, en placering under nedrykningsstregen og en afklapsning på 0-4 mod FC Midtjylland. Silkeborg IF er i krise, og søndagens smertefulde lussing mod lokalrivalerne gjorde bestemt ikke situationen bedre efter en kamp, hvor SIF ellers forsøgte at ryste posen, men på dagen var overmatchet. Det og meget mere bliver vendt i dagens udgave af Det Røde Felt, hvor vi også kigger frem mod gyseren på søndag mod Fredericia, der pludselig har fået vind i sejlene. Sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø kommer desuden med et bud på, hvor højt SIF lige nu ligger på nedrykningsbarometeret - og forsøger at finde grunde til, hvorfor SIF måske alligevel klarer frisag.
-
120
Ny nedtur, omdiskuteret straffespark og nedrykningsspøgelset
Silkeborg IF er kun et point over nedrykningsstregen efter 2-1-nederlaget til Sønderjyske. Det fylder en del i debatten i Det Røde Felt, hvor vi går tæt på indsatsen i udekampen. Midt i en hård tid forsøger panelet finde lys i mørket, men forude venter en uhyre svær kamp mod FC Midtjylland. Ved mikrofonerne sidder som altid Peter A. Sørensen, Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø fra avisens sportsredaktion.
-
119
Skuffende SIF-start, svære debuter og bange anelser
0-1 mod Viborg og en gennemført dårlig præstation. Sådan kan årets første superligakamp for Silkeborg IF sammenfattes, og derfor er humøret i bund i dagens udgave af Det Røde Felt. Her vender avisens sportsredaktion den skuffende forårspremiere mod lokalrivalerne og prøver at besvare følgende spørgsmål: - Hvorfor blev det aldrig SIF's dag? - Hvordan klarede de nye spillere sig? - Hvilken kæde er SIF's største problem lige nu? - Hvor bekymrede skal vi være i forhold til nedrykningskampen efter den svage indsats mod Viborg? Dagens panel består af sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø.
-
118
Sidste nyt før SIF-premieren mod Viborg
Endelig er det tid til superligabold på Jysk Park igen. Det markerer Det Røde Felt med en særudgave, der kigger frem mod Silkeborg IF's forårspremiere søndag mod naboerne fra Viborg FF. Med to dage til lokalopgøret vender sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalist Michael Helligsø seneste nyt fra SIF-lejren, kommer med et bud på startopstillingen og tager også et kort kig på søndagens modstander.
-
117
Transfernyt, sløj generalprøve og kritik fra Callum
En ny spiller er på vej til Silkeborg IF, men ikke desto mindre får vinterens transfervindue en lunken modtagelse i denne udgave af Det Røde Felt, hvor det faste panel består af sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen. Sportsredaktionen vender også den undervældende generalprøve i Sverige, hvor SIF'erne tabte 2-1 til svenske IK Sirius, og endelig ser vi nærmere på de opsigtsvækkende udtalelser, som Callum McCowatt netop er kommet med i et interview med Midtjyllands Avis.
-
116
Ni mål, Tonni-sagaen og flere tilskuere
Transfervinduet nærmer sig sin lukning, mens superligastarten også hastigt kommer tættere på. Vi går tæt på SIF og vender også Vision 2030, hvor målet er flere tilskuere.
-
115
Målrig SIF-test, svensk forstærkning og spotlight på skader
Silkeborg IF kom fornuftigt fra land med opstartens træningskampe, da 2. divisionsholdet Thisted FC blev banket med 6-0. Den målrige testkamp bliver vendt i dagens udgave af Det Røde Felt, hvor sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalist Michael Helligsø også kigger nærmere på SIF's nye svensker Adam Wikman. For hvilke perspektiver er der i tilføjelsen af den unge midtbanespiller på et halvt års leje? Og hvad skal der ellers til, før panelet er klar til at kalde transfervinduet for en succes. Derudover vender vi én bestemt type skade, som Silkeborg IF de seneste år ofte er blevet ramt af.
-
114
Det Røde Felt: Skal Tonni sælges og er 27 millioner et stort minus
Vi går tæt på snakken om at sælge SIF-profil Tonni Adamsen til Brøndby. Kan SIF undvære ham?
-
113
Træningsstart, ingen tur sydpå og transfersnak
Efter fire ugers ferie er spillerne fra Silkeborg IF vendt retur til træningsbanen, og Midtjyllands Avis' SIF-podcast Det Røde Felt er også tilbage for fuld kraft. I årets første udgave vender panelet med sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø blandt andet årets første - og meget kolde - træning, Thomas Rølls nye job og skadessituationen i truppen. Vi debatterer også, hvorfor SIF som det den eneste superligaklub undlader at tage på træningslejr sydpå, ligesom det transfervindue, der netop er taget hul på, naturligvis også bliver vendt. Til sidst er der som altid et skulderklap og en skuldertackling fra panelet.
-
112
Tonni til salg, Larsens svanesang og SIF Awards
Hvad er op og ned i sagen om Nicolai Larsens varslede afsked med Silkeborg IF? Og er der en risiko for, at Tonni Adamsen bliver solgt i vinterens transfervindue? Det er de to første emner i denne udgave af SIF-podcasten, som domineres af efterårets SIF Awards. Her ser sportsredaktør Peter A. Sørensen nærmere på ni udvalgte kategorier sammen med sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø.
-
111
Usikker fremtid for anføreren
Julefreden burde have sænket sig over Jysk Park, efter spillertruppen er gået på ferie, men der er stadig en række ubesvarede spørgsmål. Det virker givet, at Tonni Adamsen ikke kommer til at forlænge sin aftale, men nu er der også opstået tvivl om fremtiden SIF-anfører Nicolai Larsen. I denne udgave af SIF-podcasten ser sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen nærmere på den seneste udvikling i Silkeborg IF, hvor den varslede afsked med Benjamin Clemmensen og Ramazan Orazov også er blevet bekræftet.
-
110
Mareridt i Farum, Al Hajj i orkanens øje og sportschefens kritik
Årets sidste superligakamp blev på ingen måde den afslutning på efterårssæsonen, som Silkeborg IF havde håbet på. For med i bagagen tilbage til Silkeborg var et nederlag på 5-0 til FC Nordsjælland. Den afklapsning vender vi i Det Røde Felt og diskuterer samtidig to væsentlige dommerkendelser, der fik afgørende betydning. Vi runder også præstationerne på banen, hvor Rami Al Hajj måtte lide den tort at blive skiftet ud efter 27 minutter, og generelt er panelet på ingen måde imponeret over hans første halvsæson i SIF. Et andet stort punkt på dagsordenen er opråbet fra sportschef Jesper Stüker, der er træt af en unuanceret kritik af SIF og personerne bag klubben.
-
109
Rent bur, rundkreds og bye bye Bøndergaard?
Silkeborg IF fik sæsonens første clean sheet, men top-6 fortoner sig i horisonten efter nulløsningen mod Randers FC. Det opgør ser sportsredaktør Peter A. Sørensen nærmere på sammen med sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen.
-
108
Op på hesten, Uenighed om Adamsen og historien om Ganchas
Vi går tæt på den seneste spillerunde i Superligaen og diskuterer SIF-spillernes præstation, om Pedro Ganchas er på vej til AGF og snakker om gratis billetter.
-
107
Muligheder mod AGF, kort kamp i Kiel og tankerne fra Trivela
Superligaen genoptages med et brag fredag aften, hvor Silkeborg IF får besøg af AGF, og der er godt nyt fra Jysk Park inden lokalopgøret. Det fortæller sportsredaktør Peter A. Sørensen mere om i denne udgave af SIF-podcasten, hvor sportsjournalist Mathias Hove Andersen giver et indblik i et stort interview med Trivela-direktør Benjamin Boycott, der netop har været på besøg i Silkeborg.
-
106
Mirakler i målet og Boycott på besøg
Silkeborg IF fik et enkelt point med fra udekampen mod OB, men havde det ikke været for keeper Nicolai Larsen, kunne meget have set anderledes ud. SIF-anføreren får derfor velfortjent ros i denne udgave af SIF-podcasten, hvor avisens sportsredaktion også vender de kommende drøftelser af klubbens strategi.
-
105
Hård uge for SIF, stærke Brøndby og Røll med store ambitioner
0-4 mod FC Midtjylland og 0-2 mod Brøndby. Det blev det triste udbytte af den seneste uge for Silkeborg IF, der efter en periode med opadgående formkurve har mærket holdets begrænsninger mod nogle af de bedste klubber i landet. Det og meget mere vender i denne udgave af SIF-podcasten Det Røde Felt, hvor panelet med Michael Helligsø, Mathias Hove Andersen og sportsredaktør Peter A. Sørensen også har ris til SIF's eller så farlige fronttrio og ros til et stærkt Brøndby-hold. Endelig vender vi de ambitiøse udmeldninger fra SIF's transitionstræner Thomas Røll, der i et interview med avisen fastslog, at han på sigt gerne vil stige i graderne i SIF. For kan han mon en gang i fremtiden blive afløseren for cheftræner Kent Nielsen?
-
104
Top-6 i sigte for SIF, to brag i vente og Linds hjerte
Det blev en ny glimrende superligarunde for Silkeborg IF. Sejren på 2-1 i Vejle er dagens store tema i denne udgave af Det Røde Felt, hvor vi diskuterer SIF's muligheder for at komme i top-6. Panelet, der består af sportsredaktør Peter A. Sørensen og ssportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen, runder også skaderne i midterforsvaret, fremtiden for SIF-anfører Nicolai Larsen og sidste uges artikler om Alexander Lind. For kan han ende som fremtidens angriber i Silkeborg? Endelig kigger vi frem mod ugens to store brag mod FC Midtjylland og Brøndby IF.
-
103
Stor SIF-skalp, mageløs midtbane og glubsk løvefar
Silkeborg IF gav kritikerne svar på tiltale med fredagens 3-1-sejr over de forsvarende danske mestre fra FC København. Det opgør zoomer sportsredaktør Peter A. Sørensen ind på sammen med sportsjournalisterne Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø. Den ellers udskældte midtbane får stor ros, og panelet vender også det udsædvanlige optrin på Jysk Park, hvor FCK-træner Jacob Neestrup overfusede en journalist længe efter slutfløjtet.
-
102
Madsens mavefornemmelse og SIF's strategi
Superligaen ligger stille, men debatten om omkring Silkeborg IF forstummer ikke af den grund. I denne udgave af SIF-podcasten ser sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen nærmere på den aktuelle bundplacering og klubbens strategi, der snart skal justeres. Der tages udgangspunkt i udvalgte udtalelser fra direktør Kent Madsen, der ikke lader sig skræmme af af 11.-pladsen. Endelig kigges der frem mod fredagens hjemmekamp mod FC København, hvor der er mulighed for at vinde gratis billetter.
-
101
Klasseforskel i Aarhus, SIF's svage forsvar og status på de første 11 kampe
Det første nederlag i Arhus i syv år blev søndag en realitet, da Silkeborg IF blev udkæmpet, udspillet og til tider udstillet i lokalopgøret mod AGF. 3-1-nederlaget er naturligvis omdrejningspunktet i denne udgave af Det Røde Felt, hvor Midtjyllands Avis' sportsjournalister også kigger nærmere på SIF's svage forsvar og gør status på første halvdel af Superligaens grundspil. For hvor bekymret skal man egentlig være efter de første 11 kampe og den øjeblikkelige næstsidsteplads til SIF?
-
100
Bøvl med bundholdet og bedring på begge backs
Vi kigger på 1-1 kampen mod vejle og ser frem til det østjyske lokalbrag.
-
99
Point i Parken, magiske McCowatt og vilde Westh
Det blev en glimrende søndag for Silkeborg IF i Parken, hvor det blev til et overraskende point mod de danske mestre fra FC København. Vi dykker ned i 3-3-kampen og snakker om plusser og minusser hos SIF på en dag, hvor specielt hattrickhelten Callum McCowatt trådte i karakter. Der var også godt nyt fra bænken, for unge Villads Westh kom ind og gjorde et godt indtryk. Spørgsmålet er, om det er nok til en startplads på søndag mod Vejle.
-
98
Skepsis efter SIF-sejr og den kritiske karakterbog
Sportsredaktionen på Midtjyllands Avis falder ikke i svime over præstationen, selvom Silkeborg IF søndag tog en meget vigtig sejr i hjemmekampen mod OB. Mathias Hove Andersen og Michael Helligsø savner også mere kvalitet i boldomgangen hos Rami Al Hajj, der ellers fik flere pæne ord med på vejen fra fansene efter opgøret mod fynboerne.
-
97
Hvem får aben, SIF'ere i andre klubber og nyt om skader
Det var en weekend med superligapause på grund af landskamp, men derfor er der stadig meget at snakke om i Silkeborg IF. Vi får en update fra Kent Nielsen på skaderne i klubben, og så går vi tæt på sidste uges lukning af transfervinduet, hvor direktør Kent Madsen slog fast, at der var millioner til rådighed til forstærkninger. Hvad tænker vi om den udmelding? Vi runder også de mange tidligere SIF'ere, der nu spiller i andre superligaklubber, og så vender vi den kommende hjemmekamp mod OB.
-
96
Hård dom over SIF's transfervindue
Mandag hentede Silkeborg IF to unge spillere til førsteholdstruppen, men er det nok til at kalde transfervinduet for godkendt? Svaret på det spørgsmål er et klart nej, hvis du spørger panelet i Det Røde Felt. I dagens episode fælder vi dom over det afsluttede transfervindue, diskuterer Silkeborg IF's strategi og kigger til sidst frem mod onsdagens pokalkamp mod Middelfart.
-
95
Den åbenlyse udfordring, Kent Madsens tegnedreng og keeper til debat
Var det skuffende, at Silkeborg IF tabte 4-2 til FC Midtjylland? Er der behov for forstærkninger her og nu? Og er Nicolai Larsen ved at falde af på den i målet? Det er blot nogle af de emner, som sportsredaktør Peter A. Sørensen vender med sportsjournalisterne Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen i denne udgave af SIF-podcasten.
-
94
Viborg, Var og elefanter i rummet
Vi går tæt på SIF's exit i Europa og snakker sejren over Viborg F. Og så venter et nyt lokalopgør lige om hjørne.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Det Røde felt – podcasten om Silkeborg IF Det Røde felt er den seriøse podcast om fodboldflagskibet fra Silkeborg IF. Avisens sportsredaktion bestående af sportsredaktør Peter A. Sørensen og sportsjournalisterne, Michael Helligsø og Mathias Hove Andersen, er det faste panel. I podcasten snakkes der om SIF i skarpe analyser og spændende debatter. Podcasten byder også på interviews med spillere og trænere. Så lyt med her, hvis du vil høre alt om Silkeborg IF’s fodboldhold.
HOSTED BY
Rahul Rajkumar
Loading similar podcasts...