DUS-Podcast podcast artwork

PODCAST · news

DUS-Podcast

Det Udenrigspolitiske Selskabs podcast giver indblik i, hvad der rykker sig i verden, internationale forhold og politikkens udvikling - før og nu. Bliv klogere på udenrigspolitik med DUS-Podcast.Tidligere Verden Brænder?.

Publisher-supplied feed metadata · PodParley refreshed Sep 11, 2026 · Source feed

  1. 100

    Skrøbelig politisk ro i Ukraine

    Præsident Volodomyr Zelensky forbereder ukrainerne på endnu en umenneskelig hård krigsvinter, trods USA’s fredsforsøg. Putins pres ved fronten øges igen en smule, og  Zelensky er klar med et nyt mandskab, der skal klare opgaven politisk og militært, efter trekvart års politisk krise og turbulenser. Ikke mindst udfordringen fra den uhyre populære, nu fyrede forsvarsminister Fedorov var kritisk. Zelensky har foreløbig fået lagt låg på og står med ny regering, ny militær ledelse med opbakning fra parlamentet og med en ny, stærk stabschef i præsidentkontoret. Men holder den ro, han har fået skabt omkring sig, eller er den skrøbelig? Det spørgsmål bekymrer ikke kun ukrainerne, men også den omverden, der finansierer Ukraines forsvarskrig. Det taler Tage Baumann i denne udgave af Baumanns Univers om med forsvarsakademiets Claus Mathiesen, som også har læst en usædvanlig programerklæring fra Zelenskys nye forsvarschef.

  2. 99

    Putin og Trump forandrede også DUS

    Siden Vladimir Putin i 2014 overfaldt Ukraine, tog Krim halvøen og startede den væbnede konflikt i de østlige ukrainske provinser har den måde, vi taler sikkerhedspolitik på, forandret sig, grundlæggende. Samtidig er NATO-diskussionen helt ændret af Donald Trumps måde at fare frem på som amerikansk præsident. Og en række globale kriser – finanskrisen i 2008, flygtningekrisen i 2015, Covid-krisen 2020, for eksempel – har ændret opfattelsen, af hvad der er sikkerhedspolitik og hvad den udenrigs- og forsvarspolitiske dagsorden derfor er. Alt det har også udfordret Det Udenrigspolitiske Selskabs måder at arbejde på. Det taler jeg i denne udgave af Baumanns Univers med Charlotte Flindt Pedersen om, for i de seneste 11 år har hun som selskabets direktør stået i spidsen for det arbejde. 1. juli slutter hendes direktørtid. Forude venter en ny udfordring som generalsekretær i Civilsamfund i Udvikling, Cisu. 

  3. 98

    Bilateral: Færøerne

    I det fjerde afsnit af Bilateral taler vi med Gunnar Holm-Jacobsen, chef for Færøernes repræsentation i Danmark.  Hvordan ser verden ud fra Tórshavn – og verden på Tórshavn? Kan Færøerne vedtage udenrigspolitiske strategier? Hvorfor er det en prioritet for Færøerne at få medlemskab af Nordisk Råd på lige fod med Danmark?  Alt det og meget mere taler vi om i en episode fyldt med sikkerhedspolitik i GIUK-gabet, succesfuldt laksefiskeri og amerikanske ubåde i Tórshavn.  Bilateral er U35's podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen.  Vært: Felipe Branner Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner   Grafik: Felipe Branner

  4. 97

    Geopolitik efter Trump

    Donald Trumps tid i Det hvide Hus er begrænset. Når den er slut, skal vi ikke bilde os ind, at alt bliver som det var. Det er en af de illusioner, der er faldet undervejs. Sammen med så mange andre om, hvordan den verden virker, som blev skabt efter anden verdenskrig. De geopolitiske betingelser ændrer sig – ikke kun på grund af Trump og Putin - og det gør magtens spilleregler også. Dem må vi lære at leve med, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen i denne udgave af Baumanns Univers. Han underviser studerende på Københavns Universitet i, hvad geopolitik er. Og så har han lige udgivet bogen Illusionerne fald om hvordan vi overlever den nye verdensorden.  

  5. 96

    Folketinget og Forsvaret

    Har politikerne tilstrækkeligt gode muligheder for at holde snor i, hvordan forsvarspolitiske beslutninger bliver til, om de føres ud i livet og om det sker, som det var tænkt? Svaret er nærmest nej må man forstå af en ny rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Noget er godt, men meget kan gøres bedre. De tre forskere bag rapporten har en række anbefalinger til hvad der kan gøres. Tage Baumann taler med af af dem, Niels Byrjalsen i denne udgave af Baumanns Univers.

  6. 95

    Bilateral: Norge

    I det tredje afsnit af Bilateral taler vi med H.E. Tone Allers, Norges ambassadør til Danmark. Vi runder både Danmarks og Norges historisk tætte diplomatiske bånd, samt de vigtigste samarbejdspunkter samarbejdspunkter og udfordringer for landende i deres samarbejde. Kan man være en global klima-aktør som olie-stat? Hvordan har krigen i Ukraine påvirket Norges verdenssyn? Hvilken betydning har stormagtskapløbet i Arktis for Norge? Alt det, og meget mere, runder vi i episoden.  Bilateral er U35's podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen.  Vært: Felipe Branner Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner   Grafik: Felipe Branner

  7. 94

    Retning: Emil Sondaj Hansen

    I det tredje afsnit af Retning, taler vi med Emil Sondaj Hansen, forfatter til bogen, "Angreb på Harvard".  En varm fortaler for vigtigheden af akademisk frihed, tager Emil os her med på en rejse i USA's nutid – og måske – Europas fremtid? Det er en fortælling, både humoristisk og ildevarslende, om ekstrem polarisering, belgiske kronprinsesser, kidnapninger i dagslys og ICE agenter på campus. For når magten, i dette tilfælde Præsident Trump, Minister for Indenrigssikkerhed, Kristi Noem og Krigsminister, Pete Hegseth, går til angreb på verdens mægtigste universitet, hvordan lykkedes det at stå imod? Og hvordan står det egentligt til på vores side af Atlanten med den akademiske frihed? Dét og meget mere taler vært, Felipe Branner og Emil Sondaj Hansen om i denne episode af U35's podcast, Retning.    Om Retning Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s podcast, hvor vi tager en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere.    Reading list Køb Emils bog, Angreb på Harvard  - En rejse i USA's nutid. Og Europas fremtid? på Saxo her.    Holdet bag Retning Vært: Felipe Branner Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner Musik: Carl Emil Elling Grafik: Felipe Branner

  8. 93

    Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan?

    Hvorfor genvandt Taleban magten i Afghanistan? Det spørgsmål – og flere dertil – besvarer Taleban-ekspert og seniorforsker ved DIIS, Mona Kanwal Sheikh, som i 2024 afleverede en udredning til Folketinget med samme titel. I samtale med U35-bestyrelsesmedlem og journalist Birk Sebastian Kotkas – der for nylig har besøgt Afghanistan – udfolder hun baggrunden for Talebans magtovertagelse og tegner et billede af situationen efter de første knap 5 år, herunder konsekvenserne for de afghanske kvinder. Samtalen er optaget live i rådhussalen på KØN - Gender Museum Denmark i Aarhus i december 2025.

  9. 92

    Dansk sikkerhed og forsvar i en ny verden

    Ekspertrapporten om dansk sikkerhed og forsvar fra 2022 er blevet opdateret, fordi der er sket så meget i mellemtiden. Med afsæt i den opdaterede rapport kommer vi langt omkring i denne samtale  med ambassadør Michael Zilmer-Johns, som har stået i spidsen for både den oprindelige og den opdaterede rapport, der netop er udgivet af Det udenrigspolitiske Selskab. I denne udgave af Baumanns Univers handler det  om nye samarbejdsrelationer, om atomvåben og NATOs atomplanlægningsgruppe og  om, hvordan politikerne kan blive klædt på til at tackle de hurtigt skiftende sikkerhedspolitiks rammebetingelser for Danmarks sikkerhed og forsvar. Om eksperters uafhængighed og om viljen til høje forsvarsudgifter også efter at de nuværende krige og konflikter en dag er ophørt.

  10. 91

    Tyskland efter Ukraine, Grønland og toldslagsmål

    Et øjeblik af lykkelig selvagtelse kaldte den tyske kansler Friedrich Merz den tyske og europæiske stemning, da EU besluttede, om nødvendigt at starte en stor handelskrig med USA, efter Donald Trumps trusler mod Danmark og Grønland, hans håndtering af Ukraine og hans brug af toldvåbnet.   Men det var mere end et øjeblik, hvor europæerne og tyskerne rankede ryggen og talte Washington midt imod. Europa må lære at tale magtens sprog, sagde Merz  i Forbundsdagen den 29. januar. Det er en dybtgående nyorientering i tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er i gang. fortæller Amelie Theussen, tysk politolog og lektor på Forsvarsakademiet i København i denne udgave af Baumanns Univers.

  11. 90

    Småstat i en Trump-verden

    De store gør som de vil, og de små må finde sig i det, lade sig presse og indordne sig. Er det virkeligheden i en Trump-verden? Trumps udenrigsminister Marco Rubio sagde på sikkerhedskonferencen i München for nylig, at internationale regler kan være meget gode, men ”de må aldrig stå i vejen for vitale nationale interesser”,  Overfor den opfattelse står så den canadiske premierminister Mark Carneys  bud på, hvordan små og mellemstore stater kan hævde sig og fastholde de værdier, de finder fundamentalt vigtige. Den fortalte han om i en opsigtsvækkende tale på det verdensøkonomiske topmøde i Davos kort før Münchenkonferencen. Hør hvad Anders Wivel, professor i statskundskab og ekspert i små staters manøvremuligheder i det internationale samfund, mener om Carneys tanker i denne udgave af Baumanns Univers.

  12. 89

    Et andet EU medlemskab i fremtiden

    Medlemskab af EU bliver noget helt andet i fremtiden, siger professor Sara Hagemann fra Københavns Universitet i denne samtale med Tage Baumann. Det handler om det nye EU, der er ved at ”tone frem”, som kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde på det verdensøkonomiske topmøde i Davos for nylig. Drevet af finans-, covid og flygtningekrise, Ruslandskrig mod Ukraine og Donald Trumps provokationer har Europa taget sig samen, som von der Leyen også sagde, og bygger ivrigt på fremtidens EU. Baggrunden er de store geopolitiske forskydninger – men der er også et tungt element af magtkamp mellem EU's institutioner.

  13. 88

    Kinas kernevåben

    På få år har Kina fordoblet sit arsenal af atomsprænghoveder, landet bygger både atombærende mellemdistanceraketter og så små kernevåbenladninger, at hvert missil kan have flere sprænghoveder, for at øge chancerne for at trænge igennem en modstanders missilskjold: MIRV-teknikken, som kendes fra langtrækkende, interkontinentale missiler, ICBM’s. Er Kina under Xi Jinping ved at forlade den traditionelle kernevåben-logik, der gjaldt både under det kommunistiske Kinas grundlægger Mao Zedong og hans efterfølgere: at atomvåben er politiske våben og kun beregnet på afskrækkelse? To kinesiske hvidbøger fra 2025 giver ikke noget entydigt svar. Center for Militære Studier på Københavns Universitet har et særligt Kina-projekt, der ledes af professor emeritus Bertel Heurlin, og i denne udgave af Baumanns Univers giver han sin udlægning af den kinesiske kernevåbenfilosofi. Podcasten er optaget før Kinas forsvarschef, general Zhang Youxia blev fjernet fra sin post og anklaget for at lække atomhemmeligheder til USA.  

  14. 87

    Putins planer

    Mens verdens øjne er rettet mod Grønland, retter Tage Baumann i denne samtale med militæranalytiker og orlogskaptajn Alexander With fra Forsvarsakademiet blikket mod Ukraine, Putins krig og Putins mulige planer for fremtiden. Og jo, de kommer også omkring Ruslands aktiviteter i Det høje Nord. For Putin har arktiske ambitioner. De har bare ikke ret meget med Grønland at gøre, mener Alexander With i denne udgave af Baumanns Univers. 

  15. 86

    Retning: Tea Sindbæk Andersen

    I det andet afsnit af Retning, taler vi med Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropastudier ved Københavns Universitet. Teas primære forskningsområde er erindringspolitik med fokus på Bosnien-Herzegovina og hun er en af Danmarks skarpeste stemmer på området.  I Europa står vi nu med et Ukraine, der har befundet sig i væbnet konflikt i mere end 10 år og snart fuldskala krig i 4 år. Her er en opbygning af en krigserindring i fuld gang, og den kommer til at forme ukrainsk identitets- og nationsopbygning i mange år fremover. Den type processer har vi allerede set udfolde sig i Bosnien-Herzegovina. Så hvad kan vi lære af Bosniens erfaring og hvordan kan vi støtte demokratiske og bæredygtige erindringspolitikker i Ukraine, der ikke blot lægger kimen til fremtidig konflikt i Europa? Dyk med ned i en rejse i erindringernes verden, hvor fortiden står til fortolkning og der kæmpes om, hvordan vi skal huske nutiden.    Om Retning Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s podcast, hvor vi tager en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere.    Reading list Køb Teas nye bog, Reading War, Making Memory - Remembering the Bosnian War across Europe, her.  Læs Teas artikel med gode referencer til ekstern litteratur her.    Holdet bag Retning Vært: Felipe Branner Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Barbara Miranda Warnøe Musik: Carl Emil Elling Grafik: Felipe Branner

  16. 85

    Bilateral: Colombia

    I det andet afsnit af Bilateral taler vi med H.E. Catalina Velasco Campuzano, Colombias ambassadør til Danmark. Vi runder både historien bag det diplomatiske forhold mellem Danmark og Colombia, samt de vigtigste samarbejdspunkter og udfordringer for landende i deres samarbejde. Herudover dykker vi ned i Colombias nuværende udenrigspolitiske situation og taler om Præsident Gustavo Petros tilgang til Palæstina, USA-Venezuela spændinger og Colombias nye feministiske udenrigspolitik.  Bilateral er U35's nye podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen.  Vært: Felipe Branner Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Oskar Konge Rask  Grafik: Felipe Branner

  17. 84

    Zelenskyj efter Jermaks fald

    Ukraines præsident Volodomyr Zelenski er alene hjemme efter at hans bomstærke stabschef og personlige ven  og faste støtte Andrij Jermak har trukket sig . Hans bolig og kontor er blevet ransaget i en større korruptionsskandale. Hans fald er et afgørende øjeblik i Ukraines udvikling og levner ikke  præsident Zelenskyj andet valg end at stille sig i spidsen for kampen mod korruption i Ukraine: Brikkerne er stillet op til en nyt spil - med chance for et bedre spil end hidtil, siger Ukraine-kender og direktør for Udenrigspolitisk Selskab, Charlotte Flindt Pedersen i samtale med Tage Baumann.       

  18. 83

    Ukraine mellem krig og korruption

    Skal en hårdt trængt præsident Volodymyr Zelenskyj få skibet Ukraine gennem krig og fredsdiplomati med territorium og selvstændighed intakt, har han brug for al den troværdighed, han kan mønstre. Men korruption gnaver fælt i den goodwill, han har tilbage, både ude og hjemme. Det handler også om sikkerhed, og det er nu tvingende nødvendigt, at de europæiske ledere taler med meget store bogstaver for at få ham til at tage et seriøst opgør med den korruption, der løbende afsløres i hans nærmeste kreds, siger Charlotte Flindt Pedersen i denne samtale med Tage Baumann.

  19. 82

    Bilateral: Mexico

    I det første afsnit af Bilateral taler vi med H.E. Norma Pensado, Mexicos ambassadør til Danmark. Vi runder både historien bag det diplomatiske forhold mellem Danmark og Mexico, samt de vigtigste samarbejdspunkter og udfordringer for landende i deres samarbejde. Herudover dykker vi ned i Mexicos rige kultur og historie, der i Ambassadør Pensados ord "er meget mere end en Netflix-serie om narkosmugling".  Filmvisning af Pedro Páramo som Ambassadør Norma Pensado refererer til d. 19 November kan findes her. Bilateral er U35's nye podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen.  Vært: Felipe Branner Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Oskar Konge Rask  Grafik: Felipe Branner

  20. 81

    Dronekapløbet er i gang

    Men der mangler regler for, hvordan vi håndterer dronerne. Og det problem bliver større i fremtiden. Det taler Tage Baumann med Andreas Graae om. Han er adjunkt og forskningsleder på Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi, hvor droner har været på dagsordenen længe. Dansk forsvar har kendt og brugt droneteknologi siden indsatsen i Afghanistan, men teknologien udvikler sig i rasende fart, især efter Ruslands angreb på Ukraine. Og reglerne halter bagefter.

  21. 80

    Putin, krigen og kulden

    Vi ser for snævert på, hvad der driver Vladimir Putin til at føre krig mod Ukraine, presse sine andre nabostater og udfordre de østligste NATO-lande. En simpel geopolitisk forklaring rummer ikke alle de tilsyneladende ulogiske træk ved den russiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, siger lektor emerita fra Aarhus Universitet Mette Skak, og opregner i en ny bog argumenterne for et bredere syn på, hvad der driver Putin. Det fortæller hun om i denne udgave af Baumanns Univers – og i bogen Putins Strategic Culture,  Climate Crisis and Power Transistion. From Permafrost to ”Permanwar”.  Den 9 oktober præsenterer hun bogen i ved et arrangement i Det udenrigspolitiske Selskab.

  22. 79

    Retning: Erdem Ovacik

    I det første afsnit af “Retning”, taler vi med Erdem Ovacik. Han er aktuel med bogen, The Next Democracy: Reimagining How We Govern Ourselves Through the Power of Data and Markets. Erdem er ekspert i offentlig forvaltning, men har samtidig også en fortid i tech som grundlægger af cykeldelingstjenesten Donkey Republic. Hans nye bog kommer med en radikal genfortolkning af nutidens demokrati, men er også et bud på, hvordan vi tilgår et af nutidens største spørgsmål: Hvordan gør vi demokratierne modstandssdygtige i en global brydningstid? Demokratiets udfordringer er nemlig en rød tråd under flere af de udenrigspolitiske kriser som vi i Det Udenrigspolitiske Selskab beskæftiger os med. 

   Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s nye podcast. Her tager vi en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere.  Vært: Felipe Oscar Bonilla Branner Tilrettelæggelse, Lyd og redigering: Barbara Miranda Warnøe Musik: Carl Emil Elling Grafik: Felipe Oscar Bonilla Branner

  23. 78

    Efter topmøderne i Kina

    Tågerne letter en smule efter topmøde og militærparade i Kina i denne uge. Men hvad ved vi egentlig om, hvad møderne i Shanghai samarbejdsorganisationen SCO og de militære magtdemonstrationer på 80 årsdagen for sejren over Japan i 2. verdenskrig fortæller om den måde, de mange autokrater, der havde sat hinanden stævne i Kina, ser verden – og verdens fremtid - på. Det giver seniorforsker Andreas Bøje Forsby fra DIIS et bud på i samtale med Tage Baumann i denne udgave af Baumanns Univers.

  24. 77

    Ukraine efter Alaska

    Trump talte med Putin, men hvad aftalte han? Det efterfølgende møder i Det hvis Hus med Ukraines præsident og syv andre europæiske ledere gav ikke nogen fuldstændig klarhed. Men noget er sket og spørgsmålet er hvor det efterlader Ukraine og hvor meget politisk manøvrerum præsident Zelenskij har nu for at få en fred der er til at leve med for ukrainerne. Det giver lektor på Forsvarsakademiet og Rusland- og Ukrainekender Claus Mathiesen et bud på i denne samtale med Tage Baumann.

  25. 76

    Dansk forsvar i NATO og EU

    Danmark i NATO er godt på vej til at genoprette militæret med milliardinvesteringer. Og Danmark i EU er nu med i forsvarsdimensionen og sidder fra 1. juli for bordenden, når der tales forsvar i EU. Hvordan håndterer vi krav fra NATO og udfordringer i EU, spørger Tage Baumann i samtaler med Kristian Søby Kristensen, institutleder på Forsvarsakademiet, og Niels Byrjalsen, postdoc forsker på Center for militære Studier på Københavns Universitet. Fællesnævner er spørgsmålet, hvorvidt det nu også er regering og folketing, der har hånd i hanke med de beslutninger, der tages og de milliarder, der bruges   

  26. 75

    Et nødvendigt NATO-topmøde

    NATO-topmødet i Haag er et af de nødvendige topmøder i alliancen, siger Sten Rynning, professor i statskundskab på Syddansk Universitet i denne samtale med Tage Baumann. I sin bog NATO, der udkom sidste år, argumenterer han for at NATO holder for mange topmøder i stedet for at få alliancen til at køre i det daglige. Men Putins krig mod Ukraine og genvalget at Donald Trump i USA gør netop det her topmøde helt nødvendigt, mener han. Hør hans argumenter i denne udgave af Baumanns Univers.

  27. 74

    Grønlands nye geopolitiske virkelighed

    Siden USA's vicepræsident J.D. Vance landede i Grønland i marts til et mildest talt kontroversielt besøg, har USA's udtalelser om landets interesse i Grønland ligget på et noget lavere blus. Det betyder dog langtfra, at interessen er forsvundet. Martin Breum er en af Danmarks mest vidende eksperter på Grønland og Arktis. En rigtig nørd. Og så var han i Grønland i den uge, hvor J.D. Vance besøgte landet, hvilket efterlod et uudsletteligt indtryk. I denne episode af Udenrigs podcast taler han med Ida Sparre-Ulrich om Grønland og Danmark i den nye tid. Podcasten er produceret af Andrew Philip Burnett.

  28. 73

    DUS som værn mod info-kaos og fake news

    For 80 år siden fik danske modstandsfolk med Ole Lippmann i spidsen tanken om et Udenrigspolitisk Selskab som et forum for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsdebat på et oplyst grundlag. Dengang var problemet altså for lidt oplysning, viden og diskussion om udenrigspolitik herhjemme. I dag er informations-tsunami, fake news og uigennemskuelighed problemet. Men svaret er stadig organisationer som DUS, nu som værn og filter, siger udenrigsjournalist, tidligere DUS- direktør og tidligere hofmarskal Michael Ehrenreich til Tage Baumann i denne udgave af Baumanns Univers.   

  29. 72

    India's evolving role and partnership in a changing world order

    In this episode of the DUS-Podcast, we interview former Indian Ambassador Anil Trigunayat, current Distinguished Fellow, Vivekananda International Foundation. Ambassador Anil has served as a diplomat and Ambassador in various countries and continents, including Sweden. Based on his wide-ranging experience, we dive into his perspectives on India's India's evolving role and its balancing act in the a world moving towards multipolarity, and where the EU seeks new partnerships. We also cover Ambassador Anil's personal journey and experiences as a diplomat.   Ambassador Anil Trigunayat joins Kunal Singla, DUS fellow and founder of COBO Consult in the studio.  

  30. 71

    DOGE i krise?

    Præsident Donald Trump har sammen med sin nye regeringskumpan, Elon Musk, oprettet Department of Goverment Efficiency, der skal luge ud i alle de overflødige stillinger. Men hvordan er det egentlig gået for DOGE, og hvordan har man taget imod den kritik, der vel egentlig var til at regne med, når man på få uger lukker agenturet for udviklingsbistand USAid og laver drastiske nedskæringer i det amerikanske sundhedssystem. Alt dette uden egentlig at kunne dokumentere hvordan, og hvilken betydning det har at en privat forretningsmand nu har adgang til millioner af amerikaneres personlige data. I denne podcast interviewer Ida Sparre-Ulrich Marcus Rubin. Podcasten er produceret af Andrew Burnett. Podcasten er optaget den 25. Marts 2025.

  31. 70

    India in the Multipolar World

    In this episode of the DUS-Podcast, we delve into India's perspective on the shifting global order as it increasingly moves toward multipolarity—a development long desired by New Delhi. But what advantages and challenges does India face as it seeks to assert itself as a great power in this evolving landscape? To gain a deeper understanding of India’s foreign policy priorities, global ambitions, and regional influence, Ambassador Rahul Chhabra joins Christoffer Dahl of the Danish Foreign Policy Society in the studio

  32. 69

    Geopolitik mellem følelse og fornuft: Trump er ideolog

    Der er ikke længere en enkelt, fælles rationalitet i international politik, og vi skal vænne os til at udviklingen drives af noget, der ligger mellem følelse og fornuft, siger professor Mikkel Vedby Rasmussen med et nik til Jane Austen i denne snak i Baumanns Univers, hvor han også argumenterer for at Donald Trumps politik er dybt ideologisk forankret.

  33. 68

    En ny tid i Libanon?

    Libanon har længe været et omdrejningspunkt og en vejviser for, hvad der rører sig i Mellemøsten. De mellemøstlige stormagters kampe viser sig ofte frem netop der, og det gælder også den shiamuslimske gruppering Hizbollah, der er støttet af Iran, og som har spillet en afgørende rolle i Libanon. Det var også tilfældet efter Hamas’ angreb på Israel d. 7. oktober 2023. Kort efter begyndte Hizbollah at bombe det nordlige Israel, og der opstod en lavskalakrig mellem Hizbollah og Israel. I oktober 2024 begyndte Israel en bombekampagne over store dele af Libanon, og Israel dræbte størstedelen af Hezbollahs lederskab. Nu står gruppen svækket tilbage, og dermed er der måske skabt en mulighed for Libanon til at komme ud af gruppens greb. 

  34. 67

    Sikkerhed i Europa efter mødet mellem Trump og Zelenskyj

    USA's præsident Donald Trumps møde med Volodomyr Zelenskyj sidste fredag har sendt chokbølger gennem Europa. Det centrale spørgsmål i Europa er nu, om den gamle transatlantiske alliance kan reddes – og hvis USA virkelig trækker sig tilbage, om europæerne kan tage ansvaret for deres egen sikkerhed og fortsætte støtten til Ukraine. I denne podcast taler chefredaktør for Udenrigs, Ida Sparre-Ulrich, med Charlotte Flindt Pedersen, der er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og ansvarshavende chefredaktør for Udenrigs.

  35. 66

    Transatlantisk efter München

    Efter årets sikkerhedskonference i München er det et åbent spørgsmål, hvad vi skal lægge i det transatlantiske fællesskab fremover. Trump og hans team mener helt åbenbart noget andet end europæerne. Den store taber kan blive Ukraine, mens den store vinder kan bliver Vladimir Putin. Tage Baumann fortællerom konferencen, og Det udenrigspolitiske Selskabs direktør, Charlotte Flindt Pedersen - der var med i München - giver et bud på, hvad de nye signaler fra Washington betyder for Rusland, Ukraine og Belarus.

  36. 65

    Syriens chance

    Syrerne har befriet sig selv fra Assad-regimet og har nu muligheden for at bygge et samfund i fred, frihed og sikkerhed. Griber de chancen? Tage Baumann udfordrer i denne podcast Ivan Nielsen, menneskeretsekspert og uafhængig rådgiver med erfaring fra Syrien, Afghanistan og Sydafrika, på netop det spørgsmål. Og selvom alt er usikkert lige nu, er han lidt mere end forsigtigt optimistisk.

  37. 64

    Dansk Forsvarsproduktion

    Europa vil producere mere sikkerhed selv efter Ruslands Ukraine-overfald, og under Donald Trump skal denne europæisering gå endnu hurtigere. Hvor meget fylder dansk forsvarsindustri i det her og hvordan passer vores virksomheder ind i en nordisk og europæisk forsvarsindustriel sammenhæng ? Hvad er mulighederne, hvad er udfordringerne – og hvordan skal det hele betales. Det taler Tage Baumann om med underdirektør i DI og direktør for DI-netværket Forsvar og Sikkerhed, Joachim Finkielman  i denne udgave af Baumanns Univers.  

  38. 63

    Europas forsvarsproduktion under Trump

    Europæerne vil mere forsvarsproduktion selv, og med Donald Trump tilbage i Det hvide Hus skal det gå endnu hurtigere end ellers. Det var beskeden fra Tjekkiets præsident, Petr Pavel, på konferencen Prague Defence Summit, som blev holdt få dage efter Trumps valgsejr. Pavel kender Trump godt, for han er tidligere general og var formand for NATO's militærkomité, da Trump truede med at trække USA ud af NATO, hvis ikke europæerne kom til lommerne. Trumps nye præsidentperiode prægede debatten om, hvad Europa selv skal præstere, og hvordan det kan organiseres og finansieres. Tage Baumann fortæller om konferencen.

  39. 62

    Truslen mod Taiwan

    Truslen mod Taiwan   Det kan godt være, at ingen vil en væbnet konflikt om Taiwan, men der bygges så meget militær op i området, at vi risikerer at et væbnet opgør starter ved et uheld, siger direktør i demokratifonden Alliance of Democracies  Jonas Parello-Plesner i denne udgave af Baumanns Univers. Tage Baumann har talt med ham efter den seneste store Beijing-kinesiske militærøvelse i farvand og luftrum rundt om Taiwan. Og Parello-Plesner minder om. at opgøret om Taiwan også er en værdikamp med demokratiet som indsats.  

  40. 61

    Harris og Trump ser mod Asien

    Europa får tildelt andenpladsen, Asien har førstepladsen i den næste amerikanske præsidents verdensbillede. Uanset om præsidenten så hedder Donald Trump eller Kamala Harris, siger seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS i denne samtale med Tage Baumann om de to præsidentkandidaters  sikkerhedspolitik og om den ændring af balancen mellem økonomi og sikkerhed, der er i gang i USA. Samtalen blev ført dagen efter det seneste attentatforsøg på Donald Trump, hvor motivet efter alt at dømme var Donald Trumps Rusland-Ukraine politik og det blev også en del af samtalen.   Om podcasten Baumanns Univers med Tage Baumann: I 1977 sendte min redaktion mig til Beograd for at dække den første opfølgningskonference om Sikkerhed og Samarbejde i Europa – det der blev til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE. Siden da har sikkerhed og forsvar, foruden Tyskland, været mit journalistiske arbejdsfelt. I 11 år på Aktuelt, i syv år på Radioavisen og sidst 25 år på DR-P1-programmet Orientering. Og nu laver jeg så podcasts om sikkerhed og forsvar for Det udenrigspolitiske Selskab. Lyt ind i mit univers.

  41. 60

    NATO 75

    Drop de mange topmøder i NATO – de gør mere skade end gavn, siger professor Sten Rynning, Syddansk Universitet i denne udgave af serien Baumanns Univers. Tage Baumann har inviteret ham ind i sit forsvars- og  sikkerhedspolitisk univers for blandt andet at tale om Rynnings aktuelle bog ”NATO – From Cold War to Ukraine, a History of the Worlds Most Powerfull Alliance”.   Om podcasten Baumanns Univers med Tage Baumann: I 1977 sendte min redaktion mig til Beograd for at dække den første opfølgningskonference om Sikkerhed og Samarbejde i Europa – det der blev til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE. Siden da har sikkerhed og forsvar, foruden Tyskland, været mit journalistiske arbejdsfelt. I 11 år på Aktuelt, i syv år på Radioavisen og sidst 25 år på DR-P1-programmet Orientering. Og nu laver jeg så podcasts om sikkerhed og forsvar for Det udenrigspolitiske Selskab. Lyt ind i mit univers.

  42. 59

    U35: Michael Aastrup Jensen

    I det ottende afsnit af 'Lille land, stor verden' taler vi med Michael Astrup Jensen. Vi starter med en sand tour de force à la Folketinget, da dagens gæst både er formand for Udenrigspolitisk Nævn, udenrigsordfører og udviklingsordfører samt medlem af Udenrigsudvalget, Færøudvalget og Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE). Hvad er op og ned? Derefter kommer vi omkring både geopolitikkens genkomst, udviklingen i det parlamentariske arbejde og den transatlantiske relation med videre. Sidst men ikke mindst kommer dagens gæst som altid med et godt råd.   Vært: Lucas Hjorth Honoré Lyd og redigering: Barbara Miranda Warnøe og Julius Bilgrav Musik: Carl Emil Elling Grafik: Anne Sofie Bang

  43. 58

    Russisk rokade

    Præsident Vladimir Putin har sat det hold, han vil regere med i sin nye præsidentperiode. Der er masser af gengangere, men også overraskelser: forsvarsministeren gennem 12 år Shoigu er blevet fjernet og gjort til chef for det nationale sikkerhedsråd. Han afløser manden, der omtales som Putinkredsens mest magtfulde skikkelse, Nikolaj Patrushev, der er blevet præsidentens rådgiver. Til gengæld er Patrushevs søn Dmitri blevet hentet ind i regeringen. Det hele er uigennemskueligt, så i denne podcast-samtale med Tage Baumann  forsøger Det Udenrigspolitiske Selskabs direktør Charlotte Flindt Pedersen, der ved rigtig meget om Rusland,  sig med lidt gammeldags Kreml-tydning, eller ”Kremlologi” som det hed under den kolde krig.    

  44. 57

    U35: Lin Mortensgaard

    I dette afsnit med Lin Mortensgaard kan du høre mere om geopolitikkens indtog i arktis, påvirkningen af udfrysningen af Rusland på klimaforskningen og til sidst giver Lin nogle gode råd til dig der gerne vil søge en PhD.  Vært: Barbara Miranda Warnøe  Tilrettelæggelse: Julius Bilgrav og Barbara Miranda Warnøe  Musik: Carl Emil Elling  Grafik: Anne Sofie Bang

  45. 56

    U35: Christian Friis Bach

    I dette afsnit af 'Lille Land, Stor Verden' har vi Christian Friis Bach i studiet. Christian er tidligere undergeneralsekretær i FN (UNECE), tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, tidligere udviklingsminister og nuværende medlem af folketinget for Radikale Venstre.  Vært: Lucas Honoré Lyd og tilrettelæggelse: Barbara Miranda Warnøe  Musik: Carl Emil Elling  Grafik: Anne Sofie Bang

  46. 55

    Er forsvarsministeriet gearet til at håndtere politikernes pengeregn?

    Politikerne sender næste 200 milliarder kroner til forsvaret de kommende ti år. Efter den seneste uro omkring forsvaret er ministeriet så overhovedet gearet til at håndtere pengestrømmen, så der kommer mere kampkraft og den rigtige kampkraft ud af det? Nej, siger redaktør og leder af internetmediet Olfi, Peter Ernstved Rasmussen.  Hør hans argumenter i denne podcastsamtale med Tage Baumann.

  47. 54

    U35: Peter Vedel Kessing

    I dette afsnit af 'Lille Land, Stor Verden', taler vi med Peter Vedel Kessing som er nuværende medlem af FN's Torturkomité samt seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Her dykker vi ned i betydningen af Sydafrikas retsag imod Israel ved ICJ og betydningen af dette for folkeretten.  Og som altid, giver Peter nogle gode råd til dig der gerne vil arbejde med dette felt.  Vært: Lucas Honoré  Lyd og tilrettelæggelse: Barbara Miranda Warnøe Musik: Carl Emil Elling Grafik: Anne Sofie Bang

  48. 53

    U35: Camilla Brückner

    I dette afsnit taler vi med Camilla Brückner om forholdet mellem FN og EU, geopolitikens genkomst, udviklingspolitik og meget mere.  Og som altid, giver Camilla til sidst nogle gode råd til dig der gerne vil arbejde med det udenrigspolitiske felt.    Vært: Lucas Hjort Honoré Lyd og redigering: Barbara Miranda Warnøe  Musik: Carl Emil Elling Grafik: Anne Sofie Bang

  49. 52

    Tyske atomvåben?

    Skal EU have egne atomvåben? Skal Tyskland? Ruslands krig mod Ukraine og udsigten til en præsident Trump i USA har sat gang i debatten, ikke mindst i Tyskland. Hør  professor på Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen blandt andet fortælle, hvorfor den teknologiske udvikling gør, at brugen små atomvåben giver god militær mening, i denne samtale med Tage Baumann.  

  50. 51

    München: Pligt til dialog

    Vores faste podcaster i serien som sikkerhed og forsvar, Tage Baumann, om dettes års sikkerhedskonference i München.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Det Udenrigspolitiske Selskabs podcast giver indblik i, hvad der rykker sig i verden, internationale forhold og politikkens udvikling - før og nu. Bliv klogere på udenrigspolitik med DUS-Podcast.Tidligere Verden Brænder?.

HOSTED BY

Det Udenrigspolitiske Selskab

Frequently Asked Questions

How many episodes does DUS-Podcast have?

DUS-Podcast currently has 50 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is DUS-Podcast about?

Det Udenrigspolitiske Selskabs podcast giver indblik i, hvad der rykker sig i verden, internationale forhold og politikkens udvikling - før og nu. Bliv klogere på udenrigspolitik med DUS-Podcast.Tidligere Verden Brænder?.

How often does DUS-Podcast release new episodes?

DUS-Podcast has 50 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to DUS-Podcast?

You can listen to DUS-Podcast on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts DUS-Podcast?

DUS-Podcast is created and hosted by Det Udenrigspolitiske Selskab.
URL copied to clipboard!