En Eventyrlig Rejse I Sorgens...

Kære LytterEn ny stærk og personlig fortælling fra hjertet af, er nu ude og leve. En fortælling hvor vi kommer ind under huden på mennesket bag Soongheei og historien om hendes ophav og adoption. Om hendes biologiske mor og alt det som fulgte med.Soongheei har tilbage i 2010 lavet en smuk og rørende lydfil som jeg desværre ikke må tage med i episoden, grundet den underliggende musik og ophavsretten til dette. Men herunder kommer et lille uddrag af den.Soongheei siger. "Ensomheden og min vej ud af denne!Det var det der skete, en mørk skygge, lagde sig over mit hoved og min krop. Det var som om jeg trak et rullegardin ned foran mig, jeg kunne ikke se noget. Jeg kunne mærke jeg blev urolig, men hvad kunne jeg gøre. Jeg måtte bare blive og tage afstand fra at mærke at jeg blev forladt. Jeg følte det var en nødvendighed for mig at skabe afstand fra mig selv og ikke at mærke og for at blive accepteret der hvor jeg netop nu blev placeret." "Du tør ikke mærke dig selv"  Noget min lærer Steen Kofoed sagde til mig i forbindelse med hans Sindsro uddannelse som jeg tog tilbage i 2010. Dette ramte mig dybt og fik mig til at reflektere over hvad det handlede om. Selvom jeg havde skiftet navn fra Kirsten tilbage til Soongheei 12 år tidligere. Så lykkedes det først i 2010 at bevæge mig ud af ensomheden. Den som tog sin form da jeg kom til Danmark tilbage i 1969. Finde ind til den stærke flamme af lys som boede i mig. At kunne slippe Kirsten og den rolle helt og sige goddag til mit sande selv efter mange års fravær. Det bragte en skøn følelse af frihed og samhørighed med mig selv.Min ensomhed og evig søgen efter nogen eller noget forsvandt lige så langsomt. Denne følelse af ensomhed så jeg tilbage på med en blanding af vemod, glæde og taknemlighed, efter jeg var kommet over på den anden side. Ikke at se ensomheden som en fjende men mere som en ven dengang og som en mulighed for mig at vokse og blomstre. At kunne føle mig hel igen og have større tillid til mig og verden omkring mig.Så tak kære lytter fordi du tog dig tid til at læse med og måske også at lytte med.kærligst Lena

Kære Lytter Astrid skriver:"Jeg nåede at fortælle Søren, at han skulle på sit livs største rejse, at det var godt og at han ville møde mennesker han kendte. - At Perle og jeg ville være hos ham hele vejen på denne side og at han havde, hvad han havde brug for. - At han ville møde den største fred, kærlighed, varme og glæde, når han kom frem og dér være sammen med gode mennesker, han kendte. Jeg nævnede også, at han nok kom til at kigge på sit liv og alt hvad han havde lavet og at der var meget godt. -  Da vi kunne se og høre enden var nær på hans åndedræt og hjerteslag, bekræftede jeg, at nu er du der snart, gå efter lyset og den hvide port, du ved hvor det er. – Og han gjorde det! "En virkelig powerfuld unik og ud af denne verden fortælling, men også tårer der triller hos os begge undervejs, når både sorg og magi smelter sammen.Jeg kan virkelig anbefale at lytte med, for her er der virkelig tale om noget smukt, når kærligheden rækker udover det menneskelige. Ord som dødsdoula kommer op og det er virkelig det som Astrid er i denne fortælling med mange dobbeltbevidstheder på en gang. Det er samtidig vigtigt ogå her at sige: ta´hvad du kan bruge og lad resten ligge.Tusind tak til Astrid for at ville dele sin historie med mig og jer der lytter med.Så tak til dig for at læse med og måske også at lytte med.Kærligst Lena