Genstart podcast artwork

PODCAST · news

Genstart

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast.Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

  1. 871

    Et lille land i en stor krig

    Når Israel og Iran slås som nu, så kommer krigen til Libanon. Den Iran-støttede Hizbollah-bevægelse fyrer raketter og droner ind over grænsen fra Libanon mod Israel. Og så går det løs igen. Hvad stiller man op i Libanon, når man uforvarende og ufrivilligt bliver trukket ind i krige, man ikke selv er herre over. DRs mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, rapporterer fra sit hjem i Beirut. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 11. maj 2026.

  2. 870

    Kom så de hviiie

    I 40 år har AGF ikke vundet det danske mesterskab i fodbold. Men nu har de muligheden for at gøre det. Årtiers lidelser, utallige nederlag og monumentale skuffelser kan med ét blive en saga blot. Chefredaktør på Information Rune Lykkeberg har fulgt AGF siden han var lille, og han har holdt fast i troen, selv når det hele så håbløst ud. Men er der mere på spil end bare det, der sker på banen? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 10. maj 2026.

  3. 869

    Milliardærens modefest

    Da et af klodens mest kulørte magtpar, Jeff og Lauren Sánchez Bezos, bliver hovedsponsorer og æresformænd for den glitrende Met Gala, skaber det forargelse i modeverdenen. Deres nyrige æstetik er ifølge kritikerne uforenelig med den traditionsrige modefest. Og dertil kommer deres tætte bånd til Trump og de arbejdsforhold, de byder deres ansatte. Bezos-parret har tidligere købt sig til indflydelse på kultur og politik, men kan de også købe sig til at blive god smag? Birgitte Borup, international kommentator på Berlingske, fortæller om Besoz' modebal. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 8. maj 2026.

  4. 868

    En Dyhr regering

    Aldrig før har regeringsforhandlinger taget så lang tid. Hvad må SF's drøm om magt og ministerposter koste i politisk valuta og troværdighed? Hvor meget kan de røde folkesocialister bøje sig for blå Løkke uden at gøre vold på sig selv? En ny regering kræver i hvert fald store kompromisser. Politisk kommentator, Marchen Neel Gjertsen, fortæller, hvad der er på spil for Pia Olsen Dyhr og hendes parti. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 7. maj 2026.

  5. 867

    Ulven dræbte min pony

    Først var det ponyen Bellami, og i sidste uge var det den drægtige Mille, der var på ulvens menu i den lille by Egtved. Ulvebestanden vokser, og i går kom en ny rapport fra Aarhus Universitet, der bl.a. konkluderer, at ulvens nærgåenhed kan skyldes, at de har været fodret. I dagens Genstart taler vi med ponyejer Anna Maria Dahl og hendes bror Kurt Johansen om, hvordan vi kan leve med ulven, selvom den af og til kommer lidt for tæt på. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 6. maj 2026.

  6. 866

    Robotkrigen er begyndt

    Mens Danmark er ved at købe tunge, dyre krigsskibe, viser krigen i Ukraine noget helt andet. Her bliver avancerede skibe sænket af små, billige havdroner. Krigen har åbnet en ny æra. En krig, hvor robotter og droner fylder mere og mere. Hvor det billige kan slå det dyre. Og hvor slagmarken ændrer sig hurtigere, end militæret kan følge med. Er Danmark ved at købe ind til fortidens krig? Det spørger vi DR's forsvarsanalytiker Mads Korsager om. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 5. maj 2026.

  7. 865

    Oligarkens kæmpe kunstsamling

    Oligarken Dmitry Rybolovlev og kunsthandleren Yves Bouvier opbygger en af verdens mest prestigefyldte private kunstsamlinger i 00'erne. Men makkerparret ender i koldblodig strid og i retssager afsløres det, hvordan kostbar kunst bruges til at skjule formuer og skabe ekstrem status uden for myndigheders kontrol. I dagens Genstart tager dokumentarist Andreas Dalsgaard os med til 'Pengeland, hvor de absolut rigeste veksler uvurderlig kunst til kontanter. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 4. maj 2026.

  8. 864

    Diktatorens søn vil redde Iran

    Som barn blev Reza Pahlavi smidt ud af landet, da præstestyret tog magten for 47 år siden. Nu er eksilprinsens popularitet eksploderet og hans navn råbes til protester både inde i og uden for Iran. Men kan en tidligere diktators søn virkelig være nøglen til et nyt Iran? Det spørger vi irananalytiker Misha Zand om i dag. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 3. maj 2026.

  9. 863

    Ægte italiensk sæbeopera

    Beatrice Venezi blev i denne uge fyret fra et af verdens mest ikoniske operahuse, inden hun overhovedet kom rigtig i gang. I efteråret blev hun udpeget som chef på Teatro La Fenice - blot 35 år gammel og som den første kvinde på posten i Venedig. Men hendes eget orkester gjorde oprør mod hende og truede med boykot, mens italienere gik på gaden i protest mod hendes ansættelse. Sammen med pianist og tv-vært Mathias Hammer taler vi i dag om, hvad skandalen kan fortælle os om tilstanden i de fineste italienske saloner. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 1. maj 2026.

  10. 862

    Putins influencer?

    En russisk influencers opsang til Putin går verden rundt og bliver fortolket som en trussel mod regimet. Men der er også folk, der begynder at spekulere i, om hun i virkeligheden er i ledtog med de russiske myndigheder og bliver brugt som en form for ventilation. Hendes kritik kommer nemlig på et tidspunkt, hvor den russiske befolkning for alvor er begyndt at mærke konsekvenserne af krigen i Ukraine. Så hvem bruger hvem? Det spørger vi Berlingskes Ruslands-korrespondent Emil Rottbøll om i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 30. april 2026.

  11. 861

    Førerløse biler på vej

    Der går ikke længe før førerløse biler vil køre på de danske veje. I Holland sender man allerede næsten selvkørende biler ud på landets veje og i London tester man den førerløse taxa. Men måske er biler uden chauffører ikke helt så selvkørende, som man kunne gå og drømme om. I dagens Genstart spørger vi journalist og tidligere vært på So en ding, Nikolaj Sonne, om de førerløse biler egentlig er så revolutionerende, som tech-folkene stillede os i udsigt? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 29. april 2026.

  12. 860

    Skuddrama til Trump-gallafest

    Det lyder først som bakker, der falder til jorden. Men så vælter det ind med sikkerhedsfolk i gallatøj og panikken spreder sig. Det ligner endnu et attentatforsøg på Donald Trump. Særligt da den formodede gerningsmands manifest bliver delt af anonyme kilder. Alligevel kaster et hav af amerikanske borgere sig omgående ud i spekulationer om, at skuddramaet i virkeligheden er...iscenesat. Lasse Engelbrecht, USA journalist i DR, udlægger skudepisoden på Hilton hotel i Washington. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 28. april 2026.

  13. 859

    Hvornår er man dansk?

    Pludselig handler det om danskhed. Højrefløjen taler om blod, gener og mælketolerance. Det bekymrer den konservative historiker Christian Egander Skov. I dagens Genstart fortæller han, hvorfor det er farligt, hvis vi ikke kan blive enige om, hvad det vil sige at være dansker. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 27. april 2026.

  14. 858

    Energidrik til dit ego

    Energidrikke lover ikke kun energi. De lover mod, sexappeal og kontrol. Og vi køber det! Forbruget eksploderer, mens eksperter ser bekymret til. Hvad siger det om os, at vi drikker vores energi fra neonfarvede dåser? Ifølge trendforsker Julie Lahme fodrer energidrikken ikke kroppen, men egoet. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 26. april 2026.

  15. 857

    Danske svin

    Hun gik undercover i en svinestald. Ikke for at finde det værste, men for at se det almindelige. Det blev til fire uger blandt pattegrise med aflivninger, kastrationer, tidspres og en hverdag, hvor også det brutale kan føles normalt. Journalist Klara Trebbien Rasmussen fortæller, hvordan dansk svineproduktion ser ud indefra. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 7. april 2026.

  16. 856

    Kampsportsministeren

    Kampsporten mixed martial arts har med sin råstyrke og ufiltrerede maskulinitet fundet vej ind i kernen af amerikansk politik. For Donald Trump har længe dyrket den ultravoldelige kampsport, har været med til at gøre det til en kommerciel succes på verdensplan, og nu har han udnævnt en tidligere MMA-kæmper som minister i sit kabinet. I dagens Genstart fortæller journalist på Weekendavisen Mads Staghøj om sin rejse ind i MMA-verdenen i et forsøg på at forstå, hvorfor der er så godt et match mellem MMA og MAGA. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 1. april 2026.

  17. 855

    Afhængig af Amerika

    Asta Kongsted slukker for det hele: Ingen Instagram. Ingen Google. Ingen betalingskort. I 30 dage forsøger hun at klare sig uden amerikansk teknologi, også den, der får hendes arbejde, økonomi og kontakt til omverdenen til at fungere. For afhængigheden af amerikansk stikker dybere, end vi tror. Og lige nu begynder europæiske ledere at stille spørgsmål ved den. Men kan man overhovedet leve uden amerikansk tech? Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 31. marts 2026.

  18. 854

    Kigger på fugle

    Hvorfor er så mange blevet vilde med fugle? Lige nu vender lærken, svalen og solsorten tilbage og flere strømmer ud for at kigge på dem. Det samme gør dagens gæst, biolog Morten D.D. Hansen. Måske fordi fuglene kan give os noget, mange af os mangler. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 30. marts 2026.

  19. 853

    Apacha har brug for hinanden

    Find dit eget band, et fællesskab du kan være en del af. Et simpelt budskab fra bandet Aphaca, der har båret dem selv på vej. Et trick, der kan gøre de sværeste aspekter af livet bare lidt lettere. I dag, hvor bandet udkommer med et nyt album, spørger Genstart Bertil Engberg Nielsen, Bertram Ask Plauborg, Noah Elias Rasmussen og Rumle Kærså, hvordan man opnår den form for samhørighed. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 27. februar 2026.

  20. 852

    Kuno i MAGA-land

    Kuno Fencker er en kontroversiel grønlandsk politiker. Efter en omstridt USA-tur i kølvandet på Donald Trumps udtalelser om at overtage Grønland, vokser kritikken af ham. Mens regeringerne rykker tættere sammen i rigsfællesskabet, insisterer Fencker på at starte selvstændighedsprocessen. Baner han vejen for Trump, eller handler han blot for et suverænt Grønland? Genstart besøger hovedpersonen i Nuuk. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 26. februar 2026.

  21. 851

    Odds på død og ødelæggelse

    På platformen Kalshi kan du satse dine penge på ALT: Hvem vinder guldmedaljer ved Vinter OL? Skyder ICE endnu en borger? Køber Trump Grønland? Med massernes samlede bets kan Kalsi, forudsige fremtiden bedre end nogen andre medier, hævder de. Men hvad betyder det for verdens kriser - og vores moral - når vi kan vædde og vinde penge på dem? Emma Holten fortæller om den omdiskuterede platform, som nu kommer til Danmark. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 25. februar 2026.

  22. 850

    Et mareridt om Trump

    Grønland føles ikke helt som før. Et sted, der længe har virket fjernt fra verdens konflikter, er pludselig blevet trukket ind i dem. Hvad har det gjort ved det grønlandske folk at blive udsat for trusler af verdens mægtigste mand, den amerikanske præsident? Bådmekaniker Lasse Trolle, forfatter Inger Platou og formand for Inuit Circumpolar Council Sara Olsvig fortæller om Grønland efter Trumps trusler. Vært: Anna Ingrisch.

  23. 849

    Kaos efter krydset

    Valget er slut. Kaos er begyndt. Christiansborg står i et politisk ingenmandsland. Partilederne læser 12 forskellige fortællinger ud af det samme resultat. Så hvem har egentlig fået vælgernes mandat? Genstart følger, sammen med politisk kommentator Marchen Neel Gjertsen, magtspillet i dagene efter et valg, der ikke vil lande. Vært: Simon Stefanski.

  24. 848

    Blind for bomberne

    Hvorfor rører krigen os ikke længere? Bomber, oliepriser og Trumps næste træk trækker overskrifter. Men et andet spørgsmål presser sig på: Hvad gør det ved os, når vi holder op med at mærke menneskene midt i krigen? Med Mellemøstforsker Helle Malmvig spørger Genstart, om vi er blevet følelsesløse over for lidelsen i Mellemøsten. Vært: Simon Stefanski.

  25. 847

    Det Løkkes

    Lars Løkke Rasmussens plan lykkedes. Det bliver nærmest umuligt at komme udenom ham og Moderaterne, når nu der skal dannes regering. Og selvom han har afvist, at han vil gå efter statsministerposten, så er det svært ikke at stille spørgsmålet: Hvad kan Løkke veksle sine mandater til? Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver - og Lars Løkke Rasmussens tidligere rådgiver - fortæller om Løkke og det magtspil, der begynder nu. Vært: Simon Stefanski.

  26. 846

    Et viralt valg

    I dag sætter vi kryds ved den politik, vi tror får samfundet til at funkle. Men i valgkampen har politikerne ikke kun kæmpet om vores stemmer. De har også kæmpet om vores algoritmer. På Tik Tok danser de med på trends, joker ved pølsevognen og tager os med backstage. Men i jagten på opmærksomhed, glemmer de så det politiske indhold? Det mener journalist og satiriker på P3, Adnan Al-Adhami, som her giver en kærlig, men skarp opsang til politikernes videoer. Vært: Simon Stefanski.

  27. 845

    Skønhedens troldspejl

    Skønhedsindustrien buldrer afsted og mange er villige til at gå langt, rigtig langt for at opretholde et ungdommeligt look. Men selv bag de mest perfekte ansigter og velproportionerede kroppe, er der alligevel, måske særligt blandt kvinder, et stik af usikkerhed. I dagens Genstart taler vi med forfatter og skuespiller, Rosalinde Mynster, om skønhedsidealerne vi hylder, men som også fylder os med selvkritik. Vært: Anna Ingrisch.

  28. 844

    Epstein og de glemte kvinder

    Hun får myrekryb, når hun læser Epstein-filerne. Antropolog og traffickingforsker Sine Plambech er dykket ned i millionvis af dokumenter med ét spørgsmål for øje: Kvinderne. For vi kender allerede mændene. Milliardærerne, politikerne og de magtfulde navne, der har domineret fortællingen om Jeffrey Epstein. Men kvinderne optræder overalt i filerne. Og alligevel næsten uden en stemme. Så i dagens Genstart spørger vi, hvem der stod på den anden side af Epsteins trafficking netværk, og hvordan endte de der? Vært: Anna Ingrisch.

  29. 843

    Redzepis brutale Noma

    Med vilde urter, fermenteringsteknikker, tang og spillevende myrer satte René Redzepi ikke bare Noma - men hele Danmark - på det gastronomiske verdenskort. Men succesen havde en bagside. I New York Times fortæller 35 tidligere Noma-ansatte for nyligt, at Rene Redzepi har udsat dem for slag, lussinger og stik med køkkenredskaber. Kort efter træder Redzepi tilbage som chef for Noma. Spørgsmålet er, om det her er begyndelsen på et opgør med kulturen i verdens fine restaurantkøkkener? Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør på Gastro og Euroman, fortæller om stjernekokkens fald og om det, der kommer efter. Vært: Simon Stefanski.

  30. 842

    Mette ved målstregen

    Røde Mette er tilbage. Eller er hun? Mette Frederiksen har stået i spidsen for en regering hen over midten af dansk politik. Nu går hun til valg på klassisk rødt: Formueskat og mere velfærd. Genstart spørger, hvad det betyder for Danmarks kurs, hvis hun skulle blive statsminister igen. Vært: Anna Ingrisch.

  31. 841

    Troels Lund i front

    Troels Lund Poulsen har i årevis været en af dansk politiks mest centrale spillere bag kulissen. Nu træder han frem i en tid med krig, energikrise og svære politiske valg. Hvad vil han bruge magten til? Vært: Anna Ingrisch.

  32. 840

    Løkkes levetid

    Han ville samle magten i midten. Nu kan han blive kongemager igen. Lars Løkke Rasmussen gjorde op med blokpolitikken og fik som ønsket en regering henover midten. Nu kan hans mandater igen afgøre magten. Men kan han selv leve op til sit løfte om at samle, hvor andre splitter? Vært: Anna Ingrisch.

  33. 839

    Olsen Dyhr vil ha' ro

    Pia Olsen Dyhr vil skrue ned for tempoet i Danmark: mere barsel, mere velfærd og en pause i pensionsalderen. Men verden larmer med krig, oprustning og risiko for ny energikrise. Så hvor skal pengene komme fra? Og hvor langt vil SF gå for at komme i regering med Socialdemokratiet? Vært: Anna Ingrisch.

  34. 838

    Sognepræstens offer

    Mariannes søster Maria From Jakobsen blev brutalt dræbt af sin ægtemand. Han blev kaldt 'præsten fra helvede' og indtog forsider med sine uhyrlige handlinger. Maria derimod forsvandt for altid. I dagens Genstart fortæller Marianne From Jakobsen om at leve videre med sorgen og indse, at det sidste punktum måske aldrig kan sættes. Vært: Simon Stefanski.

  35. 837

    Trumps krigsfilm

    Han havde lovet, at han ville afslutte USAs endeløse krige ude i verden. Siden da har Trump indledt den ene militæroperation efter den anden, og sidste lørdag gik han til angreb på Iran. Krigen har allerede fået store konsekvenser og i USA ser store dele af Trumps egen MAGA-base den som decideret forræderi. Så hvorfor har Trump startet den krig mod Iran? Rasmus Sinding Søndergaard, forsker i amerikansk udenrigspolitik ved DIIS, fortæller om motiverne bag Trumps operation Epic Fury. Vært: Simon Stefanski.

  36. 836

    Støjberg, svin og solceller

    Inger Støjberg siger, at hun kæmper for "folk som de er flest". Dem på landet. Dem med et rigtigt arbejde. Men hvem er de egentlig - og hvem bliver ikke regnet med? Genstart spørger Støjberg, om hendes politik samler Danmark eller skubber nye skel frem. Vært: Anna Ingrisch.

  37. 835

    Den nye Vanopslagh

    Fra ungliberal rebel til potentiel statsminister. Alex Vanopslagh siger, han er klar, hvis Liberal Alliance bliver størst. Men hvad sker der med liberalismen, når kokain, kernevåben og asylstop bliver konkret politik? Vært: Anna Ingrisch.

  38. 834

    En tår vand med Mona Juul

    Mona Juul vil være både blå og grøn. Hun går til valg på en blå regering og på at gøre Det Konservative Folkeparti til den grønne stemme i blå blok. Men når det gælder pesticider i drikkevandet, vil hun give landbruget tid. Og når spørgsmålet falder på Mette Frederiksen, er døren ikke helt lukket. Så hvor står Konservative egentlig i dag mellem grøn politik og blå blok? Vært: Anna Ingrisch.

  39. 833

    Pelles røde forsvar

    Han var autonom aktivist og systemkritiker. Nu vil Pelle Dragsted gøre Enhedslisten til et bredt folkeligt parti, måske endda regeringsklart. Men partiet er stadig erklæret antikapitalistisk og ønsker en "socialistisk, demokratisk revolution". Samtidig rykker Dragsted på forsvar, NATO og magtspillet på Christiansborg. Kan Enhedslisten gå fra protest til magt uden at miste sin sjæl? Vært: Anna Ingrisch.

  40. 832

    Ny postmester i byen

    Danmark har fået en ny postmester. Efter 400 år med statslig brevomdeling har DAO, Dansk Avis Omdeling, overtaget det enorme ansvar med at få brevposten ud. Men startproblemer og sækkevis af uheldige historier om forsinkede breve, har skabt bekymring i Folketinget, for kan danskerne sætte deres lid til DAO, når valgkortene skal frem til tiden? Det spørger vi administrerende direktør for DAO, Hans Peter Nissen, om i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski.

  41. 831

    HAN ER DØD

    Iran er under angreb. I en enorm militæraktion har USA og Israel siden lørdag bombet landets flåde, flyvevåben - og den øverste religiøse leder: Ayatollah Khamenei, der nu er død. Men selvom mange både i og uden for Iran glæder sig over, at den autoritære despot er væk, så hersker der stadig tvivl, om angrebet virkelig vil gøre Iran til et bedre sted. I Genstart i dag taler vi med Mozhdeh Ghasemiyani, der flygtede fra Iran som barn, og spørger om hun fejrer eller frygter udviklingen i sit hjemland. Vært: Simon Stefanski.

  42. 830

    Lidegaard i midten

    Ved sidste valg sad Martin Lidegaard og Radikale Venstre med ved regeringsforhandlingerne, men rejste sig i sidste øjeblik og gik. Et brud, der gjorde ondt på et parti, som altid har levet af at være tæt på magten. For Radikale har i årtier været kendt for at presse maksimal indflydelse ud af få mandater. Men gælder den fortælling stadig - er Radikale stadig Danmarks afgørende midterparti? Vært: Anna Ingrisch.

  43. 829

    Franciskas svinevalg

    Alternativet blev født for at forandre dansk politik og sætte klimaet øverst på dagsordenen. Til dette valg går partiet til kamp for grisenes velfærd. Midt i en tid med krig og store sikkerhedspolitiske beslutninger holder Franciska Rosenkilde fast i, at klima og dyrevelfærd stadig er afgørende valgtemaer. Er det muligt for Alternativet at holde fast i idealerne? Vært: Anna Ingrisch.

  44. 828

    Mortens ministerkrav

    Morten Messerschmidt vil føre Dansk Folkeparti i regering. I årevis har partiet haft indflydelse uden ministeransvar, men nu vil de ind i magtens centrum. Men partiets ultimative krav i blå blok, EU-skepsis og Messerschmidts egen tur til Donald Trumps Florida-palæ rejser spørgsmål. Er Dansk Folkeparti klar til regeringsansvar i en mere urolig verden? Vært: Anna Ingrisch.

  45. 827

    Lars Boje mod Goliat

    Lars Boje Mathiesen ser sit politiske projekt som Davids kamp mod Goliat. Som stifter og leder af Borgernes Parti udfordrer han magtens inderkreds og det etablerede system; Han vil have mindre stat, mindre offentligt fråds og især mindre Mette Frederiksen. Men når han nu går efter sit tredje folketingsvalg som partiformand og peger på sig selv som statsminister - kan han stadig kalde sig den lille mand mod eliten? Vært: Anna Ingrisch.

  46. 826

    Mettes valg

    Mette Frederiksen har udskrevet valg - men hvilken Mette går til valg? I Folketinget kalder hun Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen for elefanter og kameler og trækker en klar rød linje med sine politiske udspil. Men i partilederdebatten siger hun, at hun er klar til at samarbejde med alle. Så i dagens Genstart spørger vi politisk kommentator Kristian Madsen, hvilken Mette Frederiksen der går til valg denne gang? Vært: Simon Stefanski.

  47. 825

    Én gang utro...

    Da en norsk skiskytte ved vinter-OL står med sin bronzemedalje om halsen og indrømmer utroskab, skaber det global forargelse. Men en dansk undersøgelse viser, at knap halvdelen af os har været utro mindst én gang. Så dømmer vi utroskab for hårdt? Det mener sexolog Jakob Olrik, som selv har mødt massiv kritik efter at have fortalt om sin egen utroskab. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 24. februar 2026.

  48. 824

    Kulden sætter sig i knoglerne

    De er vant til kolde, barske og lange vintre. Men nu, fire år inde i krigen i Ukraine, er den ubarmhjertig. Ikke mindst fordi Rusland går nærmest målrettet efter vand, varme og elektricitet og bomber igen og igen. Hvordan undgår man at give op, når kulden sætter sig i knoglerne? I dagens Genstart beretter DRs Ukraine-korrespondent Matilde Kimer fra et Kyiv plaget af lange strømafbrydelser ustabil varme. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23. februar 2026.

  49. 823

    Trumps egne vender sig

    "Reject the evidence of your eyes and ears." Et citat fra bogen '1984' går viralt, delt af nogle af Donald Trumps mest dedikerede støtter. Manden, de så som frihedens forkæmper, bliver nu sammenlignet med Big Brother. Hvad får konspirationstro ultraliberalister i Texas til at vende sig mod deres egen præsident? I dagens Genstart fortæller Lasse Engelbrecht om sprækken i Trumps mest systemkritiske bagland. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 22. februar 2026.

  50. 822

    Bandernes lille hjælper

    På Københavns Rådhus sidder en studentermedhjælper og tjekker par i et register, før de skal vies. Samtidig har han en anden forretning kørende. Fra sin kontorplads sælger han personlige oplysninger til nogle af Danmarks tungeste drenge i bandemiljøet. Salg, som ender med at ødelægge liv. Men hvordan ender en studerende i bandernes tjeneste, og hvad siger den verserende retssag om deres nye metoder? Det spørger vi Louise Dalsgaard, retsanalytiker i DR, om. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 20. februar 2026.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast.Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

HOSTED BY

DR

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Genstart have?

Genstart currently has 50 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Genstart about?

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast.Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage -...

How often does Genstart release new episodes?

Genstart has 50 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Genstart?

You can listen to Genstart on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Genstart?

Genstart is created and hosted by DR.
URL copied to clipboard!