PODCAST · music
Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister
by Lackluster Productions
Velkommen til ‘Goes To 11’, musikpodcasten som gør sig i uaktuelle hitlister. Hvert afsnit dedikerer vi til en hjemmegjort Top 11 hitliste over et tema, en kunstner, en plade eller en musikalsk finurlighed, som vi kører gennem forstærkeren, mens vi gradvist skruer volumen op fra 1 til ikke bare 10 som på en almindelig forstærker, men helt op på 11! Vi tager nostalgien alvorligt og dvæler gerne ved fortiden. Så har du lyst til at undslippe tilværelsens stress og jag for en stund, og orker du ikke altid at løbe efter den nyeste trend, så tag med ‘Goes To 11’ en tur ned af memory lane. Måske møder du gamle favoritsange eller favoritkunstnere på vejen, eller måske får du en indføring i en kunstner eller et tema, du ikke vidste, at du havde manglet. Alt, du behøver at medbringe, er det gode humør og nysgerrigheden. Så medbringer vi forstærkeren - og den kan skrues helt op på 11!Podcastens bagmænd er de to musikelskere Peter Noes og Jens Peter "JP" Kragh.'
-
153
153: U2 [Del 2: 1991-2017]
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ følger Peter op på et tidligere afsnit og serverer således de 11 bedste sange fra U2 fra 90’erne og frem. Man fristes til at sige “Achtung, Baby!”, for du bør lytte godt efter.Denne gang skal vi på besøg i Peters nu længst solgte ungkarlehybel på Amager, hvor rituel lytning af U2 fandt sted, og vi skal også på tilbudsjagt for at finde dagens bruttoliste til en rimelig pris. Desuden skal vi selvfølgelig til koncert, hvor stakkels Alice får et opkald fra en mand med en mærkelig accent. Og har JP alt for kraftige holdninger til filmene i Batman-franchisen?Desuden hører vi om verdens måske største teaterfiasko, Larry Mullen Jr. bliver 33 år for 33. år i træk, og vi træffer en enstemmig beslutning om udtalelsen af “Bono”. Vi er naturligvis også nødt til at berøre “Applegate”, hvor mange fik en gave, de ikke havde ønsket sig. Og er et 180 remix af en sang kun halvt så godt som et 360 remix?Der er med andre ord rigeligt at tage fat på, når U2 begynder at eksperimentere med lyden efter 80’ernes mastodontsuccesser, og heldigvis har vi en forstærker, som ikke går til One, men som… Goes to 11!Vi har også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå tryk endelig PLAY på din podcastafspiller - i sidste ende er det her afsnit jo til you, too!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
152
152: Take That... and party!
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ har JP fundet de 11 bedste sange fra Take That - en gruppe der har taget turen fra boyband i halvfemserne til popgruppe af fineste kvalitet igennem de seneste 20 år.Denne gang starter vi i bingohallerne og diskotekerne i England, hvor talenterne finpudses, mens forventningspresset tynger de unge mænd. Der er også både dårlige vibrationer i bandet og dårlige skaldyr backstage i dagens episode, og vi overvejer, om der er penge i sengetøj med Goes to 11s logo. Og gjorde Take That comeback på Ryslinge Højskole i 1997?Vi kigger også på, om pelskraver er effektive mod regn, og erkender, at vi ikke helt har fingeren på pulsen, når det kommer til at vurdere, hvad der har kommercielt potentiale. Vi støder desuden ind i et Cut’n’Move klaver, et filmflop og en overraskende strøm af prestigefulde musikpriser. Og hører The Støvledance egentlig til ved studenterfester?Således kommer vi vidt omkring, når vi dækker en lang karriere i poppens tjeneste. Og til at overdøve lyden af (modne) teenageres skrig og skrål, når vi spiller de bedste sange fra Take That, har vi heldigvis vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå “Take That and Party” ved at trykke PLAY på din podcastafspiller - så klarer vi resten. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
151
151: Niels Skousen
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ hylder vi en uforlignelig danske troubadour, når Peter udvælger de 11 bedste sange fra Niels Skousens lange karriere. Der er plads til både syrerock og eftertænksomme viser plus noget af det, der findes på middelvejen.Denne gang kommer vi vidt omkring - faktisk hele landet rundt - og på turen møder vi bl.a. Stig Møller, som giver meget konkret guitarundervisning, og vi møder også Lotte, der kan blive usynlig. Vi gør selvfølgelig også stop i Landsbyen, og der er også noget eksperimenterende teater, som vi går i en lang bue udenom. Og hvilken faktor skal pladesalg ganges med for at udregne den faktiske succes, hvis alle køberne bor i kollektiv?Vi får også lyttet til vores coach, og selv om vi er lidt uenige om yngre udgaver af gamle klassikere, så er vi ikke egentlig utilfredse. Leonard Cohen kigger også forbi med en lidt bedaget produktion, men den får Nikolaj Nørlund styr på. Desuden giver vi gode råd til mellemledere, der skal holde tale ved afskedsreceptioner. Og hvis Sørens far har penge, hvad har Søren så?Der er med andre ord rigeligt at tage fat i, når en af dansk rocks store personligheder annoncerer, at han trækker sig tilbage. Vi formoder, at hørelsen har det fint trods mange år i rockens tjeneste, men ellers giver vi lige en hjælpende hånd ved at sende 11 skønne sange gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSom Skousen næsten synger: “Er du ude på dybt vand, så lyt til Goes to 11, mand!” Det er bare at trykke PLAY på din podcastafspiller - så klarer vi resten. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
150
150: Jubilæumsafsnit - De store sange der (næsten) slap væk
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ fejrer vi os selv og afsnit 150 ved at invitere nogle musikalske venner indenfor, som længe har stået uden for døren og banket på, uden at vi har haft plads til dem rundt om forstærkeren.Det bliver der rettet op på, når vi i dette jubilæumsafsnit hylder “Sangene, der (næsten) slap væk”.Det vil sige, at vi udelukkende spiller sange med kunstnere, der af forskellige årsager endnu ikke har fundet vej til en hjemmelavet hitliste, og det er sandelig ellers ikke fordi, der mangler noget på kvaliteten!Således skal vi denne gang høre om reglerne for telefoni, da JP var knægt, og vi skal med Peter på tilbudsjagt i musikbutikken, hvor der nok er en rockballade eller to til en rimelig pris. Vi skal også en tur til Eldorado, hvor electric boogie maser sig ind i bedste sendetid, mens Peter giver gode råd om rejsemål på USAs vestkyst. Og hvad har grungen mon ødelagt denne gang?Vi skal også forbi en optimistisk pessimist, en diktatorisk bandleder, en MTV-skønhed i tårer og en forholdsvist aktuel ung mand med et stort talent. Vi genbesøger desuden nogle sange fra tidligere lister, der måske kom med på en badebillet, og vi får også lige en dobbelt guitarsolo. Og smitter musik mere end influenza?Således er der nok at fejre, når vi runder de 150 afsnit, og den slags gøres jo bedst ved at fortælle en masse gode historier, mens vi sender 11 fremragende sange gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastKøb dig et stykke lagkage hos bageren og fejr sammen med os! Vi er klar, når du trykker PLAY på din podcastafspiller. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
149
149: De 11 bedste TV-serieintroer [Del 2: Dem med vokal fra 80'erne & 90'erne]
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ har JP igen taget kontrol over fjernbetjeningen og præsenterer sit bud på de 11 bedste TV-serieintroer fra 80’erne og 90’erne – men denne gang af dem med sang! Forrige afsnit om de instrumentale serieintroer ligger naturligvis i arkivet.I dagens afsnit skal vi således både på fiktivt college, hvor Lenny Kravitz måske kan befrugte kvinder bare ved at kigge på dem, og vi forklarer også, hvordan man kan blive “mødets Miss Piggy”. Desuden lærer vi om Peters forkærlighed for faxmaskiner, og JP viser sig at være lidt af en landkrabbe. Og bør man krediteres for at spille på sandpapir?Der bliver naturligvis også klappet sammen med vennerne, og Playboy Magazine viser sig at have styr på de kristne budskaber. Vi møder også en sanger, som lyder meget som en tårnspringer, og vi vurderer om Daniel-sans karate-skills toppede i den første Karate Kid film. Og kan Peter mon finde Michelle Pfeiffers nummer i sin gamle telefon?Således kan vi endnu engang byde på masser af gode historier og minder fra TV-seriernes verden fra en tid, hvor fjernsynet både leverede billedsiden og soundtracket til barndommen og ungdomsårene. Vi har fundet billedrørsfjernsynet frem igen og koblet vores forstærker til, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå opgiv at finde din gamle VHS-maskine frem og lad i stedet den indre film køre, når du trykker PLAY på din podcastafspiller. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
148
148: Joe Cocker
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ har Peter taget fat i en af de største fortolkere, nemlig den uforlignelige Joe Cocker! Ud over en masse skøn musik er Joe - og dine værter - garant for underholdende historier.I dagens afsnit skal vi således i videokiosken og leje halvlumre film, vi ser muligvis syner efter en dåse overgæret og sukkerfri læskedrik, og vi prøver at holde os vågne til anden del af Eleva2ren. Nietzsche - eller hans fætter - kigger også forbi, og måske gør Jeff Lynne det også. Og kan man overhovedet spille Skærmtrolden Hugo på en drejeskivetelefon?Vi tager også med Joe på en kaotisk turné Down Under, lærer om lasternes ligning, og Peter viser et hidtil ukendt kendskab til rapmusik. Og så ser vi også lige, hvad der står på Føtex’ hylder i musikafdelingen. Nå ja, og vi skal også et smut til Woodstock og i studiet for at tage 25 takes af et primalskrig. Og er det egentlig Joes 2 pakker smøger om dagen, der er skyld i overskyet himmel?Således kan vi endnu engang byde på masser af gode historier og og sange leveret af en af rockens helt store vokalister, som i dén grad fortjener at få sine bedste udgivelser sendt gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastDu må gerne beholde hatten på, så længe de ikke generer dine lyttebøffer, når du trykker PLAY på din podcastafspiller. Så garanterer vi næsten, at du vil mærke, hvordan lænkerne om dit hjerte løsnes, og blodet ruller frit i kroppen!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
147
147: De 11 bedste TV-serieintroer [Del 1: De instrumentale fra 80'erne & 90'erne]
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ har JP taget kontrol over fjernbetjeningen og sat sig for at finde de 11 bedste TV-serieintroer fra 80’erne og 90’erne – denne gang af den instrumentale slags! Det er ren nostalgi for såvel ører som den indre biograf.I dagens afsnit skal vi således både til solbeskinnede californiske strande, mørke og uhyggelige skove, boreplatformer og radiostudier, og vi møder (måske) en UFO i Løkken, snakker (måske) med vores arbejdsgiver og græder om en (måske) fjernstyret bil. Og kan Chuck Norris egentlig skrue vores forstærker op til 12?Vi prøver at finde penge til at ombygge en Opel Kadett til en Ferrari, får tips til at sløjfe en hel sæson af Goes to 11, mindes utallige TV-forelskelser (dog ikke The Log Lady), og finder ud af, om JP primært fik en plads på fodboldholdet i 1986 pga. sløjt fremmøde. Og er Dex Dexter faktisk det sejeste navn i TV-seriens historie?Således kan vi endnu engang byde på masser af gode historier og minder fra dengang, hvor vi også så serier med ørerne. Vores billedrørsfjernsyn havde sine begrænsninger, men så er det godt, at vi kan sende de ikoniske serieintroer gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastHvil øjnene og lad i stedet dine ører danne billederne, når du trykker PLAY på din podcastafspiller. Så garanterer vi – næsten – en skøn tur tilbage til dengang, hvor ugens højdepunkter stod trykt i ugebladenes TV-programmer.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
146
146: Kim Larsen i 80'erne
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ er Peter inde ved selve kernen af dansk musik, når han finder de bedste sange fra Kim Larsens mange projekter i 1980’erne. Det bliver en tur tilbage til dengang, vi var forklædt som børn, hvor de gode minder og de fremragende sange blev prentet i vores bevidsthed.I dagens afsnit skal vi dels på lange bilture med et sparsomt udvalg af kassettebånd, vi ser på konceptet “omvendt striptease”, taler om mælkebøttesjusser, giver gode råd om konfirmationssange og hører et par ting man ikke skal gengive til latin- eller historie-eksamener. Og har Kim indspillet oveni et af Bruce Springsteens optagebånd?Peter giver desuden en opdatering på, hvordan det stod til med navnet Rita i 1985, og vi kommer med et bud på, hvordan omvendt psykologi kunne have gjort Lune Larsen til en megastjerne ‘over there’. Det viser sig også, at JP måske har døjet med hørelsen i 80’erne, og at ingen kan spille mundguitar som Kim. Og fandtes der overhovedet huse med en 5. sal i Jylland i 1984?Således kan vi endnu engang byde på masser af gode historier til at akkompagnere de bedste sange fra Kim fra vores yndlingsårti, og de bliver selvfølgelig sendt igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastOm lidt bli'r her stille, men det kan der gøres noget ved, hvis du trykker PLAY på din podcastafspiller. Tag dagens afsnit med, hvis familien skal i skoven eller på ferie til Haveje – eller hvis du er vågen midt om natten. Faktisk kan du lytte på alle tider af døgnet, for Larsens musik er tidsløs, og ‘Goes to 11’ er som altid dem, de andre gerne må lege med.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
145
145: 80'er debutalbumspecial: Tracy, Tanita & Terence
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har JP arrangeret en duel - eller snarere en triel - mellem tre markante debutplader fra de skønne år 1987-1988.Vi skal således have fundet de 11 bedste sange fra Tracy Chapmans selvbetitlede album, Tanita Tikarams ‘Ancient Heart’ og Terence Trent D’Arbys ‘Introducing the Hardline According to…’, og dét bliver ikke kedeligt!I dagens afsnit skal vi således høre om heldige underbukser, alt for små erstatninger for vanrøgt af sange, om Michael Jacksons mulige indblanding i en spirende karriere, og om verdens længst siddende ombudsmand. Og hvem passer egentlig på Stevie Wonders floppydisk?Der er også betagende optrædener fra simplere tider, vi får en isvaffel med tre kugler, der er smidige stemmebånd og korsbånd og måske Goes to 11s første obo-solo. Peter afslører også en motorcykelskuffelse, og vi kigger forbi en rumstation. Og venter Askepot bare på at blive forfremmet?Således når vi vidt omkring, men det primære formål er som altid at finde de bedste sange inden for dagens tema og sende dem igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastMed 145 afsnit i kassen har vi naturligvis rystet de værste debutantnerver af os, men derfor skal man jo ikke glemme at hylde dem, der giver den et skud for første gang. Det kan du hjælpe med ved at trykke PLAY på din podcastafspiller mod til gengæld at få noget fed musik og nogle gode historier!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
144
144: ZZ Top
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ har Peter kastet barbermaskinen væk men til gengæld fundet luftguitaren frem, når han præsenterer sit bud på de 11 bedste sange fra ingen ringere end That Little Ol’ Band from Texas, nemlig ZZ Top! Man fristes til at sige, at det bliver skægt!I dagens afsnit spænder vi musikalsk over støvet blues til strømlinet MTV rock med en detour omkring både powerballader og hiphop. Vi hører også om en manager, hvis inspirationskilde nok er af den tvivlsomme slags, og så finder vi ud af, hvor rockstjerner får lyst til at arbejde, når de får nok af rampelyset. Og hvad har det hele med Zapp Zapp at gøre?Vi skal selvfølgelig også tilbage til fremtiden, ud at køre i klassiske biler, på jagt efter solbriller til at skærme for lyset fra vores strålende fremtid og ikke mindst lede efter nogle smuthuller i selvangivelsen. Vi forsøger desuden på ikke at rette for megen uønsket opmærksomhed mod et glædeshus i Texas og i stedet prøve at låne lidt swagger. Og leder ZZ Top egentlig efter fastelavnsboller?Således finder vi guld nede i den fjerne ende af pladebutikken, når Peter finder de bedste sange fra kassen mærket med “ZZ”, og dem sender vi så gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastDet kan godt være, at “she’s got legs”, men du har sandsynligvis en pegefinger, og you know how to use it: tryk PLAY på din podcastafspiller og få noget fed rock og nogle gode historier!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
143
143: Allan Olsen
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ har Peter og JP slået pjalterne sammen og præsenterer et tværregionalt bud på de 11 bedste fra en af landets fineste sangsnedkere, nemlig Allan Olsen. Kan en tjøwenhavner og en vendelbo finde fælles musikalsk fodslag, eller ender det med en slåskamp med pigskoklædte spark over skinnebenet?I dagens afsnit skal vi naturligvis forbi udkanten af Fresse og høre om en opvækst, der sætter sit præg på sangskrivningen. Vi skal også til Herning og ud på adskillige køreture, mens vi prøver at se lidt lyst på de kommende år. Derudover leder vi efter ghettoblastere på Rådhuspladsen og mindes Gert Bo Jacobsen og Rene Weller. Og ryger svenskere helst grøntsags- eller hønsebouillon?Vi hører også om musikalske kammerspil, om hvor man træner tårnspring, om de farlige engangsgrill, og om sange der hæver sig til nye højder i koncertsammenhæng. Der er også lidt om den vendsysselske arvesynd og om cardigangardiner. Og så kigger Oluf Sand forbi.Således spreder vi ikke rygter, men derimod musik fra randområderne, når vi endelig sender di ælv bæst sang mæ Allan Olsens gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastHvis du har planlagt en tur op til Alaska, så kan du underholde dig med denne uges podcast noget af vejen. Ja, egentlig også hvis du bare skal et smut til Norlan.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
142
142: a-ha [Del 3: 00'erne]
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ fortsætter JP gennemgangen af sine store heltes bedste sange. Det er selvfølgelig a-ha, der er tale om, og vi er nået til 00’erne. Det er et årti, som starter med et comeback og slutter med annonceringen af enden på bandet. Og i det spænd skal JP så finde de 11 bedste sange.Vi skal naturligvis omkring en del konflikter og surmuleri – altså hos a-ha, ikke hos Goes to 11 – men vi skal også tilbage i top 10 på den engelske singles chart. I den forbindelse er der hjælp fra en svensk troldmand. Vi skal også omkring en musikalsk krimi, et par simulerede ture ud i rummet og til en prisuddeling, der lovede mere, end den kunne holde. Og kan man elske med et tysk pladselskab?Vi skal også til fest med fanklubben, diskutere knivstikkeri internt i bandet, høre om brugen af bleer i rumdragter og om en sang, der nåede i Guinness rekordbog. En guitarsolo bliver det også til! Og hvilken sang er som skrevet til frokostrestauranterne ved poolen på all inclusive-hoteller i Bulgarien og Kroatien?Således er der masser af hjerteblod, der løber gennem kroppen og ned til de hænder, som styrer lydstyrken, når vi sender 00’ernes bedste a-ha-sange gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastDet er muligt, at vi bor på en Minor Earth under en Major Sky, men hvis du trykker Play på dagens afsnit, så kommer himlen lidt tættere på!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
141
141: Chris Rea
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ hylder Peter en af Englands mest markante stemmer, der desværre for kort tid siden er kørt til de evige strande, nemlig Chris Rea. Manden med den karakteristiske guitarlyd og en stemme, der emmer af ro og varme, er her ikke mere. Men det er hans sange heldigvis - og det skal markeres!I dette afsnit skal vi bl.a. forbi en isfabrik, mindes danske fodboldspillere i Middlesbrough, den engelske Hilda Heick og en hulens masse biler. Vi skal også på fransk herberg, og vi prøver at finde ud af, hvad der skal til, for at en plade er et ægte album. Og hvordan lyder en Chris Rea bouillonterning?Det bliver også til en bittersød tur til barndomsbyen, og vi møder en kvinde, der måske foretrækker en kold cola frem for champagne og kaviar. Desuden placerer vi os midt i et potentielt søskendeopgør og får gode råd om hjertesorger. Og kan man egentlig klandre en rockmusiker for at købe en Ferrari?Således er det med både smil og tårer, når vi arbejder os igennem de bedste sange fra en kunstner, som i dén grad har leveret langtidsholdbare sange. Det er naturligvis en ære for os, at få lov til at styre lydstyrken på turen ved hjælp af vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastDu er en tåbe, hvis du tror, at det er ovre, når vi skruer op til 10. Vi har selvfølgelig et ekstra trin at gøre godt med – så det kan nok også høres dybt nede i jorden hos Fanden selv, som må ærgre sig over, at vi drejede af mod stranden. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
140
140: Diane Warren - den anonyme hitmager
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ præsenterer Peter de bedste sange fra en af de sidste 50 års mest succesfulde sangskrivere, nemlig amerikanske Diane Warren. Hun har en hulens masse kæmpehits på samvittigheden, så vi løber ikke tør for store ballader og poweromkvæd!I dette afsnit skal vi bl.a. møde et par fyre, hvis talent for at synge var mindre end deres skulderpuder. Vi brainstormer også ingredienser til en sammenkogt ret, brokker os over kvindesko på bardisken, mindes moren i ‘Mine Glade 60’ere’ og hører om utroskab dokumenteret på et penalhus. Og hvordan aldersbestemmer man overhovedet Cher?Vi kommer også omkring adskillige blockbusters fra Hollywood, ansættelseskriterier for kvindelige bartendere, fildeling på Københavns kollegier - WinAmp, anyone? - og en Bruce Willis i tårer. Og var det egentlig så slemt at være René i ‘Allo ‘Allo?Således kommer vi vidt omkring, når Diane Warrens bedste sange skal findes frem og hyldes. Diane er blevet snydt for adskillige Oscars, men nu tilfalder den største ære hende: At få sine sange sendt gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastHvis du ikke lige får gået en tur her i juledagene, så gør som Diane: Blame it on the rain. Så kan du nyde resterne af julemaden, mens du lytter til Danmarks originale podcast med uaktuelle musikhitlister!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
139
139: Coverversioner fra 1980'erne
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ præsenterer JP sit bud på de bedste coversange fra 1980’erne. Det er jo en ædel kunst at puste liv i gamle sange, og vi vil gerne hylde dem, der ikke lige orkede at skrive et nyt hit selv og derfor faldt for fristelsen til at gå på jagt i historien.I dette afsnit skal vi høre om vanskelige valg i biografen, vi lufter drømmen om at blive bykonger, og Fonzies lurvede onkel dukker op på en engelsk pub. Modern Talking er ikke på dagens liste men kæmper alligevel med om titlen for “flotteste hår”. Og hvem har egentlig de flotteste ben inden for instrumentalmusikken?Vi møder også en kunstner, der kan skrive lange tekster på sin arm, og Peter Schmeichel viser sig måske at have inspireret en amerikansk præsident. Det viser sig også, at der findes skruebrækkere blandt spanskstuderende gymnasieelever. Og kan tyskerne egentlig håndtere, at munke også kan lide Sandra?Således er der masser af originale historier at finde, når vi sender firsernes bedste kopier gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastDu er velkommen til at lytte helt offentligt eller dybt undercover - bare du trykker play og nyder Danmarks originale podcast med uaktuelle musikhitlister!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
138
138: Bamse
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ byder Peter på de bedste sange fra Flemming “Bamse” Jørgensen med og uden vennerne. Det er lige, så man får trang til en Cocio og et stykke natmad.Denne gang skal vi dels forbi en vanskelig start på livet, vi skal i Reeperbahn – hvor vi møder en slemmer dreng – og vi skal til bal nede på kroen, Melodi Grand Prix og på stadion. Nå ja, vi skal selvfølgelig også til Vimmersvej, og adskillige ture ned ad Mindernes Allé. Og hvornår på dagen skal man helst malke en ko?Vi kommer også omkring det stille samtykke, drømmen om det simple liv, og livet som AGF-fan. Vi glæder os over Bamses fantastiske stemme og prøver at forstå, hvorfor en irer i hvidt sportstøj appellerer mere til Europa end en stor dansk mand i smækbukser. Og skal man overhovedet levne kransekage? Det kræver sit anlæg at håndtere de største Bamse-bangers, men så er det jo så heldigt, at vi har en forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastMåske er det for koldt til at tage denne episode med ud i en lille båd, der gynger, men så kan du lytte derhjemme, mens du gør klar til at tage til bal. Der møder du nok Louise.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
137
137: The Final Countdown - Europe vs. Danmark
I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ byder vi på arvefjendeopgør af den rockende slags mellem Sverige og Danmark. Eller rettere: mellem Europe og Danmark!For vi skal se, om Joey Tempest og de andre knallertrockere fra Sverige kan besejre et udvalg af danske rockbands fra de gyldne år omkring 1985-1992. Hvem det er, må du lytte til podcasten for at finde ud af!Det betyder, at vi for en gangs skyld går med til at lave en nedtælling, selvom vi naturligvis stadig insisterer på at skrue op, til vi rammer den lydmæssige stratosfære. Inden da skal vi dog forbi nogle utrolige kunstnernavne, arrigskab over store mængder spandex, uheldige investeringer i EDB, et teaterstykke i Kolding og et skattely på Bahamas. Og er Carrie egentlig en super-sub?Desuden kommer vi forbi De Jernhårde Ladies, 72 kroner for 10 rigtige på tipskuponen, Trine Michelsen, et muligt handelsembargo mellem Jylland og Vestegnen sidst i firserne, og en erstatning der erstatter erstatningen. Og er det virkelig svært at stikke af fra et fængsel?Således genopliver vi rivaliseringen mellem Sverige og Danmark, og hvis der bliver spillet med feje hold eller begået ureglementerede tacklinger – især fra svenskernes side – så sender vi dommerens fløjtelyd gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå vend din podcastafspiller på hovedet, så den sidste nedtælling går fra 1 til 11. God fornøjelse!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
136
136: Coldplay
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ udfordrer Peter sig selv, ved at fokusere på et band, der er gået fra varmt til koldt i Peters musikhjerte. Men mon ikke varmen vinder, når vi trykker play for de 11 bedste sange med Coldplay?Først skal vi dog igennem den traditionelle historie om dårlige tidlige bandnavne og historien om en sympatisk musketered. Vi får sat solpaneler til forstærkeren og mindes ungdommelig livslede. Og er 100.000.000 streams meget?Vi diskuterer også et markant retningsskift og om EDB er bedre end EDM. Og kan JP’s frontallapper overhoved påvirkes? Vi hører om gode, men også om kalkulerede musikalske alliancer. Og hvad mener Per Arnoldi om det hele?Således kan vi sikre et rush of blood to the head, når vi kører 11 fantastiske Coldplay-sange igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSo don’t panic - der er endnu engang en gratis og reklamefri podcast med 11 skønne sange klar, som du kan høre in your place.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
135
135: Bob Dylan i det 21. århundrede
I denne ekstraudgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har vi endnu engang allieret os med vores hus-Bob-olog Michael, som præsenterer sit bud på de 11 bedste sange fra Bob Dylan i dette årtusinde! Det er sandt for dyden ikke nogen nem opgave, men Michael har luget ud, skåret fra, hugget hæle og tæer og er endt med et nøje kurateret udvalg.Først skal vi dog igennem en smertelig erkendelse fra Michael, men vi trækker stadig ikke Bobs gardiner for eller giver hans stafet videre til andre. Bob selv forholder sig tavs til det hele, og vi skynder os videre fra antydninger om plagiat. Og har Bob eller Keld Heick skrevet flest sange?Vi skal også med Bob til Florida, vi efterlyser mere harmonika i hverdagen, udregner stykprisen for en Dylan-sang, og får billeder af Orry Main fra Nord & Syd på den indre biograf. Og så får vi ikke bare en episode-11’er, men måske endda Michaels all-time-11’er på tværs af alle tider, kunstnere og genrer! Og hvornår får Goes to 11 en nobelpris i podcast?Således kan vi - med hjælp fra Michael - endnu engang hylde den evigt turnerende Bob, som nok har et anlæg, der kan spille koncertsalene op, men som dog ikke kan måle sig med vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastEgentlig skulle vi jo først udkomme næste uge, men… things have changed. Hvad der dog ikke har ændret sig er, at Goes to 11 som altid leverer en gratis og reklamefri podcast, lige efter Bobs hovede, formoder vi.De bedste hilsner fraJP & Peter + Michael
-
134
134: Kærlighed på dansk
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har JP sat sig for at finde de 11 bedste danske sange, som indeholder ordet “KÆRLIGHED” i titlen. For når der er tale om kærlighedssange, så kan man lige så godt gå direkte efter hjertet! Og her taler vi altså ikke onenightstands. Det er kærlighed, som har holdt i årtier.Vi kommer denne gang meget kort forbi Adam og Eva samt Kresten Skjern og Elisabeth Friis. Vi får også råd om slankekure, møder en ung fyr med krummer i, udsender advarsler om risiko for glat føre på Krasnapolsky og humørsvingninger ved havehækken. Og har grunge også ødelagt kærligheden?Vi møder også en kendt svensker, som kan oversætte danske hits til engelsk, og vi bliver lokket med en klassisk Klassens Time-kage og fuglefløjt. Desuden hører vi om et sprunget vandrør og om vejen ud af jazzmiljøet. Og hvorfor synger James Hetfield fra Metallica ikke duet med en af vores store sangerinder?Således kan vi sprede tiltrængt årgangskærlighed over det ganske danske land, fordi vi har en helt fantastisk forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå læg trygt dit musikalske hjerte i Goes to 11s hænder. Vi kvitterer ved at sende masser af skøn musik og gode historier din vej.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
133
133: Bruce Springsteen - Tracks II (The Lost Albums)
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har Peter haft fornøjelsen af at gøre, som Bossen siger: At finde de 11 bedste sange fra Bruce Springsteens nyligt udsendte lageroprydning, ‘Tracks II’. I denne episode møder vi blandt andet en af vores yndlingskarakterer, Joe, som desværre er kommet i ikke nærmere specificerede problemer. Vi hører også om Bruces formodede færdigheder ud i husbyggeri, om Peters funktionærarme, om tekster der er svære at forklare for konen, og om hip-hop som Snoop Dogg næppe ville have lavet det. Og hvad skal vores lyttere gøre, hvis der står en indsamler uden for døren?Peter giver også et lille latinkursus, vi overvejer om der er meget mad med i den kommende Springsteen-film, og om det er mistænkeligt at have råd til at bygge et hus af guld. Vi prøver desuden at finde ud af, om et utilfredsstillet hjerte dunker et andet sted i brystet end et sultent hjerte. Og hvor mange spirituelle westerns er der egentlig brug for?Ud over at bidrage til Peters gode humør, bidrager ‘Tracks II’ også til Bruces allerede imponerende katalog, så det er os en kæmpe fornøjelse at sende de bedste af sangene igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå kom med ned i arkivet, hvor vi har sat forstærkeren til. Det er bossens ordre.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
132
132: Prince - de 11 bedste singler
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har JP været en tur i bankboksen og fundet 11 musikalske diamanter og perler fra ingen ringere end Prince! Denne uges hitlister bliver således et bud på de bedste singler fra Hans Lilla Højhed, men det er naturligvis ikke alt.Vi skal også omkring Princes påståede evner inden for basketball, vi diskuterer firsernes hårmode i Vendsyssel og på vestegnen, og så gætter vi på resultatet af arbejdsmiljøvurderingen i Princes backingband The Time. Desuden lægger vi billet ind på en Grammy-statuette. Og er 23 stillinger i et one-night stand bare pral?Vi møder selvfølgelig også både partyprinsen og den mere alvorlige Prince, vi kommer omkring nogle meget kreative måder at booste sine salgstal på, og Tipper Gore advarer om eksplicit indhold. Desuden prøver vi at downloade en særlig skrifttype fra en floppy disc. Og hvem skal man egentlig holde med i Batman?Der er med andre ord lagt op til et par herlige timer i audiens hos en af musikkens helt store legender. Prince leverer selv musikken, men vi har lovet at medbringe vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå tryk play på din podcastafspiller, sæt den lille røde Corvette i første gear og kør rundt om jorden på en dag med 11 fremragende singler og alle historierne bag dem i højttalerne. Du skal bare til højre ved Alphabet Street, og så er du næsten fremme. Festen begynder kl. 1999.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
131
131: Bon Jovi
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har Peter været på en mental tur til New Jersey for at genbesøge sin første musikalske kærlighed, nemlig legenderne Bon Jovi! Den slags burde være garanti for fed rock, masser af nostalgi og gode historier, og vi mener i al beskedenhed, at det også gør sig gældende her.I dette afsnit kan du således høre om en juleplade fra Star Wars-universet, vi får smadret nogle stemmebånd, ser på uheldige tatoveringer og lærer noget om stens smeltepunkt. Vi kigger også på bivirkninger ved dårlig medicin og hører om, hvordan det går med Tommy og Gina. Og har Peter egentlig en kæphest?Vi drager også paralleller til Life of Brian, og Peters yngre jeg minder os om en næsten glemt hospitalsfornærmelse. Det viser sig også, at Peter har rodet med hitlister i sin tidlige ungdom, og at Kim Larsen nok kunne have sparet Bon Jovi for en del besvær. Og ville Jon Bon Jovi faktisk hellere have været læge eller advokat i stedet for rocksanger?Da vi ligesom Tommy ikke kan finde arbejde nede på havnen, må vi nøjes med at lave uaktuelle musikhitlister. Det er nu heller ikke så dumt, når nu vi kan sende en samling rocksange af fineste kaliber gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå tryk play på din podcastafspiller, smid en sadel på din stålhest og nyd 11 fremragende bangers og ballader fra New Jerseys stolte sønner - og alle de gode historier bag dem!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
130
130: Black Sabbath
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har vi allieret os med gæstevært Martin, som skruer op for et af rockens mest stilskabende bands, når han præsenterer de 11 bedste sange fra Black Sabbath. Fokus er på årene med nu afdøde Prince of Darkness Ozzy Osbourne, og så kan det nærmest ikke blive kedeligt.I dette afsnit hører vi bl.a. om rejsen fra fabriksarbejde til de store scener, Martin fortæller om Black Sabbaths sidste koncert kort før Ozzys død, og vi hører om ubrugelige konstateringer fra en læge. Desuden er der masser af tekstlige misforståelser, tunge riffs, og manglende fingerspidser. Og hvem skal egentlig spille Ozzy i filmen om hans liv?Vi får også et klassisk “Living in a Box” moment, vi går på jagt efter bands, der lyder som Black Sabbath, og vi kommer heller ikke uden om en enkelt Spinal Tap-reference. Desuden skal vi finde ud af, hvor meget Martin er villig til at lide for kunsten. Og hvorfor var trommer bare federe i 70’erne?Grundet Ozzys nylige død er vi endt med en næsten aktuel uaktuel musikhitliste, men det skal selvfølgelig ikke forhindre os i at skrue helt op for vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastHold dig i behørig afstand af flagermus, men tæt på din podcastafspiller, så du kan nyde 11 fremragende og stilskabende rocksange og historierne bag dem.De bedste hilsner fraJP & Peter - og Martin
-
129
129: De bedste sange fra 1990 (ifølge Goes to 11's lyttere)
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har vi ladet vores mange lyttere stemme sig frem til de 11 bedste sange, der klarede sig ind på årslisten over de bedst sælgende singler i 1990 ifølge “The Coca Cola Eurochart Hot 100”. Det er blevet et herligt kig 35 år tilbage med skønne minder fra lytterne, fremragende musik, og masser af gode historier.I dette afsnit skal vi bl.a. høre en række musikalske potpourrier, vi skal på skoletur til Esbjerg og på bustur til Calella. Og minsandten om vi ikke også søger sikkerhed i Schweiz. Der bliver også tid til at ride rundt på prærien og lede efter Mokai i Randers. Og hvilken poplegende har det med at bære nag?Vi læser også gamle aviser, møder mp3-formatets mor, og hører om en matematikeksamen med rockunderlæg. Og hvordan stod det egentlig til med det moralske kompas hos sangerinderne dengang i 1990?Med andre ord har vores lyttere i dén grad vist sig opgaven voksen og fundet de bedste af de største fra året, hvor fremtiden for alvor begyndte at banke på. Dem sender vi igennem vores forstærker som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastTryk ‘PLAY’ på din podcastafspiller og find ud af, om dine medlyttere kan lide det samme som dig - og om musikken fra 1990 var bedre, end du husker den!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
128
128: Goes to 11 Meets Lera Lynn
SCROLL FOR ENGLISH DESCRIPTION BELOWI denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ taler vi med en af JPs yndlingskunstnere, den amerikanske sanger, sangskriver og musiker Lera Lynn. Lera er med på en forbindelse fra Nashville og skal som vores første gæst nogensinde forholde sig til de 11 sange, der udgør denne episodes hitliste. Det tager hun nu flot!Ud over værternes engelsk med dansk accent og 11 fantastiske sange kan du glæde dig til at høre Lera fortælle om livet som uafhængig kunstner, om sin rolle i TV-serien True Detective, om kunstig intelligens’ trussel mod kunsten, om hendes kommende plade, om at miste troen på branchen og om at genfinde formålet med det hele. Og hvad fik Lera egentlig til morgenmad?Der er langt fra Danmark til Nashville, men det er ikke noget problem, når man som os har en forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå mød din (måske) nye favoritkunstner, når vi fortaber os i americana, country, indie og alt muligt andet godt fra hylden med organisk musik!De bedste hilsner fraJP & Peter - Goes to 11--------ENGLISH VERSIONIn this first episode in English of the Danish music podcast 'Goes to 11', we catch up with one of JP’s favorite artists, the American singer, songwriter, and musician Lera Lynn. Lera joins us from Nashville and, as our first-ever guest, she gets the chance to react directly to the 11 songs that JP thinks are her best so far. And she does so brilliantly!In addition to the hosts’ Danish-accented English and 11 fantastic songs, you can look forward to hearing Lera talk about life as an independent artist, her role in True Detective, the threat artificial intelligence poses to art, her upcoming record, losing faith in the music industry—and finding purpose again. Oh, and what DID Lera have for breakfast?It’s a long way from Denmark to Nashville, but that’s no problem when you’ve got an amp that… Goes to 11!We also have a Facebook page, where you’re more than welcome to share your reactions to this week’s episode. Join the conversation here: https://www.facebook.com/goesto11podcastSo come meet your (maybe) new favorite artist as we dive into americana, country, indie, and all sorts of other great stuff from the shelf of organic music!Best regards fromJP & Peter - Goes to 11
-
127
127: Huey Lewis & The News
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ tager Peter os tilbage til fortiden - og fremtiden - med Huey Lewis & The News.I afsnittet hører vi bl.a. om en fejlfri matematikprøve, mundharpespil i Marokko og om et kælenavn, der bliver til et kunstnernavn. Og kan man på en plade høre, hvor man hører til på “flink fyr-skalaen”?Vi er med på rejsen fra fiasko i England til MTV ikonstatus med skøre videoer og et afbud, der ledte til en musikalsk sandwich mellem Michael Jackson og Cyndi Lauper. Vi hører også om musikalske tilbageblik og en frygtelig øresygdom. Og går Huey Lewis Classic godt sammen med Tuborg Classic?Vi skal også forbi en velkendt producer, Midtfynsfestivalen, Enter Sandman og et søgsmål mod en spøgelsestæmmer. Og var det rimeligt, da Fru Lewis blev sur over en sangtekst? Med andre ord er der masser af se frem til, når vi endnu engang demonstrerer the power of vores forstærker som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcast Så lad Huey Lewis og hans nyhedsdrenge sende dig med tidsmaskinen tilbage til 11 skønne sange fyldt med sommer og solskin, der rammer ligesom en hammer. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
126
126: Nevermind vs. Ten: Den store grungebattle
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har JP arrangeret en battle mellem to af rockens helt store milepæle, nemlig Nirvanas ‘Nevermind’ og Pearl Jams ‘Ten’. Vi skal have fundet de 11 bedste sange på tværs af to generationsdefinerende album fra dengang, hvor skovmandsskjorter og Doc Martens var allemandseje.I dette afsnit hører vi bl.a. om, hvilke langhårsgrupper vi hver især tilhørte i gymnasiet, vi opremser plader fra rockens to vildeste måneder, møder et Creedence Clearwater Revival coverband og prøver at få Cowey og mokost til at blive en ting igen. Og gør sirup egentlig daggammel frugt og tunmousse spiseligt?Vi skal også forbi en snedig producer, et hårdtslående og højtflyvende bas og en lige så højtflyvende forsanger, nogle tvivlsomme tekster leveret med utydelig udtale og en Playstation-supporteret guitarsolo. Og er et achy breaky heart faktisk mere smertefuldt end grungens tristesse?Der bliver også solgt møbler og guitarer til ingen verdens nytte, vi lærer lidt om avlsværdige hunde og et letmetals smeltepunkt, og vi stiller spørgsmålstegn ved fornuften i, at man kan købe TV og sofa separat. Og er ‘We’re stupid and contagious’ et godt motto for en by?Med andre ord er der masser af se frem til, når vi siger ‘well, whatever, nevermind’ til dem, der ikke har forstået af grunge skal spilles på en forstærker, som ikke kun går til Ten, men som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå tryk Play på din podcastafspiller og nyd et even flow af stærke rocksange, der lugter lidt af teen spirit og en hel masse af kvalitet!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
125
125: Michael Falch [Del 2: 1985-2001]
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ tager Peter os igennem første del af Michael Falchs solokarriere dækkende fra 1985 til 2001.Dels skal vi selvfølgelig igennem de obligatoriske fuglemetaforer, inden vi overhovedet kommer i gang med listen, men vi skal også høre historien om Falchs tur ud ad reden, væk fra Malurts beskyttende vinger. Peter forsøger at score en flot gymnasiekarakter, og vi digter nye konfirmationssange. Og hvilken fugl er egentlig den vildeste?Vi er også med, da nedturen begynder, og vi skal en tur ind og ud af biografens mørke. Peter er utålmodig på bagsædet og truer med at tage fat i Forbrugerombudsmanden, og vi skændes lidt om novembers glæder. Desuden springer Peter overraskende ud som rapfan og så kigger Elvira Madigan og Lars Høgh også forbi. Og er JP virkelig fra Uranus?Men andre ord retter vi Falcheblikket mod en af landets store rockikoner, når vi sender 11 flyvestærke sange igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastOm du befinder dig på en tidlig sommerferie eller stadig er hjemme i et land uden høje bjerge, så tilbyder ‘Goes to 11’ lidt adspredelse, som bare kræver et tryk på podcastens “Play”-knap - og pludselig er der sommer på vej i dine ører.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
124
124: Alanis Morissettes 'Jagged Little Pill' - 30 år med en klassiker
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ hylder JP en generationsklassiker, for Alanis Morissettes musikalske milepæl Jagged Little Pill fylder nemlig 30 år! Det skal fejres ved at rangere sangene på et af halvfemsernes største album, og det bliver med garanti ikke kedeligt.I dette afsnit skal vi naturligvis høre om en tidlig karriere, der bliver mørkelagt, vi møder forældre med store ambitioner på børnenes vegne, og vi vurderer, om det er imponerende ting, Alanis formår at gøre med den ene hånd i lommen. Desuden skal vi på en stressende biltur og spise middag med en sympatisk keyboardspiller. Og hvilken farve æble holder bedst doktoren væk?Vi får selvfølgelig også historien om en af musikhistoriens største musikalske lussinger, vi genbesøger historien om Robin Sparkles, og så prøver vi at finde ud af, hvad der faktisk er ironisk, og hvad der ikke er. Der er også historien om et skelsættende overfald og masser af eksempler på, hvorfor ungdommen altid er værd at lytte til. Og hvem var egentlig den mest trælse figur i Hænderne Fulde?Tag med andre ord med 30 år tilbage i tiden til dengang, hvor en kantet lille pille blev markant nemmere at sluge, fordi den blev skyllet ned med en flok fremragende sange, som nu tre årtier senere bliver sendt igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastYou oughta know, hvordan det fungerer: Du trykker bare på Play på din podcast-app, og så klarer vi resten sammen med Alanis og Jagged Little Pill.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
123
123: Dansktoppen 1968-1977
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har JP og Peter samarbejdet om en liste bestående af de 11 bedste sange fra Dansktoppen i perioden 1968 til 1977. Det er således et ægte præmieafsnit, for emnet blev udnævnt som vinder i vores nylige lytterkonkurrence, og nu er det tid til at indfri løftet!I dette afsnit møder vi en varmemester med alternative kommunikationsmidler, smilende piger i kjoler af varierende længde, og japanere med overraskende musiksmag. Vi skal også høre om magien ved at få en sølvgrå kassettebåndoptager, og vi lærer lidt om navngivning af veje. Der er også svenske bagmænd, produktive tekstforfattere og tavse telefoner. Og hvad var egentlig Bullerfnis’ målgruppe?Vi skal også til amatørkonkurrence på Damhuskroen, og der er gang i skurekosten nede på kajen og en afstikker til Sibirien. Judas kigger også forbi, heldigvis med flotte krøller og kraft i stemmen. Og så burde Sony skamme sig over en slem omgang smalltalk. Og hvorfor har Flemming egentlig kun tre tænder?Tag med på en tur mod (dansk)toppen, når vi sender masser af hygge og musikhistorie igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå hvis du ringer på fredag, så ses vi måske på lørdag - men der er ingen grund til at vente, når du kan få et skud sommer og sol ved at trykke Play på din podcast-app.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
122
122: Genesis
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ giver Peter sit bud på de 11 bedste sange fra et af musikhistoriens helt store navne og en af hans egne absolutte favoritter, nemlig Genesis! Det betyder, at han kan vælge mellem alenlange progrock-sange og übereffektive 80’er-hits, så der er masser af variation og gode historier at komme efter.I dette afsnit skal vi høre om en privilegeret start for bandet, og vi møder naturligvis både de centrale og de mere glemte medlemmer af Genesis - inkl. en sanger, der var “inside” bandet for en kort periode for så at blive skrevet ud af historien. Der er også masser af kostumer og Spinal Tap-værdigt kaos på scenen og en sur guitarist. Og hvor højt bør lixtallet i et godt skænderi egentlig være? Peter slår også et slag for skibsbriksen, mens JP spekulerer over længden af Phil Collins’ kropsbehåring. Et rævehoved kigger forbi, og det gør et seksuelt frustreret spøgelse også, mens både Peter og Phil har et par sviende ord til kvinder, der ikke har formået at sætte pris på kvalitet. Og hvordan vidste man egentlig i 1980’erne, om man var blevet ghosted?Således er vi klar til at blande progrock og pop med masser af gode historier, når vi sender de bedste sange fra Genesis igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå tryk på play med dit invisible touch og nyd historien om skabelsen af Genesis og deres bedste sange. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
121
121: Eurovision Song Contest [1956-1999]
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har JP fundet de 11 bedste sange fra Eurovision Song Contest - eller Det Internationale Melodi Grand Prix - i perioden 1956 til 1999. Det kan næsten ikke gå galt, og det gør det bestemt heller ikke!Idette afsnit skal vi naturligvis have gjort kassettebåndoptageren klar til optagelse foran TV’ets højttaler, vi skal lege med dukker og et legendarisk indieband, og vi skal tale hollandsk på svensk. Whitney Houston kigger også kort forbi, men det gør Allan Mortensen desværre ikke. Til gengæld bliver der samlet ind til Giro 413 i en sko. Og har Cristiano Ronaldo været med i Eurovision Song Contest?Schweizerne nedlægger protest, indtil flere lande frabeder sig at agere værtsland, og JP kløjs igen i sin svenske udtale. Desuden møder vi nogle udvandede udgaver af klassiske Eurovision-grupper, vi hører om en mand, der burde betale store summer i børnepenge, og vi prøver at finde arbejde i Rødovre Centret. Og hvor mange skuffer har Bee Gees i deres kommode?Således er vi klar til at skifte Eurovisionens komplicerede pointsystem ud med et meget simplere, når vi endnu engang sender en masse fremragende sange igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå tag dine gyldne sko på og tænd for din podcastafspiller, hvor vi lader det swinge og rock’n’roll, til du mister al kontrol. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
120
120: The Bangles vs. Belinda Carlisle
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har Peter arrangeret en dyst mellem Belinda Carlisle og The Bangles. Eller er det mellem The Go-Go’s og Susanna Hoffs? I hvert fald står dette afsnit i kvindernes tegn, og der bliver plads til både guitar og ballade - endda af den musikalske såvel som den personlige slags.Vi skal naturligvis til Egypten men også til Marseille og lede efter… spaniere? Vi besøger også punkscenen i Los Angeles og tager på retreat i Fjernøsten. Desuden prøver vi at finde himlen på jorden, som måske findes i Susanna Hoffs side af sengen. Og hvor mange atomiske kattekillinger går der egentlig på én Bangle?Vi støder også på nogle gamle kendinge med masser af hits i fyldepennen, og en af sangene på dagens liste får tømt nogle 1,5 volts batterier på campingpladserne i Løkken. Derudover drømmer vi os tilbage til 80’ernes telefoner med de alenlange spiralledninger og til en bustur til Sverige, og så kigger Austin Powers også forbi. Og hvad sang de egentlig med på i Femølejren?Således brænder musikglædens evige flamme lystigt, når vi som altid sender en masse gode sange igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSæt dig i en cirkel i sandet og glem din maniske mandag, for nu er det tid til at slappe af med en dyst mellem nogle af 80’ernes helt store popstemmer. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
119
119: Sting [de 11 bedste fra årene 1985-1999]
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ sværmer JP som en bi omkring de 11 bedste sange fra Sting fra perioden 1985-1999. Det er ren honning for øregangen, men måske også med et sviende stik hist og her.I dette afsnit hører vi bl.a. om den store og den lille Sting-pakke, vi kigger Goes to 11s regnskab igennem, og vi hører om surfere og mejetærskere. Vi kommer også forbi skilsmisseordninger, musikalske byvandringer og publikum, der irriterer Sting. Og er 11 karat flottere end 16 karat guld?Der er også minder om Tarzan og barndommens politiske navne, mærkelige opskrifter på den perfekte toast, og afsløringen af, hvad der var den første vare, der blev solgt på sikker vis over internettet. Der er måske også tendenser til lidt jantelov og misundelse, men vi er jo kun mennesker. Og kunne Sting få en Nobelpris, hvis han gad?Lyt meget gerne med, når vi giver den flittige bas-bi nogle lydbølger at svæve på, for som altid sender vi en masse gode sange igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå om du er til kaffe eller te (my dear), er det bare om at nyde de blide stik fra en af popmusikkens verdensmænd ved at trykke play på din podcastafspillerDe bedste hilsner fraJP & Peter
-
118
118: Kim Larsen & Kjukken
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ agerer Peter kulturformidler og forsøger at rette op på JPs manglende kendskab til Kim Larsens tid med Kjukken, som ifølge Peter er en lidt overset periode i den gamle hankats diskografi.I dette afsnit diskuterer vi bl.a. rimeligheden af strafferammen for mindre trafikforseelser, Kims brug af fjollestemmer og om behovet for altid at gøre det modsatte af, hvad folk forventer. Vi hører om hankatte og om gribbe, der sidder på lur. Og er det en særlig evne at kunne pjække?Vi hører også om uventede royalties, om fynboers forhold til kunstig intelligens og om skæve døgnrytmer og godt naboskab. Vi går også lidt i rette med hovedpersonen, når han sparker efter de forkerte, og vi møder også den onkel, der altid deler ud af sine holdninger om alt og alle, når der er familiefødselsdag. Og hvad er egentlig kriterierne for et godt kælenavn?Kim er stadig en savnet stemme og figur i det danske musiklandskab, men heldigvis kan vi igen og igen dykke ned i hans sangskat og udvælge de bedste øjeblikke, der skal sendes igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå du dér - få lige fødderne op og ta' sixpence’en af! Det er nemlig blevet tid til at læne sig tilbage og nyde en podcast om Lune Larsen.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
117
117: Bob Dylan goes electric
Denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ er inspireret af den aktuelle biograffilm ‘A Complete Unknown’, som fortæller historien om Bob Dylans udvikling fra fejret folk-sanger til rebelsk rocksanger. Med andre ord skal vi sammen med gæstevært Michael have fundet de 11 bedste sange fra Dylans elektriske trilogi bestående af ‘Bringing It All Back Home’, ‘Highway 61 Revisited’ og ‘Blonde on Blonde’.Vi skal naturligvis tale om filmen og uddele nogle stjerner, men vi skal også have sorteret nogle akustiske sange væk. Vi prøver også at skelne mellem film og virkelighed, og så overvejer vi, om CABINN er det danske svar på Chelsea Hotel. Og gider vi at arbejde på Maggie’s Farm?Vi kommer også omkring Steffen Brandt, Johnny Cash, Joan Baez og Judas, og vi kigger også på købedygtigheden hos folkpublikummet. Desuden prøver vi at spore tidlige tegn på en litteraturpris. Og ‘fadede’ man lidt vel abrupt tilbage i 60’erne?Som Ole Michelsen næsten sagde: “Film skal høres i podcastformat!” Og trods et udmærket lydanlæg i biografen, var det dog tydeligt, at soundtracket ville gøre sig endnu bedre på en forstærker som vores, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå smid fløjlsskjorten og find læderjakken frem, så du er i stødet, når ‘Goes to 11’ sammen med Bob Dylan sætter strøm til skidtet. For som Bob selv sagde engang: The times they are a-changing!De bedste hilsner fraJP & Peter + Michael
-
116
116: Suede [Del 2: Fra Coming Up til nedturen]
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ fortsætter JP langt om længe sin rangering af de bedste sange fra Suede. Denne gang er vi nået til perioden, der begynder med stor pil op på Coming Up i 1996 og slutter med lidt af en maveplasker på A New Morning i 2002. Bernard Butler er ude af Suede, men det strømmer ind med nye medlemmer. Dem møder vi også her. Vi hører også om problemer med kronisk træthed, det flyder med hårde stoffer i alt for lange baner, og hitsinglerne begynder at stå i kø. Det gør de utilpassede unge mennesker også, så de skal naturligvis have en hyldestsang eller to. Og så skal vi også på festival både i Ringe og i Roskilde. Og savner vi egentlig et stereoanlæg med en 3-disc changer?Suede får nye kreative indspark, JP får en masse autografer, og Brett får lyse striber i håret. Imens vrimler det med aparte lyskilder på et kollegieværelse på Amager, og pladeselskaberne kopibeskytter deres CDer. Vi kommer også forbi legepladsen, hvor der uddeles trælår, olferter og franske manchetter. Og er et gæt med en fejlmargin på 99% inden for det acceptable?Således er der vanen tro masser af historier og skæve vinkler som supplement til musikken. Det kan godt være, at tingene var lidt kaotiske hos Suede i den periode, men der var stadig masser af sange, der ikke var trash, og de bedste af dem sender vi som altid igennem vores helt særlige forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå: Here they come, the beautiful songs - du skal bare trykke play på ‘Goes to 11’ på din telefon, din computer eller hvor du ellers hører podcasts. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
115
115: Tom Petty
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ tager Peter os rundt i kataloget hos en af sine helt store helte, nemlig den uforlignelige Tom Petty, som både dukker op alene og sammen med sine Heartbreakers. Det er blevet til en skøn tur rundt i den amerikanske sangskat og en lang karriere, som er værd at dykke ned i.Ud over at dykke kommer vi også ud at flyve, vi sidder med Tom på taget, vi skal ud at køre bil og bus, og i det hele taget skal vi bare være i godt selskab med en af musikhistoriens bedste fortællere. Vi kigger også på, hvad musikvideoer kan, når man har noget på hjerte, og vi kommer forbi et galt/genialt rim. Og hvor ofte køber JP mon blomster til Peter kæreste?Vi møder også nogle oldgamle mænd i fyrrerne, vi render ind i Johnny Depp, og minsandten om ikke også Kim Basinger dukker op. Det gør Bruce også, men det er ikke helt uproblematisk, og det er en strid med Toms pladeselskab heller ikke. Og vil det lykkes Peter at overbevise JP om storheden i Tom Pettys katalog?Som altid er der således masser af gode historier og mindst lige så god musik, når vi kører en tur ud i the great wide open med Toms bedste sange på playlisten, som vi sender igennem vores helt særlige forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå hvis du synes, at kvaliteten af nutidens musik er free fallin’, så find ‘Goes to 11’ på din telefon, din computer eller hvor du ellers hører podcasts. Så lover vi at gøre vores bedste for at underholde dig.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
114
114: Love Shop [1990-2003]
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har vi åbnet en musikalsk kærlighedsbutik - faktisk en decideret Love Shop - og vi har udpeget gæstevært Michael som butikschef. Det er vi ikke den mindste smule bekymrede over, da hans 11 udvalgte sange burde kunne skabe tilfredshed hos nye såvel som eksisterende kunder og et flot overskud til alle.I dette afsnit skal vi bl.a. forbi et kollegium på Amager, vi overvejer kronologiens betydning, og vi mindes en ulasteligt klædt Henrik Hall og guitar- og lydtroldmanden Hilmer Hassig. Vi skal også forbi nogle magiske ungdomsnætter i København, men vi holder os fra de højeste tårne. Og findes der bands med mærkeligere instrumentsammensætning end Love Shop?Vi hører også om en nærmest kategorisk modvilje mod at gentage sig selv, vi er lidt uenige om et par klassikere, men er til gengæld enige om nogle lavpunkter. Dem er der heldigvis ikke mange af. Og hvor ville vi dog alle have været uden Det Elektriske Barometer og tværfløjte?Således er der masser af vidunderlige sange og kærlighed, når vi skruer op for det bedste fra Jens, Hilmer, Henrik og de andre, der i kortere eller længere tid har været ansat i butikken. Der er mange butikker, der spiller forfærdelig muzak, men hos os bliver der kun spillet fremragende sange og endda på en helt særlig forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå dette afsnit af ‘Goes to 11’ er til piger (og drenge) ligesom DIG. Love goes on forever, og noget af evigheden kan du jo nyde med en god podcast i ørerne. De bedste hilsner fraJP & Peter (+ Michael)
-
113
113: Roxette
I denne uges udgave af ‘Goes to 11’ skruer vi ned for kedsomheden og springer direkte til omkvædet, når JP hylder vores svenske venner Per og Marie - bedre kendt som Roxette! Vi garanterer en musikalsk joyride med masser af ballade og pop’n’roll, så hop hellere med ind på bagsædet.I dette afsnit skal vi bl.a. høre om nationale mindreværdskomplekser, intelligente julesange og noget der lyder som Modern Talking. JP beretter også om sin udelte begejstring for Per Gessle og sammenligner sin Ferrari bilpark med den svensker hitmagers. Vi kommer desværre heller ikke uden om et tragisk dødsfald, men heldigvis er der også masser at glædes over. Og har man urealistiske budgetforventninger, hvis man plejer at arbejde med Def Leppard?Vi hører også om et pladestudie med et uheldigt navn og om teenagere, der lugter af Axe snarere end af Teen Spirit. Vi får også et af de bedste eksempler på “misheard lyrics”, vi er stødt på indtil videre, og vi tester Peters spanskkundskaber. Og hvordan får vi Goes to 11 ud på mini-disc? Således er der masser af stærke historier og ditto omkvæd, når vi skruer op for hitsene fra vores svenske venner. Det kan godt være, at Per Gessle har en masse Ferrarier med smarte bilradioer i, men hvis han vil høre sine mange hits spillet ekstra højt, må han heller køre en tur forbi os, for vi har med garanti den eneste forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå tag med på en musikalsk joyride, hvor Peter og JP har styr på retningen, mens Per og Marie leverer musikken. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
112
112: Elvis Presley
I denne uges udgave af ‘Goes to 11’ springer Peter ud som glødende royalist og hylder The King - Elvis Presley. Vi lover kongelig underholdning med gode historier og uopslidelig musik.Således skal vi i dette afsnit hylde en enestående karriere, der byder på kometagtig opstigning, værnepligtspause, dårlige film, stort comeback, ikonisering og trist nedtur. Og er det egentlig realistisk at blive mere end 42 år, når ens livret er friturestegte peanutbutter-sandwich? Vi kommer forbi brændende kærlighed og ulykkelig kærlighed og vi drømmer igen om at opfinde en tidsmaskine, så vi kan opleve Elvis for fuld udblæsning i Las Vegas. Desuden tjekker vi ind på et særligt hotel og vi diskuterer om vejen til en kvindes hjerte går gennem hendes bedstemor.Vi er stolte af at vores forstærker med dette afsnit er blevet Kongelig Hofleverandør, og derudover er vores forstærker også den eneste som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastTag med en dejlig tur til 50’erne, 60’erne og 70’erne med Peter og JP som chauffør - og med Elvis på bagsædet i limousinen. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
111
111: De bedste sange fra 1990'erne (det siger ChatGPT i hvert fald...)
I denne uges udgave af ‘Goes to 11’ er robotterne på spil igen, for ChatGPT er blevet så begejstret for vores analoge forstærker, at den har bedt om at få lov til at lave endnu en uaktuel musikhitliste. Vi skal ikke have klinket noget, når robotterne tager over, så vi har sagt ja, og det har resulteret i, at ChatGPT giver sit bud på de 11 bedste sange fra 1990’erne! Vi tør roligt sige, at nogle af valgene overraskede os lige så meget, som vi tror, de vil overraske jer.I dette afsnit skal vi selvfølgelig tale om en masse minder fra det farvestrålende årti, og vi kommer også forbi en del forskellige genrer. Vi diskuterer også musikalsk snobberi, og møder en præst med store bukser. Og hvor mange mennesker kan der ligge på en dør?Vi prøver også at finde en plads til os selv i et stort musikalsk fænomen, møder unge mennesker på vinylpladejagt i FONA, og får slået fast, om Peter bekender sig til den ene eller den anden musikalske teenagesensation. Og kan ChatGPT egentlig bedst lide kvinder?Vi oplever også, at selv robotterne døjer med at holde styr på tingene, og måske har de et had-/kærlighedsforhold til et af 90’ernes største hits. Vi gætter desuden på må og få, og så bærer vi lidt akustisk brænde til bålet. Og forveksler robotterne “størst” med “bedst”?Der er således masser af 90’er-klassikere i dagens afsnit, og selv om det var et årti, hvor computermusikken vandt yderligere terræn, så klarer vi os helt fint med vores analoge forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSæt julegavekøbene lidt på pause, spis en æbleskive og tag et spil Snake på din Nokia eller giv din Tamagotchi lidt opmærksomhed, mens du sammen med os dykker ned i 90’erne, som robotterne husker dem. De bedste hilsner fraJP & Peter #chatGPT #90erne #halvfemsermusik
-
110
110: Def Leppard
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ er der smæk på hysteriet og adrenalinen, når JP præsenterer sit bud på de 11 bedste sange fra ingen ringere end Def Leppard! Vi tør godt garantere klassisk rock, en vild bandhistorie og masser af finurlige facts.Således skal vi i dette afsnit bl.a. forbi et engelsk publikum med svag kastekraft, vi skal på en fiktiv tur på Løkken strand i en Opel Manta, og vi vurderer, hvilken type seng, der egner sig bedst for en rockstjerne. Og gik BRAVO egentlig over stregen i placeringen af Joe Elliott i en kåring af labre frontmænd?Vi hører også en del om MTV, vi eksponeres for hemmelige beskeder på vinylplader, vi hører om indtil flere utrolige tragedier og ufattelige succeser, en meget detaljeorienteret producer og om en spådom om teknologiske landvindinger. Og kan man miste evnen til at gå påklædt?Vi skal desuden ud på en lang flyvetur, og der bliver også plads til at snakke om The Offspring. Vi hører også om Joe Elliotts risiko for at blive vanvittig, og vi tester, hvor meget Peter minder om Joe. Og hvad byder Def Leppard egentlig på til Halloween?Det skorter med andre ord ikke på hverken rock, ballader eller gode historier, når Def Leppard kan føje endnu en milepæl til deres lange rekordliste, når vi tager deres bedste sange og kører den gennem vores forstærker, som spiller højt, og som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastFind cowboyjakken og luftguitaren frem, hæld eventuelt noget sukkerstads ud over dig selv. Med andre ord: Let’s get rocked!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
109
109: Duran Duran [de første 20 år]
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har vi indhentet forstærkning fra Jesper, som vil give os og lytterne sit bud på de 11 bedste sange fra legendariske Duran Duran. Jesper har stor kærlighed til de fem stilskabende fyre fra England, og det betyder også, at vi kommer forbi de store hits, de glemte hits og de sange, der aldrig nåede det helt brede publikum.I denne episode skal vi bl.a. forbi store opture og nedture, vi hører om interne bandstridigheder, om himmelvendte øjne til velgørenhedsrock og om konstante udskiftninger i bandopstillingen. Vi skal også forbi en masse glamour, søsyge og flot hår. Og er Nick Rhodes egnet til et liv i en almindelig verden?Desuden kommer vi omkring den hellige treenighed af teenageidoler fra firserne, vi hører om tragedier i kredsen rundt om andet, og Nile Rodgers kigger forbi. Desuden kæmper vi med noget lyrik og støder på nogle yderst moderne snabelsko. Og hvad er det egentlig, kvinder vil have?Vi sporer også en vis uenighed omkring nogle væsentlige sange, Jesper slår et slag for nogle oversete album, og vi laver alt for mange vittigheder om dobbeltnavne. Og så skal vi selvfølgelig også lige have afgjort et spørgsmål om James Bond. Og overdriver Duran Duran stønneriet i et af deres hits?Med andre ord er der - som ventet - masser at tage fat på, når det drejer sig om et af de største bands fra firserne, både hvad hits, x-faktor og stil angår. Det er altså lige så skulderpuderne vibrerer, når vi kører de bedste sange fra DD-drengene gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastFind new wave klunset frem, sæt håret med masser af spray, giv den gas med eyelineren og tryk så på Play til denne uges afsnit af Goes to 11!De bedste hilsner fraJP & Peter
-
108
108: Johnny Madsen
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ hylder vi en af dansk rocks helt store originaler, nemlig Johnny Madsen, som desværre har tee’et ud på golfbanen for sidste gang. Heldigvis står musikken og minderne tilbage, og Peter har fundet 11 birdies, eagles og hole-in-ones, som spænder over Madsens mange år på den danske musikscene.I dette afsnit præsenterer vi endda hele to hitlister, da vi også inkluderer en top 11 over Madsens bedste citater, og der er - ligesom med musikken - rigeligt at tage af. Vi skal også møde et farverigt persongalleri, der inkluderer både Willy, Lilly, munken fra Tibet, Speedy Gonzales og mange andre skæve eksistenser fra Madsens univers. Og er neonlys egentlig det fedeste?Vi skal også til halbal, vi hører om dumpede eksaminer, vi tager et smut til Malaga, og vi indser, at vores økonomi ikke rækker til at købe et originalt Madsen-kunstværk. Desuden hører vi om et genialt pressionsmiddel, når Johnny skal levere i pladestudiet. Og hvornår præcist er man uden for sæsonen?Vi får også råd om, hvor man kan tage hen, hvis man ikke kan blive til noget, og vi får en indføring i forskellige læringsmiljøer. Vi kommer også omkring salmebogen og hører om ekstrem søsyge. Og er 280 kroner egentlig mange penge?Det skorter med andre ord hverken på gode sange eller skæve historier, når vi giver vores bud på en hyldest til en mand med mange farver på paletten og en række uforglemmelige bidrag til den danske kulturskat. Vi sørger for, at de kan høres hele vejen til Fanø og videre ud i det ganske land, når de bliver sendt gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå hvis du synes, at radioens rag-time lyder lidt hult, så er det bare om at stille ind på Goes to 11, hvor det for det meste går godt - og aldrig værre end “halgal”.De bedste hilsner fraJP & Peter
-
107
107: No Limit - Eurodance 1987-1996
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ præsenterer JP sit bud på de 11 bedste sange fra eurodancegenrens første fase. Med andre ord skal der slides på danseskoenes såler, og måske skal der også plukkes at par æbler eller to, mens bass og beat pumper om kap med de gode historier.Denne gang skal vi bl.a. til sodavandsdiskotek, vi skal zoome ind og ud i en hulens fart, og en selvudnævnt kaptajn fortæller om en lang række ting, han ikke kan holde ud. Vi støder også på sarte mellemledere og på en masse personer, der ikke er, hvem de giver sig ud for. Og skal Goes to 11 ikke snart afholde MUS-samtaler?Vi skal også til koncert på diskotek New York i Løkken, vi møder en kvindelig politibetjent, og en sangerinde udtrykker sin utilfredshed på en meget kropslig måde. Desuden møder vi en velvoksen stuntman og nogle små blå latexshorts. Og kan engelske turister egentlig danse?Vi hører også om lidt dovne comebackforsøg, stor forvirring om indtil flere sangerinder, og nogle tvivlsomme navneskift. Der bliver også tid til at tage til koncert i Finland og Østeuropa, og vi støder på en koreografi, der ser lidt uøvet ud. Og hvor mange sprog skal man kunne mime på?Således er der masser af smæk på, når vi gradvist skruer op for nogle af de største floor fillers og lader dem få en tur gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå hvis du som os kan lide at move it, move it, så er det bare om at få trykket på Play! De bedste hilsner fraJP & Peter
-
106
106: Bruce Springsteen [Del 5: 10'erne]
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ præsenterer Peter sin liste over de 11 bedste sange fra 2010’erne fra en af cheferne med den absolut højeste anciennitet, nemlig Bruce “The Boss” Springsteen. Således kan man få smagsprøver på, hvordan Bruces ledelsesstil tager sig ud i nyere tid, hvor erfaringen måske har taget over fra ungdommens energiske kaospilotstil.I dette afsnit skal vi bl.a. være med til at smadre et football-stadion, Peter får en overvældende teateroplevelse i New York, og Bruce siger desværre farvel til to kære venner. Vi får også en anbefaling af en film, som egner sig til at blive set i en flyver. Og er der egentlig plads til stålarbejdere på Hogwarts?Der bliver også tid til en DNA test og et opgør med en barndomsby, og minsandten om vi ikke også tager en tur med toget, mens Bruce er fortaler for hårdt fysisk arbejdes positive indvirkning på krop og sjæl. Og har Joe fra Downbound Train endelig fået en ny kæreste?Vi kommer også omkring en sang, der har potentiale til at blive misforstået, og så mindes vi Tarzan, John Wayne, Bogart og alle de andre fra DRs magiske weekendforestilling i 80’erne. Der bliver også tid til at tage på motel, og Peter finder et bud på en alternativ nationalsang for USA. Og udnytter Bruce egentlig sin lade og høloft optimalt?Således er hverken gode sange eller gode historier en mangelvare, når Peter fortsætter sin kortlægning af Bruce Springsteens karriere og den amerikanske ånd. Alt er større i USA - undtagen deres forstærkere, for vi er stadig de eneste, der kan byde ind med en, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastChefen siger, at du skal lytte til dette afsnit af ‘Goes to 11’, og chefen har altid ret. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
105
105: David Bowie
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ præsenterer JP sin liste over de 11 bedste sange fra ingen ringere end stjernemanden over dem alle: David Bowie. Det sker ikke uden en vis ærefrygt og indebærer nogle svære valg og fravalg. I dette afsnit skal vi blandt andet høre om blokfløjtespil og om tvivlsomme strategier til at opnå et bedre helbred, og vi kommer foruden David Bowie også forbi Snake Plisken, Barry Slesk og Patsy Kensit. Vi får selvfølgelig også historien om Bowies mange alter egoer. Og ville Snehvide overhovedet gide at bo med en, der hedder Stinky?Desuden hører vi om en guitarist, der redder indtil flere bands fra hip hop samarbejder, og vi tager et kig på et computerspil, som ikke kan måle sig med klassikere som Summer Games og Winter Games. Vi skal også et par ture til Berlin. Og kan Bowie overhovedet lide sodavand?Vi tager også et par ture ud i rummet og tilbage til barndommen med kassettebånd fra kuponkataloger, og JP prøver at finde et nyt trin på forstærkeren, mens Peter helt analogt uden GPS er på jagt efter en bestemt gade i London. Og egner mimekunst sig overhovedet til podcastformatet?David Bowie nåede flere ting i sit liv, end de fleste andre overhovedet ville turde drømme om, og nu kan endnu en oplevelse blive føjet til den lange liste, når vi hylder en af de helt store skikkelser på rockhimlen ved at sende en række fremragende sange igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastMåske er der liv ude i rummet, måske er der ikke, men vi ved i hvert fald, at den største Starman af dem alle stadig svæver rundt på radiobølgerne i æteren, og hvis du trykker play på dette afsnit af Goes to 11, så kan det være, at du kan komme i kontakt med ham. De bedste hilsner fraJP & Peter
-
104
104: Thomas Helmig
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ banker det på døren, og uden for står Peter med en stak sange fra ingen ringere end evigt aktuelle Thomas Helmig! Det er blevet til en herlig hitliste, for vi er jo ikke typerne, der brænder hverken Thomas eller vores lyttere af.I dette afsnit får du bl.a. en banke-banke-på joke, vi hører om en maskine med tilfredshedsgaranti og om en noget drastisk ændring af en rejseplan. Vi hører også om jaloux ungersvende, De Hvii’e og om udtalebesvær. Og kunne Thomas Helmig være blevet rapper?Peter giver desuden haveråd, vi hører om en sur engelsk anmelder, om et mærkeligt placeret tryk på stavelserne, om en klassefest med et monsterhit på repeat og om voksenmobning på landsdækkende TV. Og ville John Taylor gide at gå Caminoen?Desuden kommer vi omkring ‘Fisken de kaldte Wanda’ og Svend Gehrs, og vi er helt oppe at ringe over Thomas’ vokal på flere af sangene. Desuden hører vi om tøjsponsorater, blåt læder og tomater. Og ér vi bare nogle stupide mænd?Der er således som altid masser at tage fat i, når vi hylder en af de helt store personligheder på den danske musikscene gennem de sidste 40 år. Det er blevet til en lang række udødelige klassikere, og et udvalg af dem får nu æren af at blive afspillet via vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSå hvis du hører nogen, der står udenfor og banker på, så er det måske bare Peter og JP med endnu en uaktuel musikhitliste. Vi håber, at du lukker os ind, for vi har Thomas på slæb. De bedste hilsner fraJP & Peter
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Velkommen til ‘Goes To 11’, musikpodcasten som gør sig i uaktuelle hitlister. Hvert afsnit dedikerer vi til en hjemmegjort Top 11 hitliste over et tema, en kunstner, en plade eller en musikalsk finurlighed, som vi kører gennem forstærkeren, mens vi gradvist skruer volumen op fra 1 til ikke bare 10 som på en almindelig forstærker, men helt op på 11! Vi tager nostalgien alvorligt og dvæler gerne ved fortiden. Så har du lyst til at undslippe tilværelsens stress og jag for en stund, og orker du ikke altid at løbe efter den nyeste trend, så tag med ‘Goes To 11’ en tur ned af memory lane. Måske møder du gamle favoritsange eller favoritkunstnere på vejen, eller måske får du en indføring i en kunstner eller et tema, du ikke vidste, at du havde manglet. Alt, du behøver at medbringe, er det gode humør og nysgerrigheden. Så medbringer vi forstærkeren - og den kan skrues helt op på 11!Podcastens bagmænd er de to musikelskere Peter Noes og Jens Peter "JP" Kragh.'
HOSTED BY
Lackluster Productions
CATEGORIES
Loading similar podcasts...