Historier fra Odense

Træd ind i pressefotograf Carsten Reenbergs billedrige univers i denne nye podcast fra Historier fra Odense. Her folder Carsten sit liv ud gennem anekdoter, skæve vinkler og øjeblikke fanget i linsen gennem årtier. Drømmen om at blive pressefotograf begyndte tidligt. Som ung dukkede Carsten ofte op hos fotograferne på Fyens Tidende, hvor frokostens biksemad blev varmet direkte på den maskine, der tørrede billeder efter fremkaldelsen. Da han senere søgte læreplads på avisen, fik han endda besked på at gå til frisøren først – en langhåret unge mand kunne man altså ikke ansætte! Du hører også historien om, hvordan eleverne på avisen endte med en større bil at køre rundt i, efter at en af redaktørerne kom i klemme i døren på den lille Morris Mascot. Og så er der turen til England i 1979: En landskamp på Wembley mellem England og Danmark, en akkreditering på vippen til at blive inddraget – og en forklaring, der i dén grad er værd at høre. Det hele er fortalt med varme, humor og blik for de små detaljer, der gør historien levende. Hør alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Historier fra Odense har produceret en podcast sammen med Jødisk Museum, da den jødiske gravplads i Odense er blevet 200 år. Den jødiske begravelsesplads i Odense blev anlagt i 1825. Den lille menighed i Odense var nu blevet så tilstrækkelig stor, at de nødvendige midler kunne skaffes og menigheden købte et stykke jord uden for byens Vesterport tæt ved den netop anlagte Assistens Kirkegård. Jorden kostede 170 rigsbankdaler, et meget stort beløb for en grund, hvor der kun var plads til “60 lig”. Gravpladsen blev godkendt af det kongelige danske kancelli den 9. maj 1825. De første begravelser – ulykkeligvis også en børnebegravelse - fandt sted allerede samme år. De første jøder fik borgerskab i Odense i 1690’erne, men en egentlig bosættelse fandt først sted i 1790’erne. I begyndelsen af 1800-tallet var der lidt over 100 jøder i byen. I 1805 fik byens jøder lov til at indrette en synagoge i Overgade 28 og en egentligt jødisk menighed blev etableret. Blandt de prominente jøder i Odense er A. D. Cohen (1794-1863), der var kateket for Fyn. Han skrev blandt andet en vigtig bog om jødisk liv i Danmark i 1837. Et andet eksempel er Harry Dessau (1862-1915), der var succesfuld fabrikant og erhvervsleder og menighedens sidste leder i Odense. I begyndelsen af 1900-tallet samlede den jødiske minoritet sig i København, og menigheden i Odense ophørte med at eksistere. De sidste begravelser blandt den oprindelige menighed fandt sted i 1920’erne med den sidste i 1928. Men i 1960’erne fandt der yderligere tre begravelser sted. Hans Jakob Wolf og ægteparret Paula og Albert Simon var blandt de jøder der i 1930’erne flygtede fra Tyskland og bosatte sig i Danmark. Som andre jøder måtte de i 1943 flygte til Sverige, men efter besættelsen vendte de tilbage til Odense, hvor de også fandt deres sidste hvilested. Albert Simon døde i 1968. Han er den sidste, der er begravet på den jødiske begravelsesplads i Odense. I 2025 er der kun 33 synlige sten tilbage på gravpladsen. Hør om alt dette og meget mere i podcasten fra Jødisk Museum og Historier fra Odense.

De er alt for længe blevet glemt i den store fortælling om Odense, men det skal der laves om på. Nu skal kvindernes historie frem i lyset. I den nye podcast fra ”Historier fra Odense” har stadsarkivar Johnny Wøllekær sat museumsinspektør Sissel Fossat og forskningschef Lone Kølle Martinsen i stævne til en samtale om nogle af Odenses stærke kvinder. Julie Heins stiftede en privatskole for piger. De fleste privatlærerinder var frøkener, men Julie Heins var frue. Hun blev gift med en såkaldt ”tandlæge”, men det viste sig at være løgn og latin, så han stak af og lod Julie alene med to børn. For at forsørge sig selv og sine børn, åbnede hun en skole i Overgade. Hun var en pædagogisk pioneer og hun udviklede sit eget undervisningsmateriale, som vandt udbredelse i hele landet. Forfatteren Sophie Breum var en af meget få kvinder, der i Odense har fået en vej opkaldt efter sig. Den ligger i Skibhuskvarteret. Sophie var odenseanser af fødsel og gik på en af byens fine pigeskoler. Hun drømte om at blive forfatter og udgav ”Opdagelsesrejsen på Odense Aa” i 1896. Hun brugte Odenses historie og lokationer i mange af hendes udgivelser. Hun er særligt kendt for ”Jul i Købmandsgården” fra 1917. Louise Winteler var privatlærerinde med egen pigeskole. Louise stammede fra Heide i Ditmarsken, var tysk født og blev uddannet i Hamborg på en meget fremsynet skole. Her var lærere og studerende dus! Som færdiguddannet havde hun svært ved at finde arbejde og kontaktede sin tante i Odense. Tanten inviterede straks Louise til Odense, hvor pigeskole for Odenses fineste familier blev grundlagt i tantens stue. Louise Wintelers skole findes faktisk endnu, da den blev købt af staten i 1920 og er i dag Skt. Knuds Gymnasium. Anna Elisabeth Munch var kunstner og boede sammen med Sophie Breum. Anna blev født ind i en familie med stor kærlighed til kunst og litteratur og var en del af det bedre borgerskab. Hun udsmykkede flere bygninger i Odense, blandt andet Odense Højskoleforening, hvor hendes fresker stadig i dag kan ses i festsalen. Anna var knyttet til Dansk Kvindesamfund og de grundtvigiske kredse i Odense. I dag er hendes mest kendte motiv Dansk Kvindesamfunds banner med bondepige og guldhorn fra 1911. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Ny podcast fra Historier fra Odense. Hør stadsarkivar Johnny Wøllekær i samtale med historiker Martin Overby, når de taler om de såkaldte ”tyskerpiger” i Odense under besættelsen. Ordene "tyskerpige" eller "feltmadras" var skældsord, som føg gennem luften under den tyske besættelse. De blev brugt, når en odenseanske kvinder var kæreste med en tysk soldat. Mindst 200 odenseanske kvinder blev beskyldt for at være ”tyskerpiger”. I løbet af krigen blev et dansk-tyske kæresteri en del af bybilledet. Det var almindeligt kendt, at de tyske soldater ofte gik tur med deres danske kærester i Munke Mose. I det illegale kommunistiske blad Trods Alt blev kvinderne hængt ud med navn og adresse til spot og spe. Reaktionen udeblev ikke. Under Augustoprøret blev flere af disse kvinder angrebet af den vrede folkemængde, nogle blev overfaldet og klippet, mens andre slap med skrækken og fik ”kun” ødelagt deres hjem. Hør om kvinden, der blev hevet ned af et halvtag i Albanigade og klippet, mens hun var bevidstløs. Eller hør om kvinden, der blev overfaldet og klippet på sygehuset. Der er også fortællingen om anholdelser af tyskerpigerne i majdagene 1945 og de overraskende mange klipninger af tyskerpiger i juni 1945 – på trods af, at ”hverdagen” var vendt tilbage og politiet igen var blev installeret. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Kender du historien om de mange sovjetiske flygtninge, der kom til Odense i løbet af befrielsessommeren 1945? De kom gående over Fyn fra den østlige del af landet, på vejen mod Odense, for at finde det lokale Røde Kors kontor. De blev indkvarteret i Rosenhaven – eller Russerhaven, som den hurtigt blev døbt. De sovjetiske flygtninge var blevet evakueret til Danmark i de sidste kaotiske dage af krigen. De kom på skibe og forladt rundt om i landet – og på Fyn – efter befrielsen. Mange af dem var krigsinvalider og flere af dem havde mistet arme og ben. Det begyndte med et par hundrede flygtninge, men på sit højeste var der ca. 550 i lejren i Odense. På dette tidspunkt var Sovjetunionen en allieret og odenseanerne tog godt imod flygtningene. Det var faktisk sådan at mange af byens borgere var nede og lure på flygtningelejren i Rosenhaven. De gik også i byen med byens kommunister og der er også historier om fraternisering med byens kvinder. Hør også om den mærkelige situation, hvor Sovjetunionen havde besat Bornholm, men samtidig var man allieret og odenseanerne var glade for deres sovjetiske flygtninge. Man kan ikke læse noget i tidens aviser om denne underlige tilstand og dette skyldes nok at vi befinder os i befrielsessommeren. Flygtningene måtte ikke arbejde og havde derfor ikke ret meget at tage sig til. Derfor donerede odenseanerne materialer og værktøjer til kreativt arbejde og dette benyttedes til krea-arbejde, kunst og teater. De sovjetiske flygtninge lavede et teaterstykke i Rosenhaven som blev bestormet af byens borgere, der ville se deres forestilling. Modstandsbevægelsen rettede faktisk kritik imod de af byens borgere der havde skaffet sig adgang uretmæssigt. Den voldsomme interesse fra odenseanerne gjorde at der blev afholdt fire udsolgte forestillinger på Odense Teater. Denne periode gav mange forbindelser mellem odenseanerne og de sovjetiske flygtninge. Dette var både venskaber, kærester og et enkelt barn med en ukrainsk soldat. Disse bekendtskaber gik desværre tabt, da flygtningene blev sendt hjem til Sovjetunionen. Dette blev også påvirket af muren til Vesten, hvor det var svært at sende breve til flygtningene og hvor man var bange for hvad det betød for ens ven, hvis de modtog post fra Vesten. Hør stadsarkivar Johnny Wøllekær samtale med Morten Baarvig Thomsen og Rasmus Falsberg om de sovjetrussiske flygtninge i en ny podcast fra Historier fra Odense.

Ny podcast fra Historier fra Odense fortæller historien om den spanske borgerkrig i 1930’erne og de odenseanere, der frivilligt deltog i krigen. Stadsarkivar Johnny Wøllekær har i studiet besøg af historiker Martin Overby, der har skrevet om borgerkrigen i Odensebogen 2024 og nu vil genfortælle historien i Historier fra Odense. Hør om de ni odenseanere, der tog til Spanien for at kæmpe og de tre der døde i en af århundredets mest blodige krige. Du kan også høre om, hvordan den danske regering helst ikke ville blande sig, og dens tiltag for at stoppe danske frivillige. Men myndighederne blev dog snydt af blandt andet en ”druktur” til Paris. Der er også historien om Psykofangen, der stak af fra et dansk fængsel ved at springe over muren og derefter stak af til Spanien. Først nåede han dog at blive interviewet til Arbejderbladet og kom sågar på forsiden. Hør også om Christian Olsen, der blev valgt til partisanstyrkerne og senere blev løjtnant i artilleriet. Alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Mange husker, hvor de opholdt sig den 11. september, da et terrorangreb fik World Trade Center til at styrte i grus. I denne udgave af Historier fra Odense er vi taget med Odensefødte Henrik Rehr til New York på denne skæbnesvangre dag. Tegneserietegneren Henrik Rehr, der er født og opvokset i Odense, sad hjemme på femte etage med sin yngste søn og arbejdede, da det første fly ramte tårnene. På TV fulgte han nøje med og hørte de første teorier om uheld, men så ramte det andet fly og så var alle klar over, at der var tale om terror. Hans ejendom blev evakueret. Frivillige hjalp med både for at sejle de flygtende over Hudson Floden og til New Jersey. Henrik prøvede at finde sin kone. Hun og deres store barn var begge tilbage på Manhattan. Det var nervepirrende timer i uvished. Hør om hvordan familien fandt hinanden igen og den lange vej tilbage til ejendommen ved Ground Zero, der betød mange ophold ved venner og familie indtil jul og nytår 2001.

Denne gang kan du høre en særlig podcast om tegneserietegneren Henrik Rehr. Sommeren 2024 er der udstilling om Henrik Rehr i Historiens Hus. Her kan du se illustrationer fra hans mange tegneserier. Her er der både historiske tegneserier om Knud den Hellige m.fl. og mange af tegneseriehistoriens store navne som Ferdinand, Rasmus Klump og Basserne, der alle er blevet tegnet af Henrik Rehr. Han mener selv at have tegnet ca. 40.000 striber i sin karriere. På 50 års dagen for besættelsen var han med til at udgive en tegneserie om besættelsen, der løb over fem år i avisen BT. Du kan også høre om arbejdet når man skal lave en ny tegneserie og processen indtil udgivelsen. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense og besøg udstillingen i Historiens Hus indtil den 10.09.2024.

Historiker og arkivar Rikke Edlefsen er denne gang inviteret med i studiet, hvor hun fortæller om modstandskvindernes rolle under besættelsen, og ikke mindst den fynske modstandskvinde Petra Petersens. Under dæknavnet Lars vildledte Petra Petersen selv de mest garvede modstandsfolk og den tyske besættelsesmagt under hele besættelsen. Når man taler om modstandsbevægelsens modstandskamp tænker man oftest på sabotageaktionerne, jernbanesprængningerne og likvideringerne. Det er fortællingen om krudt og kugler. Samtidig er det fortællingen om mændenes rolle. Hvor mændenes rolle oftest fandt sted udenfor hjemmets mure, foregik modstandskvindernes indsats ofte i hjemmet. Kvinderne fandt skjul til modstandsfolk, der skulle gå under jorden, bragte ulovlige blade ud gemt i barnevogne, producerede falske legitimationspapirer og meget mere. Det var en uundværlig indsats, som oftest er blevet overset. Det er også historier, som er svære at fortælle, da der er få kilder overleveret om modstandskvindernes indsats. Ofte fordi kvinderne selv syntes, at deres indsats ikke var betydningsfuld nok - derfor blev de ikke interviewet i tide! Rikke Edlefsen har været med til at grave denne hidtil ufortalte historie op, som nu bliver fortalt i podcasten. I podcasten bringes også unikke lydklip fra tidligere odenseanske modstandsfolk, som alle udtaler sig om deres indsats og ikke mindst Petra Petersens og Astrid Blumensaadts bidrag til modstandskampen i Odense og på Fyn. Blandt andet kan man høre fortællingen om Petra Petersens rolle, da kommunistiske modstandsfolk i februar 1945 lykkedes med at få befriet 20 politiske fanger fra Nyborg Statsfængsel.

Lyt til første del af den nye podcast fra ”Historier fra Odense”, der handler om jødeaktionen oktober 1943 – podcasten er i to dele. Direktør for Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, debatterer sammen med stadsarkivar Johnny Wøllekær om jødeaktionen var en flugt eller redning foran et publikum i Historiens Hus. Hvad betød samarbejdspolitikken for jøderne i Danmark og hvilke konsekvenser fik augustoprøret og samarbejdspolitikkens sammenbrud for landets jøder? Hør om den tyske administrator i Danmark, Werner Best, der var i klemme og skulle finde en løsning på jødespørgsmålet i Danmark. Og måske også redde sig selv efter krigen. Du kan høre om planlægningen af jødeaktionen og om, hvordan man lækkede oplysninger om den forestående aktion. Det gav den jødiske rabbiner mulighed for at advare den jødiske menighed i København, hvor han i synagogen opfordrede folk til at tage til Sverige. Fysiker Niels Bohr var blandt dem, der planlagde sin flugt. Hør om hjemmesyede korkbælter til sejlturen til Sverige og endda om selvmord på grund af frygten for at blive arresteret. Mange tusinde jøder reddede sig til Sverige, men ca. 470 danske jøder blev arresteret og sendt i koncentrationslejren Theresienstadt. Her blev der optaget propagandafilm, der skulle vise, hvor godt jøderne havde det i koncentrationslejrene. Hør også om det berømte foto af de arresterede jøder ved Vestre Skole, der blev taget i skjul og først fremkaldt efter krigen. Alt dette og meget mere kan du lytte til i første del af podcasten om jødeaktionen i oktober 1943.

Anden del af podcasten fra ”Historier fra Odense” handler om jødeaktionen oktober 1943 set fra Odense. Der var flere typer af jøder i Danmark og Odense, og de blev ramt forskelligt af aktionen. De jødiske slægter, der havde levet gennem generationer i Danmark havde ofte et godt netværk, der kunne lade rygtet om den forestående aktion sive. Helt anderledes var det f.eks. for de unge jøder, der var flygtet til Danmark i 1930’erne. I Nyborg blev mange jøder taget på grund af nogle meget præcise adresselister på jødiske flygtningebørn, der blev afleveret til det lokale politi. Familien Metz fra Odense var en af de gamle familier der var flyttet til Odense, da faderen blev landsretssagfører i byen. Familien tvivlede formentlig på, at de ville blive arresteret – de var jo en velfungerende familie. Men familien blev arresteret og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt, hvor faderen senere døde. Turen til koncentrationslejren foregik i kreaturvogn og tog hele seks dage. Familien Kotek var flygtninge fra Tjekkoslovakiet og havde slået sig ned i Odense, hvor familien drev en lædervarefabrik i Overgade. Da tyskerne dukkede op for at arrestere familien opstod der total forvirring med en gøende hund, moderen der besvimede og svigersønnen, der var tysk og forsvarede familien. Det endte med, at tyskerne blot tog faderen Ernst med. De andre ville blive hentet næste dag, men da var de flygtet. Ruth Nebel var tysk flygtning og boede i Odense sammen med sin mand. De blev begge taget og sendt i koncentrationslejr. Hun døde som 25-årig i Theresienstadt. Hun er et af de ofre for den tyske besættelse, der har fået en snublesten i Odense. Hør de mange personlige historier i anden del af podcasten om jødeaktionen i oktober 1943.

Tag med tilbage til de spraglede 1970’erne i den nye podcast fra Historier fra Odense. Hør forhenværende byrådsmedlem, forfatter og lokalhistoriker Anders W. Berthelsen og museumsdirektør Cæcilie Ning Hage i samtale med stadsarkivar Johnny Wøllekær om deres oplevelser i det brune årti. Baggrunden er Tidens Samlings udstilling om at være ung i 70’erne. Hør om tiden, hvor folkeskolen ændrede sig og hvor man pludseligt var på fornavn med lærerne. Det var også årtiet, hvor mange flyttede i bofællesskab. Anders W. Berthelsen fortæller om sine oplevelser med fællesøkonomi på tværs af seks bofællesskaber, og om hvordan det kun fungerede, indtil beboerne fik arbejde og begyndte at tjene penge efter studierne! Odense var også noget ved musikken i 1970’erne, hvor de største navne besøgte byen og spillede i Fyens Forum. Du kan også høre om hestemanden, der ”vrinskede” ved flere koncerter i Odense og om andre af de klassiske spillesteder i byen. Det var også i 1970’erne, at Thomas B. Thriges Gade åbnede uden de store protester. Her skulle cyklister risikere livet på den sekssporede vej i otte år, før der blev bygget en cykelsti. Odense fik også sit store indkøbscenter uden for byen, da Rosengårdscentret åbnede i 1971. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Hør den nye podcast fra Historier fra Odense. Historiens Hus’ sommerudstillingen handler i år om jødernes 400 år liv i Danmark og i Odense. Stadsarkivar Johnny Wøllekær har derfor inviteret direktør for Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, i studiet til en spændende samtale om emnet. Vidste du at H.C. Andersens eventyr ”Jødepigen” er baseret på en sand historie og at pigen faktisk gik i skole sammen med eventyrdigteren? Hør om Christian 4., der i 1622 inviterede jøderne til Danmark. De hjalp kongen med at puste liv i byen Glückstadt, der skulle være hertugdømmerne konkurrent til købmændene i Hamborg og andre hansestæder. Senere flyttede jøder også til fristaden Fredericia og København. Der gik lidt længere inden, de kom til Odense. Det skete først sidst i 1700-tallet. Her reklamerede Salomon Salomonsen og David Israel med internationale varer - og endda citrusfrugter! Der blev også handlet med juveler og våben til de kongelige og andre varer fra Dansk Vestindien og så langt væk som Kina. Der er stadig spor efter den jødiske menighed i Odense, et eksempel er klædefabrikant Dessau, der byggede et stort hus på Filosofgangen og tilmed det første hus i Odense med privat WC, der løb ud i åen ... Du kan også høre om andre jødiske handelsmænd, der startede store virksomheder som Tuborg, Spritfabrikkerne og Royal Copenhagen. Podcasten rundes af med en snak om jødeaktionen i oktober 1943, hvor landsmænd risikerede egen sikkerhed for at sejle jøder til Sverige. Der var dog stadig 500 jøder, der ikke slap væk og blev sendt i koncentrationslejr. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Hør den nye podcast fra Historier fra Odense. Her kan du høre historien om de første kvindelige præster og deres ordination i Odense. Det er nu 75 år siden, at dette skete. Odense og Danmark var firstmover - det skete faktisk 12 år før vores svenske naboer! Den 28. april 1948 blev tre kvinder, nemlig Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche Petersen præsteviet i Odense Domkirke. De blev ikke blot Danmarks første kvindelige præster, men de første kvinder i den protestantiske kirke, der blev præsteviet. At Odense spillede en særlig rolle i forbindelse med de kvindelige præster og at det blev biskop Hans Øllgaard, der stod for ordinationen var ingen tilfældighed. Odense var præget af både grundtvigianisme og kvindesag i slutningen af 1800-tallet, et miljø der også omfattede Odense Højskoleforening og Dansk Kvindesamfund, Odense. Historien er ikke synderligt kendt, men hør seniorforsker Lone Kølle Martinsen og stadsarkivar Johnny Wøllekær fortælle den. Du kan også høre om tiden efter præstevielsen og udfordringen med faktisk at få et præsteembede. Faktisk var Øllgaard og Odense så langt foran, at den næste ordination først var i Jylland i 1956. Den endelige brede accept af kvindelige præster i den danske folkekirke slog først igennem i 1980’erne. Hør alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense

Lyt til den nye podcast fra Historier fra Odense. Året var 1973 og der var krise i Danmark. Efter en kortvarig krig mellem Egypten og Syrien på den ene side og Israel på den anden, gik flere olieproducerende lande i Mellemøsten sammen om at skrue op for prisen på olie. Det pressede de vestlige industrinationer og i særdeleshed Danmark, hvor mellemøstlig olie udgjorde 90 % af det samlede energiforbrug. For at gøre tingene værre kom statsminister Anker Jørgensen til at udtrykke sympati for Israels kamp i en lokal partitale i Middelfart, hvorefter Danmark blev truet med en total olieembargo. Nu skulle der bare spares på olien i Danmark, og i Odense! Hør om bilfrie søndage, indførelsen af fire dages arbejdsuge, bøder til handlende og restauratører for at have julebelysning og om Albanis indkøb af et kuldrevet damplokomotiv, der skulle bruges i produktionen. Oliekrisen skulle nemlig ikke gå ud over ølbrygningen! Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Nu kan du høre den nye og spændende podcast omkring den kolde krig og ikke mindst HAWK-raketterne i Odense. Den kolde krig sendte iskolde vinde ind over Europa og Danmark. Det mærkede man også i Odense, der pludselig blev impliceret i en voldsom diskussion om raketter eller ej. Der var et hul i NATOs luftforsvar over Fyn, og derfor skulle der opstilles raketter. Planen var, at der skulle opstilles HAWK-raketter på det militær øvelsesområde i Højstrup. Det var ikke populært – i hvert fald ikke alle vegne. Folk demonstrerede og marcherede i fredsoptog gennem byens gader. Protesterne nåede også frem til byrådssalen. I podcasten kan du blandt andet høre optagelser fra salen, hvor der synges protestsange, så der til sidst må ringes efter politiet. Byrådet sendte senere rådmanden til København for at tale med den daværende forsvarsminister Hans Engell. Odense prøvede at blokere opstillingen med en lokalplan, men lige meget hjalp det: Til sidst blev raketterne opstillet i Højstrup. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense. Du kan høre den på SoundCloud, Spotify og Google Podcasts.

Lyt til den nye spændende podcast, hvor Jørgen Olsen fra Brdr. Olsen fortæller om sin opvækst i Bolbro og Hjallese. En fortælling fyldt med anekdoter om musikken, skoletiden og en stor kærlighed til biler. Hør om lejligheden i på Stadionvej og venner fra gaden, dyrskuet og det omrejsende cirkus med den lille mystiske pige, der forsvandt, da cirkus drog videre, men som han aldrig glemte. Stadionvej var tæt på cykelbanen og Odense Stadion, hvor Jørgen og vennerne sneg sig igennem hegnet for at se OB spiller. Familien holdt meget af musik og faderen havde været trommeslager i et swingband. Forældrenes musikinteresse smittede af på brødrene, og Jørgen blev sendt i musikalsk legestue – som femårig kørte han alene tværs gennem byen med bybussen for at komme til legestuen. Da Jørgen Olsen begyndte i skole, kom han på Henriette Hørlück privatskole og han fortæller, at han lærte meget, men flere af de gamle lærerinder kunne være barske og kantede overfor børnene. I podcasten kan du også høre mange gode historier om biler. Der er Monte Carlo biler, Morris Minier og Austin Healeyer. Inden familien Olsen flyttede fra Odense, boede de en periode på Hjallesevej. Det var noget helt andet end Bolbro og Stadionvej. Men det var tæt på Fruens Bøge og Skovsøen, hvor der blev løbet på skøjteløb om vinteren. Det var her, at Jørgen Olsen for alvor begyndte at få øjnene op for de søde piger. Hør alt dette og meget mere i denne nye podcast fra ”Historier fra Odense”.

Historier fra Odense er klar med 2. del af podcasten om cykling i Odense. Vidste du, at Odense i 1890’erne og 1900’erne havde verdens største cykelstjerne? Hør historien om Thorvald Ellegaard fra Fangel, der vandt hundredvis af løb i karrieren og blev verdensmester hele seks gange. Han slog blandt andet sine folder på cykelbanen i Fruens Bøge og var også med til at køre det allersidste løb på banen i 1910. Det blev hurtigt accepteret, at kvinder cyklede, når blot det ikke var sport. Vi skal faktisk helt op i 1950’erne, før de første kvindeløb blev kørt. De var et tilløbsstykke, men der blev også grinet højlydt – hør blandt andet, hvordan Fyens Stiftstidende omtalte kvinderne i podcasten. Cykelstier var længe undervejs i byudviklingen på landsplan, men Odense var en af de første byer i landet til at få en særlig sti kun til cykler. Den første cykelsti gik fra centrum og ud til Fruens Bøge. Cykelstierne var dog i mange år kun til rekreation. Da Thomas B. Thriges Gade åbnede i 1970, var der f.eks. ikke nogen cykelsti. Byens cyklister skulle i stedet risikere liv og lemmer på den sekssporede vejbane. Frem til 1980’erne var Odense en cykelfabrikationsby. Navne som Everton, Kildemoes og SCO er knyttet til den fynske hovedstad. Er cykelhjelmen en god ide? Det undersøgte OUH i 1980’erne. De odenseanske skoler var med i undersøgelsen, og resultatet var tydeligt: Børnene fik færre skader, men spørgsmålet har længe været, om man er lækker nok med cykelhjelm? Hør alt dette og meget mere i denne nye podcast fra Historier fra Odense.

Tag med podcasten fra ”Historier fra Odense” på cykeltur gennem Odenses cykelhistorie. Her i første afsnit hører du om cyklens ankomst i 1880’erne. Det var væltepeteren med direkte træk på forhjulet og ikke cyklen, som vi kender den i dag. En af byens farvehandlere kørte ordrer ud på sin væltepeter for at få opmærksomhed til butikken. Frøken Warberg var blandt de første kvinder, der svang sig op på cyklen, men det var ubekvemt at cykle med den stive, højhalsede kjole, så den smed hun, når hun kom uden for bygrænsen. Det var nemmere uden den lange kjole. Odense var også langt fremme med lovgivning til gavn for cyklister og fik en af Danmarks første cykelstier, der gik ud til Fruens Bøge. Men først måtte man lære at cykle! Rige odenseanere kom på cykelskole, hvor der blev cyklet til musik – ofte under ledelse af en officer. Senere lærte man at håndtere cyklen og trafikken i skolernes trafikskole. Mange odenseanere husker sikkert trafikskolen på Risingskolen. Du kan også høre om tyverierne af cykelgummi under 2. verdenskrig. Cyklerne blev i stor stil skrællet for gummi, og de tiloversblevne cykelstel blev kastet i Odense Å. Da manglen på gummi var størst, forsøgte man at lave gummi af mælkebøtter. De mange cykeltyverier skabte grobund for cykelparkering med vagter. Du kan også høre om efterkrigstiden, hvor odenseanerne i gennemsnit cyklede 3.600 km. om året og om 1970’ernes første motionsbølge. Hør alt dette og meget mere om cykelbyen Odense i denne podcast fra ”Historier fra Odense”.

Kom med tilbage til 70’erne i denne nye podcast fra Historier fra Odense. Hør om de gode tider med fuld beskæftigelse i begyndelsen af årtiet, og nedturen i slutningen af årtiet. I podcasten fortælles historien om Nordeuropas største indkøbscenter (Rosengårdscentret), om åbningen af Thomas B. Thriges Gade og nedrivningen af Nørrebro. Der er disco med John Travolta og Saturday Night Fever. Du kan høre om bladet Vi Unge og det store danske idolband Mabel, ligesom OBs første danmarksmesterskab i 1977 kommer under luppen. 1970’erne åbnede danskernes øjne for fondue, hjemmebrygget tre-ugers-vin og plateausko, og det var også i 1970’erne, at folk drømte om at få foden under eget bord i en parcelhus i forstæderne, eller i en topmoderne lejlighed i Vollsmose. I podcasten hører vi også om de store bands og kunstnere som Paul Mccartney, Black Sabbath og Def Leppard, der spillede i Fyens Forum på Sortebrødre Torv, og der er tilbageblik på tidens kunst og 70’ernes store modefarver, ikke mindst farven orange! Hør om alt dette og meget mere i denne podcast fra Historier fra Odense, som blev til i et samarbejde med Tidens Samling.

”Researche er som salt; der skal bruges noget for at give smag, men for meget fordærver maden”, lød det fra den odenseanske succesforfatter Mich Vraa, da han besøgte Historier fra Odense til en samtale om fiktion og fakta, romaner kontra historieskrivning. Mich Vraa er til april aktuel med en ny bog om de hvide busser, og han har tidligere haft stor succes med bøgerne Pigen fra det store hvide skib og Vaniljehuset. Alle tre bøger er ”historiske romaner”, der på hver deres måde tager udgangspunkt i historiske begivenheder fra Odense. Men hvordan bruger en forfatter historien, slægten og de historiske kilder, som han blandt andet finder i Historiens Hus’ samling? Må forfatteren gerne digte videre på en i forvejen god historie. Ja, mener Mich Vraa. Det er jo fiktion! Du kan høre hans argumenter og få svar på, hvorfor forfatteren gerne må digte videre i denne podcast, hvor stadsarkivar Johnny Wøllekær har sat Mich Vraa i stævne til en samtale om romanforfatterens arbejde – en samtale, der blev holdt foran et stort publikum i Historiens Hus. Før mødet med Mich Vraa dykkede arkivet dybere ned i familiehistorien og Vaniljehuset, der i virkeligheden hed Lauritz Duch Kemiske Fabrik. Du kan høre nye detaljer om Mich Vraas bedstefar, Lauritz Duch – hvad er historien om bedstefarens mellemnavn, Dusinius, når man kigger i kirkebøgerne? Hør dette og meget mere i denne udgave af Historier fra Odense.

I podcasten Historier fra Odense kan du denne gang høre historien om Vollsmose og bydelens fremtid. I 1964 viste en stolt borgmester Holger Larsen Vollsmoseplanen frem for den fynske verdenspresse. Kommunen satsede med planen på at udnytte den sidste ledige jord inden for kommunegrænsen og skidt så med, at det var en gammel losseplads, der lagde jord til et moderne boligkvarter. Vollsmose blev planlagt som en selvstændig bydel med plads til 15.000 mennesker. Der var alt, hvad et moderne menneske havde brug for - butikscenter, gymnasium, kirke, fodboldklub, legepladser og masser af grønne områder. Vollsmose var Velfærds-Odenses prestigeprojekt. Sidst i 1960’erne stod de første lejligheder ud mod Åsumvej, også kaldet de gamle parker, klar til indflytning, og i 1974 var anden etape, de nye parker, ud mod Vollsmose Allé, færdige. Alle lejlighederne var topmoderne. ”Overalt er der el-bordkomfur og separat indbygget el-bageovn – samt et veldimensioneret køle- og fryseskab”, som det hed i et prospekt fra 1971. Og der var oven i købet beregnet plads til opvaskemaskine – enhver husmors drøm. Vollsmoseplanen blev i 1970’erne modificeret, så der i højere grad blev satset på forskellige typer af etageboliger, rækkehuse og gårdhuse. Fra begyndelsen satsede man på en bred social profil, men det kom til at gå anderledes. Hør om bydelens planlægning og udbygning fra 1960’erne til 1980’erne og om de problemer Vollsmose kom til at bokse med i de efterfølgende årtier. Du kan også høre fra programchefen for Fremtidens Vollsmose fortælle om den udvikling, der er i gang i øjeblikket og om, hvordan bydelen forventes, at se ud om 10 år. Hør om alt dette og meget mere i den nye podcast fra Historier fra Odense.

Julen står for døren. Juletræet på Flakhaven er tændt, butikkerne er fyldt med folk på jagt efter den helt rigtige julegave, og ja man fornemmer en anelse julestress. Men husk: Rør blot ikke ved min gamle jul – det er jo traditionernes fest. Historier fra Odense er taget på besøg hos Tidens Samling, hvor værten Johnny Wøllekær har selskab af Cæcilie Ning Hage til hyggelig og julet snak om den forestående højtid. Og for første gang bliver Historier fra Odense optaget foran et live publikum. Hør om, hvordan vores jul på mange måder bygger på tyske traditioner. Det gælder f.eks. lige fra juletræet til de levende lys, som bliver tændt den 24. december. Glade jul, dejlige jul er i øvrigt den danske oversættelse af Stille Nacht, heilige Nacht. Selv vores elskede julekalender blev importeret efter 2. verdenskrig og første gang bragt i Familiejournalen. Undervejs i podcasten har Cæcilie Ning Hage fundet nogle spændende og sjove juleting frem fra Tidens Samlings julegemmer. Hør blandt andet om godteposerne, den halmflettede julebuk, juletræspynten og meget andet. Læn dig tilbage og kom i julehumør med Historier fra Odense.

Hvornår er man et offer? Havde nogle ofre for nazismen højere status end andre ofre for nazismen? I denne spritnye podcast behandler vi besættelsestidens glemte ofre – de ”asociale og vanekriminelle”. I Nazityskland blev ”de asociale” allerede i 1930’erne fængslet og sendt i koncentrationslejre , men også i Danmark forsøgte man i disse år at ”udrense” disse mennesker fra samfundet – bare med andre midler i form af f.eks. tvangssterilisation. I podcasten kan du høre om, hvordan nazisterne den 6. oktober 1944 brugte erfaringerne fra 1930’erne og arresterede 20 odenseanske mænd alene på baggrund af deres sociale status og kriminelle fortid. Du kan endvidere høre om mændenes hårde tid i koncentrationslejren Neuengamme og om den høje dødelighed for denne gruppe danske fanger. ”De asociale” blev endda straffet to gange, da de efter befrielsen havde svært ved at få erstatning for deres tid i koncentrationslejrene. Hør dette og meget mere i denne podcast i Historier fra Odense.

I podcasten hører du om politiets svære balancegang under besættelsen og om, hvordan betjentene i løbet af de tre første besættelsesår blev mere og mere klemt besættelsesmagten og befolkningen. Politiet skulle opretholde og forsvare samarbejdslinjen samtidig med, at modstandslinjen i befolkningen blev mere og mere populær. Under augustoprøret 1943 blev politiets rolle for alvor udstillet: Man var som en lus mellem to negle. Og som det ikke var nok, så blev store dele politistyrken godt et år senere arresteret og sendt i koncentrationslejr! Det var på ingen måder nemt at være politimand under besættelsen. Podcasten kommer også ind på politiets arrestationer af de danske kommunister fra den 22. juni 1941, og du kan høre om en tyske terrorgruppes – Petergruppen – bombeattentat mod politistationen på Flakhaven den 3. marts 1944, der kostede reservebetjent Charles Børge Johansen livet. Den 8. august 2021 blev der lagt en snublesten for ham uden for hans arbejdsplads på Flakhaven. Du kan desuden høre om tyskernes storm på politistationen den 19. september 1944, hvor reservebetjent Svend Børge Rasmussen blev dræbt, og de tilstedeværende betjente på politistationen blev arresteret og efterfølgende blev sendt i kz-lejren Buchenwald og til sidst i krigsfangelejren Stalag IV B ved Mühlberg. Mange af de betjente, der undslap tyskernes arrestationer, gik under jorden og ind i modstandsbevægelsen. På befrielsesdagen var adskillige af disse involveret i de voldsomme skyderier, og også her mistede odenseanske betjente livet. Hør alt dette og meget mere i denne podcast fra Historier fra Odense.

Den 12. juli 1944 kom kommunisten Gunnar Carlo Nielsen og hans modstandsgruppe i ildkamp med Gestapo ved Geels Kro. Den unge Gunnar Carlo blev dræbt på stedet, og efterfølgende begravede Gestapo ham i hemmelighed på det militære øvelsesterræn ved Seden Strand. Han er en af de i alt 10 odenseanere, der har fået en snublesten i Odense. Gunnar Carlo er ikke den eneste fra den kommunistiske modstandsbevægelse, der får en snublsten og i denne podcast kan du høre om de kommunister, der blev dræbt under besættelsen og særligt dem, der nu har fået en snublesten i Odense. Du kan høre om arrestationerne, da ikke-angrebspagten med Sovjetunionen blev brudt og kommunisternes illegale arbejde med illegale blade som ”Land og Folk” og ”Trods Alt”. Der fortælles om agitereren for modstand på byens værft op til augustoprøret og den sabotage, der startede oprøret. Der er skudduel ved Geels Kro og Gestapo arrestationer. Du kan høre om interneringen i Horserødlejren og transporten til koncentrationslejren Stutthof med skib via Swinemünde. Du kan også høre om de forfærdelige dødsmarcher, der kostede et par odenseanere livet. Hør alt dette og meget mere i denne podcast.

I denne podcast kan du høre om de såkaldte snublestens indtog i Odense og om den tyske kunstner Gunter Demnig, der er personen bag snublestenskonceptet. Stadsarkivar Johnny Wøllekær forklarer sammen med arkivar Andreas Skov og lektor Claus Koch, hvad en snublesten er, og hvad den kan bruges til. Du kan høre om arbejdet med at finde de odenseanere, som mistede livet til besættelsesmagten og som derfor kan få en snublesten. Og om den ophedede debat i Odense Byråd, om retten til at få fjernet sådant et mindesmærke i fremtiden. Du kan også høre om nye værktøjer til at formidle historien om de odenseanere, der mistede livet under besættelsen, blandt andet nye løsninger på AirBNB rettet imod turister. Der er spændende historier omkring ni australske flyvere, der mistede livet i deres bombefly over Danmark i 1944. Det afsløres tilmed også, hvornår snublestenene lægges i Odense by. Du kan høre dette og meget mere i denne podcast.

Så er Historier fra Odense klar med en frisk Podcast. Vi er tilbage hos Tidens Samling og denne gang er det 1950’ernes Odense, der er i fokus. Det var årtiet med nye ord som knallert, striptease, bh, stilethæle, fotomodel, brugtvogn, eurovision, campist, mønttelefon og statussymbol. Det var en tid med strut i skørterne og drømme om bedre tider efter krigen. Du kan høre om brudebuketter i stor størrelse for at dække over graviditeter på bryllupsbillederne og de mange skilsmisser, der prægede 1950’erne – sikkert et resultat af de mange fornuftsgiftemål. Hør også om udviklingen i indretning og møblement, hvor det hele bliver lettere og mere farverigt - og hvor tidens danske designs blev berømt i hele verden. Det er også årtiet, hvor Odense Rådhus endelig bliver færdigbygget efter krig og mangel på byggematerialer. Rådhuset udsmykkedes med moderne kunst, der var skænket til byens hus. I 1950’erne begynder drømmen om eget hus og du kan høre om de mange Kochhuse, der bygges i Odense og om bilerne, der fulgte med, når man skulle fra forstaden og ind til Odense på arbejde. Det er også her, at ”husaltret” holder sit indtog i hjemmet. Dem, der fik fjernsyn, fik mange gæster, der gerne ville se med. Så gjorde det mindre, at kukkassen kun havde en tv-kanal. Du kan også høre om den store fodboldhelt Jørgen Leschly Sørensen, der fik sin bog forbudt på børnebiblioteket, fordi den roste den professionelle fodbold. !950’erne var årtiet, hvor musik og tøj for første gang markedsføres til teenagere og den første snak om, hvorvidt afstraffelse med spanskrør skulle afskaffes. Hør dette og meget mere i denne podcast, der er produceret i samarbejde med Tidens Samling.

Historier fra Odense er på besøg hos Tidens Samling til en snak om hverdagen under besættelsen. Det skyldes, at Tidens Samling har været dybt involveret i tv-serien Badehotellet, der netop handler om livet på et badehotel i begyndelsen af besættelsen. Der blev til en snak om rødspættesko, rationeringsmærker, chokoladekage og meget andet. Du kan også høre om sortbørshandel i Odense og en check på 1 million! Cæcilie Ning Hage, Tidens Samling, fortæller om krigens opfindsomhed og mange forskellige løsninger, der blev brugt for at få tøj på kroppen. Det var mangel på næsten alt undtage opfindsomhed. Også i køkkenet gik man nye veje, og det blev alt sammen skyllet ned med kaffeerstatning og fynsk tobak. Der er også et erindringsklip fra augustoprøret i 1943, hvor man kan høre om oprøret i Odense og de efterfølgende strejker på byens store virksomheder. Og når der skulle ryddes op bagefter kunne der lejes en støvsuger hos købmand.

Nu havde vi lige vænnet os til et liv uden store epidemier. Odense har gennem tiden været hærget af store epidemier af smitsomme sygdomme, der spredte død, skræk og rædsel. Da Covid-19-pandemien i 2020 ramte byen som en stormvind, og på få dage vendte odenseanernes hverdag fuldstændig på hovedet, så var det i virkeligheden en slags venden tilbage til tidligere tid. Hør Stadsarkivar Johnny Wøllekær fortælle om tidligere epidemier som pesten, kolera, den spanske syge, kopper og polio i verden og i Odense. Her kan man bl.a. høre at processen med karantæne og vacciner slet ikke er noget nyt. Selv Odense bys bøddel har været involveret i vaccination af byens borgere. Du kan også høre flere odenseborgeres historier om deres eget møde med bl.a. skarlagensfeber, den spanske syge og polio og deres oplevelser på byens epidemisygehus. Du kan høre om alt dette og meget mere i denne podcast fra Historier fra Odense.

Altid klar til en god koncert – hør historien om JVB fortalt af Hans Quistgaard og Hans Thomsen, der arrangerede deres første koncert i 1989. Siden blev det til 30 år som koncertarrangører i Odense. De to fortæller om begyndelsen i Magasinet og koncerter i den Fynske Landsby. Du kan f.eks. høre om Bob Dylan i et kikset skur og EM i fodbold på 25 tommers fjernsyn, som blev vist mellem første og anden halvdel af Hanne Boel-koncerten.

Hør Stadsarkivar Johnny Wøllekær og arkivar Jens Åge S. Petersen fra Historiens Hus fortælle om Rosengårdskolen, som fylder 50 år den 18. september 2020. Skolen blev planlagt i slutningen af 1960’erne, da Odense Kommune var i færd med en storstilet byudvikling. Området blev døbt Odense Sydøst, også gerne omtalt som CITY 2, fordi man netop i dette område ville have plads til mange af de funktioner og institutioner, som der ikke længere var plads til i selve Odense. Men der blev også bygget boliger, parcelhuskvarterer, og børnene herfra kom til at gå på Rosengårdskolen. Skolen har fra begyndelsen været kendt som en skole, hvor der var plads til alle. F.eks. har skolen en særlig afdeling for handicappede børn – FØNIX – som er en af de største af sin slags i Danmark.

I denne podcast fra Historiens Hus taler Johnny Wøllekær og Andreas Skov om befrielsessommeren 1945. Baggrunden er den netop åbnede sommerudstilling ”Befrielsessommeren 1945” i Historiens Hus. Hør om opgøret mellem frihedskæmpere og værnemagere, der faktisk varer flere måneder herover sommeren. Du kan også høre om vådeskudsulykker blandt uerfarne modstandsfolk og mange andre spændende historier.

Som en del af vores "turist i din egen by" kampagne denne sommer, kan du her høre spændende historier om byens rådhus. Hør om arkitektens mål for rådhuset i forhold til virkeligheden, skudhullerne fra besættelsestiden, udsmykningen i rådhusets sal, baggrunden for mindetavlen på første sal og meget mere.

Hør tidligere Stadsarkivar Jørgen Thomsen fortælle om Fruens Bøge i Odense. Her kan du høre om foreningen for de rige borgere fra 1840'erne, at man tog i Fruens Bøge med sporvogn, åfarten, cykel og til fods. Noget der skulle vise sig at være en af kommunens bedste investeringer nogensinde og hør om den "falske" sø. Hør dette og meget mere i denne podcast om Fruens Bøge.

Hør stadsarkivar Johnny Wøllekær og arkivar Andreas Skov fortælle om befrielsen i Odense. Hør blandt andet om tyskernes reaktion på befrielsen og deres ordnung muss sein. Hør også et interview med Anders Tillner, der som barn oplevede dagene omkring befrielsen og så bevæbnede modstandsfolk, der bevogtede landsforrædere og tyskertøser. Han var også inde i Odense på det tidspunkt hvor der udbryder skyderier i centrum.

Hør stadsarkivar Johnny Wøllekær og arkivar Andreas Skov fortælle om besættelsen i Odense. Her kan du høre om fem lange år i provinsens største industriby, med arbejdsløshed, augustoprør, modstandskamp og da Odense fik en bøde på 1 million kr. af tyskerne. Samt mange andre spændende historier.

Den 17. april 1945 fandt en af de mest dramatiske begivenheder sted i Odense under besættelsen. Om eftermiddagen tømte allierede bombemaskiner, der var startet fra en flyveplads i Belgien, deres bombelast ned over Gestapos hovedkvarter, Husmandsskolen i Tarup. Bygningerne blev mere eller mindre jævnet med jorden, men flere af bomberne ramte også de nærliggende beboelseskvarterer – med ulykkelige konsekvenser til følge. I anledning af 75-året for begivenheden taler stadsarkivar Johnny Wøllekær med arkivar Andreas Skov om Husmandsskolens rolle under besættelsen; om Gestapos funktion og om baggrunden for bombningen.

Stadsarkivar Johnny Wøllekær fortæller i denne podcast om sine oplevelser under coronakrisen og opfordrer alle til at dele deres egne oplevelser med Stadsarkivet, så vi kan bevare dem for eftertiden. Arkivet er interesseret i både dagbogsnotater, tekster, skilte og billeder, ja alt der kan kaste lys over dine oplevelser under coronakrisen. Del meget gerne og støt op om kampagnen Lad os sammen dokumentere corona-hverdagen i Odense.

Arkivar Jens Åge Petersen har skrevet en spændende bog om gartnerierne på Fyn og fortæller i denne podcast om udviklingen i gartnerierhvervet fra middelalderen og frem til i dag.