Højtryk

Gæst: Kirsten Larsen, GlobalnytVært:  Emma Bremer, GlobalnytLyddesign: Aske MadsenDet er afgørelsernes tid for FN. Økonomien hænger i laser, der bliver sparet på alt fra papirhåndklæder til fredsoperationer, og afdelinger bliver flyttet ud af New York til billigere steder i verden. En kæmpe omstrukturering er i gang, og det haster med at få den gennemført. Lige om lidt overtager en ny generalsekretær med nye planer.Danmark er med sin aktuelle plads i Sikkerhedsrådet med til at vælge FN's næste generalsekretær, formentlig det vigtigste valg Danmark er med til at tage i rådet.Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected].

Gæster: Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Isabel Bramsen fra Lund UniversitetVærter: Kirsten Larsen og Lars Udsen Lyddesign: Aske MadsenFor 20. gang er det Globale Fredsindeks udkommet. Vurderingen er, at verden er mere skrøbelig og mere militariseret end indekset tidligere har vist. Der er flere krige mellem stater, der er flere borgerkrige med heftig udenlandsk indblanding, der er mindre tillid til institutioner, der skal begrænse væbnet konflikt og våbenspredning for eksempel.Især krigen i Sudan, den langvarige konflikt i Ukraine og Israels og USA’s 12-dages krig mod Iran sidste år bekymrer forskerne i The Institute for Economics & Peace, der har hovedsæde i Sydney i Australien og kontorer og samarbejdspartnere over hele verden.I de seneste 15 år er verden stort set blevet mindre fredelig år for år, allerværst så det ud i 2023, næstværst i 2025. Island har i 19 år været det mest fredelige samfund, efterfulgt af New Zealand og Schweiz. Danmark er nummer 11. USA nr. 134, og helt nederst i rækken af de 163 lande rapporten omfatter finder man verdens mindst fredelige lande, Israel, Ukraine, DR Congo, Sudan og Rusland. Vi har bedt et par af Danmarks superforskere, nemlig Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Isabel Bramsen fra Lund Universitet, diagnosticere verden og anbefale en kur. Spørgsmålet er blandt andet, om man kan genfinde den vilje til at skabe måder at leve sammen på, som var til stede efter Anden Verdenskrig, uden først at skulle gennemgå lignende rædsler.Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Da Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i 2025 begyndte, et radikalt opgør med USA's globale engagement, blandt andet forholdet til FN, udviklingssamarbejdet og indsatsen for global sundhed.Højtryk handler denne gang om ét af de områder, global sundhed. Det er ting som bekæmpelse af sygdomme, opbygning af sundhedssystemer i fattige lande og bekæmpelse af mødre- og børnedødelighed.Her har amerikanerne efterladt sig et enormt økonomisk og fagligt tomrum. Det taler jeg denne gang med seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Steven L. B. Jensen om. Han har beskæftiget sig med global sundhed i 25 år.”Det har allerede haft en enorm effekt i de næsten halvandet år siden Trump-regeringen besluttede at lukke USAID fra den ene dag til den anden. Vi ser meget øgede tal for dødelighed. Med sikkerhed er hundredtusinder af mennesker allerede døde på grund af manglende services. Vi ser programmer og indsatser, der bare er lukket ned og en meget stor usikkerhed – både i landene og i de store internationale organer, der arbejder med sundhed. Her tænker jeg især på FN. Så effekten har været enorm, men den er jo eskalerende,” lyder det blandt andet fra ham.USA har traditionelt været den største bidragsyder til en række internationale organisationer, så derfor mærkes de amerikanske nedskæringer hårdt. Men også flere andre af de store europæiske lande har skåret i deres bidrag til FN og global udvikling, så der er ikke umiddelbart udsigt til, at hullerne i budgetterne bliver lukket igen.Gæst: Steven L. B. Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.Vært: Laurits Holdt.Lyddesign: Aske Madsen.Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Hvis en ældre dame finder et kilo kokain blandt bananerne i supermarkedet, så er det ikke så mærkværdigt, som det umiddelbart lyder. Hun er snublet over en af hovedfærdselsårene for forbudte stoffer ind i EU. Hvad det er der foregår, fortæller Henrik Vigh om i Globalnyts podcast Højtryk.Han er professor og leder af Center for Kriminologi på Københavns Universitet, og beretter om kokainens rejse fra Andesbjergene, gennem urolige områder for til sidst at blive skjult i travlhed og normalitet ved ankomsten. Nye kunstige stoffer følger stort set de samme ruter frem til verdens mest købedygtige befolkninger.Selv om man har prøvet at bekæmpe narkotika og brugen af stoffer globalt i årti efter årti, ja så bliver der flere og flere brugere. Både udbud og efterspørgsel stiger. Og overalt i verden mærker mennesker følgerne af misbrug og narkoproduktion og -smugling, af organiseret kriminalitet, korruption og vold. Gæst: Henrik Vigh, professor ved Københavns Universitet og leder af universitetets Center for KriminologiVærter: Kirsten Larsen og Laurits Holdt Lyddesign: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Danmark og Vietnam har et særligt forhold, som ikke blot er noget, der bliver hevet frem i taler og erklæringer – det er noget, som man kan mærke i sit arbejde, fortæller Danmarks tidligere ambassadør i Vietnam, John Nielsen, i denne episode af podcasten Højtryk. Han fortæller om de valg, som det altdominerende kommunistparti i dag står. På den ene side vil partiet holde fast i magten i landet, men det åbner også mere og mere op i forhold til teknologisk udvikling, handel og samarbejde med lande i hele verden, og landets ungdom orienterer sig mere og mere internationalt. Det store spørgsmål er, om de nye generationer vil blive ved med at respektere den uskrevne samfundskontrakt, hvor partiet leverer høj økonomisk vækst, mens befolkningen retter ind? Det er blot en af de ting, som vi kommer ind på i denne episode af Højtryk.Gæst: John Nielsen, mangeårig diplomat og blandt andet ambassadør i Vietnam fra 2010 til 2015.Vært: Laurits Holdt Lyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

USA’s techgiganter har oparbejdet en enorm magt i verden med deres ejerskab over ny teknologi som kunstig intelligens og enorme rigdom. De bestemmer over, hvad vi ser og ikke ser, altså hvad vi ved. De bestemmer over liv og død i konflikter, de kan tænde og slukke for internettet i adskillige lande. Men de vil have endnu hurtigere fremskridt, og på flere punkter kan Grønland være en nyttig brik.Men det har overrasket Rebecca Adler-Nissen, hvor meget det handler om at komme først i den geopolitiske konkurrence med Kina. Det handler om at være størst hurtigst og bedst og ikke blive bremse at nogle regler. Rebecca Adler-Nissen er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Caisa, Det Nationale Center for AI i Samfundet.Hun understreger, at vi skal skelne mellem kunstig intelligens som teknologi og så de virksomheder, der ejer den. Kunstig intelligens er hverken godt eller skidt.Gæst: Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Caisa, Det nationale center for AI i samfundetVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Der er gået et år siden den kurdiske oprørsbevægelse i Tyrkiet, PKK, lagde våbnene og opløste sig selv. Ideen om et selvstændigt Kurdistan var lagt til side og kampen for bedre forhold og rettigheder skulle nu føres med politiske midler.Nu venter de forhenværende PKK-soldater og -medlemmer og mange ’almindelige’ kurdere på et tilsvarende svar fra præsident Recep Tayyip Erdoğan, men det lader vente på sig, forklarer den danske kurdistan-kender, Mustafa Topal, ekstern lektor på universiteterne i Aalborg og Roskilde med særligt kendskab til de kurdiske områder. Han er gæst i den seneste episode af podcasten Højtryk.Hvor længe holder kurdernes tålmodighed? Vil de tidligere PKK-soldater gribe til våben igen og samles i en ny militant bevægelse? Og hvorfor går det så langsomt med konkrete fredsudspil fra den tyrkiske hovedstad?Det er nogle af spørgsmålene, som Mustafa Topal svarer på i selskab med Globalnyts Sherin Berahmand og Laurits Holdt.Gæst: Mustafa Topal, ekstern lektor på Aalborg og Roskilde universiteterVærter: Sherin Berahmand og Laurits Holdt Lyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Mange danskere har et uddateret billede af Saudi-Arabien, for landet har ændret sig meget i de seneste år. Det er stadig langt fra frit og demokratisk, men indbyggerne har i dag mange flere muligheder for at udfolde sig end for ti år siden, lyder det fra Fannie Agerschou-Madsen, Roskilde Universitet, som følger udviklingen i landet og løbende besøger det.Gæst: Fannie Agerschou-Madsen, postdoc på Roskilde Universitet Vært: Laurits Holdt Lyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

En stram udlændingepolitik skal afskrække uinviterede mennesker fra at komme til Danmark og måske nyde godt af vores velfærdsstat. Men samtidigt er velfærdssamfundet afhængig af en vis immigration. Hør hvordan det hænger sammen i denne episode af Højtryk.Gæst: Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration og flygtningeret på Københavns UniversitetVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Straffriheden skal slutte nu. Andre lande må holde Israels regering ansvarlig for dens handlinger, lyder det fra den jødiske fredsaktivist, foredragsholder, rådgiver og forfatter, Sarah Arnd Linder.Hun opfordrer også omverdenen til at støtte de palæstinensiske og israelske civilsamfundsgrupper, der arbejder for fred. For uden støtte udefra kan de ikke få afgørende indflydelse på nationalt og internationalt niveau. Og uden de palæstinensiske og israelske civilsamfund får man ikke en retfærdig og bæredygtig proces, lyder vurderingen fra hende.Der er kommet flere fredsaktivister til siden Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende israelske krig mod Gaza blev indledt. Men civilsamfundsgrupperne og især kvinderne bliver skubbet til side, når der skal tages store og vigtige beslutninger. De tages af mænd som Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, der med fredsaktivistens ord er afhængig af krig, kaos og død. Gæst: Sarah Arnd Linder, fredsaktivist, foredragsholder, rådgiver og forfatterVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Vi har vidst det længe – at udviklingsbistanden har fået et ordentligt gok nedad. For mens USA nærmest demonstrativt har skåret landet udviklingsagentur, USAID, over ved roden, så har de andre store donorer, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Japan også skåret ned. Forleden blev der sat tal på nedskæringerne, da der kom tal for bistanden i 2025. Tallene er fra udviklingskomiteen under den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som er det sted, hvor man holder styr på den slags. Beskeden var, at den globale bistand faldt med 23 procent fra 2024 til 2025, hvilket er det største fald på et enkelt år nogensinde. Tallene er overraskende, og nogle af dem også chokerende, lyder det fra gæsten i denne episode af Højtryk, Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, som har fulgt bistanden, og den måde den bruges på – altså selve udviklingssamarbejdet – i mange år. Gæst: Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale StudierVært: Laurits Holdt Lyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

I Libanon er mange indbyggere trætte af Hezbollah. Men når bomberne regner ned over landet, så er der tilsyneladende en tendens til at se mere positivt på de militante. Der er ikke andre, der står op for Libanon. Christine Aster Crone er gæst i denne episode af Højtryk, hvor hun fortæller om livet i Libanon med økonomisk kollaps, politisk dødvande, en stat og en hær, der ikke fungerer, og en hel række af andre alvorlige problemer. Og nu igen bombardementer. Gæst: Christine Aster Crone, adjunkt på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Værter: Ayo Laubjerg og Kirsten Larsen Lyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Golflandene har satset på at leve under USA’s sikkerhedsparaply, men har i den seneste tid opdaget flere huller i den. Stik imod for eksempel både Saudi-Arabiens og Emiraternes ønsker, fulgte USA tilsyneladende Israel og gik i krig med Iran. Men det er de rige nabolande, der har måttet tage imod en stor del af Irans reaktioner på grund af deres tætte samarbejde med USA. Og de er heller ikke blevet inddraget i forhandlinger om våbenhvile og fred.Golflandene har set deres olie- og gasindustri blive sat på pause, og deres omdømme som fredelige, business-orienterede bobler blive gennemhullet af droner og missiler. Milliardærer er i hast draget andre steder hen, men bedste bud lige nu er, at de fleste vender tilbage, er vurderingen fra en kender.Rasmus Alenius Boserup, direktør for organisationen EuroMedRights, understreger i denne episode af Højtryk, at det er meget tidligt at vurdere situationen lige efter, at der er blevet erklæret våbenhvile. Men han har svært ved at forestille sig, at de seks lande i Golfsamarbejdet drastisk vil ændre deres sikkerhedspolitiske og økonomiske kurs lige nu.  Gæst: Rasmus Alenius Boserup, direktør for organisationen EuroMedRightsVærter: Ayo Laubjerg og Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Omtrent 13 (rettet, red) milliarder kroner. Det er hvad Danmark og danskerne indtil videre har sparet i ekstraudgifter på grund af stigende brændstofpriser. Det er den grønne omstilling, der har mindsket afhængigheden af de fossile brændsler. Og det kommer os til gode i en tid, hvor krigen i Iran har sat en prop i Hormuz-strædet. Det fortæller vicedirektør og international chef i CONCITO, Jarl Krausing, i Globalnyts podcast, Højtryk.Gæst: Jarl Krausing, vicedirektør og international chef i CONCITO Vært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Med let skjulte trusler forsøger USA’s præsident at få regeringen i Cuba til at gøre som han vil have det, og cubanerne har set hvad amerikanerne for tiden er parate til at gøre, da Venezuelas præsident blev kidnappet i begyndelsen af året. I denne uges Højtryk ser vi på Cuba – hverdagen og mulighederne for forandringer.Gæst: Jan Gustafsson, der er lektor i spansk med fokus på Latinamerika ved Københavns Universitet – og med særligt fokus på Cuba.Vært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Dilemmaerne står i kø i vurderingerne af den seneste krig med Iran. Er det en støtte til præstestyret at pege på, at angrebet var i strid med Folkeretten? Hvad er vigtigst – at pleje forholdet til USA eller pleje respekten for de internationale regler?Er det moralsk i orden at fjerne et så brutalt regime, selv om det måske ikke er helt efter bogen? Der er i hvert fald mange iranere, der er glade. De peger på, at angrebet er deres eneste chance for at slippe ud af præstestyrets greb.Men iranerne skal finde deres egne veje. Sporene fra tidligere militærinterventioner i Irak, Afghanistan og Libyen skræmmer. Der fulgte borgerkrige, militante bevægelser, store ødelæggelser og nogle af deres borgere havnede i situationer, der var værre end det, de kom fra.I denne episode prøver vi at filtrere nogle af de mange meninger og meldinger gennem et net af forskning og erfaringer fra tidligere indgreb udefra.Vi får hjælp af Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker og leder af afdelingen Global Sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier. Hun har blandt andet stået for en del af den danske Afghanistan-udredning og forsket i religiøse, militante bevægelser i regionen. Gæst: Mona Kanwal Sheikh, seniorforsker og leder af afdelingen Global sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale StudierVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Det er ved at være slut med det stabile klima, som har gavnet menneskeheden i årtusinder. Forskningen viser, at store forandringer måske indtræffer ved endnu lavere temperaturer end tidligere antaget. Og temperaturstigningerne har allerede nået et niveau, som betyder, at vi måske har udløst processer, som ikke er til at stoppe og som vil have dramatisk konsekvenser.  Da vi blev skræmt af corona, ændrede vi adfærd natten over. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke bliver skræmt af klimaet. De risici, vi løber, er så meget større, siger professor Katherine Richardson i denne episode af Højtryk.Gæst: Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitets Center for makroøkologi, evolution og klimaVærter: Kirsten Larsen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Står det til styret i Vietnam, skal landet følge i Sydkoreas og Taiwans økonomiske fodspor – ikke Indonesiens og Malaysias. Men det vil kræve en enorm indsats, hvis landet skal nå op i den øverste kategori af økonomier. Højtryk tegner et portræt af et land ved en skillevej.Vietnams økonomi står ved en skillevej. Den er i en overgangsfase fra en udviklingsmodel man har kaldt vækst på stereoider, hvor man har været rigtig dygtig til at masseproducere tekstiler, lav teknologi og den slags. Man er ved at nå et mætningspunkt, og der er stigende konkurrence fra lande som Cambodja og Bangladesh, fortæller Vietnam-kenderen Søren Davidsen, der er gæst i denne episode af Højtryk.”Og så er Vietnams befolkning er ved at ændre sig. Man har haft en klassisk befolkningspyramide med store ungdomsårgange, men den er ved at ændre sig. Vietnam skal nå at blive rigt inden det bliver gammelt. Derfor er man i gang med at omstille økonomien.”Gæst: Søren Davidsen, Vietnam-kender, konsulent, forfatter med mereVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Siden Israels oprettelse i 1948 sendte ca. 750.000 palæstinensere på flugt har den israelske stat brugt fordrivelse som et instrument til at skabe plads til bosættere. Aktuelle begivenheder på Vestbredden og i Gaza bør ses som led i den strategi, lyder det i ny videnskabelig rapport.”Vores rapport viser, at fordrivelsen af palæstinenserne ikke er en utilsigtet følgevirkning af krig eller konflikt, men en bevidst og strukturel strategi, som er blevet anvendt af Israel siden 1948,” lyder det fra den ene af rapportens to forfattere, migrationsforsker Ahlam Chemlali fra Aalborg Universitet.Gæst: Ahlam Chemlali, forsker på Aalborg UniversitetVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

I november 2025 udgav den amerikanske regering en ny national sikkerhedsstrategi, der kortfattet og uden så meget omsvøb beskriver USA’s sikkerhedsmæssige tilgang til omverdenen. I denne episode af podcasten Højtryk zoomer vi ind på dokumentets sidste del – tre korte afsnit om Afrika nederst på side 29 – hvor der blandt andet står:”Alt for længe har amerikansk politik i Afrika fokuseret på at levere og senere på at udbrede liberal ideologi. De Forenede Stater bør i stedet se på at indgå partnerskaber med udvalgte lande for at afhjælpe konflikter, fremme gensidigt gavnlige handelsforbindelser og skifte fra et paradigme med udenlandsk bistand til et paradigme for investering og vækst, der kan udnytte Afrikas rigelige naturressourcer og latente økonomiske potentiale.”Hvad siger den nye strategi om Trump-USA’s forhold til de afrikanske stater, og hvor meget nyt er der rent faktisk i strategien? Det spørger vi Gorm Rye Olsen, professor i international politik, Roskilde Universitet, og Stig Jensen, lektor i Afrikastudier, Københavns Universitet, om.Gæster: Gorm Rye Olsen, professor i international politik ved Roskilde Universitet, og Stig Jensen, lektor i Afrikastudier ved Københavns UniversitetVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Mohzdeh Ghasemiyani er dansker og kurder og iraner. Hun er uddannet i psykologi og internationale forhold på universiteterne i Århus, Oxford i Storbritannien og Johns Hopkins og Georgetown i USA. Og kom til Danmark som kvoteflygtning som 16-årig efter at have været på flugt med hele familien for både shah og præstestyre. 14 år på flugt.Kirsten Larsen har inviteret hende i studiet for at give sit bud på, hvad det er der foregår blandt medlemmerne af den iranske diaspora her i Danmark sideløbende med oprøret i Iran.Gæst: Mohzdeh Ghasemiyani, krisepsykolog i Læger uden GrænserVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater plejede at være allierede i deres støtte til den internationalt anerkendte regering i det sudlige Yemen. Men i slutningen af 2025 tog Emiraterne et skridt, der blev mødt med militært svar fra saudierne. Den vilde udvikling giver håb om forandring, lyder det fra seniorforkser Maria-Louise Clausen, der i mange år har forsket i Yemen.Gæst: Maria-Louise Clausen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale StudierVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected] Sven Johannesen kan kontaktes på [email protected]

Det kræver tit større politisk mod at vælge fredshandlinger frem for krigshandlinger. Man risikerer for eksempel at blive gjort til grin, hvis man søger dialog, selv om man er blevet placeret i den fjerne ende af et meget langt bord. Men den franske præsident Macron prøvede i det mindste at tale med Ruslands præsident Putin.Det handler om fredshandlinger i denne udgave af Højtryk, det man kunne kalde at fredes i stedet for at strides. Det er ikke sikkert, der kommer noget godt ud af det, men retningen er i det mindste en anden. Det handler om at sætte autosvarene og alle nej’erne på pause og tale sammen og tale med alle – i det daglige og i globale fredsforhandlinger. Det handler også om at tro på, at man som borger kan gøre en forskel, hvis man er mange nok, der vil agere. I det hele taget handler det om, at turde følge Fredens logik. Gæster: Isabel Bramsen, lektor i freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, og forfatter til bogen Fredens logik, og Tim Whyte, generalsekretær for Mellemfolkeligt SamvirkeVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Podcasten Højtryk ser som en undtagelse indad – ind i Globalnyts maskinrum – i stedet for ud på verden. Hør chefredaktør Sven Johannesen fortælle om de forandringer, der er i gang hos os, og om hvad der er i støbeskeen til 2026.Han uddyber blandt andet, hvad det egentlig betyder, at Globalnyt nu er et medlemsbaseret medie, hvordan redaktionen udvælger det, der skal arbejdes videre med, og hvilke initiativer der er på vej fra Globalnyt.Gæst: Sven Johannesen, chefredaktør for GlobalnytVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected] Sven Johannesen kan kontaktes på [email protected]

Det handler om krig i denne udgave af Højtryk. Det handler om, hvad krig gør ved mennesker og samfund. Og det handler også om, hvorfor det stort set er umuligt at udarbejde holdbare løsninger uden om dem, der slås eller må leve med krigen. Lige for tiden er det sjældent, at befolkninger og især kvinder er en del af ligningen.Udgangspunktet er Ukraine, hvor Ulla Müller, der er direktør for det danske kontor for FN’s Befolkningsorganisation, UNFPA, tidligere i år var udstationeret.Gæst: Ulla Müller, direktør for det danske kontor for FN’s Befolkningsorganisation, UNFPAVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Det er hørt mange gange før. Vores økonomiske systemer blev skabt i en verden, der ikke findes længere. Systemerne skal især tilpasses en virkelighed med begrænsede ressourser. Det skal ikke kun være penge, der giver retning eller sætter grænser, men for eksempel sociale hensyn, klima, bæredygtighed, energi. Og det er altså ikke nok bare at lave grøn vækst. Der er grænser for vækst, sådan som man skrev i 1970’erne, lyder det fra økonomen Joachim Tilsted fra Københavns Universitet, der giver et bud på et nyt økonomisk system og tegner omridset af et samfund, som systemet kunne hjælpe frem.Gæst: Joachim Tilsted, økonom, phd og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns UniversitetVærter: Maj Larsen-Lechuga og Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

USA’s præsident Trump har fremlagt en fredsplan for Gaza, FN’s Sikkerhedsråd har sagt god for den, så nu ligger der altså en vejviser for, hvordan den grufulde krig skal afsluttes. Men det kommer ikke til at ske. Måske stopper krigen i nogen tid, og det er rigtig godt. Men fred bliver der ikke, lyder vurderingen fra Lars Erslev Andersen, dr. phil og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hverken Israel eller Hamas har uden forbehold sagt ja til planen, og i hvert fald palæstinenserne er ikke blevet hørt og har da slet ikke været med til at forhandle planen. Der er masser af uklare punkter som, hvem der skal overtage magten, hvor Gazas indbyggere skal være, hvem der skal kontrollere, at parterne opfylder kravene. Vestbreddens fremtid er slet ikke tænkt med. Gæst: Lars Erslev Andersen, dr. phil og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale StudierVærter: Kirsten Larsen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

FN-resolution 1325 slår blandt andet fast, at kvinder har ret til at deltage på alle niveauer af konfliktløsninger, og resolutionen er bindende for alle FN’s medlemmer. Alligevel kniber det mange steder med at kvinder får adgang og reel indflydelse, når der tales fred.Men overalt er der lokale kvindegrupper, der gør en indsats for freden. Dem skal vi støtte, lyder det fra Lisbeth Pilegaard, der er medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske Demokratifond, i denne episode af Højtryk.Gæst: Lisbeth Pilegaard, medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske DemokratifondVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

En verden med flere konkurrerende stormagter passer Brasilien godt, for her har man altid været træt af den kraftige dominans fra USA’s side. Samtidig vil landet selv gerne have en mere fremtrædende plads på verdensscenen, forklarer DIIS-forsker og Brasilien-ekspert Marie Kolling.Gæst: Marie Kolling, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.Værter: Maj Larsen-Lechuga og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Efter valget 29. oktober har sammenstød mellem demonstranter og politi kostet mange livet, men det er fortsat sparsomt med detaljer. Voldsomheden er kommet bag på mange, men det er måske fordi vi ikke har opfattet de signaler, som regeringen har udsendt gennem flere år.Rasmus Hundsbæk Pedersen tager os med om bag forhænget i landet, som ellers er kendt som det lidt stille land i regionen. Han er seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier og har siden 2009 haft Tanzania som et af sine forskningsområder.”Jeg vil gerne anfægte forestillingen om, at Tanzania har været et fredeligt land. Det er fredeligt sammenlignet med nabolandene, men der har ligget en stærk statskontrol og en eller anden implicit trussel om vold, vil jeg mene,” siger han blandt andet.Gæst: Rasmus Hundsbæk Pedersen, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.Vært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Tyskland og Frankrig gør det, Nederlandene gør det, og Storbritannien gør det også: skærer dybt i udviklingsbistanden. USA er gået endnu mere radikalt til værks og har mere eller mindre afskaffet sin udviklingsbistand. Alt sammen noget, der virkelig kan mærkes, for de nævnte lande har været blandt verdens største givere af bistand.Bistanden var ellers en del af en uformel social kontrakt om, at de rige lande i Europa – mange af dem tidligere kolonimagter – skulle hjælpe de tidligere kolonier, som blev selvstændige i 1960’erne, som Carsten Staur udtrykker det i denne episode af podcasten Højtryk.”Mit store ønske er, at vi kommer ud af den meget kortsigtede krisehåndteringstendens, som vi har i øjeblikket – den er fuldt forståelig, for verden er et meget, meget dårligt sted. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i de kommende år ændrer perspektivet, så vi kommer op i fugleperspektiv, når vi ser på verdens problemer.”Gæst: Carsten Staur, formand for udviklingskomiteen DAC i den økonomiske samarbejdsorganisation OECDVærter: Morten Scriver Andersen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected] Scriver Andersen kan kontaktes på [email protected]

Der skal være valg i Myanmar i slutningen af december – har militærstyret bestemt. Det betyder dog ikke, at der er udsigter til en tilbagevenden til de demokratiske tilstande, der herskede i landet fra 2011 til 2021. For oppositionen er enten i fængsel, i udlandet eller har bevæbnet sig og forladt byerne og trukket ind i junglen. Militæret tog magten i landet efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1962, men åbnede for demokratiske reformer i 2010’erne, hvilket betød frie valg og fri presse – selv om militæret blev ved med at kontrollere store dele af samfundet fra kulissen. Men i februar 2021 trådte generalerne atter ind midt på scenen og tog magten tilbage. Siden da er der opstået omtrent 600 såkaldte selvforsvarsgrupper, der har bevæbnet sig og nu kæmper mod militærstyret, ligesom de mange etniske oprørsgrupper, der i årtier har været i krig mod militæret og centralregeringen. Militæret har kun kontrol over omkring halvdelen af landet, men i år er det for første gang lykkedes militæret at tilbageerobre områder. Og det er ikke kun militært, at generalerne har en vis medvind. Også politisk sker der noget. Eksempelvis støtter Kina nu helhjertet militærstyret, USA er holdt op med at støtte civilsamfundet og tale om demokrati, og det kommende valg kan være en billet til politisk anerkendelse fra andre lande i regionen, vurderer Helene Maria Kyed, som er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk. Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som i de seneste 11 år har forsket i Myanmar og udviklingen i landet tæt.Gæst: Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale StudierVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Som regel er argumenter og regelrytteri nok, når man som civilsamfundsgruppe vil sidde med ved forhandlingsbordet i FN. Men det hører også med til jobbet at være rigtig besværlig.Tove Ryding har 20 års erfaring med at bide sig fast i bordkanten, mase sig ind ad lukkede døre og tale forhandlere midt imod, hvis de ikke gør deres job ordentligt. Og som regel er det, fordi noget helst ikke skal frem, at civilsamfundet bliver søgt lukket ude.FN-systemet plejer faktisk ikke at være så slemt som andre fora. Hun oplever, at kollegaer fra syd kan komme tættere på deres egne magthavere og diplomater i FN, end de kan derhjemme. Men i år har der været især ét grotesk eksempel.Inspireret af et af Globalnyts medlemmer, der deltog på et åbent redaktionsmøde, har Kirsten Larsen inviteret Tove Ryding fra Det Europæiske Netværk for Gæld og Udvikling, EURODAD, i Højtryk for at tale om civilsamfundets adgang til at deltage i forhandlinger – i dette tilfælde i FN-systemet.Gæst: Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.Vært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Det store flertal af mennesker på flugt ender i et naboland eller et såkaldt nærområde – ofte er det nok til at komme i umiddelbar sikkerhed. Men hvis man tilhører gruppen af LGBT-personer, så er man ofte lige så udsat for til forfølgelse, vold og overgreb, som man var i det land eller område, man flygtede fra.Selvom antallet af nye asylansøgere i Danmark er lavt for tiden, får LGBT Asylum stadig mange henvendelser fra flygtninge med LGBT-baggrund. Det skyldes blandt andet, at en del af dem mødes med fjendtlighed fra herboende landsmænd på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet – netop det, som drev dem på flugt i første omgang.Gæster: Mads Ted Drud Jensen, forperson i organisationen LGBT Asylum, og Mohammad Allou fra samme organisationVærter: Nina Korsgaard Danielsen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenSkriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til [email protected] eller [email protected] med ris, ros og tips.

’Folkemord’ er et ord og begreb, som de fleste af os har lært om i skolen, og som er blevet aktuelt igen, efter at en række lande og organisationer har anklaget Israel for at begå folkemord på den palæstinensiske befolkning i Gaza.Færre er nok bekendte med begrebet ’økomord’, og det er der ikke noget mærkeligt i, for det er et begreb, som ikke er klart defineret endnu. Som ordet afslører, handler det om at gøre visse former for ødelæggelse af natur til en international forbrydelse – på linje med krigsforbrydelser og folkemord. Begrebet folkemord kom ind i sproget og den internationale ret efter Anden Verdenskrig, men ikke før det var blevet forhandlet, på samme måde som det sker med begrebet økomord i dag. I denne episode af Højtryk har vi inviteret den dansk-colombianske forsker Julia Suárez Krabbe fra Roskilde Universitet i studiet for at gøre os klogere på, hvad begrebet økomord egentlig dækker over, og på, hvordan det i virkeligheden hænger sammen med begrebet folkemord.Gæst: Julia Suárez Krabbe, lektor på Roskilde UniversitetVærter: Nina Korsgaard Danielsen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenSkriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til [email protected] eller [email protected] med ris, ros og tips.

Højtryk er til FN’s Generalforsamling i New York, hvor Kirsten Larsen møder denne uges gæst. Thomas Ravn-Pedersen, som Kirsten interviewede på næsten samme plet på næsten samme tid for et år siden, nægter at lade sig slå ned af den generelle krisestemning. I år finder han håbet hos de unge energiske og de gamle vise. Hvorfor, det kan I høre i denne episode af Højtryk.Gæst: Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste NyhederVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenSkriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til [email protected] eller [email protected] med ris, ros og tips.

I Vesten er mange oprørte over russiske militærfirmaers ageren, men mange i Afrika ser omvendt på det, for russerne leverer noget, Vesten ikke vil. Men det er langt fra kun i Afrika, at brugen af private virksomheder til militære opgaver breder sig, og både blandt regeringer og soldater er man mere og mere positive over for det.Anledningen til, at vi bringer emnet på banen, er, at det amerikanske firma Vectus Global har indgået en aftale med regeringen i Haiti om at sende lejesoldater til landet for at hjælpe med at nedkæmpe de bevæbnede bander, som har taget magten i store dele af landets hovedstad. Manden bag firmaet er Erik Prince, som udover at være tæt på Trump-styret i USA også var manden bag det berygtede firma Blackwater, som blev kendt under den amerikanske besættelse af Irak. Gæst: Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og på Stellenbosch University, SydafrikaVærter: Sara Nordvig Borup og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs Andersen

Floderne Eufrat og Tigris skabte det, som historikere og arkæologer kalder den frugtbare halvmåne – et (nogenlunde) halvmåneformet område, hvor forholdene var så gode, at små bysamfund skabte så meget overskud, at der kunne vokse en storby frem: Babylon, som med tiden blev verdens største by. I de omkring 2.500 år, der er gået siden, er riger opstået og bukket under, og magten har skiftet hænder mange gange. I dag er der tre lande, som deler floderne: Tyrkiet, Irak og Syrien. Ét af dem har fat i den lange ende, for begge floder udspringer her, og landet er militært meget stærkere end de to andre. Så det kan mere eller mindre gøre, som det vil med floderne. De to floder er nærmest livsvigtige for det ellers så tørre Irak, men irakerne har ikke været gode til at passe på deres del af floderne. Samtidig er vandmængderne i dem ved at svinde ind, så der skal gøres noget, hvis ikke de skal tørre helt ud. Gæst: Thomas Jazrawi, forfatter, journalist og tidliger eklima- og miljøredaktør på Globalnyt. Aktuel med bogen ’Kampen om floderne – klima, konflikt og samarbejde langs verdens store floder’.Værter: Sara Nordvig Borup og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs Andersen

Vi bliver nok nødt til det, altså at udnytte nogle af de sjældne jordarter, der ligger på havbunden. Men det kommer med en pris.Sådan lyder vurderingen fra en forsker i det dybeste dybe. Professor Ronnie Glud kender ikke bare til dybhavets sletter, hvor manganklumperne findes i en typisk fem-seks kilometers dybde. Han speciale er de dybeste grave i havene. Dem, der kan blive dybere end 10 kilometer, hvor man engang troede, der intet liv var. Men der er masser. Og hver gang forskerne kigger, ser de noget nyt. Alligevel svarer han positivt på spørgsmålet om mennesker skal begynde at høste nogle af de sjældne jordarter. Forsigtigt positivt i hvert fald. Gæst: Ronnie Glud, professor i marin biogeokemi ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, på Tokyo Universitet for Marin Forskning og Teknologi og leder af grundforskningscenteret ”Dansk Center for Hadal Forskning” på Syddansk Universitet.Vært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Efter årtiers trampen på stedet er der nu et gennembrud. Man er tættere på at lave internationale skatteregler, tættere på et opgør med skattely end tidligere. Måske har desperationen i det internationale system lettet forhandlingerne i FN, hvor USA i øvrigt trampede ud af lokalet. “Jeg vil nærmest sige, at jeg tror, det er det største gennembrud, jeg har set i mine 20 års FN-forhandlinger,” siger Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling. Gæst: Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.Vært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Der virker ikke som om, der er mange, som går op i, hvad de 20 milliarder kroner, der er afsat til udviklingsbistand, bliver brugt til. Så man kan sige, at de mange penge udgør et ekstra økonomisk råderum for den siddende regering. Men nogen er der, som holder øje med pengene. Og en af dem er professor Anne Mette Kjær fra Aarhus Universitet, som udover at være udviklingsforsker også er forperson for Udviklingspolitisk Råd.Gæst: Anne Mette Kjær, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og forperson for Udviklingspolitisk Råd.Værter: Kirsten Larsen og Morten Scriver AndersenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges sædvanligvis af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]. I denne episode er det dog Kirsten Larsen og Morten Scriver Andersen, der har tilrettelagt.

En bølge af besparelser skyller henover FN-systemet – voldsommere end nogensinde tidligere. Millioner af mennesker vil dø, og vigtige dele af det internationale samarbejde bliver lagt i ruiner, hvis ikke man lykkes med at få skåret de helt rigtige steder. Og der kan være mere i vente.Gæst: Anne-Birgitte Albrectsen, direktør og partner i LEAD – Enter Next Level, der er rådgiver for flere af de største FN-organisationer.Vært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Styret i Iran er under pres – både indefra og udefra. Efter angrebene fra Israel og USA i juni har styret fået en del at tænke over, og samtidig har borgerne generelt ingen tillid til deres stat og dens evne eller vilje til at løse deres problemer. De værste udfordringer lige nu er måske den akutte tørke og den kroniske korruption. Og indbyggerne går gerne på gaden for at demonstrere deres utilfredshed med alt fra den ødelæggende tørke, elforsyningen, kvinders rettigheder, pensionernes størrelse og meget andet.Gæst: Misha Zand, Iran-kenderVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Når sygeplejerske Astrid Opstrup forlader de døende børn og deres afkræftede forældre i ruindyngerne i Gaza, ja så går hun med sin rejsetaske gennem muren og direkte ud i det moderne, pulserende liv med Ikea, tankstationer og familier med madkurve på vej på picnic. Det er den groteske forskel, der får udstationeringer i Gaza til at påvirke hende særligt meget.Astrid Opstrup er sygeplejerske og arbejder på Rigshospitalets neonatale afdeling. Hun har været på omkring 15 missioner for Læger uden Grænser, de seneste to til Gaza, som er hegnet af fra Israel. Hun fortæller om den humanitære situation inde bag muren. Højtryk produceres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.

Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en menneskeret, og stater er juridisk forpligtede til at begrænse klimaforandringerne. Det vurderer den Internationale Domstol, ICJ, der for første gang nogensinde har vurderet staters klimaansvar. En milepæl bliver den rådgivende udtalelse, som verdens fremmeste domstol, FN’s Internationale Domstol præsenterede i onsdags, kaldt allerede. Selv om det på papiret kun er en ikke-bindende udtalelse, som ikke pålægger verdens lande noget som helst, ja så er det også en lang gennemgang af det juridiske grundlag for netop at påstå, at verdens lande har pligt til at begrænse klimaforandringer, og at landene kan holdes ansvarlige, hvis ikke de gør det.Sigrid Bjerre Andersen, klimapolitisk rådgiver i Globalt Fokus, giver en første vurdering af domstolens udtalelse.Højtryk fra Globalnyt bliver bestyret af Laurits Holdt, lyddesigner Jonas Johs Andersen og Kirsten Larsen.

Jøder i Israel har ikke særlige rettigheder på grund af Holocaust, ligesom andre mennesker, der har været udsat for de værste forbrydelser, heller ikke selv må begå overgreb. Det er en absurd tanke, siger Jakob Erle, hvis far overlevede den tyske koncentrationslejr Theresienstadt.Når Jakob Erle, tidligere direktør for det Danske Dialoginstitut i Cairo og leder af Borups Højskole, ser på situationen i Mellemøsten, ja så ser han først og fremmest nogle kriminelle bander, der har taget den politiske magt. Både i Israel og Hamas. “Israel er ikke en nation, som man kan have et samarbejde med, hvor man favoriserer den på alle mulige måder. Det er tværtimod nogen, som man burde underlægge sanktioner, indtil de overholder international ret,” siger Jakob Erle til Globalnyts podcast Højtryk.Højtryk bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.

“Det undrer mig, at folk ikke taler mere om, at menneskerettigheder er under et voldsomt pres herhjemme, i Europa og globalt. Menneskerettigheder er trods alt en af hjørnepillerne i vores demokratiske samfund.” Morten Kjærum er jurist og har arbejdet i 40 år med menneskerettigheder – som leder på Institut for Menneskerettigheder, på EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund i Sverige. Nogle af de eksempler på faresignaler, han ser blinke herhjemme, er den manglende reaktion på, at den danske statsminister sætter sig ned med sin italienske kollega for at prøve at svække den Europæiske Menneskeretsdomstol. Og at den danske anklagemyndighed ikke er uafhængig, noget der fremgår meget tydeligt i denne tid.Højtryk fra Globalnyt bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.

Verden blev mere uforudsigelig og voldelig end forudset i det første halve år af 2025 – netop de første seks måneder af Danmarks to-årige periode i FN’s Sikkerhedsråd. Den danske plads i det eftertragtede selskab har ikke udløst de store overskrifter i Danmark og da slet ikke i udlandet. Og sådan skal det være. Danmarks styrke som lille land er at arbejde diskret i baggrunden, lyder vurderingen fra to kendte forskere, der også giver deres bud på, hvordan Danmark kommer godt videre i Sikkerhedsrådet. Medvirkende: Fredsforsker Isabel Bramsen fra Lund Universitet, og lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.Højtryk fra Globalnyt bliver produceret af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jons Johs Andersen.

Danske civilsamfundsorganisationer og NGO'er sørger uge efter uge for, at vi ikke glemmer den rædselsfulde situation i Gaza. Med demonstrationer, debatter og andre arrangementer bliver vi husket på, hvad der sker. Hvorfor er netop Gaza så vigtig i en generelt kriseramt verden, spørger vi i Højtryk.“Gaza er på en måde en test for det internationale samfund og det internationale retssystem,” siger generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær. Det er også vores værdier, der er på spil i Gaza. Han betegner den humanitære situation som fuldstændig katastrofal. Den kræver et stærkt fokus på de civile ofre.Gæst: Jonas Nøddekær, generalsekretær for Folkekirkens NødhjælpVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Landene i Østafrika bruger i stigende grad vold mod sine egne og nabolandenes borgere. Tre af landene – Kenya, Tanzania og Uganda – har i mange år været blandt de lande, som Danmark har haft mest samarbejde med – og har givet mest bistand til – i Afrika.Derfor sætter podcasten i denne uge spot på især de tre lande sammen med Afrika-kenderen Stig Jensen, der er lektor på Københavns Universitets Center for Afrikastudier.Avisen The Continent har i sin seneste udgave en artikel, der samler op på en række af den seneste tids drab og forsvindinger med politiet som gerningsmænd samt en række eksempler på, hvordan myndighederne i landene anholder og i visse tilfælde mishandler aktivister og oppositionspolitikere fra nabolandene.Gæst: Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.Vært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]