I teorien

I debatten om privilegieblindhed er der den lidt oversete dimension, at blindheden selv er det største privilegium. Den måde, vi gør os selv blinde for vores privilegier, forhindrer et opgør med dem. Mens der findes naive måder at være blind for sine privilegier, findes der også mere raffinerede og oplyste måder, hvor viden om privilegiet selv bliver til en skærm, der beskytter mod handling. Vi kommer i afsnittet også ind på Justitias blindhed, en statue i Kasakhstan, John Rawls teori om et "uvidenhedens slør" og runder af med Undercover Boss. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det kan i dag virke som om, vitsen i sin talte form er ved at blive fortrængt af memet, måske som en del af den udvikling, der lader billederne overtage en større og større del af vores medieflade og offentlige rum. Men hvis Freud havde ret, så er vitsen ét af de ganske få steder, hvor det ubevidste viser sig, og vi spørger derfor: Hvordan fremkalder vi denne, potentielt subversive, dimension i memet for at undgå, at det bare bliver endnu en identifikationsform? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er priser overalt. Fra Academy Awards til årets kassemedarbejder. Hvad er det med alle disse priser, og hvor går grænsen mellem en pris og en konkurrence? Vi undersøger prisernes ideologiske betydning og spørger, om pris-inflationen er et symptom på en form for hyper-sublimering, hvor alt skal gøres exceptionelt, fordi intet længere er værd at kæmpe for. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når nogen skråsikkert hævder at være enten optimist eller pessimist, er der grund til at være på vagt. Ofte er den største optimist hemmeligt melankoliker og den mest pessimistiske i virkeligheden ganske godt tilfreds. Måske er det derfor, det virker troværdigt, når nogen viser begge sider? Som heavy metal-koncerterne, hvor lyrikken og musikken er ekstremt mørk og tiltroen til fællesskabet samtidigt massiv. Eller som da Troels Lund Poulsen blev afsløret i at være blevet instrueret i at smile og ligne en vinder. Vi undersøger, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt, og hvad man gør, hvis man vil arbejde sig hen imod en genuin optimisme. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Socialdemokratiets nye fokus på "åndelig oprustning" minder ikke så lidt om den afstumpede forestilling som Hegel kritiserede i Åndens Fænomenologi, og som gik under navnet "frenologi". "Ånden er en knogle", sagde Hegel sarkastisk om denne opfattelse, og vi kunne i dag med Socialdemokratiet sige: "Ånden er en rustning". Hvilken ideologi ligger i denne tænkning, og hvordan hænger den sammen med nedskæringen af humaniora? Vi diskuterer ånden som rustning og ånden som sommerfugl - og foretrækker det sidste billede med den kvalifikation, at en sommerfugl er resultatet af en brutal metamorfose. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Aalborg vil man lukke uddannelsen i anvendt filosofi - sammen med bl.a. musik, samfundsfag og kunst og teknologi. Hvad er det, der dermed siges om, hvad der er regnes for værdifuldt, og hvilken rolle tænkning og dannelse spiller i nutidens samfund? Vi gennemgår ideen om “anvendt filosofi” gennem en undersøgelse af applikation som henholdsvis overførsel og foldning - og en sammenlignende læsning af Sartres Væren og Intet og den norske børnebog om “Hull & Sønn”. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er plagiat forbundet med enhver artikulation af tanker. Kunst laves på kunst, som Højholt sagde. Samtidig er der dog tilfælde, der helt oplagt er tyveri af tanker, hvor nogen bevidst stjæler uden at stå ved det. Men hvor går grænsen - og hvad er det helt præcist, man stjæler, når man gør andres tanker til sine egne? Vi undersøger plagiat ud fra teorien om, at det handler om kidnapning af den andens objekt a. Derfor må vi både omkring Sokrates, Dolly Parton, den norske højesteret og dengang, en lektor blev slået. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Man hører oftere og oftere, at folk siger "verdenen" i stedet for "verden", fx: "Verdenen er et vildt sted lige nu". Der kan naturligvis være tale om en almindelig sproglig glidning, men vi påstår, at der er mere til det. Hvad betyder det lille symptom? Prøver vi at overbevise os selv om, at verden(en) hænger sammen og er overskuelig, på samme måde som de mere afgrænsede og bestemte verdener som bankverdenen, kunstverdenen, sportsverdenen? I bankverdenen kender man koderne og reglerne på en helt anden måde end i verden som sådan. Imidlertid er selve det at sige "verdenen" jo bogstaveligt talt, helt fonetisk, mere kompliceret end bare at sige "verden". Så snyder vi os selv? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den populære forståelse af følelser er, at de sidder indeni. Det er derfor, det kræver arbejde at komme i kontakt med dem. Men når man så endelig er kommet i kontakt, er de til gengæld det mest autentiske, der findes: "Det er bare sådan, jeg har det!" Vi udfordrer denne forståelse af følelser og foreslår i stedet at tale om affekter, der altid provokeres udefra. Som i filmen "Falling Down" med Michael Douglas, hvor en helt almindelig mand pludselig ikke kan holde samfundet ud mere og går amok. Måske er det perverst at være i kontakt med sine følelser, mens det er hysterisk, når man lever i en tilstand af irritabilitet og affekt? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den populærkulturelle forståelse af evolutionsteorien siger, at den stærkeste overlever. I Darwins originale formulering var det dog den bedst tilpassede, der overlevede. Bedst tilpassede til hvad? Til den særlige niche, som arten har skabt i naturen. Men dermed er begrebet om en niche pludselig ret interessant, også for en politisk analyse. For hvem definerer, hvad menneskets niche er? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Filosofien har i hvert fald siden Austins How To Do Things With Words? været bevidst om, at det at sige noget altid også er at gøre noget. Og at talehandlinger kommer i forskellige former og har forskellige slags effekter. Men hvad nu hvis man også kunne skrive en How To Do Things With Ears? Hvad vil det sige at lytte på forskellige måder - registrerende, aktivt forstående og intervenerende, fx? Vi øver os på at lytte ved at sige en hel masse om det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For ikke så mange år siden ville det have virket bizart at påstå, at vi ville komme til at se en kulturkamp udspænde sig omkring den korrekte anvendelse af personlige pronominer. Men det har vi fået, og det er en kamp, der faktisk kan være svær at finde sine ben i. Det kan virke som om, vi enten må sige, at sproget skal fungere, som det altid har gjort, hvilket medfører, at non-binære og transkønnede slet ikke findes. Eller at der skal være plads til alle, og at man skal kunne vælge de pronominer, der passer bedst til én. Men måske er der også en tredje position, der siger, at vi altid kæmper med sproget, når det handler om køn - og at det ikke behøver ende i en konflikt mellem to uforenelige alternativer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

The aim of psychoanalysis is not to understand. It is to cause change. Maybe this simple radicality contains a perspective for broader cultural and political interventions? In this program, we begin with Freud's approach to the interpretation of dreams and to the unconscious, before we try to understand why Jacques Lacan was so opposed to understanding. We speak English, because we are accompanied by none other than Mladen Dolar. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det umulige sker, siger man i visse filosofiske kredse. Blandt andet er Alain Badious teori om begivenheden blevet forstået på den måde. Men hvis det umulige sker, er det så umuligt? Er det fx kun umuligt i én forstand, eller relativt til en bestemt situation, men ikke umuligt i streng forstand? Hvis vi fastholder, at det umulige rent faktisk er umuligt, kan vi så tænke en anden måde, det ikke desto mindre er en virksom del af virkeligheden? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I utålmodighed med small talk har nogen fundet på at gå direkte til "big talk", dvs. til livets store spørgsmål, som man ligeså godt kan begynde at tale om uden omsvøb, så vi ikke spilder tiden og hinandens selskab. Men hvad nu hvis forskellen på "small talk" og "big talk" slet ikke er så stor, som det umiddelbart kan forekomme? Er det ikke svært at undslippe flosklernes domæne, hvis man fx bare begynder at tale om, hvad man gerne vil nå at gøre, før man dør? Måske er modsætningen til small talk slet ikke "big talk", men snarere, hvad Jacques Lacan kaldte "fuld tale", som kan melde sig i en helt almindelig samtale i en bil eller i et opgør med mediernes uforpligtende tale om både store og små problemer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvorfor har podcasten "I teorien" holdt pause, og hvordan kan det være, at tænkning er det, der som regel kommer til sidst i hierarkiet af ting, man bruger tid på? Når alle møder er holdt, arbejdet leveret, underholdningen konsumeret, og der er tilbragt kvalitetstid med venner og familie, så er der måske en smule tid, men ak, er det så ikke for lidt, og kan det i grunden ikke være lige meget? Vi undersøger tidspyramiden og kommer med forslag til, hvordan den kan vendes på hovedet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nogle gange kan man komme i tvivl om det hele: Er det en drøm, jeg lever i? Har jeg taget helt fejl om alt, jeg troede på? Er det, jeg laver, i virkeligheden ubrugeligt? Tvivlen har et moment af galskab over sig. Kritikken er langt mere konstruktiv. Den analyserer, begrunder og bedømmer, men forbliver indenfor "reasonable doubt". Begge holdninger er dog måder at forholde sig skeptisk, afventende eller endda afvisende overfor et mere umiddelbart og "duperet" engagement. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Et rygte er et udsagn, der begynder at cirkulere, uden at det nødvendigvis har hold i noget, og som ingen rigtig ved, hvor kommer fra. Selvom rygter altid har haft et dårligt ry, er det dog lidt for letkøbt at ville overvinde fx de moderne mediers sladder og rygtedannelse med en "tilbagevenden til respekt for objektivitet og sandhed". (Rygtet om den uhildede objektivitet er selv noget overdrevet). Måske er det mere produktivt at undersøge, hvad det er, rygtet har fat i, når det tager fart. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sommerferien er den største sammenhængende fritidsperiode i de fleste menneskers liv. Det er her, man selv kan bestemme, hvordan man vil bruge tiden uden at være styret af andres krav og forventninger. Eller er det? Hvad nu hvis der i virkeligheden ligger et uudtalt krav i kulturen om, at vi skal nyde vores ferie på netop vores egen, helt unikke måde - så vi kan vende tilbage til arbejdslivet med friske batterier og gode historier at fortælle? En slags feriearbejde, der handler om at tilrettelægge og gennemleve netop den rigtige ferie. Ikke desto mindre rummer selve dét, át ferien bare bliver ved i ganske lang tid, en mulighed for, at noget kan melde sig, som man ikke forventede - måske endda et spørgsmålstegn ved, om man overhovedet skal vende tilbage. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der findes en lang række former for realisme, både i filosofien, politikken og populærkulturen. Oftest handler de om i én eller anden forstand "at sige tingene, som de er." Men måske overser de fleste former for realisme, hvordan deres egen, subjektive engagement ikke desto mindre er aktivt i den angiveligt nøgterne forståelse af verden. Med udgangspunkt i antagelsen om, at enhver realisme rummer sin egen, partikulære desillusion, undersøger vi, hvordan skuffelsen over at have opgivet sine egne illusioner vender sig til aggression, til selvtilfredshed eller til ideologi. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Videnskaben kan ikke bruge anekdoter til noget, fordi de ikke kan generaliseres. Kulturen er fuld anekdoter, fordi mennesker ynder at fortælle historier fra deres egne liv, som siger noget om, hvem de er. Måske er der dog en tredje måde, anekdoten kan bruges på. Som sandhedens sted, hvor anekdoten kan opbevare og udtrykke noget, der overgår den, der fortæller anekdoten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For den, der arbejder med begrebet om neurodiversitet, er alle hjerner forskellige. Imidlertid er problemet, at vi samfundsmæssigt opretholder bestemte forestillinger om normalitet, hvilket gør nogle til neurodivergente, i forhold dem man kan kalde neurotypiske. Det er et problem, fordi adgangen til deltagelse i samfundet er betragteligt sværere for neurodivergente. Selvom begrebet om neurodiversitet har visse fordele i kampen for et mere mangfoldigt samfund, har det måske også sine egne blinde punkter. Når man er sin hjerne, bliver der så plads til subjektivitet? Kan man afvige fra sig selv og den måde, samfundet (sproget, kulturen) i det hele taget sætter én på? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvorfor har en gruppe studerende slået sig ned i en have på Københavns Universitet? Hvad handler deres protester om, og hvordan bør universitetet reagere på det? Det er udgangspunktet for en undersøgelse af, hvad "camping" i virkeligheden er for et fænomen. Vi afsøger det som aktivisme, der indeholder (mindst) fire dimensioner: Som besættelse; som midlertidigt, undersøgende campistfællesskab; som en reference til sin egen dystre baggrund, nemlig den ufrivillige internering i flygtninge- eller koncentrationslejre, og til sidst som et opråb til universitet selv om, hvad dets campus kan og bør lægge grund til. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Svend Brinkmann og Dronning Margrethe var for nogle år siden begge fortalere for "det unyttige", dvs. for at huske at gøre noget, der ikke tjente et eller andet instrumentelt formål, men havde "værdi i sig selv". Men hvem bestemmer egentlig, hvilke former for unyttig beskæftigelse, der har værdi i sig selv - og kan det overhovedet lade sig gøre at beskæftige sig med noget, der ikke i sidste ende alligevel tjener ét eller andet ideologisk fantasme (sundhed, velvære, restitution før nye arbejdsopgaver)? Kan det unyttige blive til "det ubestemtes terræn", hvor det virkelig er åbent, hvad det får af effekter? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er det, du siger, og så er der det, jeg hører, at du siger. Der er det semantiske indhold i en sætning, og så er der den forventning, vi møder den med, og den stemning eller intention, vi tilskriver den. Der er med andre ord, udover semantik, også "metasemantik". Det er fx derfor, vi altid hører svenskerne sige, at de har store problemer med indvandring, uanset hvad, de faktisk siger. Det spændende er, når nogen fucker op i vores metasemantik. Det var måske netop, hvad en digter som Yahya Hassan formåede. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det virker til at være en almindelig antagelse, at der må noget markant og voldsomt til, før vi egentlig handler; at det, vi går og venter på lige nu, er en katastrofe så stor, at vi ikke kan undgå at handle, ja at handlingen nærmest vil blive fremkaldt af katastrofen. Men hvad nu, hvis vores passivitet slet ikke er udtryk for afmægtighed eller dovenskab men nærmere en form for megaloman narcissisme? Måske titter handlingerne frem, når vi får pillet lidt ved dén forestilling. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den radikale handling forbindes ofte med en form for arrogance - og ikke uden grund. Ofte kan det virke som den eneste udvej at forsvare sin radikalitet med arrogance, fordi man gør krav på noget, som ikke rigtig kan forsvares indenfor de bestående spilleregler (og "arrogance" kommer etymologisk set netop fra en ubegrundet hævdelse). Men kan der også være andre veje til radikaliteten? Kan man være ydmygt radikal eller endda via en ydmyg, moderat position arbejde sig frem til en sand form for radikalisme? Vi undersøger de forskellige veje til det radikale og advarer frem for alt mod arrogant moderateri. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kan en gruppe tale? Måske sker der på et tidspunkt noget, når en mængde mennesker begynder at fungere sammen som gruppe. De taler til og med hinanden, men efterhånden begynder deres tale også at tage form som selvstændigt subjekt. Med hjælp fra den lacanianske psykoanalytiker Macario Giraldos skelnen mellem "dialogen i gruppen" og "gruppens dialog" forsøger vi at arbejde os hen imod, i hvilken forstand, man kan artikulere sin gruppes tale uden rigtig selv at være klar over det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er blevet en almindelig patologi at være i tvivl om sit eget symbolske mandat: "Hvad berettiger mig egentlig til at udføre denne funktion? Hvad nu, hvis jeg bliver afsløret i slet ikke at være kvalificeret?" 70% af Magisterforeningens medlemmer har oplevet at føle sig som bedragere. Hvor de fleste taler for, at det handler om at komme ud af tilstanden hurtigst muligt, kunne man omvendt også sige, at der er noget rigtigt ved den tvivl, som den indebærer. Men kan man bruge den tvivl uden at blive slugt af den? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis der findes begivenheder, så må der også kunne findes omvendte begivenheder. Vi undersøger, hvad der kan ligge i begrebet, og hvilke konsekvenser, der springer ud af det. Og ikke mindst, hvordan man undgår at lade en negativ begivenhed gøre én til en positiv idiot. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En indrømmelse er en form for rømning, hvor man giver plads - til det, man vedkender sig, eller til den anden, som man indrømmer overfor. Men kan der også komme en indrømmelse fra selve det rum, hvor der rømmes? Hvordan lyder det, når den store Anden indrømmer, at den ikke eksisterer?  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvor fra kommer modstanden mod læring? Har den altid at gøre med forfængelighed overfor at fremstå usikker eller uvidende, eller kan den også have at gøre med en form for troskab? Kan man være forfængelig på vegne af noget, der er vigtigere end én selv? Vi undersøger modstanden mod at løsne op og kommer bl.a. omkring Freuds alvorlige udtryk på fotografier og de mere og mere nævenyttige "icebreakere", der efterhånden vil tvinge os ud på dansegulvet overalt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hyldesten til fejlen er igen blevet aktuel, senest gennem en række forskere og deres "CV of failures", som de har udgivet som modvægt til de ekstremt perfekte CV'er, der ellers dyrkes i den branche. Der er måske noget rigtigt over at interessere sig for fejl, omveje og skæverter, men det er også interessant, at det tilsyneladende kun er muligt at tage fejlen med ind, når den i en eller anden forstand alligevel er produktiv og giver anledning til læring og udvikling. Hvad stiller vi op med de fejl, som ikke gør det? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er grænser for vækst, siger man. Men betyder det i virkeligheden, at vi bare kan blive ved? For en grænse er jo defineret ved, at der er noget på den anden side, ligesom grænsen mellem Danmark og Tyskland. I forførelsen er der også grænser - som hele tiden udfordres. Voldtægt, derimod, er overskridelsen af en skranke, hvor der intet burde være på den anden side. Vi undersøger forholdet mellem grænser og skranker og afsøger de steder, hvor skranker giver mening. Måske er forskellen, at grænser artikuleres og forhandles, mens skranker bedst opretholdes af et blik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De fleste har nogle små uskyldige "guilty pleasures". Det kan være at spise jordbærkager, se lidt NBA basketball på tv eller måske "nørde" med ét eller andet specielt projekt. Det er små overskridelser eller excesser, som ikke desto mindre bekræfter ens identitet og tilforladelighed. Men hvad sker der, når fornøjelserne tager overhånd? Når man ikke bare plejer sin mountainbike og tager på ture i skoven - men har 200 cykelpumper liggende i et skab? Det er ved disse "shameful pleasures", at det for alvor bliver interessant. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis jeg nu siger, at jeg lige har været i Australien, når jeg ikke har været det, lyver jeg. Jeg lyver for nogen. Men hvad vil det sige at lyve for sig selv, når det at lyve antages at være noget, man ved, man gør. Løgnen burde opløse sig selv med det samme, med mindre der er flere instanser på spil i jeget - én der lyder og én, for hvem der lyves. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alle har en måde at læse på. Og alle måderne er patologiske. Vi deler de forskellige læsestile op i perverse, hysteriske og magiske - og kommer undervejs omkring bl.a. bagsideteksterne på romaner og layoutet i Aarhus Universitetsforlags Tænkepauser. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Formidling kan synes at måtte handle om at åbne dét, der i udgangspunktet er lukket og kompliceret, så enhver kan forstå det. Men hvad nu hvis formidling også kan handle om at vise, hvordan dét, der umiddelbart er simpelt og ligetil, faktisk rummer modsigelser og uforståeligheder? Et formidlingsideal ville så i stedet handle om, så præcist som muligt at forklare, hvad det er, vi ikke forstår. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Er der forskel på den toneangivende kriminalitet i Norge, Sverige og Danmark? Og hvad siger det i givet fald om de forskellige nordiske samfund? Vi undersøger kriminalitet som kulturens exces og foreslår at tilføje de partikulære former for transgression i en kultur til fortællingen om egnsretter, folkedragter og humor som identitetsmarkører. Du er, hvad du overtræder. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er som om, vi er blevet fanget i en fantasi om viden. Hvis bare det hele kunne blive så klart som i dét eksempel, hvor man skal vælge mellem at lade en sporvogn køre over fem mennesker - eller skifte spor og kun dræbe én. Handlingen skal være helt sikkert baseret på fakta og fornuft. Og det kan altid blive lidt skarpere, lidt mere præcist. Måske er det netop denne fantasi, der gør, at vi ikke handler på det, vi faktisk ved? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er en temmelig udbredt forestilling, at det er vigtigt at opretholde balancen. Det gælder i økonomi, politik, læring, pædagogik og personlig livsstil. Men der er ting, der er ude af balance, som ikke kan rummes i de balancer, vi lever i nu. Tænk bare på klimaet. Og måske er der endda ting, der ikke bør balanceres og bringes i balance. Hvad nu hvis der nogen gange faktisk er brug for at være helt ude af flippen? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I begyndelsen var der det hele. Så begyndte vi at dele det op, udparcellerede, indhegnede, opdelte, solgte og købte, så der efterhånden kun er privatejede atomer tilbage. Nu er det så som om, der er opstået en ny længsel efter helheden. Den giver sig bl.a. udslag i "deling" på sociale medier, deleøkonomi med biler, lejligheder, osv., der skaber mere værdi og glæde for alle. Men denne nye, postmoderne deleøkonomi skaber ikke nogen virkelig helhed. Tværtimod glemmer den, at der altid er nogen, der tjener på vores delinger - og nogen, der betaler prisen.   Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når vi sidder med ChatGPT, er det næsten som om, der er magi på spil. Maskinen svarer på spørgsmål, skriver konfirmationssange, laver undervisningsforløb og meget andet. Men hvad har vi måttet retouchere væk, for at maskinen fremstår så magisk, som den gør? Vi kigger i dette afsnit på det arbejde, der ligger bag kunstig intelligens - og på den nydelse, vi får ud af at interagere med de magiske maskiner. I tillæg til kunstig intelligens skal vi helt sikkert også til at tale om kunstig nydelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det gav en del uro, da Højesteret i juni frikendte en borger for at have flaget med det amerikanske flag. Konservative politikere lagde sig straks i selen for at genoprette ordenen, så vi kan være sikre på, at kun Dannebrog må vaje i de danske flagstænger. Men hvad er der i et flag? Hvorfor er det så vigtigt - og hvordan kan man udfordre et flags hegemoni? Vi deler alle flag i imaginære, symbolske og reelle og kommer omkring flag, der hænger på hovedet; flag med hul i midten; og flag, der står og falmer på månen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis du er helt exceptionel til dit fag eller din sport, kan du være dets "Pelé". Det er nu stadfæstet i brasilianske ordbøger. Men hvad sker der, når et navn bliver til en beskrivelse? Svaret på det spørgsmål kræver en teori om øgenavne, kælenavne og kunstnernavne og en række eksempler, der kommer hele vejen fra Pelé til Donald Trump til Jonas Vingegaard. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Høflighed er et kulturelt produkt. Den kommer ikke af sig selv, men må læres, forhandles og opretholdes. Men mange former for høflighed er temmeligt uhøflige i deres indhold, hvis man tænker efter. Måske er der endda en aggressivitet forbundet med selve høfligheden som kulturel form. Ikke desto mindre kan man måske bruge høflighed som en form for subversiv praksis - ved simpelthen at mene den alvorligt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Enhver organisation har et værdigrundlag, formentlig også et mindre antal nøgleværdier eller en “mission”. Man kunne også sige et totemdyr, for den tænkning, der rumsterer i utallige organisationer og konsulentvirksomheder i dag er magisk og animistisk. En medarbejderinddragende proces til fastlæggelse af en organisations vigtigste værdier kan således bedst beskrives som en omvendt psykoanalyse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Man kan komme til at bruge alt for mange emojis. Man kan bruge for få. Man kan bruge forkerte emojis, der indeholder andre betydninger end den, man umiddelbart troede, de havde. Man kan bruge nogen af vane, som pludselig ikke betyder noget mere. Og så er der også selve inflationen i emojis: Der er så mange nu, og de kommer i alle former og farver - et helt sprogsystem af emojis. Måske er det netop nu, vi kan begynde at spørge os selv om, hvad det lille ansigt egentlig skulle i vores sprog? Og måske kan vi faktisk få et svar, der siger noget ret grundlæggende om, hvad sprog er? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Belønningscenteret er åbent for analyse. Forestillingen om en "Homunculus," en lille fyr indeni, er vidt udbredt i dag: Dybest set er du selv dum og forvirret, men heldigvis har du en klog hjerne, der ved præcis, hvad der er op og ned. Den lærte nemlig allerede på savannen at tale og handle, at bygge dæmninger og samle på fodboldtrøjer. Men hvor var du egentlig henne, mens alt dette stod på? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En ny diagnose er sejlet over Atlanten, og hvis man skal tro nyhedsmedierne, så er den navnet på et meget stort problem: Gaming disorder. Men måske skygger denne forestilling om en ny form for "uorden" over en mere grundlæggende orden, vi forventes at indordne os under; akkumulationens ufravigelige krav - alle forventes altid at ville ofre sig for at nå næste level. På den måde findes den simple løsning på gaming disorder lige for næsen af os. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.