IDA Space Talks

Velkommen til Astronomisk Opdagelsesbattle — en duel om de idéer, der har flyttet menneskets blik på universet.Men hvad er den største astronomiske opdagelse nogensinde?Det lyder måske som et simpelt spørgsmål, men hvad vejer tungest, når regnskabet skal gøres op: Himlens mønstre? Jorden ud af centrum? Lysets hastighed? Et univers i udvidelse? Eller erkendelsen af, at vi selv er lavet af stjernestøv?I denne episode af IDA Space Talks sætter jeg astronomen Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og astrofysikeren Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet stævne og udfordrer dem til noget nær det umulige: at finde den opdagelse, der for alvor har ændret menneskets syn på universet.Og ja, det bliver hurtigt til noget, der minder om de gamle bilkort fra barndommen. Bare med kosmiske gennembrud i stedet for hestekræfter. De tunge kort kommer på bordet, bliver målt mod hinanden og kæmper om førstepladsen.For hvad slår egentlig hvad, når stenalderens første himmelmønstre møder Newton, universets udvidelse, mørkt stof, eksoplaneter og erkendelsen af, at vi kommer fra stjernerne? Og hvordan sniger Meshuggah og Lars Ulrich sig overhovedet ind i den diskussion?Jo mere vi lærer om universet, desto tydeligere bliver det, hvor voldsomt, mærkeligt og forbløffende det hele egentlig er.Lyt med, når to skarpe hjerner går i duel om den største astronomiske opdagelse af dem alle.Redigering og vært: Tino TønnesenSound Effect by Sergei Chetvertnykh from Pixabay

Kan der gro granatæbler i dødsriget?Forårsnattehimlen kan måske ved første øjekast virke lidt mere diskret end vinterens store kosmiske show. Men man skal passe på med det stille. For netop her gemmer der sig historier om løver, gudinder, dødsriget, forsvundne årstider og gamle forestillinger, som har fået mennesker til at kigge op i tusinder af år.I denne episode hopper jeg endnu en gang gennem natten sammen med Lars Occhionero fra Kroppedal Museum. Vi følger stjernerne fra den ene fortælling til den næste og ender et sted mellem forårslængsel, græske myter og himmelsk orienteringssans.Dette er sidste del af vores lille serie om starhopping på årets nattehimmel, så find et tæppe, gå udenfor og lyt med, mens forårshimlen folder sig ud.Redigering og vært: Tino TønnesenSound Effect by ido berg  West_Tunes_Thebeatchef  ManDaKi MDK from Pixabay

Hvad skal mennesker egentlig spise på vej til Mars?Ikke bare i teorien, men helt praktisk, når frysetørret mad, lagerplads og forsyninger fra Jorden ikke længere er nok. I denne episode af IDA Space Talks besøger jeg Teknologisk Institut for at tale med Anne-Christine Stenkjær Haastrup og Nikola Medic om mikroalger – små grønne organismer med et overraskende stort potentiale i rummet. For måske er fremtidens rum-mad ikke tomatplanter og kartofler, men noget, der mest af alt ligner en grøn smoothie med storhedsvanvid.Vi taler om, hvordan mikroalger blev sendt til ISS, hvad vægtløshed og kosmisk stråling gør ved dem, og hvorfor forskningen både kan få betydning for fremtidens Mars-missioner og for mere jordnære udfordringer herhjemme. Undervejs kommer vi også omkring algesmoothies, science fiction-film som inspiration til virkelige eksperimenter – og det lidt mere lavpraktiske spørgsmål: Skal der i virkeligheden et lille tekøkken med på rumskibet?Det er med andre ord en episode om alger, rumrejser og den lidt vilde tanke, at noget af fremtidens vigtigste rumteknologi måske også er noget, man i princippet kunne drikke.OG MEGET VIGTIGT: Svaret på det sidste spørgsmål i episoden er JA. De overlevede - fortæller Nikola.Vært: Tino Rabe TønnesenMusic and effects from Pixabay

Nordlys er smukt – men det er også et tegn på, at Solen er aktiv. Når ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, kan de skabe uro i den øvre atmosfære og forstyrre noget så jordnært og kritisk som vores GPS-systemer.I 1859 ramte den kraftigste geomagnetiske storm, vi kender til – det såkaldte Carrington-event. Dengang slog det telegrafsystemer ud, og nordlyset kunne ses helt ned til Caribien. I dag er vores samfund langt mere afhængigt af satellitter og præcise signaler, og derfor er interessen for at forstå og forudsige rumvejr kun blevet større.I denne episode besøger jeg Sarah Schultz Beeck fra DTU Space, som forsker i, hvordan rumvejr påvirker GPS-signaler i Arktis og især over Grønland. Vi taler om Solens aktivitet, solpletter og plasmaudbrud, om hvorfor polarområderne er særligt udsatte – og hvad der egentlig sker, når GPS-signaler begynder at flimre.Undervejs kommer vi også ind på forskellen mellem jamming og spoofing, og hvorfor noget så fjernt som Solens aktivitet kan få konsekvenser for alt fra skibsfart og præcisionsmålinger til autonome landbrugsmaskiner.Redigering og vært: Tino TønnesenMusic by Jon Pauling  and forza1903 from Pixabay

Denne gang bevæger vi os fra én grad over det absolutte nulpunkt til en billion grader – og helt ud til det mest misforståede i kosmologien.Det største. Det varmeste. Det hurtigste. Det ældste.Ekstremerne er næsten lige så uendelige som universet selv – og det er her, vi finder grænserne for de fysiske love, vi arbejder med.For når vi forstår yderpunkterne, forstår vi resten.Eller gør vi?Jeg har igen sat mig over for Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center ved Niels Bohr Instituttet.Vi skal ned til det koldeste naturlige sted, vi kender.Op til neutronstjerner på op mod en billion grader. Forbi de tungeste objekter, hvor stjerner kollapser.Tilbage til det ældste lys i universet – kun 2,7 grader over det absolutte nulpunkt.Og ned i de letteste partikler – og de største tal.Og så tager vi fat på det måske mest ekstreme – og mest misforståede – af dem alle.Ekstremer er ikke bare rekorder. De er test af vores fysik og vores intuition. For nogle gange er det mest ekstreme i universet ikke temperaturen.Det er grænsen for, hvor meget vi egentlig forstår.Redigering og vært: Tino TønnesenHer er et link til Peters artikel i Kvant (find side 15) - som vi taler om på et tidspunkt:https://kvant.medlemsbladet.dk/Home/Share/9803e78e-f46b-4f32-ae7c-2a16a4385342 Sound Effects from Pixabay

Det er vinter. Luften er skarp, natten er længere, og stjernehimlen står klart og ubarmhjertigt over os.Himlen har vendt sig. Det velkendte er rykket ned mod horisonten, og nye figurer træder frem – klare, markante og umulige at overse.Det er her, vi skal tale om helte, om savn og om drabelige historier. Fortællinger, der er blevet genfortalt i frostklare nætter, som advarsler og minder fastfrosset på himlen.I denne episode tager vi på Starhopping gennem vinterhimlen – en rejse fra stjerne til stjerne, hvor vi finder vej i mørket og lader historierne folde sig ud. Og endnu en gang er astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum min gæst.Redigering og vært: Tino TønnesenFind mere om Kroppedal Museum her: https://kroppedal.dk/Sound Effects from Pixabay

Når to sorte huller støder sammen, bølger selve rumtidenDenne episode med lyden af to sorte huller, der støder sammen – oversat til lyd, så menneskehjernen kan være med.Men kan man egentlig høre universet, eller snyder vi os selv lidt, når vi trykker “play”? Hvorfor mente Einstein, at tyngdebølger godt nok fandtes, men nok aldrig ville kunne måles? Og hvordan måler man i praksis noget, der får afstande til at ændre sig mindre end bredden af et atom – uden at instrumentet selv begynder at vibrere af bare nervøsitet?Tyngdebølger er ikke lyd, men bølger i selve rumtiden: mikroskopiske stræk og sammentrækninger skabt, når ekstremt tunge objekter – som sorte huller eller neutronstjerner – accelererer voldsomt.Sammen med astrofysiker Peter Laursen fra Niels Bohr Instituttet dykker vi ned i magien bag Einsteins feltligninger, kosmiske sammenstød og de absurde målinger, der gjorde det muligt at “lytte” til universet.For stilheden i rummet viser sig at være langt mere teknisk udfordrende – og langt mere spændende – end den har givet sig ud for.Redigering og vært: Tino TønnesenSound Effects from Pixabay

JULEMISSIONEN APOLLO 8Julen har altid været en tid for rejsende. En gang fulgte tre vise mand, en stjerne mod øst. De kom ridende med gaver og håb, og måske med en fornemmelse af, at der ventede noget større i mørket.2.000 år senere drog tre andre rejsende afsted. Ikke på kameler, men i en raket. Og ikke mod Betlehem, men med noget ingen før havde set med egne øjne.I denne juleepisode af IDA Space Talks handler det om den december, hvor mennesket for første gang forlod jorden og besøgte et andet himmellegeme og så noget, der ændrede alt. Og traditionens tro er Lars Occhionero, astronom fra Kroppedal Museum, med i julestuen.Det handler om Apollo 8, som er den mission, der blev til en julefortælling helt uden juletræ.Men med den smukkeste udsigt, man kan forestille sig.Glædelig jul til alle!Redigering og vært: Tino TønnesenOg her er lige lidt links til noget af det vi taler om:https://www.nasa.gov/mission/apollo-8/Earthrise: https://shorturl.at/GLFft—Sound Effect by DRAGON-STUDIO, Krzysztof Szymanski  Luca Di Alessandro from Pixabay

Kan man tro på Gud og samtidig udforske universets begyndelse? Og hvad siger paven til det og til Big Bang?I denne episode af IDA Space Talks inviterer jeg Johan Fynbo, astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet, ind i studiet til en samtale om de to perspektiver, der følger os helt ud til universets grænser: troen og videnskaben.Vi taler om ærefrygt under stjernehimlen, om glæden ved at forstå det uendelige, og om hvordan Johan forener sin tro med et arbejde, der konstant udfordrer menneskets forståelse af verden. Undervejs dykker vi ned i historien om dengang Big Bang blev set som alt for teologisk – og hvorfor en pave til sidst valgte at have en holdning til kosmologi.En episode om længsel, nysgerrighed og de spørgsmål, der hverken kan måles eller frakobles, når man prøver at forstå universet og vores plads i det.Redigering og vært: Tino Tønnesen—Sound Effects from Alisia and Pixabay

Far above the clouds, storms reach into space — creating flashes of mysterious blue light that pulse like veins through the upper atmosphere.First seen by Danish astronaut Andreas Mogensen from the International Space Station, these “blue jets” opened an entirely new chapter in lightning research.In this episode, I have invited researcher Dongshuai Li from DTU Space to tell us about what really happens when lightning goes upward, what these strange discharges reveal about our planet’s atmosphere, and how new space-borne cameras are helping scientists capture the most fleeting sparks in the sky.Host and editor: Tino Tønnesen------------Soundclips from Pixabay.com 

Engang løb floder gennem Mars’ landskab. Nu har forskere fundet små pletter i en gammel klippe, der kan være spor efter forhistorisk liv – måske bakterielignende organismer, der engang levede ved bredden af en flod.I denne episode dykker vi dybt ned i det mest spændende fund på Mars til dato. Hvordan leder man efter liv i en fjern verden? Hvad fortæller pletterne os – og kan der være andre forklaringer?Jeg har endnu engang besøgt DTU Space og mødtes med lektor David Arge Klevang, som levende fortæller om jagten på biomarkører, geologiske mysterier og den næste store mission, der måske kan give os svaret på spørgsmålet: Er vi alene i universet?Der bliver refereret til kameraer osv. som jeg har taget fotos af. Dem kan du se i fuld flor i vores facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/idaspace.Du kan følge Perseverance her: https://science.nasa.gov/mission/mars-2020-perseverance/location-map/Og her er meget mere info om Jezero krateret: https://science.nasa.gov/mission/mars-2020-perseverance/#landing-site-jezero-craterRedigering og vært: Tino Tønnesen……..Sound Effect by 𝐃𝐳𝐢𝐚𝐧𝐢𝐬 𝐇𝐨𝐧𝐜𝐳𝐚𝐫𝐨𝐰 and LiteSaturation from Pixabay

Fra faldende blade til faldende helteDet er efterår, og mens bladene daler mod jorden, åbner nattehimlen sig på ny. Sommerens lyse nætter er væk, og mørket giver plads til langt flere stjerner – som et teatergardin, der endelig trækkes fra, så forestillingen kan begynde. Og hvilken forestilling! Efterårshimlen er fyldt med drama, store skikkelser og kosmiske historier.I denne episode af IDA Space Talks hopper vi igen fra stjerne til stjerne. Fra Cassiopeias skinnende W på himlen til Andromeda-galaksens tågede lysplet – vores nærmeste nabo i det uendelige univers. Undervejs støder vi på helte, havuhyrer og stolte dronninger i en storslået fortælling.Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum guider os gennem efterårshimlens skattekort – hvor myter og videnskab smelter sammen, og hvor hver stjerne bliver et springbræt ind i en rejse på tværs af både tid og himmel.Redigering og vært: Tino Tønnesen……..Sound Effects from Pixabay 

Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.I denne episode af IDA Space Talks taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en stenDet handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.Du kan se bedre fotos via dette link: Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 missionRedigering og vært: Tino Tønnesen————Sound Effect by Hasin Amanda  ALIENIGHTMARE from Pixabay

Rumtid er der, hvor fysikken viser sin mere mærkelige side – hvor vejen bliver kortere, og sekunderne strækker sig.I denne episode skal vi ind i en verden, hvor afstanden mellem punkter afhænger af din fart, og hvor to ure kan gå forskelligt, alt efter hvordan de rejser gennem universet.IDA Space Talks besøger igen astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center. Sammen følger vi sporene fra Galileo og Newton til Einstein og Minkowski, og Peter folder begrebet rumtid ud, så det pludselig giver mening i alt fra GPS-satellitter til partikler, der burde være forsvundet længe før de når Jorden.Det er en rejse ind i universets elastiske grundplan – helt frem til de steder, hvor selve rumtiden krummer sig sammen, og sorte huller vejer så tungt, at de bøjer virkeligheden.Peter prøver undervejs at illustrere med lidt håndholdte tegninger. Og det kan du se i vores facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/idaspaceRedigering og vært: Tino TønnesenLydfiler er fra www.Pixabay.com 

Det er sommer, og selvom solen nægter at gå helt i seng, lokker den lune nattehimmel stadig med sine stjerner. Men hvordan finder man rundt deroppe, når det hele bare ligner ét stort, glitrende puslespil? Svaret er starhopping.Find en god havestol og et glas køligt et-eller-andet og kig op for i denne episode af IDA Space Talks hopper vi fra stjerne til stjerne – ikke fysisk, naturligvis, men med øjnene og lidt astronomisk snilde. Starhopping er den ældgamle teknik, hvor man bruger velkendte stjernebilleder som pejlemærker til at finde de mere skjulte skatte på himlen. Og selvom sommerhimlen er en af de smukkeste, er den også blandt de sværeste at læse – for lyset sniger sig aldrig helt væk, og mange stjerner gemmer sig i skæret.Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum guider os fra Karlsvognen til Sommertrekanten, gennem gamle myter og græske guder. Og hvis du bliver hængende til sidst, venter morgenens første planet – Venus – som nattehimlens sidste blink før verden vågner.Redigering og vært: Tino TønnesenKroppedal Museum er også et besøg værd her i sommertiden, med deres nye udstilling “Mellem mennesker og stjerner”: https://kroppedal.dk/Sound Effect by LiteSaturation Koi Roylers  Sakshamm Dhingraa from Pixabay

NOT: 2400 meter op – og millioner af lysår udEt kig bag kuplen på Nordic Optical Telescope – hvor lys bliver til videnskab.Hvordan ser man egentlig ud i universet – med et teleskop? Hvordan fanger man lyset fra noget, der befinder sig millioner af lysår væk? Og hvad kan det fortælle os om sorte huller, neutronstjerner og andre ekstreme fænomener?I denne episode tager vi dig med op på toppen af La Palma, hvor Nordic Optical Telescope står 2400 meter over havet, midt i mørket og stilheden. Her fortæller Benjamin Nobre Hauptmann – ph.d.-studerende i højenergisk astrofysik og tidligere Student Support Astronomer – om livet bag kuplen og arbejdet med at gøre lys til viden.Hvordan foregår en nat med observationer? Hvordan forbereder man instrumenter, kalibrerer kameraer og reagerer på uventede hændelser fra det fjerne univers? Og hvad har han selv nået at opdage på sin sidste vagt?Det handler om teknik, timing – og det pludselige sus, når et ukendt objekt lyser op midt i mørket.Læs mere om NOT/Nordic Optical Telescope her: Nordic Optical TelescopeOg tak til Benjamin Godson for foto!Redigering og vært: Tino TønnesenSound Effects from Pixabay

Vi begyndte med et par øjne. Så kom linsen, kikkerterne, teleskoperne – og pludselig kunne vi se ting, vi aldrig havde forestillet os. I dag aflæser vi lys, vi ikke engang kan se, og opdager universet bølgelængde for bølgelængde.Men hvad betyder det egentlig at se noget?Hvad er forskellen på at kigge med øjnene og med et teleskop? Og hvad er det for et mærkeligt fænomen, vi kalder lys – som både kan være bølger og partikler og samtidig fortælle os, hvad stjerner er lavet af, hvor varme de er, og hvor hurtigt de bevæger sig?I denne episode af IDA Space Talks folder vi lyset ud – fra de tidligste forestillinger om synets natur til moderne astronomi, hvor lys bliver analyseret, oversat og farvelagt for at give os et billede af det usynlige univers.Astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center guider os igennem alt fra øjets begrænsninger til teleskopets superkræfter og lysets dobbeltliv som både bølge og partikel.Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan vi egentlig ser noget, der er millioner af lysår væk – så spids ører (eller øjne?)Redigering og vært: Tino Tønnesen……………….Sound Effect by Jurij, SingularitysMarauder from Pixabay

Når du kigger op på vores måne - tænker du så, at der er hundredevis af andre  måner i vores solsystem? Astronom Lars Occhionero tager os - endnu en gang - med på en tur til nogle af solsystemets mest særprægede måner. Her møder vi himmellegemer, der kredser baglæns, buler ud som dårligt syet patchwork, og måske – bare måske – er på vej til at blive flået fra hinanden af planeternes tyngdekraft.Hvilken måne bliver til en ring? Og hvilken er opkaldt efter både en mytologisk færgemand og en hustru, og hvad vil Lars helst selv vil lægge navn til?Vi taler om isvulkaner, retrograde kredsløb og små måner med store identitetsproblemer.For selv de mindste klumper i kredsløb kan afsløre hemmeligheder om planeter, livsbetingelser og solsystemets tidligste kaos.Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino TønnesenLydfiler er fra Pixabay.com  

Hvad er Higgs-partiklen egentlig? Og hvordan kan noget, du aldrig har set, få dig – og resten af universet – til at veje noget?I denne episode leder jeg efter svar alt dette på Niels Bohr Instituttet og pludselig stødte jeg på Astrofysiker Peter Laursen og Eksperimentel partikelfysiker Troels Petersen – der var i fuld gang med at tale om kvantefelter, masse og den dér partikel, der næsten ikke vil findes.Vi kommer ind på blandt meget andet ind på:- Hvor nemt er det egentlig at fremkalde en Higgs-partikel?- Hvor mange elementarpartikler har du under neglene?- Og hvor meget data loggede CERN sidste år? (Hint: det var ret mange).Det hele starter med en mail fra Allan og hans 7-årige datter, der gerne vil høre om Higgs. Det ville jeg også. Så her er den.Det er nørdet, det er nysgerrigt – men du behøver hverken en ph.d. eller partikelaccelerator for at være med. Men måske en kop kaffe eller kakao og en lænestol.Redigering og vært: Tino Tønnesen……………….Sound Effect by freesound_community from Pixabay

Hvordan laver man en model af noget, man aldrig har set - eller kan se?Og hvor meget skal egentlig passe, før en model kan bruges? I denne episode taler jeg med astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center, som til daglig arbejder med at simulere universets udvikling – fra Big Bang til galaksernes dannelse.Vi dykker ned i computermodellernes rolle i moderne forskning: Hvad kan de? Hvor går deres grænser? Og skal en model egentlig være "sand" – eller bare nyttig? Det handler om at finde balancen mellem kompleksitet og forståelse, mellem teori og virkelighed.Kan man virkelig modellere hele universet? Måske ikke -  men man kan komme overraskende tæt på.Redigering og vært: Tino Tønnesen……………….Sound Effect by freesound_community from Pixabay

Vidste du, at din røgalarm, dine badebukser og endda dit øretermometer har en forbindelse til rummet? Teknologi udviklet til rummissioner har sneget sig ind i vores hverdag – ofte uden vi tænker over det. Men hvilke ting stammer faktisk fra rumforskning, og hvilke er bare en god historie?I denne episode af IDA Space Talks får vi besøg af lektor Mathias Benn fra DTU Space, der har taget en særlig kasse med fyldt med hverdagsgenstande, der startede som løsninger på problemer i rummet – f.eks. på rumstationen ISS. Vi afslører også nogle af de største myter: Er Teflon virkelig en NASA-opfindelse? Og hvad har astronauter at gøre med dine svømmebriller?Glæd dig til en sjov og overraskende rejse gennem rumteknologiens skjulte aftryk på vores liv.Redigering og vært: Tino Tønnesen

Kan man putte universet i kasser? Planeter og stjerner er som kosmiske puslespilsbrikker – men hvordan sætter vi dem egentlig i de rigtige kategorier? I denne episode af IDA Space Talks får vi styr på universets klassifikationssystemer med astrofysiker Christina Toldbo. Vi dykker ned i alt fra små røde dværge til enorme blå superkæmper, fra sten- og gasplaneter til exoplaneter og superjorder. Men hvad sker der, hvis en stjerne næsten, men ikke helt, er en stjerne? Hvad kalder man de himmellegemer, der er for store til at være planeter, men for små til at fusionere brint som rigtige stjerner? Lyt med og bliv klogere på, hvordan vi sorterer kosmos, hvorfor nogle planeter slet ikke opfører sig, som vi forventer, og hvordan en bestemt række bogstaver hjælper os med at holde styr på stjernernes temperaturer Du får - måske - brug for at kigge på dette Hertzsprung-Russell Diagram. Dette peger Christina nemlig på, når det begynder at blive indviklet:eso0728c.jpg (1280×1275) Redigering og vært: Tino Tønnesen …. Sound effects from Pixabay

I dag handler det om teleskoper – ikke dem, der svæver rundt i rummet – men mindre, landbaserede teleskoper som står på fjerne bjergtoppe og afsides steder holder et konstant vågent øje med nattehimlen. Men hvordan vælger forskerne, hvad de skal kigge på – og hvad kigger de overhovedet efter? Og hvad siger det lokale dyreliv til at der står et teleskop i deres baghave? I denne episode af IDA Space Talks tager vi på en rejse ind i SONG-netværket – et globalt samarbejde af teleskoper, der konstant overvåger stjernerne. Jeg taler med SONG-manager Mads Fredslund Andersen fra Aarhus Universitet om, hvordan man måler en stjernes rotationshastighed, hvilke overraskelser der kan dukke op, og hvordan teleskoper over hele verden arbejder sammen for at afsløre universets hemmeligheder. Du kan finde meget mere om SONG lige her: https://phys.au.dk/song/ Redigering og vært: Tino Tønnesen Foto: Mads Fredslund Andersen — Sound Effect by freesound_community from Pixabay

Er der orden i universet? Og hvad har en kvark til fælles med en galaksehob? Og hvorfor er universet ikke bare én stor, jævn masse? I denne episode zoomer vi helt ind på de mindste elementarpartikler og ud til det kosmiske net, hvor galaksehobe er dele af universets største mønstre. Sammen med Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center udforsker vi, hvordan universet organiserer sig – fra kvarker og atomer til stjerner og galakser, der samler sig i giganthobe. Peter fortæller bredvilligt om potenslov, gluoner og atomer -  og om hvordan matematikkens og fysikkens love gælder for alle stukturer lige fra støvkorn til galaktiske superhobe. Tilrettelæggelse, redigering og vært: Tino Tønnesen Sound Effects by Samuel F. Johanns  Sergei Chetvertnykh from Pixabay

Er julen kun for jordboere?Det spørger du nok dig selv sjældent om. Men i denne særlige juleepisode af IDA Space Talks dykker vi ned i, hvordan julen bliver fejret i sci-fi universer. Fra Ray Bradburys og Arthur C Clarks julefortællinger til Star Wars og Doctor Who – og ikke mindst den uforglemmelige kultklassiker Santa Claus Conquers the Martians – udforsker vi, hvordan julens magi smelter sammen med futuristiske teknologier og fjerne galakser. Sammen med astronom Lars Occhionero tager vi dig med på en rejse gennem tid, rum og traditioner – og garanterer både smil og inspiration undervejs. Perfekt til dig, der elsker sci-fi, eller bare vil opleve julen fra et helt nyt perspektiv!Redigering, tilrettelæggelse og vært: Tino Tønnesen Her er lidt lækre julelinks til noget af det vi kommer ind på:Star Wars – jule special:https://www.youtube.com/watch?v=UL-hL6_XR30 Asimov: Christmas on Ganymede:https://www.youtube.com/watch?v=isebYJlatpc Arthur C Clark: The Starhttps://www.youtube.com/watch?v=BZGAdEN94PI Santa Claus Conquers the Martianshttps://www.youtube.com/watch?v=L4SZyeUGSM4 Dr Who – Christmas Special https://www.youtube.com/watch?v=mPGi6mty9SI Futurama – Christmas - Santa momentshttps://www.youtube.com/watch?v=sZ0VR802hts Rare Exports:Trailer https://www.youtube.com/watch?v=d0WMcEaK0hQBaggrundsteaser: https://www.youtube.com/watch?v=ziXW5Iu3PKM ------- Sound Effect by Samet Akkol,  Rescopic Sound, Praz Khanal and freesound_community from Pixabay

Hvad gør vi, hvis en kæmpe asteroide er på vej mod Jorden? Og kan vi virkelig skubbe den ud af sin bane? Og hvordan forbereder vi os på, at en 340 meter bred asteroide – tættere på end nogle af vores satellitter – passerer Jorden i 2029? I denne episode af IDA Space Talks besøger jeg DTU Space og taler med astrofysiker Line Drube, som ved alt om beredskabsplanerne, hvis der dukker en asteroide op med kurs mod Jorden. Vi taler også om Europas (ESAs) HERA-mission, der følger op på NASA’s DART-mission, hvor asteroiden Dimorphos blev skubbet en anelse ud af kurs. Det er med andre ord en episode fyldt med alt fra små ildkugler til gigantiske sten, nye banebrydende teknologier og de helt store beslutninger inden for planetforsvar. Og husk at sætte kryds i kalenderen fredag d. 13. april 2029. Det bliver spektakulært!  Læs mere om HERA missionen her: https://www.heramission.space/ OG du kan finde meget mere om DART missionen her:https://science.nasa.gov/mission/dart/ Og du finder DTU Space lige her: https://www.space.dtu.dk/ Redigering og vært: Tino Tønnesen — Sound Effect by freesound_community from Pixabay Sound Effect by Bryan Jesus De Los Santos Breton from Pixabay Sound Effect by SUBMORITY from Pixabay

Vi har altid hørt, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset – men hvad nu hvis universet har et par tricks i ærmet? I denne episode tager jeg en snak med Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet, der er på hjemmebane, når vi udfordrer fysikkens hastighedsgrænser. Kan rummets udvidelse løbe fra lyset? Kan vi finde smutveje gennem ormehuller? Og hvad har en ballon og nogle forvirrede myrer med det hele at gøre? Lyt med og find ud af, om vi måske kan bryde den ultimative kosmiske fartgrænse. Find mere om Cosmic Dawn Centerher: https://cosmicdawn.dk/ Redigering, tilrettelæggelse og vært: Tino Tønnesen … Sound Effect by Jurij  Trading Nation  Samuel F. Johanns from Pixabay

Hvor mange parsecs du har bevæget dig i dag? Og hvordan ved vi at galakser bevæger sig væk fra os? Hvad er Hubble-konstanten, og hvorfor er den så vigtig for kosmologien? Vi tager på en rejse ud i universets ekspansion, hvor vi sammen med dagens gæst, Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet, forsøger at forstå acceleration og hastigheder på kosmisk niveau. Vi dykker ned i præcisionskosmologien og udforsker, hvorfor supernovaer er bedre end cepheider til at måle kosmiske afstande.  Vi kommer naturligvis også ind på spørgsmål som: Hvem er stærkest – tyngdekraften eller mørk energi? Og hvorfor gasklumper fra det allertidligste univers er vigtige i dag.  Find mere om Cosmic Dawn Center her: https://cosmicdawn.dk/ ———— Redigering, tilrettelæggelse og vært: Tino Tønnesen Sound Effect by Luca Di Alessandro Music by Yevhenii Kovalenko from Pixabay

Dette er den ultimative episode om Ole Rømer! Vi har talt meget om Ole Rømer i flere afsnit. Jeg ved det. Men der er så mange fascinerende aspekter af denne store danske astronom, som vi endnu ikke har udforsket. Så denne gang dykker vi ned i de mindre kendte opdagelser, der gjorde Rømer til en skikkelse af international betydning, og ser nærmere på hans varige indflydelse på astronomien.Men vi stopper ikke der—vi kaster f.eks. også lys over, hvordan en kold dag i København har haft en varig indflydelse på målingen af temperaturer, og giver et shout out til Fahrenheit, der blev inspireret af Rømers arbejde.Museumsinspektør Lars Occhionero, en passioneret astronom og Rømer-ekspert, er endnu en gang vores guide ud i det rømerske. Han deler sine dybdegående indsigter og fascinerende anekdoter om den legendariske Rømer. Lyt med for at få et helt nyt perspektiv på en af Danmarks mest bemærkelsesværdige videnskabsfolk!Redigering, tilrettelæggelse og vært:Tino Tønnesen----Sound Effect by David Dumais from Pixabay

Vi har alle set de imponerende raketopsendelser fra SpaceX og de kraftfulde Raptor-motorer på Falcon Heavy.Men hvad sker der egentlig i motorrummet? Hvordan skaber de den enorme kraft, der får raketter til at bryde tyngdekraften? Og hvad er forskellen egentlig på de små modelraketter, man kan bygge derhjemme, og de gigantiske rumfartøjer, der sendes ud i rummet?I dag dykker vi ned i rakettens hjerte og udforsker de fascinerende mekanismer, der driver både små og store raketter mod stjernerne.Jeg er draget i felten - helt ud til refshaleøen - for at møde Mads Wilson fra Copenhagen Suborbitals og han giver en ene-time i raketmotorer og fortæller om udfordringerne ved at bygge raketter på (halv)amatør plan sammenlignet med SpaceX.Du kan se Copenhagen Suborbitals video om Nexø 1 lige her: https://youtu.be/kWBrpTLBqro?si=yc6IVnpT4vhqiXyPRedigering, tilrettelæggelse og vært:Tino Tønnesen----Sound Effects from Pixabay

Det hurtigste, der findes, er lysets hastighed i vakuum – omkring 300.000 kilometer per sekund. Men hvad betyder denne svimlende hastighed for os, og hvordan opdagede vi den egentlig? Og hvilken indflydelse har denne viden haft på vores forståelse af universet? Alt dette svarer Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum veloplagt på. Lars tager os på en tur gennem historien, fra antikkens filosoffer til moderne videnskab, og fortæller om, hvordan vores opfattelse af lysets hastighed har udviklet sig. Han fortæller om de skelsættende eksperimenter, som bl.a. Galileo Galilei og Ole Rømer udførte, og hvordan opdagelserne har formet vores forståelse af universet helt frem til i dag. Redigering, tilrettelæggelse og vært: Tino Tønnesen----Sound Effect by Luca Di Alessandro from Pixabay Sound Effect by StudioKolomna from Pixabay

Et af livets grundlæggende mysterier er om vi er alene i universet. I denne episode skal vi med astrofysiker Christina Toldbo fra Rundertaarns observatorium, på en spændende rejse gennem vores solsystem i jagten på liv og livets byggesten. Vi starter tæt på solen og arbejder os gradvist udad, fra de brændende hede kloder til de frosne yderkanter af vores solsystem, for at finde (muligt) tegn på liv. Vi runder naturligvis også lidt måner og asteroider. For måske er der liv der? Redigering, tilrettelæggelse og vært:Tino Tønnesen------Er du ikke medlem af IDA Space? så kan du blive det lige her:https://ida.dk/viden-og-netvaerk/netvaerk-oversigt/transport-og-infrastruktur/ida-spaceOg du finder Rundetaarns fantastiske univers lige her: https://www.rundetaarn.dk/ Sound Effect by UNIVERSFIELD from PixabayLydfiler er fra  Pixabay

Terraforming er processen med at ændre en planets atmosfære, temperatur og økosystem for at gøre den mere beboelig for mennesker. Men kan det overhovedet lade sig gøre? Og i så fald hvad kræver det? inden for en kort årrække flyver det første bemandede rumskib afsted til Mars. Men kan vi terraforme Mars og gøre den beboelig? I denne episode skal du på et spændende - og fantasifuldt - tankeeksperiment med fokus på at skabe et nyt permanent hjem langt væk fra vores egen planet. Min gæst er Finn Willadsen fra Dansk Selskab for rumfartsforskning, som netop har udgivet en bog om terraforming af Mars.Du kan finde Dansk Selskab for Rumfartsforskning her: https://www.rumfart.dk/Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen ----Music by Den, LordSonny, Jurij and David Dumais from Pixabay

 300 år fvt. gik grækeren Euklid rundt i sin have og tænkte i trekanter og vinkler. Og det vil helt sikkert glæde ham, at hans principper -  her 1700 år efter -  stadig er i brug, når man udforsker rummet. Det handler naturligvis om rumgeometri. Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center er i sit es og har medbragt en appelsin, pringle chips, en jordskok og en donut. Alt sammen for at føre os fra Euklids tidløse geometriske principper til moderne teorier om universets fladhed. Vi kommer naturligt også ind på udsplattet donutgeometri og ikke mindst Pac-Man. Alt sammen for at kaste klarhedens lys over geometriens rolle i vores dagligdag.Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino TønnesenMere om Euklid finder du her: https://da.wikipedia.org/wiki/EuklidCosmic Dawn Center finder du lige her: https://cosmicdawn.dk/------------Sound Effect by Mikhail from Pixabay

Todays guest is Jeffrey Manber, president of International and Space Station at Voyager Space. Voyager Space are currently working on the replacement for the ISS called Starlab. Jeffrey Manber is now working on his 4th space station, Starlab. But how does that work? What will it bring to the table compared to the ISS? Along with that we talk about the importance of partnerships and international collaboration in the space industry along with the advancements in commercial space technology, such as miniaturization, the decrease in the price of transportation, and the obstacles that have been overcome in the development of the commercial space sector. So, if you feel like building a space station - listen carefully. Host and editor: Tino Tønnesen ------------ Soundclips from Pixabay.com

Rundetaarn er Danmarks ældste observatoriebygning er fyldt med astronomiske anekdoter og historier. I denne episode er jeg på besøg i Ole Rømers gamle observatorium, hvor Astrofysiker Christina Toldbo og historisk konsulent i Rundetaarn Rasmus Agertoft livligt fortæller om livet i Rundetaarn igennem tiderne.Ved du f.eks. hvordan Ole Rømer opdagede at lyset havde en hastighed? Og hvorfor Rundetaarn har både røde og gule mursten? Og hvem troede der var tidelava og bjerge på Solen? Ja, vi kommer vidt omkring denne gang. Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen ------------ Lydfiler er fra Pixabay.com

Forestil dig et liv uden internet, wi-fi, GPS og mobiltelefoner. Det lyder ikke særlig tiltalende, vel? Vi lever nemlig i en verden, hvor teknologi, der har sine rødder i rumforskning, er uundværlig. Dagens gæst er Michael Linden-Vørnle og han mener bestemt, at det kan betale sig at smide penge i rumteknologi. Han påpeger, at for hver krone, vi investerer i rumforskning, får vi 4-5 gange igen. Dette - og meget andet - taler vi meget mere om i denne episode. Hvert år bruger NASA, ESA og andre rumorganisationer milliarder af dollars på udvikling af rumteknologi i jagten på at udforske det ukendte og forstå vores univers bedre. Det er store beløb vi taler om og derfor er det naturligt at spørge om det er det hele værd? Er investeringen i rumteknologi berettiget, og hvad får vi egentlig ud af det? Michael gør os klogere på hvordan rumteknologi har udviklet sig fra Apollo missionerne og frem til i dag. Vi kommer også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet. Vi dykker også ned i nogle konkrete eksempler på, hvordan rumteknologi har beriget vores hverdag og samfundet som helhed. Og vi kommer naturligvis også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet.Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen------------Lydfiler er fra Pixabay.comMusic by Yurii Semchyshyn from Pixabay

Mennesket er jo ikke bygget til at opholde sig udenfor jordens tyngdekraft og dens beskyttende atmosfære. Men alligevel gør vi det og det sætter sine tydelige spor på astronauterne. Men hvad sker der med et menneske, når det befinder sig i rummet? Hvordan påvirkes man af manglende tyngdekraft, kan man blive rumsyg? Og går det over...? Cheflæge på rigshospitalet, Mads Klokker, har været med til at udvælge Danmarks eneste astronaut og ham taler jeg med om rumsyge, spatial disorientation og alle mulige andre ting, der potentielt er farligt for de mennesker, der skal bo på ISS, eller skal videre til Månen eller Mars. For helt ufarligt er det jo ikke...Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino TønnesenLydfiler er fra Pixabay.com

Hvornår blev universet uendeligt? I dag tænker alle - eller de fleste - at universet er uendeligt. Uendelighed er i sig selv en underlig størrelse, men det er faktisk kun 100 år siden at universet blev uendeligt. Sådan videnskabeligt set. Vi skal ikke langt tilbage i tiden, før man tænkte helt anderledes på rummet over os og forestillingerne om det har igennem tiderne indeholdt store fortællinger, livlig fantasi og ikke mindst drama. Så.. hvad skete der fra ca 8000 f.v.t. og op til 1924? Og hvad skete der efter? Jeg har endnu engang Formand for Astronomisk Selskab og museumsinspektør fra Kroppedal Museum, Lars Occhionero i studiet for at tage os på en rejse fra et meget lille begrænset univers til det store uendelige tomrum. Vi kommer naturligvis også ind på the great debate, Olbers paradox, buesekunder og parsecs. ----- Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com Sound Effect by Samuel F. Johanns from Pixabay

Danske startups har i stigende grad kastet deres øjne mod rummet og udnytter avanceret rumteknologi til at drive deres innovation fremad. Den europæiske rumorganisation ESA har flere Business Incubator Centres (ESA BICs) som støtter udviklingen af start-ups brug af rumfartsteknologi. Og i Danmark ligger det på DTU Space. Men hvor langt er vi i Danmark med det? Hvilke teknologier taler vi om? Og hvorfor skal vi egentlig bruge rumteknologi? Det - og meget andet - har jeg spurgt Space Commercialization Manager Poul Zimmermann Nielsen fra ESA BIC DK om. Han har en lang karriere inden for rumfart, og hjælper til daglig startups med at se potentialet i at bruge rumteknologi.Vi skal også høre om 2 danske startups -  Sternula og Dana Dynamics - som bruger rumteknologi i deres hverdag.Gode links:https://esabic.dk/https://www.sternula.com/https://danadynamics.com/-----  Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com Sound Effect by Aiko Matsuda from Pixabay

Har du nogensinde undret dig over, hvordan vi afgør, om nogle stjerner eller planeter ligner Jorden, mens andre ikke gør det? Og hvordan finder vi ud af, hvilke grundstoffer der eksisterer langt derude i det uendelige univers? Det er netop disse spændende spørgsmål, vi vil udforske i dag, for i dag handler det om at afkode stjernernes hemmeligheder. Og nøglen til denne opdagelsesrejse er lyset. Lyset fra stjerner og planeter bærer i sig afgørende information om deres sammensætning, temperatur og endda afstanden fra os. Det er som at læse et kosmisk skatkort, og det åbner døren til en dybere forståelse af vores univers. For at gøre os klogere på dette, har jeg inviteret Nicolas Tschorn Rasmussen i studiet. Nicolas studerer til daglig astrofysik og giver os en fantastisk indføring i lysets hemmeligheder. Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com

Har du hørt om Rensdyrkonstellationen? Kan du finde juletræet på nattehimlen? Eller hvad med snefnugget? Det er gået jul - og gløgg - i den i IDA Space Talks. Sammen med Lars Occhionero, - Formand for Astronomisk Selskab og Museumsinspektør på Kroppedal Museum -  er jeg gået på jagt efter juleelementer med astronomiske briller. Der er naturligvis julestjernen, men hvad er der ellers? Det er ikke en let opgave, men Lars gør sit absolut bedste og har fundet (nok lidt spinkle) links i astronomien der knytter sig til jul. Med lidt astronomiske procenter i gløggen ender det helt godt. Glædelig jul til jer alle.HVIS du vil vide mere om julestjernen kan du med sindsro lytte til episode 13, hvor vi går i dybden med netop denne.Links:Juletræskonstellationen: https://www.constellation-guide.com/christmas-tree-cluster/Og lidt mere om snefnug konstellationen: https://www.constellation-guide.com/?s=snowflake--- Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino TønnesenCredits:Music by Chillmore from PixabaySound Effect by VillyLapse from PixabaySound Effect by VillyLapse from Pixabay

I år er det 240 år siden, at den første teori om sorte huller blev formuleret. Men kun få år siden, at vi endelig kunne se et foto af et sort hul og dermed endeligt bekræfte at de eksisterer derude i universet. Men hvad er et sort hul? Hvordan opstår de? hvor store er de? Og hvad sker der hvis IDA Space Talks værten rejser mod et sort hul? Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center er klar med svarene, og deler i denne episode bredvilligt ud af sin viden. Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen-----Music and sound effects by Zakhar Dziubenko, Samuel F. Johanns and  LiteSaturation from Pixabay

I del 1 af vores lille Mars fokus dykkede vi ned i Mars' rige historie og kulturhistoriske betydning og planetens store indflydelse på menneskeheden og senere hen på de tidlige sci fi forfattere. I denne del 2, er Mars nu blevet mere håndgribelig og menneskeheden drømmer om kolonisering, erobring og udnyttelse. Men hvad gør det ved det kulturhistoriske? Og hvad gør det ved os mennesker? Kan Mars blive et nyt hjem for menneskeheden?, en backup-plan for Jorden? og en fortsat kilde til inspiration for videnskab og kreativitet? Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og formand for Astronomisk Selskab fortsætter den spændende fortælling om Mars. Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com

Den røde planet Mars har i årtusinder fascineret menneskeheden. Med sin karakteristiske røde farve og sin synlige tilstedeværelse på nattehimlen har Mars altid tiltrukket vores opmærksomhed. Denne fascination går langt tilbage i tiden og har formet vores kultur og historie på forskellige måder. Fortællingen om Mars går derfor tusinder af år tilbage, og den fortælling kræver naturligvis besøg af Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og formand for Astronomisk Selskab. I denne første Mars episode tager Lars os - med sikker hånd - igennem Mars' kulturhistoriske betydning fra antikken og op til i dag.  Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com

Nogle mennesker har haft en karriere ud over det sædvanlige. Inden for rumfart er der naturligvis Andreas Mogensen, men vi har også Mariann Albjerg, der har arbejdet for NASA i over 30 år. Nu bor hun i Danmark og er tilknyttet DTU Space. Hun startede lige da Apollo missionerne sluttede og fulgte Space Shuttle programmet igennem alle årene. Hør hende fortælle om de gode, sjove - og de triste oplevelser - som man får igennem et liv med rumfart på forreste række. Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com

Om lidt over en uge skal Danmarks sejeste astronaut, Andreas Mogensen, endnu engang op til den internationale rumstation ISS. Denne gang er hans mission på hele 6 måneder, hvor han også skal fungere som kommandør for ISS. IDA Space Talks fangede ham over nettet, til en snak om glæden, udfordringerne og det praktiske ved et 6 måneders ophold i vægtløs tilstand højt oppe over jordkloden. Der blev også tid til at stille forskellige spørgsmål fra IDA Spaces mange nysgerrige medlemmer. Så derfor kommer vi bl.a. også ind på hvornår der er rengøringsdag på ISS, Soyuz vs. Crrew Dragon og om der er astronomi på astronautskolen. --------------- Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen Lydfiler er fra Pixabay.com og NASA

I rummet står både astronauter og robotter over for enorme udfordringer. Stråling, tryk og ekstreme temperaturer er blot nogle af de farer, de møder. I dag tager vi endnu engang langt ud i universet – nemlig til Høje Taastrup, hvor Christian Dalsgaard fra Teknologisk Institut arbejder med udviklingen af smart skins - beskyttende beklædninger til både astronauter og robotter. Han fortæller også om hvordan det er at starte et samarbejde med ESA, om robotter og om noget så jordnært som nær infrarød spektroskopi.Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino TønnesenLydfiler er fra Pixabay.com

Kigger du op på stjernerne om aftenen eller natten? Kigger du efter Karlsvognen? Måske kigger du på verdens ældste historie? Og hvad gjorde Ptolemæus' æsel?Stjernebilleder ikke blot tilfældige punkter på himlen, men snarere en del af en dybt indgroet symbolik og fortælling. Gennem tid og kultur har stjernebillederne inspireret menneskeheden til at skabe myter, historier og en lang række fascinationer. Fra græske myter til nordiske sagaer og fra østlige legender til vestlig astrologi har stjernebillederne spillet en central rolle i menneskers forestillingsverden. Astronom Lars Occhionero tager os igennem dannelsen, udviklingen og forståelsen af vores nattehimmel. Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino TønnesenSound Effect by GMBeat_Official from Pixabay Sound Effect by lucadialessandro from Pixabay

Hvad gør man med en rumstation, der ikke kan bruges mere? Og hvor mange stykker rumskrot er der er i kredsløb om Jorden? (Og er ét af dem er et Hasselblad kamera?)Det er ikke kun Saturn, der har ringe om sig. Det har Jorden også. Den består bare af gamle satellit- og raketrester i et evigt kredsløb i "the graveyard orbit". Men der er også rumskrot på jorden. Det ligger på havets bund midt ude i Stillehavet på det sted der hedder Point Nemo. Astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space Michael Linden Vørnle tager os igennem en verden med rumskrot og svarer på omfang, konsekvenser og ejerskab.Og kan du ikke få nok rumskrot, kan du følge det her:https://www.esa.int/Space_Safety/Space_Debris/Space_debris_by_the_numbers------------------Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino TønnesenLydfiler er fra Pixabay.comBlenderTimer fra Pixabay.com