Ingeniørforeningen, IDA

Danmarks natur er under pres, og biodiversiteten er i krise. Men kan løsningen være at give naturen frihed til at passe sig selv gennem rewilding?I denne episode af Biotopia tager vi til Naturmødet i Hirtshals og dykker ned i biodiversitetskrisen, dagsommerfuglenes tilbagegang og den omdiskuterede idé om rewilding.Thomas Stampe Petersen fortæller om dagsommerfugle som tegn på naturens tilstand. Biolog Morten D.D. Hansen argumenterer for, at vi skal turde slippe kontrollen og give naturen friere rammer. Og Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, peger på behovet for klare regler, når dyr sættes ud i indhegnede naturområder.Vi undersøger, om genindførsel af store planteædere og mindre menneskelig indblanding kan redde naturen, eller om metoden skaber nye problemer for landbrug, lokale beboere og dyrevelfærd.Er rewilding en visionær redningsplan eller en kontroversiel indblanding i sig selv? Lyt med, når Biotopia undersøger en debat, der handler om meget mere end naturpleje: nemlig hvilket landskab, hvilken natur og hvilke vilde dyr vi vil give plads til i Danmark.Medvirkende:Thomas Stampe Petersen, projektleder Nationalpark Mols BjergeMorten D.D. Hansen, biolog og formidlerBengt Holst, formand Det Dyreetiske RådOptagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .

Daria Krivonos er direktør for Copenhagen Institute for Future Studies og arbejder hver dag med at hjælpe organisationer med at navigere i en stadig mere usikker verden. I denne episode af Stemmer i Ledelse deler hun sine perspektiver på fremtidens ledelse, strategisk foresight og de mentale faldgruber, der kan få selv erfarne ledere til at træffe dårlige beslutninger. Hvorfor bliver vi ved med at blive overraskede af ting, vi burde have set komme? Hvordan undgår du gruppetænkning og ekspertbias? Og hvordan leder du en organisation, når verden ændrer sig hurtigere, end strategierne kan følge med? Du får konkrete værktøjer til at styrke din dømmekraft, skabe bedre beslutningsprocesser og gøre din organisation mere robust over for forandringer.

Krig har ofte drevet teknologiske gennembrud frem. I 1864 blev danskerne og vores allierede mødt af de tyske bagladergeværer, som gav en markant overlegen ildkraft. Under 1. verdenskrig gjorde flyvemaskinen indtog på slagmarken, og luftrummet blev et nyt krigsdomæne. 2. verdenskrig endte med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.Krigen i Ukraine har nu varet længere end 1. verdenskrig, og også her har ny teknologi forandret krigens natur. Droner er blevet et afgørende våben og har ændret måden, man fører krig på.Danmark er i gang med en historisk og dyr oprustning, men  opruster vi på den rigtige måde?I tredje og foreløbig sidste afsnit om droner i krig taler Techtopia med professor Jan Damsgaard fra CBS – Copenhagen Business School, som netop har udgivet bogen Digital Suverænitet. Her beskriver han blandt andet, hvordan militær teknologiudvikling forandrer sig, og hvordan Danmark bør gribe sin oprustning an.Link:Jan Damsgaard https://www.cbs.dk/research/departments/department-digitalisation/jan-damsgaard

Every decision matters when you build a satellite.Once it reaches space, there are no technicians, no repair shops, and absolutely no way to replace a broken part.Yet that's exactly where Denmark's BIFROST satellite is operating right now.That's why satellites spend years being tested on Earth—and why mistakes at Space Inventor are apparently paid for in cake.The story actually began when Space Inventor's CEO walked into the office one afternoon and announced that he had bought a rocket launch. There was just one small problem:The satellite wasn't finished yet.In fact, it barely existed.Suddenly, the entire company had a deadline that couldn't move. The rocket wouldn't wait.In this episode, we'll talk about what it takes to build a satellite from scratch, how engineers solve problems that can never be fixed once they're in orbit, and what it's like to spend years working toward a launch date that cannot slip.My guests today are Rama Murali G K, Head of Assembly, Integration and Verification, and Mathias Ernst Halvorsen, Head of Mechanical Engineering at Space Inventor. Together with their colleagues, they helped turn BIFROST from an ambitious idea into a spacecraft in orbit.Editor and host: Tino TønnesenFind much more info via https://space-inventor.com/Sound Effects from Pixabay

Hvad sker der egentlig med den medicin, du indtager? De færreste spekulerer over, hvad der sker med resterne af vores piller, når de forlader kroppen. "Ude af øje, ude af sind." Men forskningen viser et andet billede: Nyere studier bekræfter, at næsten alle danskere har spor af paracetamol i kroppen, selv når de ikke har taget smertestillende i månedsvis.Hvis vores medicinrester ender i miljøet via spildevandet, må de også finde vej til verdens fjerneste afkroge. Vi ved, at miljøfremmede stoffer ophobes i dyrelivet globalt. Men påvirker de også den natur, vi betragter som den sidste vildmark?I denne episode af Biotopia fortæller forskerne Rikke Guldborg Hansen og David Møberg Kristensen, hvordan de undersøger havpattedyrene ved de grønlandske kyster for at kortlægge, hvilke stoffer der ophober sig i dem. Er den arktiske natur virkelig uberørt, eller er den i virkeligheden påvirket af den medicin, vi indtager i Europa og Nordamerika?Shownotes Medvirkende: Rikke Guldborg Hansen, seniorrådgiver Aarhus Universitet,  David Møberg Kristensen, professor Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde UniversitetOptagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye. Billede: Rikke Guldborg Hansen og Marie LouisMusik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh . Denne Biotopia Podcast episode udgives af  IDA Bioscience I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . 

Direktørerne for USA’s techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU’s lovgivning omkring tech er en teknisk handelsehindring. Nogenlunde samtidig pressede Trump Microsoft til at lukke adgangen til e-mail for chefanklageren ved Den Europæiske Straffedomstol. Senere fulgte balladen om Grønland samtidig med, at USA slukkede for Venezuelas infrastruktur, så de nemt kunne flyve ind og kidnappe landets præsident.Alt sammen fortæller os, at Europas afhængighed af globale tech-giganter skaber en sårbarhed, hvor teknologisk infrastruktur kan udnyttes som et magtredskab i geopolitiske konflikter.Digital suverænitet er ikke blot er et spørgsmål om teknik, men en afgørende strategisk kapabilitet og ledelsesopgave. Sand uafhængighed kræver en bevidst tilgang til arkitektur og kompetencer, så virksomheder og stater bevarer deres handlefrihed, selv når de er under pres. Suverænitet handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at opbygge robusthed og evnen til at gennemskue de usynlige bindinger i det digitale økosystem. Kontrol over egne data og systemer ses som fundamentet for at kunne agere frit i en tid præget af digital krigsførelse og økonomisk magtkamp.Det har professor Jan Damsgaard fra CBS’ afdeling for digitalisering skrevet en manual for. En bog, der skal hjælpe virksomhedsledere med at foreberede sig til den dag, hvor en udenlandsk magt måske trykker på afbryderknappen og lukker det digitale Danmark.Medvirkende:Jan Damsgaard, professor, CBSLink:“Digital suverænitet” https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet

Sofie Irgens, topchef i Schneider Electric Danmark og udpeget som en af fremtidens topledere, deler sine perspektiver på, hvad det kræver at lede i en tid præget af AI, geopolitisk uro og konstant forandring. Episoden sætter fokus på, hvordan du skaber retning, når der ikke findes klare svar, hvorfor teknologi skal forstås men ikke stå alene, og hvordan du som leder kan uddelegere ansvar uden at miste overblikket. Du får også indblik i, hvordan AI allerede ændrer måden, vi arbejder på, hvorfor klassiske strategiplaner ikke længere holder, og hvordan du som leder kan navigere med ro, dømmekraft og nysgerrighed i en virkelighed, der konstant er i bevægelse.

Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et nyt omfattende studie fra Harvard Business Review baseret på 1.500 fuldtidsansatte afslører en dyster bagside af medaljen: AI-hjernetræthed.Det er ikke bare almindelig træthed efter en lang arbejdsdag. Forskerne definerer det som en mental udmattelse, der opstår, når vi overvåger og kvalitetssikrer maskinens output ud over vores egen kognitive kapacitet.Når hjernen er brændt af, stopper vi med at være kritiske. Vi begynder at godkende lavkvalitets-indhold (også kaldet workslop) bare for at få opgaven overstået.  Det dræner flere mentale ressourcer at rette i en maskines fejl end selv at skabe noget fra bunden. Intensiv AI-brug kan øge følelsen af isolation, når den menneskelige sparring erstattes af en chatbot.Techtopia  ser nærmere på de ledelsesmæssige blindgyder, hvor ukritiske krav om AI-implementering ender med at underminere både trivsel og produktivitet. Hvis vi ikke passer på, fører AI-brug til flere fejl frem for færre. Og vi diskuterer om f.eks. bevidste pauser, begrænsning af værktøjs-junglen og genopdagelsen af menneskelig sparring kan forhindre, at din hjerne bliver "AI-friteret".Medvirkende:Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of CommunicationLink:Artikel fra Harvard Business Review https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.comArtikel fra Copenhagen Review of Communication https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/

Vidste du, at du sandsynligvis går rundt med flere transistorer i lommen, end du har hjerneceller i hovedet? Eller at hvis bilindustrien havde udviklet sig i samme hæsblæsende tempo som mikrochip-industrien, så ville en bil i dag koste cirka 10 kroner og køre 20 millioner kilometer på literen?Mikrochips er fundamentet for vores moderne verden. De sidder i vores smartphones, styrer vores skærme og driver den kunstige intelligens. Med deres utrolige regnekraft og minimale størrelse er produktionen af avancerede chips en af verdens mest komplekse processer, der foregår med atomar præcision.Det er også en industri styret af ekstreme monopoler fra USA til Holland og Taiwan. Det har skabt en stærkt globaliseret, men også enormt skrøbelig forsyningskæde – og i en tid med geopolitiske spændinger kan det få afgørende konsekvenser for os alle.Men hvor passer Danmark ind i dette store teknologiske kapløb?For at finde ud af det, besøger Techtopia Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab – Danmarks nationale center for mikro- og nanofabrikation på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.På DTU forskes der nemlig i næste generations chips med nye materialer, lysledere og fremtidens kvanteteknologi.

Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst & Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen, anvendelsen og de juridiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens (AI) blandt 1.020 danske medarbejdere på tværs af alle brancher.Brugen af værktøjer som ChatGPT og Copilot er hurtigt blevet en integreret del af den danske arbejdsdag. To ud af tre medarbejdere anvender nu AI-værktøjer, og et stort flertal oplever en positiv effekt på deres produktivitet og resultater. Men der er også en markant uoverensstemmelse mellem den udbredte brug og virksomhedernes håndtering af juraen omkring brugen af generativ AI.43 % af brugerne prompter nemlig med materiale skabt af andre, for eksempel artikler, rapporter og bøger, hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse.Kun halvdelen af de danske virksomheder har en AI-politik, og i disse politikker er ophavsret ofte fraværende. Kun hver femte medarbejder er dækket af en AI-politik, der eksplicit nævner ophavsret.Medvirkende:Stefan E. Kristensen, COO, Tekst & NodeKris Kjær Nielsen, seniorkonsulent, Tekst & NodeLink:https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/

Pludselig blev drikkevandet centrum i valgkampen. Nitrat-forurenet drikkevand i Aalborg var skyld i 74 flere tilfælde af tarmkræft, i forhold til gennemsnittet i Danmark – og spørgsmålene hobede sig op: Skal vi forbyde sprøjtemidler omkring vores drikkevandsboringer? Eller satse på nye teknologier til at rense vandet?Tal, løsninger og modkrav fløj gennem debatten, og for mange blev det svært at gennemskue, hvad der egentlig er op og ned.I dette afsnit dykker Biotopia ned under overfladen og følger vandets lange rejse – fra regndråben, der rammer marken, til vandet i din vandhane. En rejse, der kan tage 20-30 år.Hvad finder vi egentlig i vores drikkevand? Er det farligt? Og vigtigst af alt: Hvad kan – og bør – vi gøre ved det? Shownotes Rapporter og artikler: Det Europæiske Miljøagenturs opgørelse over pesticider i floder, søer og grundvand i EuropaArtikel der påviser sammenhæng mellem tarmkræft og nitrat i drikkevandMiljøministeriets rapport fra januar 2026 Drikkevandsikkerhed i hele verden denne oversigt måler udelukkende på konsekvenserne for menneskers sundhed, ikke på vandets kemiske sammensætning.Samme måling som ovenstående, men i oversigt på kortMedvirkende: Professor DTU Sustain Hans-Jørgen AlbrechtsenOptagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye. Billede: ColourboxMusik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh . Denne Biotopia Podcast episode udgives af  IDA Bioscience I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . 

Techtopia 404: Store skiftedag i hele DanmarkStore Bededag er fortid, men til gengæld har vi fået store skiftedag. Den 20. marts mødtes folk over hele landet til såkaldte skiftecaféer med foredrag og konkret hjælp til at forlade browsere, søgemaskiner, sociale netværk eller menstruations-apps, der udnytter deres data til at gøre dem til produkter i et dataøkonomisk kredsløb.Bag kampagnene står foreningen Digital Stemme, der med kampagnen Danmark Skifter siden nytår har kæmpet for, at flere danskere får en transparent oplevelse af deres digitale liv samt mere indflydelse på, hvad deres data egentlig bruges eller misbruges til.Vi binder en sløjfe på kampagnen med de to ildsjæle bag og tager pulsen på skiftecaféer i Køge, Ørestaden og Sønderborg. Og så kigger vi ud i fremtiden. Det er nemlig ikke slut.Medvirkende:Lise Bitsch, initiativtager, Digital StemmeBergliot Christensen, initiativtager, Digital StemmeLukas Garly, Forperson, Tech Policy Youth Committee (TPYC)Bjarne Oldrup, webudviklerLink:https://www.digitalstemme.dk

AI rykker ind i organisationer. Men hvad kræver det af dig som leder? Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens på DTU, deler sine perspektiver på, hvad AI faktisk kan, hvor hype kan spænde ben for gode beslutninger, og hvordan ledere bør forholde sig til teknologiens muligheder og begrænsninger. Samtalen kredser om, hvilke kompetencer der bliver vigtigere i en AI-tid, hvordan organisationer kan arbejde strategisk med udviklingen, og hvorfor dømmekraft, refleksion og menneskelig forståelse fortsat er afgørende. Du får også konkrete perspektiver på, hvordan ledere kan navigere klogt i en teknologisk udvikling, der både rummer stort potentiale og komplekse dilemmaer.

Nogle steder spiser man græshopper, andre steder er larver en delikatesse. Har du lyst til at sætte tænderne i en vandmand? Måske varer det ikke så længe før du kan købe vandmandsmayonaise i supermarkedet, når din fiskeret skal have et lille pift.Vidste du i øvrigt, at Asien er der en hel industri omkring vandmænd? At vandmanden er et rovdyr og at de kan blive køresyge? Bliv klogere på det hele, i denne episode af Biotopia, hvor vi hører om vandmænd som fødevare og om ‘blå bioteknologi’ som et voksende forskningsfelt.Postdoc, Mie Thorborg Pedersen fortæller om sit arbejde som gastrofysiker og hvordan hendes fascination af vandmænds har ført hende til at udvikle både vandmandschips og vandmandsmayonaise.Og studiet af vandmænd er en del af en større trend verden over, hvor man i den blå bioteknologi forsøger at finde nye bioteknologiske produkter og  løsninger.ShownotesLink til artikel om blå bioteknologiMedvirkende: Post. Doc. Mie Thorborg Pedersen, SDU Institut for Grøn Teknologi, Foodlab. Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.Billede: AI-genereret som illustration.Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Food, IDA Levnedsmiddel og  IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .

I januar 2025 kom der en sort svane flyvende fra Kina. Helt ud af det blå kom den kinesiske AI Deep Seek og forandrede spillepladen for tidens mest hypede branche. Og den satte stort spørgsmålstegn ved USAs dominans på AI.Beslutningstagere må nu forberede sig på en verden, hvor banebrydende AI ikke blot kontrolleres af nogle få vestlige virksomheder, men er en del af et globalt, løst koordineret »fælleseje« af interagerende modeller, som ingen enkelt aktør har fuld kontrol over.Deep Seek er del af en af de kinesiske femårsplaner. Kina har netop offentliggjort den 15. femårsplan for landets økonomiske udvikling. I planene bliver der talt  "industriel opgradering", "nye produktive kræfter af høj kvalitet" og lignende. i almindeligt sprog kan det oversættes til Elon Musks feberdrøm: himmel fyldt med flyvende taxaer; fusionskraft, der driver fabrikker bemandet med humanoide robotter; ustoppelige kvantecomputere; 6G-mobilenheder, der er tilsluttet direkte til folks hjerner.Hvad betyder alt dette for Europa?Medvirkende:Antonio Krüger, leder af det tyske forskningscenter for AI, DFKIMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture Partners

Du kender frasen: Du er ikke kunden - du er produktet, når du bruger databetalingstjenester som Facebook, Instagram, Tiktok osv.Men det seneste års tid er der opstået en bevægelse, som vil løsrive europæiske borgere fra denne cirkel.Techtopia har tidligere med tidligere EU konkurrencekommisær Margrethe Vestager og serieiværksætteren Thomas Madsen-Mygdal om deres paneuropæiske projekt Rebuild, der ønsker at bryde med forestillingen om vores sociale platforme som digitale casinoer og genetablere dem som online mødesteder, der er skabt for mennesker og fællesskaber – ikke for at fastholde vores opmærksomhed længst muligt.Rebuild er en intensiv ét-årig indsats, der skal samle dem med idéerne, dem med pengene og dem, der kan bygge, for at sætte gang i en ny generation af sociale platforme i Europa.Rebuild opfatter sociale platforme som en del af vores samfundsinfrastruktur. På linje med veje, broer og strøm. Noget, der er afgørende for, hvordan vores samfund fungerer – og derfor også for Europas digitale suverænitet.Projektet er bygget op omkring tre intensive samlinger på 48 timer. Den første fandt sted i København for nyligt. Hver samling har ét klart formål: at samle de rigtige mennesker, udvikle konkrete løsninger og omsætte ambitioner til handling.Techtopia var med.Medvirkende:Mikkeline Thomsen, partner, Os&DataMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture PartnersÖzge Sahin, stifter, DyadErik Petri, håndtegnerLink:Rebuild http://www.rebuild.netOs & Data https://www.osogdata.dk/enFlorent Venture Partners https://www.florent.vcDyad https://dyad.berlinErik Petri https://www.erikpetri.com

Vi omgiver os med plastik fra morgen til aften, men materialet forsvinder ikke igen. Konsekvenserne er fatale, senest så vi en død kaskelothval i Nordjylland, kvalt af et fiskenet. Men løsningen kan måske findes i naturens eget mikroskopiske univers.På Aarhus Universitet leder forskeren Daniel Otzen efter bakterier, der bogstaveligt talt spiser plastik. I denne episode af Biotopia, får du historien om jagten på de enzymer, der kan blive nøglen til en grønnere fremtid.Lyt med og bliv klogere på fremtidens plastikløsning herShownotesMedvirkende: Daniel Otzen, professor iNano, Aarhus Universitet Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh  Biotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen 

IT og digital teknologi fylder forbavsende lidt i den politiske debat – ingen taler om AI, kryptering, overvågning, cybersikkerhed eller digital suverænitet. Men faktisk findes der i dag et hold politikere på tværs af partierne, som både har indsigt og stærke holdninger til teknologi.I denne udgave af Techtopia bringer vi uddrag fra et IT-politisk valgmøde arrangeret af IDA, Prosa og Dansk IT, hvor otte ordførere diskuterede aktuelle digitale temaer.Du møder Anders Fausbøll (V), Stinus Lindgreen (R), Yildiz Akdogan (S), Alexander Ryle (LA), Emilie Schytte (BP), Noah Sturis (Å), Kim Elmose (SF) og Victor Nordam Suadicani (Ø).Debatten blev styret af Ole Tange, IT-politisk konsulent i Prosa. Vi dykker ned i tre centrale emner: MitID’s begrænsninger på udenlandske mobilplatforme, digital suverænitet og den omdiskuterede chatcontrol.Link:

Kriseledelse er ikke længere kun relevant, når katastrofen rammer. I en verden præget af cyberangreb, geopolitiske spændinger og stigende usikkerhed er evnen til at håndtere kriser blevet en central lederkompetence. I denne episode fortæller erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen om, hvad der kendetegner en krise, hvordan ledere kan forberede organisationen på det uforudsigelige, og hvorfor relationer, træning og tydelig kommunikation er afgørende, når presset stiger. Du får også konkrete perspektiver på, hvordan du kan skabe et stærkere beredskab og gøre din organisation mere robust.