PODCAST · society
JP fortæller
by Jyllands-Posten
JP fortæller er personlige fortællinger, reportager og miniserier fra Jyllands-Posten, der tager dig helt tæt på mennesker og historier, du kan mærke.Efter drabet:En mørk aften i november mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Kun én kommer levende derfra. Efter drabet fortæller historien om Vito, en helt almindelig 15-årig dreng fra Grenaa, der på få sekunder blev forvandlet til en drabsmand.Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet, og i podcastserien kommer vi helt tæt på Vito, som for første gang åbner op for, hvad der skete, og reflekterer over de konsekvenser hans handling har medført. Børn under himlen:Hvert år mister flere end 1500 børn og unge under 18 år en forælder. Men hvordan er det at være barn, når far eller mor ikke er her mere? Hvordan forstår børn døden, hvordan oplever de sorgen, og hvordan oplever de andre menneskers håndtering af deres tab?Lasse Momme tager sammen fotograf Stine Bidstrup ind under børnen
-
35
Teaser: Da Marias søster døde af mavekræft, kom hun i tanke om drikkevandet
Du kan høre hele episoden lige her i JP Fortæller eller i JP's app med et Digital Plus-abonnement. Ellers må du vente til næste lørdag og lytte med lige her – eller der hvor du plejer at lytte til podcast. Episodebeskrivelse: Da Marias elskede lillesøster, bliver syg af en sjælden kræftsygdom, går hun på jagt efter en forklaring. Pludselig kommer hun i tanke om drikkevandet. Nogle år tidligere, husker hun, viste en måling, at nitratniveauet i vandet på den gård, hvor hendes søster var flyttet ud for at finde ro i naturen, lå meget højt. Var dét årsagen? Egentlig havde Maria lagt det bag sig, men da nitratdebatten eksploderede midt i folketingsvalgkampen, skrev hun til journalist Lasse Momme. Al snakken havde fået det til at vokse inde i hende, forklarede hun, men ingen købte rigtigt koblingen, og selvom hendes bekymring bunder i videnskaben, er der intet, der peger på, at lige præcis Marias elskede søster, blev syg af nitrat i vandet. Så hvorfor holder hun alligevel fast? Hvordan skal vi i det hele taget forholde os til det tæppe af viden om nitrat, vi bliver bombarderet med? Og hvorfor har vi mennesker brug for en forklaring på de ting i livet, der er allermest uforklarlige? Det undersøger journalist Lasse Momme i dette afsnit af JP-fortæller. For vi har, viser det sig, alle brug for vores historier. Tilrettelægger og fortæller: Lasse MommeKlip og produktion: Lea Katrine DamPodcastredaktør: Jacob GrosenFoto: Joachim Ladefoged Der er brugt klip fra DR og TV2See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
34
Da Marias søster døde af mavekræft, kom hun i tanke om drikkevandet
Da Marias elskede lillesøster, bliver syg af en sjælden kræftsygdom, går hun på jagt efter en forklaring. Pludselig kommer hun i tanke om drikkevandet. Nogle år tidligere, husker hun, viste en måling, at nitratniveauet i vandet på den gård, hvor hendes søster var flyttet ud for at finde ro i naturen, lå meget højt. Var dét årsagen? Egentlig havde Maria lagt det bag sig, men da nitratdebatten eksploderede midt i folketingsvalgkampen, skrev hun til journalist Lasse Momme. Al snakken havde fået det til at vokse inde i hende, forklarede hun, men ingen købte rigtigt koblingen, og selvom hendes bekymring bunder i videnskaben, er der intet, der peger på, at lige præcis Marias elskede søster, blev syg af nitrat i vandet. Så hvorfor holder hun alligevel fast? Hvordan skal vi i det hele taget forholde os til det tæppe af viden om nitrat, vi bliver bombarderet med? Og hvorfor har vi mennesker brug for en forklaring på de ting i livet, der er allermest uforklarlige? Det undersøger journalist Lasse Momme i dette afsnit af JP-fortæller. For vi har, viser det sig, alle brug for vores historier. Tilrettelægger og fortæller: Lasse MommeKlip og produktion: Lea Katrine DamPodcastredaktør: Jacob GrosenFoto: Joachim Ladefoged Der er brugt klip fra DR og TV2See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
33
Abdels ømme punkt
»Altså, come on, mand. Indse nu, hvad klokken er slået. Har du ikke nok selvtillid til at kunne bære et tyndt hår?« Ordene kommer fra journalist og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud. Det var sådan han tænkte, om de mænd, der lagde sig på briksen og lod læger flytte tusindvis af hårsække fra siden af hovedet til oven på issen. Også selvom han var en af dem selv. Det var patetisk. Han var patetisk. Abdel har som rekordmange danske mænd fået foretaget en hårtransplantation. Ikke bare én, men to gange. Den første gang var han skamfuld, den anden gang stolt. Men hvorfor ikke bare give sig hen til naturens gang? Og hvorfor er hans hår så vigtig for ham? Det her er en historie om at stå ved, at mænd også har ret til at ændre deres udseende, hvis de er utilfredse. Om at stoppe jagten på at være som andre, men være den, man er. Hår eller ej. Og så er det en historie om det fællesskab, der opstod, da Abdel besluttede sig for ikke at skjule sig, for at stå ved sin beslutning. Og for at dele den med omverdenen. Tilrettelægger og fortæller: Sofie Øgård Gøttler Tilrettelæggelse, klip og produktion: Lea Katrine Dam Podcastredaktør: Jacob Grosen Foto: Amalie HaunSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
32
Løkke kunne ikke redde sin mor. Han har forsøgt at gøre det godt igen lige siden
»Jeg var der ikke, da hun døde.« Lars Løkke Rasmussen har været sundhedsminister i et år. Hans mor ligger for døden. Først blev sygdommen overset. Så blev journalen ikke sendt med. Og nu har han våget i to døgn. »Til sidst kunne jeg ikke hænge sammen. Jeg var nødt til at køre en tur hjem og i bad. Jeg nåede lige at komme hjem. Så ringede de og sagde, at min mor var sovet ind.« Han synker. Siger det igen: »Så jeg var der jo ikke.« Mindet om moren var en af grundene til, at han de næste 10 år gennemførte de største sundhedsreformer i nyere tid. Kræftpakker. Patientrettigheder. Frit sygehusvalg. Men også en voldsom centralisering. Udtænkt i affekt? Tag med Lars Løkke tilbage til Rigshospitalet. Få adgang til al Jyllands-Postens journalistik på tekst og lyd for 0 kr. hele valgkampen. Adgangen stopper automatisk. Find tilbuddet på jp.dk/lyd. Tilrettelægger og fortæller: Magnus Boding HansenKlip og produktion: Kasper RisgaardPodcastredaktør: Jacob Grosen Foto: Joachim LadefogedSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
31
Støjbergs politik bunder i hendes barndom. Så er der vel ikke grund til at pille mere i det – eller hvad?
»Du har gravet rigeligt i tingene,« siger Inger Støjberg, da interviewet er slut. I hvad der for Støjberg føltes som en time hos psykologen, har journalist Lasse Momme forsøgt at finde ud af, hvad der er med den der sølvhalskæde og de to hjertevedhæng, som hun har gemt under sweateren, hvorfor hendes første minde lige præcis er at ligge i tremmesengen med en gave i fodenden, og hvad det gjorde ved hende, da hunden Molly døde for første gang. Hun har sparet 1400 og et par koteletter på terapi, joker hun bagefter, men… »Jeg har da sådant set sagt ting, jeg ikke regnede med, jeg skulle sige,« siger hun også. Men er linjerne i den historie, hun fortæller om sin tilblivelse, lidt for klare? Var det virkelig barndommen, der formede Inger Støjberg? Eller er den lykkelige opvækst på landet også et spin midt i det, der er blevet døbt ”svinevalget”? Tag med til nord for Skive, hvorfra Inger Støjbergs verden går. Få adgang til al Jyllands-Postens journalistik på tekst og lyd for 0 kr. hele valgkampen. Adgangen stopper automatisk. Find tilbuddet på jp.dk/lyd. Tilrettelægger og fortæller: Lasse MommeKlip og produktion: Lea Katrine DamPodcastredaktør: Jacob GrosenFoto: Amalie HaunSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
30
Ivans søn er strandet i berygtet fængsel på Cypern
»Der er grænser for, hvor meget man kan holde til og hvor længe,« siger Ivan Johansen og tænker tilbage på de sidste 3,5 år. Ivan Johansen er far til Alex, som i dag er 24 år - og som har siddet varetægtsfængslet på Cypern i ti måneder. »Det sidste år har været langt det værste. Når han ringer hjem, og jeg ikke kan give ham nogen nyheder om, at nogen er på vej til at gøre noget, så knækker hans tillid. Og så får han det dårligere psykisk,« fortæller Ivan Johansen. På en drengetur til Cypern i sommeren 2022 bliver Alex beskyldt for at voldtage og forgribe sig mod en 17-årig portugisisk pige, men Alex har konsekvent nægtet sig skyldig. »Altså, vi er overbeviste om, at han ikke har gjort noget. Men under alle omstændigheder, om du havde gjort noget eller ikke gjort noget, så er der ikke noget, der retfærdiggør, at du skal igennem noget, der er så psykisk opslidende.« Familien har aldrig set et anklageskrift, og da sagen har kørt over flere år, har det haft enorme konsekvenser for familien. Jyllands-Posten har derfor sat sig for at lede efter svar – for der er flere ting i sagen, der undrer. Du kan læse mere om Ivans historie her – og følge med i sagen på jp.dk. Historien: Lars Nørgaard Pedersen og Helene Kristine HolstFortalt, tilrettelæggelse og produktion: Lea Katrine DamPodcastredaktør: Jacob GrosenFoto: Stine Bidstrup Denne episode omtaler tanker om selvskade. Er du i krise eller har tanker om selvmord og selvskade? Tal med nogen om det. Du kan anonymt kontakte Livslinien på 70 201 201.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
29
Jonathan Fischer vil gå forrest i kampen mod jødehad
Som barn lærte Jonathan Fischer at spille død, hvis hans skole blev udsat for et terrorangreb. I dag siger hans børn »tak, fordi I passer på os« til politiet, når de går hjem fra skole. Hele livet har han mærket jødehad. Efter terrorangrebet den 7. oktober 2023 sad Jonathan Fischer med en følelse i kroppen af at måtte gøre noget. Han vil stifte et institut, hvis formål bliver at anmelde strafbare hadforbrydelser mod jøder. Han ved, at han lever under en trussel, og han ved, at nogen vil ham det ondt. Alligevel stiller han sig frem. For hvad er alternativet? At gemme sig væk? Det nægter Jonathan Fischer at gøre. Tilrettelæggelse og fortæller: Cecilie Aagaard Produktion og lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Redaktør: Jacob Grosen Foto: Amalie Haun Vi har brugt klip fra DR, ABC News og Jyllands-Postens arkiv.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
28
Jimmi fik aldrig børn. Han ofrede livet for Nato, da USA kaldte
Hvis det var i dag, at Jimmi kom og sagde, at han skulle afsted for at kæmpe mod Taliban sammen med USA, ville Susanne have »bundet ham til plankeværket«. »Han skulle fandeme ikke ned og hjælpe amerikanerne,« som hun siger med sin rustne stemme oven på de seneste uger. Den dag i dag kan Jimmis mor stadig genkende lyden af et Hercules-fly. Det minder hende om Roskilde Lufthavn, da hun ventede på, at hendes søn kom hjem i en kiste. Det her er historien om Jimmi, som Jyllands-Posten fulgte, da han drog afsted i krig for 15 år siden. I dag sidder Jimmis mor Susanne og resten af familien i Korsør og er sure over den amerikanske præsident, Donald Trump, der slår store sprækker i et 225 år gammelt venskab med Danmark. Et venskab, som Jimmi ofrede sit liv for. I dette afsnit fortæller journalist Lasse Momme Jimmis historie. For måske er det nu vigtigere end nogensinde at mindes dem, der gav livet for Nato, da USA kaldte. Så hvem var Jimmi, og hvorfor døde han? Tilrettelægger og fortæller: Lasse Momme Klip og produktion: Lea Katrine Dam Redaktør: Jacob Grosen Arkivoptagelser og foto: Stine BidstrupSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
27
Nu skal politikerne forstå Mathildes vrede
Mathilde Termøhlen er bonusmor til Malte og William, som boede hos deres mor, inden de blev anbragt. I september 2023 tog drengenes mor sit eget liv – og to måneder senere blev den ældste af drengene, Malthe, knivdræbt på letbanestationen i Grenaa. ”Jeg tænker, at noget kunne være gjort anderledes meget tidligere. At han får lov til at sige nej til en støtte-kontakt-person, er et rigtig godt eksempel,” siger Mathilde Termøhlen. Både Malthe og hans lillebror William er blevet svigtet af systemet, mener hun. Og det er med udgangspunkt i drengenes historier, at hun nu er på vej til København for at fortælle, hvorfor Barnets Lov og kriminalitetsforebyggelsen over for børn og unge ikke virker efter hensigten. Journalist Morten Pihl har fulgt i hælene på Mathilde den dag, hun tog toget fra Skanderborg til Christiansborg – for hvad mener hun, man bør gøre anderledes, og hvorfor kæmper hun stadig den kamp, længe efter Malthe er død? Du kan også høre podcastserien “Efter drabet” lige her, der handler om drabet på letbanestationen i Grenaa, og hvor drabsmanden Vito fortæller om, hvordan det er at være teenager og dømt for drab. Fortæller: Lea Katrine Dam Manuskript og tilrettelæggelse: Morten Pihl og Lea Katrine Dam Produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Redaktør: Jacob Grosen Foto: Joachim LadefogedSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
26
Mads Langer om frygt, fejl og ‘Fact Fiction’
Musikeren Mads Langer har oplevet tab, skilsmisse og dyb krise. Det fortæller han selv hudløst ærligt om i en række sms-beskeder. Over tre uger har journalist Kenneth Thygesen skrevet med den 41-årige popkunster om både frygt, fejl og "Fact-Fiction". En enkelt gang blev han irriteret på ham. Hør sms-korrespondancen, oplæst af både Mads Langer og Kenneth Thygesen. Foto: Stine Bidstrup. Tilrettelæggelse: Lea Katrine DamSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
25
Hvad sker der for Dennis Knudsen?
Hans bror har bedt ham gå til psykiater, og hans gode ven har spurgt, om han skal op i dosis. Men det skal Dennis Knudsen ikke. For Dennis er lykkelig. Eller er han? Først forsøgte han at tvinge sig ombord på Molslinjen, så søgte han pludselig en gammel rig én at blive gift med, og nu er han også tiltalt for bestikkelse. Journalist Lasse Momme lægger ham på briksen og forsøger at psykoanalysere sig frem til, hvad det egentlig er, der sker for hele Danmarks kendisfrisør. Svaret findes måske i den aften, hvor tårerne trillede ned ad hans kinder? På Madame Arthur, da han var 16 år gammel? Eller i en gammel græsk myte? Tilrettelægger og fortæller: Lasse Momme Produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Joachim LadefogedSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
24
»Far, jeg venter på, du dør«
Som 14-årig sad Julie Lund Fisker og stirrede tomt på sin telefon. Hun havde netop modtaget et opkald fra sin far, som ingen teenager fortjener at modtage; beskeden om, at hendes far skulle dø. Casper Dalhoff, fotojournalist på Jyllands-Posten, besøger Julie og hendes far i Viborg for at tale om sorgen, der har præget deres liv de sidste 12 år, hvordan man lever i den, mens sandet løber gennem timeglasset – og om de 57 digte, som Julie Lund Fisker har skrevet om den ulidelige, men også helende ventesorg. Skrevet og fortalt af Casper Dalhoff Produceret af Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Gæster: Julie Lund Fisker og Jørn Christian Fisker Redaktør: Jacob Grosen Foto: Casper Dalhoff Find mange flere historier, du kan mærke, her i JP fortællerSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
23
Hele Københavns Pernille Rosenkrantz-Theil?
Det her er det eneste portræt af kommunalvalgets største navn, Pernille Rosenkrantz-Theil, du behøver at høre. Journalisterne Mads Bonde Broberg og Lasse Momme har sat sig for at finde ud af, om magten har ædt den engang hønsekastende venstrefløjsaktivists idealer. For hvad har en hjemløs, der ligner Obelix, med overborgmesterkandidaten at gøre? Er det rigtigt, at hun ser forhandlinger som en skolegård? Og er det vigtigere at sidde med ved bordet end at stå ved sine holdninger? Fortalt af Mads Bonde Broberg og Lasse Momme. Produceret af Asbjørn Kjærgaard-Pedersen. Foto af Gregers Tycho. Vi har brugt klip fra DR.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
22
Efter drabet - ny podcastserie i JP fortæller fra 24. august
En mørk aften i november mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Vito har aldrig før lavet kriminalitet eller gået med kniv, men den aften er han bange for at få tæsk, og så træffer han en beslutning, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. 'Efter drabet' fortæller historien om Vito, en helt almindelig 15-årig dreng fra Grenaa, der på få sekunder blev forvandlet til en drabsmand. Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet, og i den her podcast kommer vi helt tæt på Vito, som for første gang åbner op. For hvad skete der på perronen på Grenaa station i de skæbnesvangre sekunder en mørk aften i november? Og hvad gør det ved en almindelig teenager at begå den værst tænkelige forbrydelse? Hør Efter drabet - ny podcastserie i 3 afsnit - fra 24. august.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
21
Børn under himlen 1:5 – Det med himlen
Lasse Mommes far kunne have været død. Gennem foråret har han set op på himlen og tænkt på dengang, han var 9 år, på sorgen, på døden og på de tusinder af børn i Danmark, der ved mere om den end de fleste af os. I serien ”Børn under himlen” tager han sammen med sin ven og kollega, fotograf Stine Bidstrup, ind under børnenes himmel for at forstå, hvordan det er, når far ikke vågner igen. En dag står han i ly for sommerregnen under et træ ovre på kirkegården, mens Ella på 13 år sidder foran sin fars grav og taler med ham om alt det, der sker nu. Den dag går noget op for ham. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Stine Bidstrup På jp.dk/underhimlen finder du hele serien og Stine Bidstrups billeder. (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 14. juli 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
20
Børn under himlen 2:5 – Fars sidste blomst
Carlas far var sjov. Han kunne tage sin finger af og stikke en blyant gennem ørene, og en varm dag sidste år fløj han til himmels. Eller måske blev han til Zoro. Det kunne Carla i hvert fald godt tænke sig. Hendes mor, Tine Riis Jørgensen, kunne godt tænke sig, at det gik op for os andre, at sorg ikke er forbeholdt gamle mennesker på plejehjem, der er færdige på arbejdsmarkedet. I andet kapitel af serien ”Børn under himlen” besøger journalist Lasse Momme familien Riis for at forstå, hvad sidste sommer lærte dem om livet. Og om vores samfunds måske lidt forkerte forståelse af dets slutning. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Stine Bidstrup (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 15. juli 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
19
Børn under himlen 3:5 – »Noget svært lort«
At mangle en mor er som at mangle en del af sig selv, siger Isabella på 18 år, da journalist Lasse Momme og fotograf Stine Bidstrup møder hende lidt væk fra hendes hjem. Hun har nemlig svært ved at tale om mor derhjemme. Far har fundet en ny, og de går skævt af hinanden, når de forsøger at snakke om det hele. Men de vil det gerne anderledes. I tredje kapitel af ”Børn under himlen” tager Lasse Momme dig med på besøg hos familien Falther for at se, hvad det gør ved en familie, når livet går videre i forskellige hastigheder. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Stine Bidstrup På jp.dk/underhimlen finder du hele serien og Stine Bidstrups billeder. (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 16. juli 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
18
Børn under himlen 4:5 – Johannes første forår
Man siger nogle gange, at døden er det sidste tabu. Forskere forklarer det med, at den er blevet usynlig i vores moderne samfund. Men én ting er også gået op for journalist Lasse Momme, mens han og fotograf Stine Bidstrup har mødt de børn, der har mistet en far eller en mor. Vi er ikke født dårlige til at tale om døden. Vi bliver dårligere til at tale om den. I fjerde kapitel af ”Børn under himlen” er han derfor taget til Haderslev for at møde Johanne på 15 år. Hun elsker nemlig at tale om ham, der er død. Om hendes far. Det bedste kompliment, hun nogensinde har fået, er, at hun minder om ham. Og måske kan hun lære os alle noget vigtigt om at tale om det, der er svært. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Stine Bidstrup På jp.dk/underhimlen finder du hele serien og Stine Bidstrups billeder. (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 17. juli 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
17
Børn under himlen 5:5 – Er de døde i live?
Der foregår noget uforklarligt i Sidses liv. Der sker noget med lyset, noget med blå sommerfugle, regnbuer og hjertesten, og hun er overbevist om, at det er hendes mand, som har en finger med i spillet. Der er bare lige det, at han er død. I femte og sidste kapitel af ”Børn under himlen” er journalist Lasse Momme kommet i tvivl om, hvorvidt der virkelig er mere mellem himmel og jord. For Sidse er nemlig ikke alene med sine oplevelser. Langt fra faktisk. Måske har børnene ret? Måske findes Nangijala et sted bag himlen? Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Stine Bidstrup På jp.dk/underhimlen finder du hele serien og Stine Bidstrups billeder. (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 18. juli 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
16
Pigen, der vil leve 1:4 – Ole i mit hoved
Dette er fortællingen om et liv, som selv statsministeren har talt om. Det er historien om en gæv, jysk kvinde, fuld af gåpåmod, der aldrig har gennemført mere end 5. klasse. Om en drømmer, som elsker heste og af og til føler, at andre bedre kan bruge den luft, hun indånder. Om en af de knap 43.000 unge uden job og uddannelse, som Mette Frederiksen i 2023 gjorde til SVM-regeringens »vigtigste opgave«. Om Mathilde Kirstine Simonsen Høj fra Egtved. I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med på sidelinjen i hendes liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet. I tre kapitler folder han historien ud. Dette er første kapitel: ”Ole i mit hoved”. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Miles Lilley (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere i februar 2025) Læs mere på jp.dk/pigendervilleve See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
15
Pigen, der vil leve 2:4 – En grannåls raslen
Intet kunne slå lille Mathilde ud af livet. Hun elskede mudder og Schleich-dyr og mooncars og at lege med drengene. Men så, uden at nogen rigtigt forstod det, forandrede alt sig.Det begyndte med de røde, sprukne fingre, så kom skrigene i brusekabinen, en dag følte hun, at hun allerede var død, og så blev unge som hende til regeringens vigtigste opgave. I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsens Højs liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende, i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter fra næsten et årti i systemet. Dette er andet kapitel af pigen, der vil leve: ”Grannålens raslen”. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Miles Lilley (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere i februar 2025) Læs mere på jp.dk/pigendervilleve See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
14
Pigen, der vil leve 3:4 – Et stille liv
Det hele tegnede lyst, da Mathilde stod foran sin mormor og morfars gule gård en efterårsdag i 2023. Efter mange hårde år i psykiatrien lignede hun nu enhver anden ung kvinde på vej ud i verden. Men så hændte det, der hænder i livet: Det forandrede sig uden at spørge om lov. Og nu spørger Mathilde sig selv, hvor hun skal være henne? Findes der overhovedet et sted, når man som hun bøvler med at spise? Når man har brugt næsten et årti i systemet på at finde vej? I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsens Højs liv. Han har talt med hende og dem, der elsker hende i timevis og læst flere tusinde siders dokumenter. Dette er tredje og foreløbigt sidste kapitel af pigen, der vil leve: ”Et stille liv”. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Lyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Miles Lilley (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere i februar 2025) Læs mere på jp.dk/pigendervilleveSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
13
Pigen, der vil leve 4:4 – Statsministerens brev
I takt med krokussernes komme er lyset vendt tilbage i Mathildes liv. Selvom hun stadig ser på havregrøden om morgenen og tænker, at hun bliver tyk af den, spiser hun igen, og psykiatrien har endelig sat gang i en udredning, der giver hende håb. I mere end et år har journalist Lasse Momme fulgt med i Mathilde Kirstine Simonsen Højs liv. En forårsdag ringer han til hende. For hun har nemlig fået et brev. Øverst er et stempel fra statsministeriet. »Mist aldrig troen på, at du er vigtig,« står der bl.a. i det. Dette er fjerde og sidste kapitel af pigen, der vil leve: ”Statsministerens brev”. Her kan du læse Lasse Mommes interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Og her finder du Mathilde Højs brev i fuld længde. På jp.dk/pigendervilleve finder du hele serien om Mathilde. Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Miles Lilley (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere i februar 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
12
Emil Nielsen åbner op om panikangst
De fleste af os har et klart billede af Emil Nielsen, den 28-årige håndboldmålmand fra Aarhus. For både det danske landshold og FC Barcelona redder Emil Nielsen bolde på sin egen afslappede facon. Tit kan det endda ligne, at han ikke orker at gøre sig umage. Så naturlig og rolig ser han ud. Men sandheden er en anden. Emil Nielsen bliver indimellem så nervøs op til de store kampe, at han bliver et rystende nervevrag. Men hvordan kan han være en af verdens allerbedste i sit fag – og samtidig være så hamrende nervøs, at han ryster, har kvalme og ikke kan trække vejret. Gæst: Emil Nielsen, håndboldmålmand for det danske landshold og FC Barcelona Fortæller: Kenneth ThygesenTilrettelæggelse og klip: Lea Katrine Dam Foto: Kasper Søholt Der er brugt lyd fra TV 2 og Eurosport (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 14. juni 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
11
Kan Trumps trusler hele såret mellem Danmark og Grønland? Det håber Pavia
43-årige Pavia Lyberth fisker på fjorden uden for Nuuk, hvor Donald Trumps trusler om annektering har rørt vandene. Men selvom han er bange for, hvad USA kan finde på, så ser Pavia et lyspunkt i mørket. Måske kan alt denne opmærksomhed bringe grønlændere og danskere tættere sammen? Måske kan vi få bugt med de fordomme, er splitter os? Der er i hvert fald brug for sammenhold, mener Pavia. For over for amerikanerne er Grønlands 56.000 indbyggere ingenting. Fortæller og tilrettelægger: Peter S. Mygind Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Christian Klindt Sølbeck (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 19. april 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
10
Porsche, karriere og jakkesæt eller ø-liv, familiedrømme og fritid
25-årige Lærke Brodersen troede, at hun skulle have sig en stor fed karriere og klare sig uden en mand. Men så forelskede hun sig. Langt ude på Det Indiske Ocean gik det op for hende, at hun havde misforstået svaret på et af tilværelsens mest centrale spørgsmål: Hvad er et succesfuldt liv? Og at hun havde haft alt for travlt hjemme i Danmark. Nu er hun gået i land midt i tidens store debat om underskudskvinder og det bløde liv. Hun er i tvivl, og har det, som om hun bærer to af de mest fremtrædende synspunkter i debatten på hver sin skulder. Fortæller og tilrettelægger: Lasse MommeLyddesign, klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-PedersenFoto: Miles Lilley Hvis du vil videre mere om emnet, kan du læse Lasse Mommes interview med Maj My Humaidan her. Eller Christian Bigums interview med økonom Nina Smith her. (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 29. marts 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
9
Kan Europa selv stoppe Putin?
Fareed Zakaria er deprimeret. Som højtprofileret CNN-vært, forfatter til bestsellere om udenrigspolitik og venner med familien Obama elsker han den regelbaserede verdensorden, som Trump er i fuld gang med at smadre. Denne dejlige verdensorden – »en af menneskehedens største bedrifter« – er fortid nu, siger han, da Jyllands-Postens Magnus Boding sætter ham stævne til et interview om fremtiden for Europa. Men der er alligevel håb, mener han. I dagens JP Fortæller kommer Fareed Zakaria med sit bud på spørgsmålet: Kan Europa selv stoppe Putin uden hjælp fra USA? Gæst: Fareed Zakaria, journalist, forfatter og vært på CNN’s GPS Oplæser og tilrettelægger: Magnus Boding, journalist på Jyllands-Posten Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Roger Askew / Ritzau Scanpix (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 1. marts 2025) Læs Magnus Bodings interview med Fareed Zakaria her (dybdelink, åben I nyt vindue: https://jyllands-posten.dk/international/ECE17950654/denne-dejlige-verdensorden-en-af-menneskehedens-stoerste-bedrifter-er-fortid-nu/)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
8
John Bolton var i Trumps indercirkel – hør ham give Mette Frederiksen et godt råd
Som national sikkerhedsrådgiver var John Bolton helt tæt på Donald Trump, da han i 2019 første gang forsøgte at købe Grønland. I et eksklusivt interview med Jyllands-Posten løfter John Bolton nu sløret for hemmelige planer i København, hvad der gik galt med Trumps købsplaner i første omgang, og så har han også ét klart råd til Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, nu hvor Trumps interesse i Grønland igen er på sit højeste. Gæst: John Bolton, fhv. national sikkerhedsrådgiver i USA Fortæller og tilrettelægger: Anders Redder, journalist på Jylland-Posten Klip og produktion: Pernille Skytte Grafik: Lotte Overgaard Der er lånt klip fra TV 2 og The Guardian (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 11. januar 2025)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
7
Knud Romer alene i mørket
Hvert år dør Knud Romer, når det bliver december. Men da han tager imod Jyllands-Postens journalist, Lasse Momme, er han spillevende. Mellem chokoladepakker og vinflasker fortæller han om sin jul – en højtid, han elsker mere end noget andet, men som han nu har mistet. For de fleste er julen en glædelig højtid, men for nogle er den forbundet med stor sorg, ensomhed og tristesse. Hvordan er det at holde jul, for dem der ikke har råd til mad og gaver? Hvordan er det at spise julemiddag helt alene? Kom med til jul hos Knud Romer. Gæst: Knud Romer, forfatter Fortæller og tilrettelægger: Lasse Momme Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Foto: Stine Bidstrup (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 24. december 2024)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
6
Jamilla fandt en bombe under sit familieliv i sin mors klædeskab
For 35 år siden nedkaldte den iranske ayatollah Khomeini en forbandelse over Salman Rushdies "De Sataniske Vers". Den spredte sin sorte skygge ud over verden og sneg sig helt ind i et dansk parcelhus, hvor den kilede sig ind mellem Jamillas forældre. Fortæller: Jamilla Sophie AlviKlip og produktion: Nicolai DupontIllustration: Thorgerd Jensen (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 18. oktober 2024)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
5
Hanne og Jørns kærlighedshistorie
De var unge og forelskede, og Jørn var overbevist om, at Hanne en dag skulle føde hans børn. Det lavede et øjebliks dumhed om på. Efter flere forliste ægteskaber havde Jørn mistet troen på kærlighed – indtil han en dag så et foto på Facebook. Hanne og Jørns historie er en historie om kærlighed, men det er også en historie om skam, tilgivelse og sårbarhed. Om håbløshed, held, fortrydelse, mod … og måske også skæbne. En historie om en knust ølflaske, et altafgørende Facebook-opslag og en længselsfuld mand på en motorcykel. Med andre ord: en historie om gammel kærlighed, der aldrig ruster. Journalist Kenneth Thygesen har mødt Hanne og Jørn, og du kan høre deres historie her. Fortæller: Kenneth Thygesen Klip og produktion: Nicolai Dupont(Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 23. juli 2024)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
4
Følelserne, selv en forfatter ikke har ord for
Egentlig skulle Lasse Mommes interview med 87-årige forfatter Thomas Bredsdorff handle om hans nye bog ”Lykkeligt nær”. En bog, som handler om kunsten at blive gammel og om døden. Fortæller: Lasse Momme Klip og produktion: Nicolai Dupont (Episoden er oprindeligt bragt i Hvis du vil vide mere d. 5. juli 2024)See omnystudio.com/listener for privacy information.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
JP fortæller er personlige fortællinger, reportager og miniserier fra Jyllands-Posten, der tager dig helt tæt på mennesker og historier, du kan mærke.Efter drabet:En mørk aften i november mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Kun én kommer levende derfra. Efter drabet fortæller historien om Vito, en helt almindelig 15-årig dreng fra Grenaa, der på få sekunder blev forvandlet til en drabsmand.Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet, og i podcastserien kommer vi helt tæt på Vito, som for første gang åbner op for, hvad der skete, og reflekterer over de konsekvenser hans handling har medført. Børn under himlen:Hvert år mister flere end 1500 børn og unge under 18 år en forælder. Men hvordan er det at være barn, når far eller mor ikke er her mere? Hvordan forstår børn døden, hvordan oplever de sorgen, og hvordan oplever de andre menneskers håndtering af deres tab?Lasse Momme tager sammen fotograf Stine Bidstrup ind under børnen
HOSTED BY
Jyllands-Posten
CATEGORIES
Loading similar podcasts...