Økonomiske Hemmeligheder podcast artwork

PODCAST · education

Økonomiske Hemmeligheder

Det burde være lige så normalt for kvinder at tale om penge, som det for mænd, men det er det ikke endnu. Har du nogensinde skjult, hvad du egentlig bruger dine penge på, eller ønsket, at du kunne spørge nogen om det der med pension, lønforhandling eller hvordan man overhovedet får styr på sin økonomi, så er økonomiske hemmeligheder podcasten for dig.  Hver uge inviterer vi en ny gæst i studiet, som deler en økonomisk hemmelighed fra sit eget liv, og sammen prøver vi at finde svar på de dilemmaer og spørgsmål I har sendt ind. For når vi taler mere åbent om penge, bliver det ikke bare nemmere at forstå økonomi, vi kommer også tættere på reelt økonomisk ligestilling.Vært: Benedikte Løje Nielsen, Kvindeøkonomien 

Publisher-supplied feed metadata · PodParley refreshed Sep 13, 2026 · Source feed

  1. 41

    Sommerhilsen fra økonomiske hemmeligheder

    Økonomiske Hemmeligheder er gået på sommerferie!Vi vender tilbage efter sommeren med nye gæster, nye økonomiske hemmeligheder og endnu flere dilemmaer, vi kan dykke ned i sammen. Indtil da håber vi, at du får en sommer med lidt mere ro, lidt mere nærvær og måske også nogle flere ærlige samtaler om penge, ligestilling, arbejdsliv, relationer og alt det andet, der fylder i livet.Og husk: Du kan allerede nu sende dine dilemmaer ind til næste sæson. Det kan være stort, småt, akavet eller noget, du aldrig før har sagt højt. Det er jeres historier, der gør podcasten til det, den er.Rigtig god sommerHar du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  2. 40

    Er min kæreste lejer eller partner?

    Hvem skal betale, når noget går i stykker i en bolig, som kun den ene ejer?Rikke ejer lejligheden, men bor der sammen med sin kæreste Frederik, som betaler husleje. Nu er ventilatoren på badeværelset gået i stykker, og det har åbnet for en langt større diskussion: Hvor går grænsen mellem lejer og partner? Hvornår er en udgift fælles, og hvornår er den ejerens ansvar?Sammen med Caroline Hulbæk taler jeg om følelsen af at høre til i et hjem, økonomisk retfærdighed i parforhold og de svære samtaler, der opstår, når kærlighed og økonomi flytter sammen. Især når der også er et barn på vej.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  3. 39

    Pensionsspecial: Hvordan lægger man en god pensionsstrategi?

    Hvordan fungerer pension egentlig, og hvad betyder barsel, deltid og pauser fra arbejdsmarkedet for din økonomi senere i livet?I dette pensionsspecial gæster Lene Mortensen, Medlemsdirektør i P+, podcasten til en konkret og ærlig samtale om pension, pensionsstrategi og de valg gennem arbejdslivet, der former vores økonomiske frihed senere hen. Vi taler om alt fra ratepension og livrente til forsikringer, pensionsangst, løser jeres pensionsdilemmaer og taler om hvorfor det aldrig er for sent at komme i gang.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  4. 38

    Kommer barsel til at koste mig min karriere?

    Sofie er bange for, at hendes barsel kommer til at koste hende karrieren.For selvom hun elsker sit arbejde, kan hun mærke en voksende frygt for at blive glemt, mens hun er væk. For hvad sker der med mulighederne, synligheden og anerkendelsen, når man ikke længere sidder med til møderne eller er den, folk ser hver dag?I denne episode taler jeg med kognitiv psykolog og forfatter Christina Lundsgaard Ottsen om bias på arbejdspladsen, barsel og de usynlige mekanismer, der stadig former mange kvinders arbejdsliv. Vi taler om, hvorfor kvinder ofte føler, at de skal bevise sig selv igen efter barsel, hvordan vores hjerner automatisk favoriserer dem, vi ser mest, og hvorfor arbejdslivet stadig alt for ofte er designet uden hensyn til menneskelivet.Vi taler også om økonomi, magt, performancekultur og hvorfor ligestilling ikke kun handler om individuelle valg, men også om strukturer.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  5. 37

    Er en hemmelig opsparing ansvarligt eller et tillidsbrud?

    Louise har en opsparing, som hendes partner ikke ved noget om. Ikke fordi hun planlægger at gå fra ham, men fordi den giver hende ro at vide, at hun har sin egen økonomiske sikkerhed, hvis livet pludselig ændrer sig.Men er det økonomisk ansvarligt at have sit eget sikkerhedsnet, eller er det et tillidsbrud at holde det hemmeligt?I dette afsnit taler vi med Eva Svavars om økonomisk frihed, skam og grænsen mellem fælles økonomi og privat økonomi i et parforhold. Vi taler også om, hvorfor kvinder ikke skal skamme sig over at passe på sig selv økonomisk, og hvorfor en opsparing måske slet ikke behøver være hemmelig for at være ens egen.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  6. 36

    Hvornår er økonomisk hjælp kærlighed og hvornår er det en bjørnetjeneste?

    Birgitte hjælper indimellem sit voksne barn økonomisk med husleje, studiebøger og uforudsete udgifter. Hun vil gerne være der, når der er brug for hende, men begynder også at blive i tvivl om, hvor grænsen går.For hvornår er økonomisk hjælp egentlig kærlighed og hvornår kommer den til at holde ens barn tilbage?I dette afsnit taler vi med Pia Derneke, også kendt fra Pias Pengepung, om økonomisk opdragelse, skam, selvstændighed og de kompetencer, vi giver (eller glemmer at give) videre til vores børn. Vi taler også om Pias egen økonomiske hemmelighed: hvordan hun som nybagt mor overdrog en stor del af sin ejerandel i et hus, fordi hun ikke havde lært at se sin egen økonomiske værdi.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  7. 35

    Skal du tømme din opsparing for at passe ind i din kærestes liv?

    Elise er nyuddannet, lige startet i sit første rigtige job og kæreste med en mand, der er et helt andet sted økonomisk. Hans venner har større råderum, dyre vaner og planlægger ferier, som Elise egentlig ikke har råd til.Men kan man sætte økonomiske grænser uden at føle sig udenfor?I dette afsnit taler vi med Karen Dich om penge, parforhold og den ulighed, der kan opstå, når man er forskellige steder i livet. Vi taler også om skam, grænsesætning, venskaber og hvorfor det kan blive dyrt, både økonomisk og personligt, hvis man bruger alle sine penge på at passe ind i en andens liv.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  8. 34

    Privilegier, penge og frygten for ikke at have nok

    Mie er bange for at ende uden økonomisk sikkerhed. Ikke fordi hun står dårligt i dag, tværtimod. Hun sparer op, investerer og gør “det rigtige”. Alligevel fylder frygten for ikke at have nok.Men hvornår er den bekymring egentlig sund, og hvornår begynder den at styre ens liv?I dette afsnit tager vi fat i et dilemma, mange kan genkende: hvordan man navigerer i følelsen af økonomisk usikkerhed, selv når fundamentet er på plads.Sammen med Maria Storgaard taler vi om, hvordan vores forhold til penge formes af vores opvækst og muligheder og hvad det betyder, når nogle har et økonomisk sikkerhedsnet, mens andre ikke har. Vi diskuterer også, hvordan man kan skabe overblik og ro i sin økonomi, uden at frygten får lov til at tage styringen.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  9. 33

    Skal vi levet livet nu eller spare op til fremtiden?

    Camilla ønsker at spare op, investere og skabe økonomisk tryghed for fremtiden. Hendes partner ønsker derimod at bruge pengene nu på rejser, oplevelser og spontanitet, mens de stadig har tiden og energien til det. For hvad skalk de bruge pengene til når de er 75 og har dårlig ryg?Men hvem har egentlig ret?I dette afsnit tager vi fat i et dilemma, som mange par kan genkende, nemlig hvordan man finder balancen mellem at leve livet i dag og samtidig sikre sig økonomisk på længere sigt, når man grundlæggende ser forskelligt på penge.Sammen med Lærke Juhl taler vi om, hvordan vores forhold til penge ofte er formet af vores opvækst, vores erfaringer og vores behov for enten tryghed eller frihed. Vi diskuterer også, hvordan forskellen mellem at være økonomisk bevidst og at være begrænset af sine vaner kan være svært at navigere i, og hvorfor det ikke nødvendigvis handler om at vælge den ene tilgang frem for den anden.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  10. 32

    Skal jeg flytte for hans karriere?

    Hvad gør man, når ens partner får sit livs karrieremulighed i udlandet, men det kan koste én selv både fagligt og økonomisk?I denne episode af Økonomiske Hemmeligheder tager vi fat i dilemmaet:  Skal man tage med sin partner til Singapore og håbe på, at eventyret også bliver en mulighed for én selv? Eller skal man stå fast på sin egen karriere og sige nej?Sammen med Isabella Beck-Jørgensen, talsperson og pressechef i PostNord, taler vi om hvilke økonomiske konsekvenser det kan have, hvilke aftaler man bør lave, før man tager springet og om et udlandseventyr kan blive en investering i ens egen fremtid?Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  11. 31

    Sådan kommer du i gang med at investere

    Hvordan kommer man egentlig i gang med at investere, hvis man aldrig har prøvet det før?I dette afsnit har vi besøg af Betina Grimstrup, privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. Sammen tager vi investeringssnakken helt ned til fundamentet. Vi taler om, hvad du skal have styr på i din økonomi, før du går i gang, hvor lidt der faktisk skal til for at starte, og hvorfor investering ikke handler om at ramme det helt rigtige tidspunkt, men om at komme i gang på en måde, der passer til dig.Vi taler også om forskellen på aktier og investeringsforeninger, hvad en aktiesparekonto egentlig er, hvorfor risikospredning betyder så meget, og hvad du skal passe på med, hvis du får investeringsråd på sociale medier.Derudover svarer Betina på lytterspørgsmål om alt fra frygten for at tabe penge til følelsen af at være for sent ude.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  12. 30

    SÆRAFSNIT: Er LinkedIn biased? Samira Nawas ligestillingseksperiment

    Dette afsnit blev optaget inden valget blev udskrevet.Er LinkedIn biased?I dette særafsnit af Økonomiske Hemmeligheder taler vi med Samira Nawa (medlem af folketinget for Radikale Venstre), som satte et opsigtsvækkende eksperiment i gang ved at ændre sit køn fra kvinde til mand på LinkedIn og derefter følge, hvad det gjorde ved hendes synlighed og engagement.Vi taler om algoritmer, bias og ansvar, og om hvorfor det her ikke bare er en historie om sociale medier, men om strukturer, der kan få reel betydning for ligestilling.Derudover svarer Samira på lytterspørgsmål om livet som politiker  og om, hvad der skal til, hvis vi vil tættere på et mere lige samfund.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  13. 29

    SÆRAFSNIT: Lønforhandling med Caroline Rønne

    Mange kvinder ved godt, at de burde lønforhandle. Men hvornår gør man det? Hvor meget beder man om? Og hvad gør man, hvis man er gravid, ny på arbejdsmarkedet eller bange for at virke grådig?I dette afsnit har jeg besøg af Caroline Rønne, forfatter til bogen Mere i løn – succesfuld lønforhandling uden ondt i maven. Sammen taler vi om, hvorfor lønforhandling føles så svært for mange kvinder, og hvordan man kan gribe det an på en måde, der både er strategisk og menneskelig.Vi taler blandt andet om, hvordan du undersøger din markedsværdi, hvordan du sætter dit udspil, hvad du gør, hvis du får et nej, og hvorfor det ofte er en fejl kun at tænke på de 30 minutter, hvor selve lønsamtalen finder sted. Vi kommer også ind på lønforhandling som gravid, som ny på jobmarkedet, og på hvorfor jobskifte ofte er den hurtigste vej til et større lønhop.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected] du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  14. 28

    SÆRAFSNIT: Økonomi i alle livets relationer med Daisy Løvendahl

    I dette afsnit har vi besøg af parterapeut og sexolog Daisy Løvendahl. Sammen taler vi om, hvorfor økonomi bliver så følelsesladet i relationer, og hvad der egentlig sker, når penge rammer noget i os, der handler om skam, tryghed, selvværd og magt.Vi taler blandt andet om, hvordan man tager den første svære samtale, når man skal flytte sammen og ikke tjener det samme, hvad man gør, hvis barsel og pension føles skævt fordelt, hvordan man siger fra over for venner, når man ikke har råd, og hvorfor skjult gæld kan opleves som et tillidsbrud.Det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om følelsesmæssig tryghed, fællesskab og modet til at vise, hvem man er.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  15. 27

    Skal man vælge mellem karriere og kærlighed?

    Nanna er i starten af 30’erne og har datet sin kæreste i et halvt år, og lige da relationen føles mere seriøs, bliver hun forfremmet og begynder at tjene mere end ham. Hun er stolt, men kort efter siger han ting som "det bliver svært, hvis de begge har krævende karrierer", og "nogen på et tidspunkt må prioritere familien". Nanna kan mærke, at hun allerede begynder at tilpasse sig i sit eget hoved.I afsnittet taler jeg med Kira Marie Peter Hansen om, hvordan man får forventningsafstemt tidligt, hvorfor man skal passe på med at købe præmissen om, at man skal vælge mellem to karrierer og et familieliv, og hvordan man tager snakken, før overtænkning bliver til en absolut sandhed.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  16. 26

    Kan man være venner med nogen som har flere penge end en selv?

    Laura er 28, har et job hun er glad for og gør “alt det rigtige”: betaler af på SU-gæld, passer sine faste udgifter og forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. Alligevel føler hun sig bagud. Veninderne køber lejlighed, planlægger bryllup og rejser flere gange om året. Det ser så ubesværet ud, at Laura begynder at tvivle på sig selv: Er jeg dårlig til at være voksen? Og hvad gør man, når ens venskaber pludselig føles som en økonomisk sammenligningsmaskine?I dagens afsnit har jeg besøg af Sille Rumler, som står bag Instagram- og TikTok-profilen Praktisk Tal Voksen. Sille deler sin egen økonomiske hemmelighed (ja, den overrasker) og hjælper Laura med at skille skam fra fakta: Hvor kommer pengene ofte fra? Hvad kan være skjult bag “det ser nemt ud”? Og hvordan starter man en samtale om økonomi i en vennegruppe?Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  17. 25

    SÆRAFSNIT: Løntransparensdirektivet. Hvad betyder det for dig, din arbejdsplads og ligestillingen i Danmark?

    I dette særafsnit af Økonomiske Hemmeligheder undersøger vi EU’s nye løntransparensdirektiv, der allerede næste år ændrer måden vi taler om og fastsætter løn på. Gæsten i studiet er Lucas Hong Cai, medstifter af Opacity.Lucas forklarer hvad direktivet betyder i praksis for både store og små virksomheder og hvorfor jobarkitektur og struktureret data bliver helt centralt når mavefornemmelser ikke længere kan stå alene i lønfastsættelsen. Sammen dykker vi ned i hvordan lønforskelle opstår, hvorfor historiske vaner har fastholdt dem og hvordan gennemsigtighed kan være et af de mest effektive redskaber til at skabe lige løn for lige arbejde.Afsnittet er til dig der vil forstå de nye krav, dine rettigheder som medarbejder og de muligheder der opstår når virksomheder begynder at arbejde mere struktureret med løn. Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  18. 24

    Er jeg klar til at blive selvstændig eller romantiserer jeg det bare?

    Du drømmer om at gå selvstændig. Du kan næsten mærke friheden i kroppen.Men så kommer tankerne: fast løn, pension, barsel, sygedage, kollegaer… og den der grundlæggende tryghed i, at “systemet kører”, fordi nogen andre har styr på det.I dagens afsnit tager vi fat i Selmas dilemma:Hun længes efter at skabe noget selv og arbejde med idéer, hun virkelig brænder for, men er bange for at romantisere iværksætterlivet, fordi hun bare har en hård periode på jobbet. Hvad hvis kunderne ikke kommer? Hvad hvis hun ikke tjener nok? Og hvad hvis hun fortryder, når hun først har givet slip?Til at folde det ud har vi besøg af Maria Anker Andersen, stifter af FLA Leadership og en række andre virksomheder. Maria deler ærligt, hvordan hun selv tog springet fra en sikker karriere til fuldtidsiværksætteri, og hvordan man kan tage kontrollerede skridt, uden at gå “all in”-old school fra dag 1.Vi taler blandt andet om:hvad “porteføljekarriere” kan være (og hvorfor det kan være den mest realistiske vej)hvordan du tester din idé, før du siger ophvilke økonomiske og mentale “buffer-regler” der kan gøre springet mere trygthvorfor processen (det kedelige pedelarbejde) er det vigtigste at forelske sig iHvis du selv går med en iværksætterdrøm, men ikke vil gamble med din tryghed, så er det her afsnittet, du skal høre.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  19. 23

    Hvorfor er det altid dem, der larmer mest, der bliver hørt?

    Du kender typen. Dem, der altid har ordet. Dem, der afbryder, taler hen over andre og fylder møderne med støj, uden nødvendigvis at sige noget særligt klogt. Og du kender følelsen: Du vil gerne bidrage. Du er ikke konfliktsky. Men hver gang du prøver, bliver du overdøvet, og jo mere du forsøger, jo mere skruer de op.I dagens afsnit tager vi fat i Milles dilemma: Hvordan får man sagt det, man vil, i en mødekultur hvor samtalen styres af dem, der larmer mest – uden selv at blive en del af det højt råbende teaterstykke?Til at hjælpe os har vi besøg af Christel Ladegaard, som træner ledere og teams i at præsentere og tage ordet, og som har skrevet bogen Stemmeret om at bruge sin stemme med ro, styrke og gennemslagskraft. Hun deler konkrete greb til, hvordan du kan tage ordet med vilje, sætte rammerne i rummet og få dine pointer igennem uden at hæve stemmen.Vært: Benedikte Løje NielsenHar du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  20. 22

    Sådan laver du din formuestrategi i 2026

    Hvordan går du fra god indkomst og nul overblik til en konkret plan for din formue, pension og fremtidige frihed. Og hvordan griber du det an, hvis økonomien føles stram, du er midt i småbørnslivet, eller du er bange for at gøre noget forkert, når du investerer.I dette særafsnit af Økonomiske Hemmeligheder, har jeg besøg af Helle Snedker, formueekspert og kundedirektør i Formuepleje. I episoden guider hun os igennem, hvordan du helt konkret kan starte din formuestrategi i 2026. Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  21. 21

    SÆRAFSNIT: Spørg os om alt - Spørgsmål til Kvindeøkonomien

    I dette specialafsnit vender vi mikrofonen indad og svarer på jeres spørgsmål om Kvindeøkonomien: Hvordan startede det hele? Hvad laver vi egentlig bag kulisserne, når vi er 100% frivillige? Hvordan vælger vi vores mærkesager? Og hvordan holder vi motivationen oppe, når der er modvind?Anna Schøjtt (frivillig i Kvindeøkonomien) interviewer, Benedikte Løje Nielsen, forperson, om Kvindeøkonomiens rejse mod 10-års jubilæum i 2026, vores arbejde med økonomisk ligestilling og hvorfor det er så vigtigt, at vi taler mere åbent om økonomi.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  22. 20

    SÆRAFSNIT: Din cyklus som superkraft

    Hvad hvis din cyklus ikke var et problem, der skulle fikses, men en superkraft du kunne bruge strategisk i dit arbejdsliv og din økonomi?I denne episode af Økonomiske Hemmeligheder har jeg besøg af Ayoe Westh, forfatter til bogen Superkraft, foredragsholder, debattør og en af de tydeligste stemmer i cyklusrevolutionen.Vi taler om de fire indre årstider, hvorfor kvindekroppen ikke er lineær, og hvordan hormonerne påvirker både energi, handlekraft og risikovillighed.Vi dykker ned i, hvordan du kan bruge din cyklus aktivt i planlægningen af dit arbejdsliv, fra præsentationer og lønforhandlinger til investeringer og store beslutninger. Og vi taler om værdien af at kende sin egen krop, ære sit nej og tage beslutninger, der styrker både økonomisk frihed og trivsel.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  23. 19

    JULESPECIAL med Christina Sander

    December burde være hyggelig. Alligevel oplever mange, at julen føles som et ekstra job, fyldt med forventninger, usynligt arbejde og svære samtaler, man helst ville slippe for. I denne julespecial af Økonomiske Hemmeligheder har Benedikte Løje Nielsen besøg af journalist, debattør og influencer Christina Sander til en ærlig samtale om penge, ligestilling og mental load i julen´V har taget to lytter-dilemmaer, der rammer mange i juletiden med i afsnittet. Det ene handler om mental load og julearbejde. Om forskellen på at få “hjælp” og på at dele ansvar, og om hvorfor hygge ikke opstår af sig selv. Det andet handler om de klassiske julefrokostkommentarer fra ældre generationer, og hvordan man sætter grænser uden at ende som den, der ødelægger stemningen.Vi ønsker jer allesammen en glædelig jul! Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  24. 18

    SÆRAFSNIT: Hvorfor har kvinder en lavere pensionsopsparing?

    I dette særafsnit af Økonomiske Hemmeligheder dykker vi ned i pensionsgabet. Vores gæst er Rikke Lundsfryd, forfatter til Meget mindre netop omkring pensionsgabet i Danmark.Pensionsgabet betyder, at kvinder i gennemsnit ender med 24–25% mindre pension end mænd. Hvorfor sker det? Og vigtigst: hvad kan vi gøre ved det? Både som individer, som par, som arbejdspladser og som samfund?Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  25. 17

    SÆRAFSNIT: Økonomisk vold

    Økonomisk vold er en af de mest oversete former for partnervold. Den efterlader ingen blå mærker, men kan fuldstændig undergrave ens frihed, handlekraft og mulighed for at forlade et usundt forhold. I dette afsnit taler jeg med Anne-Mette Barfod, cand.polit, strategisk kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen “Økonomisk partnervold, når penge bliver et psykologisk magtmiddel”.Anne-Mette har i mange år arbejdet med kommunikation, ligestilling og empowerment og har en særlig interesse for, hvordan økonomi kan bruges som magtmiddel i nære relationer. Vi taler om, hvad økonomisk vold er, hvilke mekanismer der går igen, og hvorfor det kan være så svært at opdage både for den, der er udsat, og for omgivelserne.Vi kommer omkring konkrete eksempler på økonomisk vold, gråzonerne mellem almindelige konflikter om penge og egentlig vold, og hvad man kan være opmærksom på hos sig selv eller nogen, man holder af. Vi taler også om, hvorfor økonomisk selvstændighed og viden om egne rettigheder er et afgørende værn mod partnervold, og hvad der politisk og juridisk skal til, hvis økonomisk vold for alvor skal tages alvorligt i Danmark.Disclaimer: Hvis du selv, eller en du kender, er udsat for økonomisk vold eller anden form for partnervold, så er du ikke alene, og det er ikke din skyld. Du kan kontakte Lev Uden Vold på den nationale hotline 1888 eller Danners rådgivningscenter på 33 33 00 47. Hvis du eller en du kender er i akut fare, kontakt 112 med det samme. Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  26. 16

    Mine, dine og vores børn - Hvem betaler?

    I dette afsnit af Økonomiske Hemmeligheder får vi besøg af Ida Marie Mosby, forbrugerøkonom i Nordea og en af Danmarks mest citerede økonomiske eksperter. Sammen dykker vi ned i et lytterdilemma fra Anders, der bor i en sammenbragt familie og føler, at hans eget barn bliver økonomisk nedprioriteret i forhold til sin kærestes børn.Vi taler om, hvordan økonomi og følelser hænger sammen, når mine, dine og vores børn skal finde fælles fodslag: Hvem betaler for hvad? Hvornår bliver “fællesudgifter” uretfærdige? Og hvordan undgår man, at økonomi skaber usynlige hierarkier mellem søskende?Ida deler både sin faglige indsigt og sine egne erfaringer fra livet i en sammenbragt familie og giver konkrete råd til, hvordan man kan tale om lommepenge, børneopsparing, oplevelser og boligvalg, uden at miste hverken kærligheden eller følelsen af retfærdighed undervejs.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  27. 15

    SÆRAFSNIT: Parforholdets Paragraffer

    I dette særafsnit får vi besøg af familieretsadvokat Anne-Mette Milner, som guider os gennem parforholdets juridiske rejse – fra man flytter sammen, til man får børn, køber bolig og måske gifter sig.Vi dykker ned i de vigtigste dokumenter, alle par bør kende: samejeoverenskomst, ægtepagt, testamente og fremtidsfuldmagt. Hvad betyder de? Hvornår har man brug for dem? Og hvordan sikrer man både sig selv og sin partner, hvis livet pludselig ændrer sig?Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  28. 14

    BUDGET SPECIAL med BudgetNørden!

    Vi har haft BudgetNørden i studiet aka Elizabeth Frank Nebelong, hvor hun svarer på alle jeres spørgsmål om budgetter: - Hvordan kommer man i gang? - Skal man holde sig stringent til et budget eller må man godt afvige lidt? - Er det virkelig nødvendigt at tracke hver eneste krone? Lyt med og få gode råd til et liv med ro på økonomien og plads til det, som betyder noget. Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  29. 13

    Bliver jeg nogensinde leder?

    Hun leverer bedre resultater end sine mandlige kolleger, men alligevel bliver hun forbigået til lederstillinger. Først manglede hun “tyngde”, næste gang “passede en mand bedre ind”.Sammen med Nanna Simone Jensen, Ligestillingspolitisk Chefkonsulent i Lederne, løser vi ugens dilemma og prøver at svare på om det kan betale sig at blive og kæmpe eller om man skal finde et andet sted, hvor glasloftet er slået i stykkerVært: Benedikte Løje NielsenHar du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  30. 12

    Overgangsalder og karriereudvikling

    Overgangsalderen rammer alle kvinder, men på arbejdsmarkedet behandles den stadig som et tabu. Resultatet? Ambitiøse kvinder mister karrieremuligheder, og Danmark mister vigtig erfaring og talent.I dette afsnit af Økonomiske Hemmeligheder deler Mette Reissmann, jurist, medstifter af Kvindeøkonomien, politiker og medlem af folketinget, både sine egne erfaringer og konkrete råd til, hvordan kvinder kan holde fast i deres ambitioner midt i overgangsalderen.Vi tager udgangspunkt i Charlottes dilemma: Hun er 52 år, fuld af ambitioner, men kæmper med søvnproblemer, hedeture og hjernetåge. Hvordan kan hun bede om fleksibilitet på arbejdet, uden at blive set som svag og uden at vinke farvel til nye spændende muligheder?Det er en samtale om ligestilling, ledelse og hvorfor det er god forretning, når arbejdspladser tager overgangsalderen alvorligt.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  31. 11

    Jeg har sendt min kæreste en faktura på 10.500 kroner for (mental) load!

    “Jeg sendte min kæreste en faktura på 10.500 kr. for alt det usynlige arbejde i hjemmet. Han grinede. Jeg gjorde ikke.”I denne uges Økonomiske Hemmeligheder har vi besøg af journalist og kommende forfatter Maria Brus Pedersen, kendt fra Zetland-serien How to lose a guy in 30 days og forfatter til bogen "Sig til hvis jeg skal hjælpe", som udkommer i slut september 2025. Hun skriver med humor, skarphed og ærlighed om parforhold, ligestilling og mental load, og nu tager hun samtalen med ind i økonomiens verden. Sammen vender vi et dilemma fra en lytter, der føler sig klemt i hverdagen: Hun laver al planlægningen i hjemmet, har sat tal på arbejdet og overvejer nu, om hun skal kræve betaling fra sin kæreste eller om det ødelægger kærligheden at gøre forholdet til en forretning. Undervejs dykker vi ned i om vi kan sætte kroner og ører på usynligt arbejde, hvad det gør ved vores relationer og hvad vi som samfund (og som par) kan lære af at tale højt om værdien af det ubetalte arbejde 🎧 Lyt med, hvis du selv har oplevet, at kærlighed og logistik ikke altid går hånd i hånd.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  32. 10

    Skal vi købe drømmehuset eller have økonomisk frihed?

    Drømmehuset står til salg. Men hvad gør man, når prisen er høj, økonomien kun lige rækker og fremtiden føles usikker? I denne uges afsnit af Økonomiske Hemmeligheder hjælper privatøkonomisk ekspert og talsperson fra Nordea, Betina Grimstrup, en familie i starten af 30’erne med et dilemma, mange kan spejle sig i: Skal de købe drømmehuset nu og leve stramt de næste mange år, eller tage et billigere hus og risikere, at markedet løber fra dem? 🎧 Lyt med, hvis du selv står med store boligdrømme eller bare vil blive klogere på, hvordan du træffer økonomisk smarte valg uden at give køb på livet undervejs.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  33. 9

    Skal jeg kaste mig ud i et sidehustle?

    Hvad nu hvis din chef finder ud af det? Hvad nu hvis du brænder ud? Og hvad nu hvis… det faktisk lykkes?Du har en drøm om at bygge noget selv. Måske et lille sideprojekt ved siden af dit fuldtidsjob, måske endda et firma, der kan blive din fremtid. Men hvad nu, hvis din chef opdager det? Hvis du brænder ud? Eller hvis risikoen er for høj?I denne uges afsnit får vi besøg af Caroline Rossmeisl, podcastvært på Karriereklubben, kommunikationspartner, moderator, klubbeskribent, løber og en vaskeægte Hannah Montana. Sammen hjælper vi en lytter med at finde ud af, om hun skal tage springet nu, eller vente til hun står mere frit?Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  34. 8

    LØNFORHANDLINGSSPECIAL MED MONEYTALKS

    "Jeg har aldrig fået så meget som en krone i lønstigning, som jeg ikke selv har forhandlet" I dagens afsnit af økonomiske hemmeligheder har vi besøg af Anissa Gaceb, der står bag firmaet MoneyTalks. Hun har hjulpet kvinder til at forhandle sig til mere end 20 millioner kroner ekstra om året - og nu svarer hun på alle jeres spørgsmål om lønforhandling. Uanset om det er din første forhandling, om du er bange for at virke for krævende, eller bare vil være helt skarp til din næste forhandling, så er det her episoden du absolut ikke vil gå glip af.Dagens Gæst: Anissa Gaceb fra MoneyTalks Vært: Benedikte Løje Nielsen Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  35. 7

    Hvis jeg siger jeg er gravid, får jeg så jobbet?

    Du har lige været til jobsamtale. Det gik godt. Rigtig godt, faktisk. Men der er én ting, du ikke sagde højt: at du er gravid i tredje måned.I denne uges afsnit af Økonomiske Hemmeligheder vender vi et dilemma, der sidder fast i maven hos mange: Er det uærligt at holde sin graviditet for sig selv, selvom man ikke er forpligtet til at sige noget? Ville det være direkte dumt at nævne det, og risikere at miste chancen for drømmejobbet?Med os i studiet er Rasmus Brygger, en af de markant stemme i ligestillingsdebatten. Som tidligere Ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, nu Policy Director i Operate og bestyrelsesmedlem i Kvinfo arbejder han præcis med de strukturer, der får kvinder til at tvivle på sig selv i situationer som denne. Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  36. 6

    Skal jeg lave en økonomisk intervention på min veninde?

    Hvad gør man, når en god veninde shopper løs, tager taxaer i stedet for sin cykel og spiser dyre middage - alt sammen på et SU budget? Skal man bare tie stille eller er det okay at spørge, om hun har styr på økonomien?I denne uges afsnit af Økonomiske Hemmeligheder vender vi et dilemma, mange unge vil kunne spejle sig i: En studerende er bekymret for en veninde, hvis forbrugsmønster stikker ud fra resten af vennegruppen. Hun vil gerne sige noget, men er bange for at lyde bedrevidende eller moraliserende.Ugens gæst er Dana Hamio, aktivist, tidligere forperson i MINO ung København, nomineret til Årets nye stemme af Danske Taler og én markant stemme i samfundsdebatten. Sammen taler vi om økonomi og venskab, grænser og omsorg, og om hvordan man kan give gode og kærlige råd om økonomi til sine venner. Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  37. 5

    Vi vil dele barslen lige, men har ikke råd!

    Vi havde aftalt at dele barslen nogenlunde lige. Men han tjener langt mere end mig og vores økonomi kan ikke bære, at han er på barselsdagpenge. I denne uges afsnit af Økonomiske Hemmeligheder spørger en gravid lytter: Kan man prædike ligestilling, men ikke praktiserer den 100 % i sit eget familieliv?Med i studiet er Mads Krause Hulbæk, ambassadør og bestyrelsesmedlem i Dansk Mandesamfund, og en stemme, der kæmper for mænds ret til sårbarhed, nære relationer og fælles ansvar for familielivet. Sammen taler vi om lønforskelle, kærlighed, skæve vilkår og om hvorfor deling af barsel ikke er et nemt valg.Hvordan finder man balancen mellem idealer og økonomisk virkelighed? Og hvad gør man, når ens egne værdier støder sammen med de systemer, man lever i?Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  38. 4

    Skal jeg rejse jorden rundt eller købe en lejlighed?

    En stor opsparing. Én stor drøm. Men også: stigende boligpriser, renter der går op og ned og en fremtid, der virker mere skrøbelig end nogensinde.I denne uges afsnit står en lytter på 29 år med et klassisk, og helt vildt svært, valg: Skal hun bruge sin opsparing på at rejse jorden rundt i et halvt år? Eller skal hun droppe drømmen og bruge pengene som udbetaling på en lejlighed, før boligmarkedet lukker sig som en fælde?Vi får hjælp af ugens gæst, Naima Yasin, sekretariatsleder i ungdomsorganisationen SAGA og medstifter af podcasten A Seat at the Table. Naima deler kyndigt ud af gode råd til hvordan man altid har pulsen på sin økonomi og giver klart svar på ugens dilemma. Kan man tillade sig at leve i nuet, når fremtiden føles som en risiko? Og hvordan træffer man et valg, når det føles som om man kun får én chance? Lyt med til en samtale om økonomisk pres, privilegier og drømme.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  39. 3

    Kan jeg kræve at mine veninder går i gang med at investere?

    Mine veninder har stabile jobs, store opsparinger og taler om at de gerne vil gøre noget ved deres penge - men der sker aldrig noget! Sådan lyder det i ugens lytter dilemma. Kan man som veninde hjælpe sine veninder i gang med at investere uden at være bedrevidende eller belærende? Det skal ugens gæst, journalist og redaktør på Børsen investor hjælpe os med at svare op. Simon Kirketerp er ikke bare ekspert i investering, han er noget langt mere sjældent. En stemme i debatten, som tør dele ud af både de gode og de hårde erfaringer, helt uden filter. Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  40. 2

    Når ingen lytter - før en mand gentager hvad jeg har sagt

    Hvorfor er det, at kvinders gode ideer og input stadig bliver overset omkring et mødebord, indtil en mand gentager dem?  I dagens afsnit har Gine Maltha Kampmann, CEO i Tænketanken EQUALIS og en af de skarpeste stemmer i debatten om ulighed og repræsentation, med i studiet. Sammen dykker vi ned i et dilemma fra en lytter, der arbejder som konsulent og igen og igen oplever, at hendes input først bliver taget alvorligt, når en mand siger det samme. Hvordan sætter man ord på den oplevelse, uden at blive affejet som “besværlig” eller “for følsom”? Og hvad siger det egentlig om arbejdsmarkedets strukturer og uskrevne regler? Vi taler om autoritet, køn og stemmer, der bliver (og ikke bliver) hørt og Gine giver konkrete råd til, hvordan man kan navigere i de her situationer, uden at gå på kompromis med sig selv. Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

  41. 1

    TEASER - økonomiske hemmeligheder kommer snart

    Premiere afsnit på onsdag d. 25 juni!  Det burde være lige så normalt for kvinder at tale om penge, som det for mænd, men det er det ikke endnu. Har du nogensinde skjult, hvad du egentlig bruger dine penge på, eller ønsket, at du kunne spørge nogen om det der med pension, lønforhandling eller hvordan man overhovedet får styr på sin økonomi, så er økonomiske hemmeligheder podcasten for dig.I hver episode inviterer jeg en gæst til studiet, som deler en økonomisk hemmelighed fra sit eget liv, og sammen prøver vi at finde svar på de dilemmaer og spørgsmål I har sendt ind. For når vi taler mere åbent om penge, bliver det ikke bare nemmere at forstå økonomi, vi kommer også tættere på reelt økonomisk ligestilling.Din vært er Benedikte Løje Nielsen, forperson i Kvindeøkonomien. Abonnér, anmeld og del podcasten, vi glæder os til at lyttes ved.Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til [email protected]

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Det burde være lige så normalt for kvinder at tale om penge, som det for mænd, men det er det ikke endnu. Har du nogensinde skjult, hvad du egentlig bruger dine penge på, eller ønsket, at du kunne spørge nogen om det der med pension, lønforhandling eller hvordan man overhovedet får styr på sin økonomi, så er økonomiske hemmeligheder podcasten for dig.  Hver uge inviterer vi en ny gæst i studiet, som deler en økonomisk hemmelighed fra sit eget liv, og sammen prøver vi at finde svar på de dilemmaer og spørgsmål I har sendt ind. For når vi taler mere åbent om penge, bliver det ikke bare nemmere at forstå økonomi, vi kommer også tættere på reelt økonomisk ligestilling.Vært: Benedikte Løje Nielsen, Kvindeøkonomien

HOSTED BY

Kvindeøkonomien

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Økonomiske Hemmeligheder have?

Økonomiske Hemmeligheder currently has 41 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Økonomiske Hemmeligheder about?

Det burde være lige så normalt for kvinder at tale om penge, som det for mænd, men det er det ikke endnu. Har du nogensinde skjult, hvad du egentlig bruger dine penge på, eller ønsket, at du kunne spørge nogen om det der med pension, lønforhandling eller hvordan man overhovedet får styr på sin...

How often does Økonomiske Hemmeligheder release new episodes?

Økonomiske Hemmeligheder has 41 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Økonomiske Hemmeligheder?

You can listen to Økonomiske Hemmeligheder on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Økonomiske Hemmeligheder?

Økonomiske Hemmeligheder is created and hosted by Kvindeøkonomien.
URL copied to clipboard!