PODCAST · arts
Krydsord - litteratur på tværs
by Roskilde Bibliotekerne
I Roskilde Bibliotekernes litterære podcast "Krydsord - litteratur på tværs" sætter vi fokus på litteraturen og de mange koblinger, der er mellem bøgernes verden og den omkringliggende verden.
-
36
Samtale om "Ude for uden" af Niels Krause-Kjær
I denne sæson dykker de faste værter, Jan M. Johansen og Ulla Hoberg Lyhne, ned i programmet for årets litteraturfestival i Roskilde.Sammen med den lokale boghandler Daniel Fejerskov taler de i dette afsnit om den prisbelønnede roman "Ude for uden" af Niels Krause-Kjær.
-
35
Samtale om "Hemmeligheden" af Lone Theils
I denne sæson dykker de faste værter, Jan M. Johansen og Ulla Hoberg Lyhne, ned i programmet for årets litteraturfestival i Roskilde.I dette afsnit handler snakken om makkerskaber, krimier og Lone Theils' hyggekrimi, der med scene i en lille vestjysk fiskerby lader to handlekraftige romankarakterer møde hinanden.
-
34
Samtale om bogen "Pakkeliste til fremtiden - ti ting du får brug for i en verden med kunstig intelligens" af Anders Søgaard
I denne sæson dykker de faste værter, Jan M. Johansen og Ulla Hoberg Lyhne, ned i programmet for årets litteraturfestival i Roskilde.Sammen med den lokale boghandler Daniel Fejerskov taler de i første afsnit om AI-ekspert Anders Søgaards bog "Pakkeliste til fremtiden - ti ting du får brug for i en verden med kunstig intelligens".
-
33
Ord, censur og forbud: Løgn og latin i den digitale tidsalder
I novembers afsnit er temaet løgn og latin. Med bibliotekar Joachim Elkjær Hansen som gæst dykker vi ned i mis- og desinformation i en tid, hvor den digitale sikkerhed og troværdigheden på nettet er gevaldigt under pres. Er den milde samtale druknet i råberi og løgnagtighed, og har de gamle cyberpunks for længst advaret os?I denne sæson af Krydsord har værterne og deres gæster under temaet ’ord, censur og forbud’ en række samtaler med udgangspunkt i foreningen Dansk PENs #forbudtebøger kampagne. Interessant nok oplever vi nemlig ikke et fald i mængden af censurerede materialer og værker i disse dage, men synes til gengæld at se en stigende tendens til forbud, censur og indgriben i biblioteker og skolers samlinger. Læs mere om PENs kampagne: Forbudte bøger - Dansk PEN
-
32
Ord, censur og forbud: Forbudte bøger
Oktober er måneden, hvor Dansk PEN’s kampagne om forbudte bøger spænder af, og det har vi en samtale med bibliotekar, lyriker og udgiver Gustav Valdemar Strange om. Med eksempler på forbudte bøger fra PEN’s kampagne har vi en snak om, hvorfor bøger og det skrevne ord synes at skræmme så mange mennesker.I denne sæson af Krydsord har værterne og deres gæster under temaet ’ord, censur og forbud’ en række samtaler med udgangspunkt i foreningen Dansk PENs #forbudtebøger kampagne. Interessant nok oplever vi nemlig ikke et fald i mængden af censurerede materialer og værker i disse dage, men synes til gengæld at se en stigende tendens til forbud, censur og indgriben i biblioteker og skolers samlinger. Læs mere om PENs kampagne: Forbudte bøger - Dansk PEN
-
31
Ord, censur og forbud: Tegneserier
September 2025 er tegneseriemåned på bibliotekerne, så med hjælp fra Roskilde Bibliotekernes tegneseriebibliotekar Mikkel Roosevelt Hertz tager vi en snak om, hvorfor tegneserier i lange perioder har været uglesete og censurerede, og hvorfor, ikke mindst, tegneserier er fantastiske og kan virke til at drage folk ind i læsningens verden.I denne sæson af Krydsord har værterne og deres gæster under temaet ’ord, censur og forbud’ en række samtaler med udgangspunkt i foreningen Dansk PENs #forbudtebøger kampagne. Interessant nok oplever vi nemlig ikke et fald i mængden af censurerede materialer og værker i disse dage, men synes til gengæld at se en stigende tendens til forbud, censur og indgriben i biblioteker og skolers samlinger. Læs mere om PENs kampagne: Forbudte bøger - Dansk PEN
-
30
Sindets by - biblioteket
Inspireret af Haralda Poulsen - Roskildes første centralbibliotekar - har Roskilde Bibliotekerne i mere end 100 år været bemandet af nysgerrige ildsjæle med passion for mennesker, litteratur og kulturelle oplevelser af høj kvalitet.Det moderne bibliotek er dog for mange mennesker så meget mere end en bogsamling. Det er den sociale infrastruktur, der er med til at få verden til at hænge sammen.Sammen med biblioteks- og borgerservicechef Christian Ulrich Lauersen har Jan M. Johansen en samtale om bøger, empati, fællesskaber og social infrastruktur.I denne særlige sommer-sæson af bibliotekets podcast, Krydsord, bevæger vi os ud i grænselandet, eller krydsfeltet, mellem litteratur, arkitektur og mennesker. Vi dykker nemlig ned i det menneskelige sind og de bygninger og institutioner, der på godt og ondt er med til at forme det.
-
29
Sindets by - sygehuset
Der har været sygehus i Roskilde, siden Roskilde Amts Sygehus, Daare- og Tvangsarbejdsanstalt blev oprettet i 1857, og ikke overraskende har en institution med den rolle og størrelse sat sine aftryk på byen og menneskene i den.Men et moderne sygehus er mere end blot kirurgi og piller, det er også empati og mangeartede fællesskaber.Det, og meget andet, har Jan M. Johansen været på Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed for at tale med psykolog Jon Toke Brestisson om. I denne særlige sommer-sæson af bibliotekets podcast, Krydsord, bevæger vi os ud i grænselandet, eller krydsfeltet, mellem litteratur, arkitektur og mennesker. Vi dykker nemlig ned i det menneskelige sind og de bygninger og institutioner, der på godt og ondt er med til at forme det.
-
28
Sindets by - domkirken
Roskilde Domkirke er Nordens første gotiske bygningsværk og en af de første teglstenskirker overhovedet. Den er også et af Roskildes mest kendte varemærker, og har alene af den grund fyldt meget i byens borgeres bevidsthed.Men kirken er ikke kun mursten og smukke tårne, det er også en sindets bygning og et sted for mennesker med problemer og glæder.Sammen med domprovst Anne-Sophie Olander Christiansen dykker Jan M. Johansen ned i kirkens historie, funktion og betydningen for det moderne menneske.I denne særlige sommer-sæson af bibliotekets podcast, Krydsord, bevæger vi os ud i grænselandet, eller krydsfeltet, mellem litteratur, arkitektur og mennesker. Vi dykker nemlig ned i det menneskelige sind og de bygninger og institutioner, der på godt og ondt er med til at forme det.
-
27
Sindets by - Sankt Hans
Det naturskønne område Sankt Hans - opkaldt efter Sankt Johannes, skytshelgen for de sindssyge - har fungeret som psykiatrisk hospital i over 200 år og været en prominent del af Roskildes historie. Den bagvedliggende tanke var, at "natur, skønhed og ro kan helbrede”. Læser man litteratur fra tidligere patienter eller folk, der har beskrevet Sankt Hans gennem tiden, så har det desværre ikke altid været nok.Med litteraturen som linse beskuer bibliotekar Ann Luther Torp og Jan M. Johansen Sankt Hans og de sindslidendes forhold og fortællinger.I denne særlige sommer-sæson af bibliotekets podcast, Krydsord, bevæger vi os ud i grænselandet, eller krydsfeltet, mellem litteratur, arkitektur og mennesker. Vi dykker nemlig ned i det menneskelige sind og de bygninger og institutioner, der på godt og ondt er med til at forme det.
-
26
Samtale om romanen "Lejr" af Jesper Stein
I 7. sæson af Krydsord kaster de tre værter sig over programmet for årets litteraturfestival i Roskilde. I hver af sæsonens episoder har bibliotekarerne, med udgangspunkt i et værk, en samtale om bogen og de genremæssige tråde, der trækkes på kryds og tværs til livet, verden og menneskene i den.Dette afsnit handler om romanen "Lejr", og det blev til en samtale om fællesskaber, teenagebørn og midtlivskvaler. Du kan møde forfatteren Jesper Stein på Roskilde Litteraturfestival d. 24. maj 2025.
-
25
Samtale om romanen "Sommer i Boghandel Blåregn" af Johanne Bille
I 7. sæson af Krydsord kaster de tre værter sig over programmet for årets litteraturfestival i Roskilde. I hver af sæsonens episoder har bibliotekarerne, med udgangspunkt i et værk, en samtale om bogen og de genremæssige tråde, der trækkes på kryds og tværs til livet, verden og menneskene i den.I dette afsnit handler samtalen om romancegenren og romanen "Sommer i Boghandel Blåregn", som er første del i en ny serie. Du kan møde forfatteren Johanne Bille på Roskilde Litteraturfestival d. 24. maj 2025.
-
24
Samtale om romanen "Min Kim" af Eva Tind
I 7. sæson af Krydsord kaster de tre værter sig over programmet for årets litteraturfestival i Roskilde. I hver af sæsonens episoder har bibliotekarerne, med udgangspunkt i et værk, en samtale om bogen og de genremæssige tråde, der trækkes på kryds og tværs til livet, verden og menneskene i den.I første afsnit taler de om Eva Tinds autofiktive værk "Min Kim", der handler om transnational adoption og forfatterens egne oplevelser med at være udsat for adoption.
-
23
Med lånte fjer: Plagiat, snyd og humbug
I denne sæson af Krydsord dykker vi ned i bøger, digte og mennesker, der af den ene eller anden årsag pynter sig med lånte fjer. I hver af sæsonens episoder har vi fokus på forskellige vinkler på og tilgange til det at skjule sit jeg for læsere, myndigheder eller måske sig selv.I sæsonens sidste afsnit taler vi om plagiat. Vi taler om nyere plagiatsager og kommer også ind på, om det er muligt at plagiere andres historie. For hvor går grænsen?
-
22
Med lånte fjer: Anna Akhmatova og censuren
I denne sæson af Krydsord dykker vi ned i bøger, digte og mennesker, der af den ene eller anden årsag pynter sig med lånte fjer. I hver af sæsonens episoder har vi fokus på forskellige vinkler på og tilgange til det at skjule sit jeg for læsere, myndigheder eller måske sig selv.I andet afsnit taler vi om en af Ruslands betydeligste digtere, Anna Akhmatova (1889-1966), der blev udsat for intens censur af Sovjet-regimet. Hendes digte blev derfor overleveret til eftertiden på alternativ vis.
-
21
Med lånte fjer: om pseudonymer
I denne sæson af Krydsord dykker vi ned i bøger, digte og mennesker, der af den ene eller anden årsag pynter sig med lånte fjer. I hver af sæsonens episoder har vi fokus på forskellige vinkler på og tilgange til det at skjule sit jeg for læsere, myndigheder eller måske sig selv. Vi starter med at kigge på pseudonymer, altså det, at skrive under et andet navn end sit eget. Få pseudonymer har de senere år været omgærdet af mere mystik og interesse end Elena Ferrante, hvilket starter en god diskussion blandt bibliotekarerne om, hvad pseudonymer i det hele taget gør godt for og hvordan brugen har ændret sig med tiden. Vi snakker også om den vilde historie om J.T. LeRoy, der tog den litterære verden med storm i 00'erne.
-
20
Om "Havet i munden" af Luka Holmegaard
I sæsonens tredje afsnit kaster Krydsords podcast-bibliotekarer sig uforfærdet ud i en læsning af Luka Holmegaards digtsamling ’Havet i munden’, der følger en jeg-fortæller gennem en kropsrejse på flere planer. Lyt med når Ulla Hoberg Lyhne taler om forvirring og litteraturen som lærende spejl, mens Jan M. Johansen fortaber sig i lyrikkens eviggyldighed, og Gustav Flyvbjerg Maindal søger at holde podcasten på ret kurs gennem sæsonens nok mest udfordrende læseoplevelse og litterære samtale.Luka Holmegaard kan sammen med komponist Mija Milovic opleves til en gribende fusion af oplæsning, talkshow, musik og fællesøvelser på Roskilde Litteraturfestival 2024. Læs mere om festivalen og festivalprogrammet her: https://www.roskildebib.dk/litteraturfestival
-
19
Om "Ærø manifestet" af Maj My Humaidan
Ærø manifestet: om længslen efter et andet familieliv af Maj My Humaidan er en af de seneste års mest omtalte bøger. En bog om udlængsel fra byen til landet, og en længsel efter noget andet. Om at være mor, at være menneske og tage modige valg. Så hvorfor er den så omtalt herhjemme?Roskilde Bibliotekernes Ulla Hoberg Lyhne, Jan M. Johansen og Gustav Flyvbjerg Maindal kommer i dette afsnit af Krydsord med deres vurdering og mening om bogen.Du kan opleve Maj My Humaidan live på Roskilde Litteraturfestival 2024 Læs mere om festivalen og festivalprogrammet her: https://www.roskildebib.dk/litteraturfestival
-
18
Om "Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler" af Ditte Holm Bro
Lyt med når Roskilde Bibliotekernes tre podcast-bibliotekarer Ulla Hoberg Lyhne, Jan M. Johansen og Gustav Flyvbjerg Maindal læser sig igennem Roskilde Litteraturfestival 2024. I første afsnit er det Ditte Holm Bros bog "Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler", der kommer under kærlig behandling. Bogen er handler om to kvinders liv beskrevet henover en enkelt dag, og er et dragende tidsbillede på 1950'erne.Du kan opleve Ditte Holm Bro live på Roskilde Litteraturfestival 2024.
-
17
På ferie i fiktive verdener
I dette særlige sommerferieafsnit drager vore frygtløse bibliotekarer, Ann Luther Torp og Jan M. Johansen, på farefuld mission til et ukendt og aldeles fiktivt kontinent på Jorden, et fantastisk og opdigtet øhav, en verden fuld af drager og sang, fremtidens Japan og endelig en smuttur forbi Månen.Der er med andre ord dømt sommerferie i bøgerne fiktive verdener.
-
16
Interviews fra Roskilde Litteraturfestival
Med Roskilde Litteraturfestival som bagtæppe taler bibliotekar Jan M. Johansen med gæster og kolleger om en dag i naturen og litteraturens tegn. I dette afsnit er bibliotekar Jan M. Johansen sendt på farefuld mission uden for studiets trygge rammer. ’Krydsord’ er nemlig optaget på Roskilde Litteraturfestival med hjælp fra gæst og poesinørd, Sarah Hvidberg, og bibliotekar og festivalkreatør, Mikkel Hertz.Jan og Sarah taler om Asger Schnack, Eske K. Mathiesen, natur, lyrik og alt muligt andet, mens Mikkel fortæller om glæden ved at stable en god og levende festival for litteratur på benene. Det blev til to gode samtaler om ord, ordets magt og glæden til de små ting. Tidsler og vipstjerten f.eks. Nå, ja, og med en helt ustyrligt underholdende litteraturfestival som bagtæppe.
-
15
Interview med digter Liv Ea
Interview med digter og naturelsker Liv Ea.Fjerde sæson af Krydsord bringer lyttere og værter ud i naturen. Naturligvis gennem litteraturen som det sig hør og bør for en podcast med fokus på koblingerne mellem litteratur og verden omkring den.Med Liv som makker begiver Jan sig ud i naturen og ordenes verden. For hos Liv hænger de to meget ofte sammen, så lyt med til en levende samtale båret af ord, nysgerrighed og ren uforfalsket naturglæde.Du kan også høre, hvad Liv, som optrædende kunstner, glæder sig til på den kommende Roskilde Litteraturfestival og hvad Jan, der naturligvis også dukker op med sin mikrofon, ser frem til.
-
14
Naturpoesi
Fjerde sæson af bibliotekets podcast bringer lyttere og værter ud i naturen. Naturligvis gennem litteraturen som det sig hør og bør for en podcast med fokus på koblingerne mellem litteratur og verden omkring den.I sæsonens fire afsnit taler Jan M. Johansen og Ann Luther Torp om bøger med naturen i centrum.I dette afsnit er der fokus på digte. Vi starter i 1734 og slutter i 2021.
-
13
Naturen i litteraturen
Fjerde sæson af Krydsord bringer lyttere og værter ud i naturen. Naturligvis gennem litteraturen.I sæsonens fire afsnit taler Jan M. Johansen og Ann Luther Torp om romaner med naturen i centrum.I første afsnit har Ann medbragt fire romaner, hvor naturen på den ene eller anden måde spiller en stor rolle. Vi starter på Svalbard i 1950’erne, danser derpå med ulve og skotter i højlandet, tager med Rakel Haslund-Gjerrild til fremtiden og slutter af med en mere nutidig søgende efter et godt og grønt liv i balance med naturen.
-
12
Tidernes strømninger: 2010'erne
2010’erne – en verden i forandring og opbrud. Årtiet, hvor Rusland igen viste sig som den store modstander og evighedskrigene rasede, og hvor klima, køn og krop for alvor kom på dagsordenen. Det var også tiden med en pligtopfyldende ungdom og en gryende strid om kulturen, og hvem den tilhører. Lyt med når bibliotekarerne Jan M. Johansen og Ulla Hoberg Lyhne snakker om 10'erne.
-
11
Tidernes strømninger: 00'erne
Dualismen i årtiernes strømninger bliver næsten ikke mere udtalt end i 00’erne – eller the noughties, som de gode briter ville sige. Det var et ti år med uhæmmet forbrug og samtidig et tiår krig, terror og økonomisk deroute.Socialrealisme og autofiktion dundrer frem, mens den måske mere uglesete chick lit og krimigenre ikke finder lige så stor glæde hos kritikerne som hos læserne.Lyt med når bibliotekarerne Jan M. Johansen og Ulla Hoberg Lyhne snakker om 00'erne.
-
10
Tidernes strømninger: 1990'erne
Bibliotekarerne Jan M. Johansen og Ulla Hoberg Lyhne har i dette afsnit medbragt 6 bøger, der fortæller noget om 1990'erne. Der bliver snakket om både lyrik, musik, politik, litterære strømninger og meget andet.
-
9
Tidernes strømninger: 1980'erne
Bibliotekarerne Jan M. Johansen og Ulla Hoberg Lyhne har i dette afsnit medbragt 6 bøger, der fortæller noget om 1980'erne. Der bliver snakket om både lyrik, underholdning, politik, litterære strømninger og meget andet. I den 3. sæson af bibliotekets podcast Krydsord, dykker vi ned i 4 årtier set gennem fag- og skønlitterære briller.
-
8
Interview med Ole Sønnichsen
Forfatter og journalist Ole Sønnichsen fortæller om sin glæde ved sport.
-
7
Daniel Dencik om bogen Sportshjerte
Forfatter Daniel Dencik fortæller om kærligheden til cykling og sin bog Sportshjerte.
-
6
Litteratur om sport - for dummies
Bibliotekarerne Jan og Gustav taler om skønlitteratur med et sportsligt islæt. Kan to anti-sportshelte lære at elske sportens verden gennem litteraturen?
-
5
En litterær rejse udi sportens verden
Bevægelse. Sammenhold. Hård træning. Tabere og vindere. Vi er i sportens verden. Men er du typen, der slukker for nyhederne, når sportssektionen går i gang, og vil du hellere læse avisens bogtillæg at end tjekke fodboldresultaterne? Bare rolig, der er hjælp at hente i denne sæson af Krydsord.
-
4
Litteraturkonsulent Gro Frank Rasmussen om exofiktion
I denne sæsons sidste episode af Krydsord, samler vi op på og afrunder temaet om exofiktion.
-
3
Om H. C. Ørsted og exofiktion
Interview med Andrew D. Jackson om H. C. Ørsted
-
2
Gry Jexen om exofiktion
Historiker og podcaster Gry Jexen om bøgerne "Margrete I" og "Den inderste kerne".
-
1
Jesper Wung-Sung om "Kvinde set fra ryggen"
Lyt med på en spændende samtale med Jesper Wung-Sung om hans bog "Kvinde set fra ryggen".
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
Loading similar podcasts...